2021 - Nummer 4 December

4    Kære Læsere
5    Den undergørende medalje
10    Den hellige Paul Miki og lidelsesfæller
13    Bønnens kraft
14    SOS Forbøn
16    Julemeditation
18    Poul Helgesen - Guds hengivne tjener
23    Medjugorje i 40 år
28    Budskaberne fra Medjugorje
29    Pavens intentioner
30    Afdød
 30    Messe for læserne
31    Pave Johannes II's bøn til Sankt Josef  

Julemeditation

Dernæst kaldte Gud på en ærkeengel ved navn Gabriel
og sendte denne til jomfruen ved navn Maria.
Og ved hendes samtykke skete mysteriet:
Treenigheden klædte Ordet i kød.
Og selvom tre udførte værket,
skete det kun i den Ene.
Og det menneskevordne Ord
var i Marias skød.
Og Han, som kun havde en Fader,
havde nu også en Moder,
selvom hun ikke er som andre,
der undfanger ved en mand.
Derfor skal Han kaldes Søn af Gud
og Søn af menneske.

Og da tiden kom, da Han skulle fødes,
stod Han frem som en brudgom
af sit kammer.
Arm i arm med sin brud,
som Han førte ved armen.
Og Ham tog den nådefulde Moder
og lagde Ham i en krybbe
blandt nogle dyr,
der var der på den tid.
Menneskene sang sange
og englene melodier
for at fejre trolovelsen
mellem de to.

Men Gud i krybben
klagede sig og græd dér.
Og det blev til juveler,
som bruden bar ved trolovelsen.
Og Moderen var forbløffet
over den byttehandel, hun så:
Et menneskes tårer i Gud
og i mennesket glæde.
Det, der både for den ene og den anden
plejede at være en fremmed ting.

Foto: The Star of Bethlehem, 1887-1891. Sir Edward Burne-Jones under the Unsplash License
Kilde: The collected Works of St. John of the Cross, ICS Publications,
romancer nr. 8 og 9, oversat fra spansk af Charlotte Olden-Jørgensen

Bønnens Kraft

Bøn er uvurderlig for verden. Bøn genopretter den rigtige rytme i verdensaltet. Under påvirkning af en Gud. der giver sig selv, forstod Johannes af Korset hvor livsvigtigt det er, at der findes mennesker, som modtager Gud i verden. Kun Gud kan frelse og kærligheden åbner os for en Gud, som vi taknemmeligt erfarer, virkelig har til hensigt at frelse. Hvor denne vor åbenhed (i kærlighed) er ren, kan Gud meddele sig med en kraft uden sidestykke som en brølende storm, når den farer frem gennem en tunnel. Sådan er det, at elskende mennesker holder Kirken - en verden, som er ved at blive frelst - i live. Johannes af Korset skriver: "Den mindste smule af denne rene kærlighed er mere dyrebar for Gud og sjælen og til større gavn for Kirken end alle handlinger tilsammen, selv om det kan se ud som om sjælen intet udretter."
    Måtte altså de, som er meget aktive og som tænker, at de kan omslutte hele verden med deres forkyndelse forstå, at de ville være til større gavn for Kirken og behage Gud mere ... hvis de tilbragte i det mindste halvdelen af denne tid hos Gud i bøn. De ville kunne udføre mere med en eneste handling end de nu gør med tusind. De vil kunne gøre det med mindre besvær takket være værdien af deres bøn og den åndelige styrke, som de vinder gennem den.

Af: Ian Matthew OCD

Kilde: "Gud berör och förvandlar,
Johannes av Korset i nytt ljus", oversat af Anne Balleby

Messe for læserne

     "Ave Maria får læst messe to gange om året for sine læsere, såvel levende som afdøde" står der i bladet og på vores blog.

2021 - nummer 3 September

Vor Frue af Roskilde

  4    Kære Læsere
  5    Vor Frue af Laus
10    Den hellige Johannes Eudes
13    Jomfru Maria - vor Dronning
15    Thérèse af Lisieux' breve 
         Ny udgivelse på Forlaget Ave Maria
16    Sakramentstilbedelse
18    Vor Frue af Roskilde
24    Livets Brød
26    Helbredende mørke
28    Budskaberne fra Medjugorje
29    Pavens intentioner
30    Søg Gud. Ny bog fra Katolsk Forlag
31    En karmelits bøn til Sankt Josef  

LIvets brød af pave Frans

Evangeliet til søndag den 8. august - Joh 6,41-51:
Jøderne stod og skumlede over ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?« Jesus svarede dem: »I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«

Kære brødre og søstre!
I dagens evangelium fortsætter Jesus med at prædike for de mennesker, som havde set miraklet med mangfoldiggørelsen af brødene. Og han opfordrer disse mennesker til at foretage et kvalitativt spring: efter at have mindet dem om den manna, Gud havde givet deres forfædre at spise på den lange vandring gennem ørkenen, anvender Han nu symbolet om brødet på sig selv. Han siger klart og tydeligt: "Jeg er livets brød" (Joh 6,48).
      Hvad betyder "livets brød"? Vi har brug for brød for at leve. De, der er sultne, beder ikke om fornem eller dyr mad, de beder om brød. De arbejdsløse beder ikke om enorme lønninger, men om "brød" - beskæftigelse. Jesus åbenbarer sig som brød, dvs. det væsentlige, det, der er nødvendigt for hverdagen; uden Ham fungerer det ikke. Men ikke som et brød blandt mange andre, men som livets brød. Med andre ord, uden Ham lever vi ikke, vi overlever kun; fordi Han alene nærer sjælen; Han alene tilgiver os det onde, som vi ikke kan overvinde på egen hånd; Han alene lader os føle os elskede, selv om alle andre skuffer os; Han alene giver os styrke til at elske, og Han alene giver os styrke til at tilgive i vanskeligheder; Han alene giver hjertet den fred, som det søger; Han alene giver det evige liv, når livet her på jorden slutter. Han er livets uundværlige brød
      Jeg er livets brød, siger Han. Lad os standse op ved dette smukke billede af Jesus. Han kunne have givet en begrundelse, en demonstration, men - vi ved det godt - Jesus taler i lignelser, og med dette udtryk: "Jeg er livets brød", opsummerer Han hele sit væsen og sin mission. Det vil vi se i sin fylde ved enden af Hans liv, ved den sidste nadver. Jesus ved, at Faderen beder ham ikke kun om at give mad til mennesker, men om at give sig selv, at bryde sig selv, sit eget liv, sit eget kød, sit eget hjerte, for at vi kan få liv. Disse Herrens ord vækker i os igen vores forundring over eukaristiens gave. Ingen i denne verden, hvor meget de end elsker et andet menneske, kan få sig selv til at blive mad for det. Gud gjorde det, og gør det for os. Lad os forny denne forundring. Lad os gøre det, mens vi tilbeder Livets Brød, for tilbedelse fylder livet med forundring.
      I evangeliet er folkeskarerne imidlertid ikke forundrede, men forargede, de flår deres tøj i stykker. De tænker: "Vi kender denne Jesus, vi kender hans familie. Hvordan kan han sige: 'Jeg er det brød, der er kommet ned fra himlen'?" (jf. Joh 6, 41-42). Måske bliver vi også forargede. Det kan gøre os tryggere at have en Gud, der bliver i Himlen uden at blande sig i vores liv, mens vi klarer tingene her på jorden. I stedet blev Gud menneske for at træde ind i denne verdens konkrete virkelighed. Gud blev menneske for mig, for dig, for os alle sammen, for at træde ind i vores liv. Og han er interesseret i alle aspekter af vores liv. Vi kan fortælle Ham om vores følelser, om vores arbejde, vores dag, vores hjertesorger, vores angst og mange andre ting. Vi kan fortælle Ham alt, fordi Jesus ønsker denne fortrolighed med os. Hvad er det så, Han ikke ønsker? At blive betragtet som bare et kuvertbrød - Han, der er Brød - at blive overset og sat til side eller kun at blive hentet frem, når vi har brug for Ham.
      Jeg er livets brød. Mindst en gang om dagen spiser vi sammen, måske om aftenen med familien, efter en arbejds- eller studiedag. Det ville være dejligt, før vi bryder brødet, at invitere Jesus, Livets Brød, til helt enkelt at bede Ham om at velsigne det, vi har gjort, og det, vi har undladt at gøre. Lad os invitere Ham ind i vores hjem; lad os bede i en "hjemlig" stil. Jesus vil sidde med os ved bordet, og vi vil blive mættet af en større kærlighed.
      Måtte Jomfru Maria, i hvem Ordet blev kød, hjælpe os med at vokse dag for dag i venskabet med Jesus, Livets Brød.

Lovprisning af Altrets Sakramente
I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære.

Pavens Angelus søndag 8. august 2021, Peterspladsen.
Oversat efter vatican.va af Charlotte Olden-Jørgensen
Foto: David Eucaristía fra Pexels.

Jomfru Maria - vor Dronning

Søndag den 22. august er en mindedag for Jomfru Maria, Vor Dronning. Da det var en søndag i år, blev den ikke fejret liturgisk. En del kender ikke til denne fest, hvorfor vi bringer en lille tekst om den.

Historisk
Titlen Himlens Dronning har længe været en tradition. Man finder temaet mange steder i kunsten i middelalderen.
Festen for Jomfru Maria, vor Dronning blev også fejret mange steder i Sydeuropa og Latinamerika, længe før den fik formel status i Kirken. Måske udsprang disse fejringer af profetiske tekster fra Det gamle testamente, f.eks. Salme 45, som taler om Guds kongerige og om dets dronning. Det må ses i sammenhæng med, at på det gamle testamentes tid var kongens mor også dronning. Kongen havde den gang mange hustruer, som ikke havde samme autoritet som kongens mor. Ofte skulle kongens mor også agere som regent på vegne af en mindreårig konge. I Luk, 1,32-33 bekræftes, at Jesus skal være konge over Jakobs hus. Så når Jesus var konge, måtte Maria jo være dronning.
Efter gammel katolsk tradition blev Maria ved sin død optaget med både legeme og sjæl til Himlen, og der blev hun kronet som dronning.

Festen
Først i 1954 blev fejringen af denne titel formelt godkendt af Kirken. Pave Pius XII lod det ske i encyklikaen Ad Caeli Reginam (Til Himlens Dronning). Der blev fastsat en mindedag for Jomfru Maria, Himlens Dronning den 31. maj. Det er den sidste dag i maj måned, som fejres som Marias måned. I 1969 blev mindedagen flyttet til den 22. august. Det er otte dage efter, at Kirken fejrer Jomfru Marias optagelse i Himlen. Samtidig flyttede man fejringen af Marias Hjerte til lørdagen efter Jesu Hjerte fest.
I encyklikaen skriver paven, at Maria fortjener titlen som Himlens Dronning, fordi hun er Guds Moder, fordi hun er nært forbundet med Jesu forløsningsværk som den nye Eva, på grund af hendes fortræffelige liv og på grund hendes forbøns styrke. Han fastslår, at Jomfru Maria er dronning på grund af den enestående måde, hvorpå hun var medhjælper til vor forløsning. Igennem sit eget kød og blod gav hun Ham til os. Hun blev valgt til at være Guds Moder, så hun kunne hjælpe med at Guds plan om at forløse menneskeheden kunne blive opfyldt.
Johannes Åbenbaringer
Den katolske Kirke ser også Maria kronet som Himlens Dronning i Johannes Åbenbaring 12, 1-5.
“Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.”

Maria-antifoner
I forbindelse med det liturgiske år synger vi i Kirken forskellige Maria-antifoner, hvor vi ærer Maria som Dronning og Moder.

• I advent indtil Jesu fremstilling i templet (kyndelmisse) synger vi Alma Redemptoris Mater (Kristi hellige Moder).
• Fra kyndelmisse til onsdag i den stille uge synger vi Ave, Regina caelorum (Hil dig, Himmeldronning skære).
• I påsketiden samt på Maria Optagelse i Himlen (15. august, synger vi Regina caeli lætare (Nu glæd og fryd dig).
• Fra Den hellige Treenigheds fest indtil advent synger vi Salve Regina (Hil dig, o Dronning).

Anne Balleby
Kilder: Den norske katolske kirkes hjemmeside og wikipedia

2021 - nummer 2 juni

4    Kære Læsere
5    Vor Frue af God Hjælp
9    Marie-Antoinette de Geuser
14  En karmelit i Syrien
15  Jesu Hjerte fest
18  Sankt Knud Lavard-valfarten
24  Foran korset
26  "Katolsk Liv" og nordisk samarbejde
28  Budskaberne fra Medjugorje
29  Pavens intentioner
31  Bøn - Litani til den hellige Josef

Bøn - Litani til den hellige Josef

Herre, forbarm dig               Herre, forbarm dig
Kristus, forbarm dig             Kristus, forbarm dig
Herre, forbarm dig               Herre, forbarm dig
Kristus, hør os                      Kristus, bønhør os

Gud Fader i Himlen             Forbarm dig over os
Gud Søn, verdens frelser     
Gud Helligånd         
Hellige Treenighed, én Gud

Hellige Maria                      Bed for os
Hellige Josef
Davids søn
Patriarkernes lys
Gudsmoders brudgom
Forløserens beskytter
Jomfruens vogter
Guds Søns plejefar
Kristi beskytter
Kristi tjener
Frelsens tjener
Den hellige families overhoved
Retsindige Josef
Kyske Josef
Lydige Josef
Trofaste Josef
Ydmyge Josef
Tålmodighedens spejl
Arbejdernes forbillede
Renhedens beskytter
Familiernes støtte
Støtte i vanskeligheder
De ulykkeliges trøst
De syges håb
Flygtningenes beskytter
De plagedes beskytter
De fattiges beskytter
De døendes talsmand
Den hellige Kirkes værn

Guds Lam, som borttager verdens synder         Skån os, Herre
Guds Lam, som borttager verdens synder         Bønhør os, Herre
Guds Lam, som borttager verdens synder         Forbarm dig over os
F: Han satte ham til at styre sit hus.
A: Og gav ham ansvar for alt, hvad han ejede.

F: Lad os bede.
Gud, i dit uudgrundelige forsyn har du valgt den salige Josef til brudgom for din hellige moder. Vi beder dig: Giv os i Himlen at have ham til talsmand, som vi her på jorden ærer som vor beskytter. Du, som lever og råder i al evighed.
A: Amen.

Den 1. maj, den hellige Josefs dag, godkendte pave Frans at litaniet til den hellige Josef blev udvidet med syv påkaldelser med fedt i denne udgave af litaniet), der tager udgangspunkt i rundskrivelsen Patris Corde.

Kilde: Katolsk Bønnebog, Ansgarstiftelsens forlag 2013
og Sebastian Olden-Jørgensen

Sankt Knud Lavard-valfarten

Katolske aftryk i det luthersk-evangeliske landskab - lll

Af Beata Golubowski

Hans dødsmåde viser klart, at livets ende for ham blev livets begyndelse.
Skrinlæggelsen den 25. juni 1170

Haraldsted
Lidt udenfor Ringsted, midt i det Sjællandske landskab, ligger Haraldsted, en landsby hvor der i 1100-tallet udspillede sig et drama, som blev begyndelsen på en Sankt Knud Lavard-kult og en valfart til kapelruinen der fortsatte, lige til den blev afbrudt af reformationen i 1536, for at blive genoptaget i 1914. På trods af tidens forhindringer med kritik og misfortolkninger lever Sankt Knud Lavard-kulten i bedste velgående den dag i dag.
"For det er takket være menneskers stærke tro, stædighed og ydmyghed, at angreb mod tidens skiftende opfattelser er muligt at modstå. For historisk forskning alene hverken kan bevise eller modbevise, om nogen er en helgen eller ej" (Jørgen Nybo Rasmussen).
Knud Lavard-valfarten til Ringsted og Haraldsted er en af de tre vigtigste valfarter, vi har i Danmark. Udover Knud Lavard fejrer den katolske kirke: Maria-valfarterne til Aasebakken og Øm. En valfart er en religiøs vandring til et bestemt sted, der historisk og kirkeligt blev bestemt som helligt.
Jørgen Nybo Rasmussen er historiker med særlig indsigt i Skt. Knud Lavards liv og virke. Han skrev følgende om Knud i anledning af valfartens 100-års jubilæum i 2014: "Knud Lavard var ikke alene en central person i statens og kirkens liv i første del af 1100-tallet. Han var pioner, en banebryder for gennembruddet af den kristne kultur i Danmark, skønt han jo mistede sit liv og blev dræbt i sin ungdom. Men denne død blev frugtbar. Han blev en inspiration, der kom til at præge næsten alle kulturens områder for eftertiden"

Mordet i Haraldsted
Mordet på Knud Lavard fandt sted den 7. januar 1131 ved skovbrynet i Haraldsted skov. Han blev snigmyrdet af sin fætter Magnus som led i magtopgøret i Danmark. Magnus og Knud var begge kongesønner, men da der dengang ingen arvefølgelov var, og folk på tinge valgte efterfølgeren blandt kongesønner, kunne ingen af dem være sikker. Magnus var søn af den dengang regerende konge, Niels Ejegod, og Knud var søn af kong Niels' storebror, kong Erik Ejegod, der var død i 1103 under en pilgrimsrejse til det hellige land.
Magnus var magtbegærlig og betragtede Knud som en trussel, fordi Knud var populær og havde opbakning i folket. Under et falsk påskud om at ville tale familiesager, lokkede han Knud ud til skovbrynet. Trods flere advarsler om Magnus' onde hensigter så Knud ingen fare, men i stedet en mulighed for at kunne vise Magnus sin loyalitet. Han mødte derfor Magnus alene og ubevæbnet. Efter mordet troede Magnus, at ingen mere kunne hindre hans vej til tronen. Men han tog fejl. For Knud var plejebarn af stormanden Skjalm Hvide som rejste lovformelig retssag på Ringsted landsting hvor Magnus blev dømt til landsforvisning. Da hans far, kong Niels, så forsøgte at omgå dommen, startede der et oprør, som førte til 25 års borgerkrig i Danmark. Først i 1157 lykkedes det Knuds søn, Valdemar at besejre modstandere og blive anerkendt som konge af hele Danmark som Valdemar den Store.

.                                                                                    .

Hvordan det videre gik med valfarten og hvordan vi nåede dertil, hvor vi er i dag kan man læse i bladet.

Messe i kapelruinen 2014

2021 - nummer 1 Marts

  3   Kære Læsere
  5   Vor Frue af  Garabandal
  9   Om ulykkerne i verden
13   Herrens tjenere og tjenerinder
16   Den hellige Casimir af Polen
18    Josef-året - Patris corde
20   Ørslev kirke - den hellige kirke
25   Jubelår i Santiago de Compostela
26   Kan vi lære noget af dyrene
28   Budskaberne fra Medjugorje
29   Pavens anliggender
30   Årets valfarter
30   Messe for læserne
30   Afdøde
31    Josef-året - bøn til den hellige Josef

Josef-året - Bøn til den hellige Josef

Denne bøn, som er Josefs-årets officielle bøn, er skrevet af Leo XIII i hans rundskrivelse Quamquam Pluries fra 1889. Han bad om at den måtte tilføjes efter rosenkransen, især i oktober, rosenkransens måned.

Til dig, hellige Josef, flyr vi i vor nød.
Vi har bedt din hellige brud om hjælp og beder nu med tillid om din beskyttelse.
For den kærligheds skyld, der forenede dig med Guds Moder, den uplettede jomfru, og for din faderlige kærlighed til Jesusbarnet, beder vi dig, at du nådig vil se til den arvelod, som Jesus Kristus har løskøbt med sit blod.
Kom os til hjælp med din forbøns magt.
Du, den hellige families stærke værn og trofaste støtte!
Våg over Jesu Kristi udvalgte slægt og folk. Kærlige Fader!
Hold al vildfarelsens og fordærvelsens smitte fjernt fra os.
Du, vor stærke beskytter!
Stå os fra Himlen nådig bi i kampen mod mørkets magter, og ligesom du fordum har frelst Jesusbarnet fra den yderste livsfare, således skærme du nu Guds hellige Kirke mod fjendernes efterstræbelser og alt, hvad der truer den.
Tag os alle under din beskyttelse, for at vi efter dit eksempel og med din hjælp må leve et helligt liv, dø en salig død og opnå den evige salighed i Himlen.
Amen.

Fra Salme- og Bønnebog, Sankt Ansgars Forlag, København 1961.

Josef-året

  Pave Frans har udråbt et Josef-år fra den 8. december 2020 til den 8. december 2021. I sin skrivelse om Josef-året Patris corde (Med en faders hjerte efter de første ord i skrivelsen: Med en faders hjerte elskede Josef Jesus som alle evangelierne da også kalder Josefs søn) lægger paven vægt på den hellige Josef som far, og fortæller han om de mange måder, den hellige Josef var far på.

- En elsket far: Hver eneste bønnebog indeholder bønner til den hellige Josef. Og vi beder især til ham i marts måned og om onsdagen: tidspunkter, der traditionelt er viet til ham.

- En kærlig far:  I Josef så Jesus Guds blide kærlighed: "Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham" (Ps 103,13).

- En retsindig og lydig far: Ligesom med Maria, afslørede Gud sin plan for Josef. Han gjorde det gennem drømme, der i Bibelen var en kendt kanal for Guds vilje. Og hver gang sagde Josef  sit "Fiat" som Maria ved bebudelsen og Jesus i Getsemane.

- En accepterende far: Josef accepterede Maria uden forbehold; han stolede på engelens ord. Og det er netop i denne accepterende tavshed, han kan være vores forbillede.

- En kreativt modig far: Evangeliet fortæller ikke, hvor længe den hellige familie måtte blive i Egypten. Men vores fantasi kan nok supplere et par detajler. De skulle have et sted at bo, mad or et arbejde, ligesom en hvilken som helst anden flygtningefamilie. Der var brug for Josefs kreative mod. Derfor betragter jeg den hellige Josef som skytshelgen for alle, der må forlade deres eget land på grund af krig, forfølgelser eller andre ulykker.

- En arbejdende far: Den hellige Josef var tømrer, han arbejdede for at sørge for sin familie. Ved hans side lærte Jesus værdien af at nyde frugterne af sit eget arbejde. Lad os bønfalde Josef om at ingen, hverken unge, gamle eller familier forgæves må søge et hæderligt arbejde.

- En far i skyggerne (i baggrunden): I sit forhold til Jesus var Josef den himmelske Faders jordiske skygge. Han vågede over Jesus, beskyttede ham og overlod ham ikke til sige selv. Josef fandt lykken, ikke i at ofre sig selv, men i at give sig selv. I ham ser vi ikke frustrationer, men tillid. Hans tålmodige tavshed er et udtryk for tillid. Verden af i dag har brug for fædre!

   Paven afslutter sådan her: Målet med dette Apostoliske brev er at forøge kærligheden til denne store helgen, at opfordre os til at anmode om hans forbøn og at efterligne hans dyder og iver.
   Helgenernes sande virke er faktisk ikke kun at udvirke mirakler og skænke os nådegaver, men at gå i forbøn for os hos Gud. Helgenerne hjælper alle troende til at stræbe efter hellighed, og perfektion i deres kald og stand. Deres liv viser os, at det fakitsk er muligt at efterleve Evangeliet i praksis.
   Da den hellige Augustin overvejede de mange helgeners eksempel, spurgte han sig selv: "Er du ikke også i stand til at gøre det, som disse helgener har gjort?" Sådan nåede han frem til sin omvendelse og udbrød: "Sent lærte jeg at elske dig, du skønhed så gammel og så ny!"
   Det eneste, der er tilbage nu, er at bede den hellige Josef om den største af alle nådegaver: Vor omvendelse.
   Paven opfordrer os til sammen at bede til den hellige Josef:

Hil dig, Forløserens vogter,
den hellige jomfru Marias ægtefælle!
Til dig betroede Gud sin enebårne søn,
til dig havde jomfru Maria tillid,
sammen med dig blev Kristus mand.

Hellige Josef, vær også
som en far for os,
og som en fører på livets vej.
Skænk os nåde, barmhjertighed og mod,
og forsvar os mod alt ondt.
Amen.

Den sovende Josef. Pave Frans har en særlig andagt til den sovende Josef, for det var i en drøm, Josef accepterede rollen som far for Jesusbarnet og for hele menneskeheden. Det var også i en drøm at han modtog advarsler fra Gud om den fare, kong Herodes udgjorde for den hellige familie, og især for Jesus. Da faren så var drevet over, fik han også dette at vide i en drøm.