Maj måned varsler ny vækst, og siden middelalderen har Kirken forbundet maj måned med Maria, Guds Moder. Forårets spirende frugtbarhed blev synonym for forventning og håb for os mennesker i Guds skaberværk. I det 13. århundrede skrev den spanske konge Alfonso X digtet "Cantigas de Santa Maria" til hendes ære.
I det 17. århundrede begyndte en ny skik i Verona i Italien, hvor man indviede hele maj måned til ære for den hellige Jomfru og kronede hende med en blomsterkrans og bad særlige bønner dedikeret til hende. Det blev efterhånden en tradition, som bredte sig til Rom, hvor Jesuitterne indførte den på deres kollegium som en slags renselsestid for de studerende.
Skikken bredte sig i 1800-tallet videre til Frankrig og Belgien, og siden til hele den katolske kirke, hvor familier indretter et alter i hjemmet til ære for Jomfru Maria og pryder det med blomster og lys. Her holdes hver dag en andagt med rosenkransen, bønner og salmer, hvor man indvier sig og sin familie og menighed til Jomfru Maria og beder om hendes beskyttelse.
Pave Paul Vl skrev i sin skrivelse "Mense Maio" i 1965, at maj, som Marias måned, er en god lejlighed til at indføje særlige bønner for fred i sin bøn til Vor Moder.
En af de bønner, man kan bede, er denne:
Maria, kære moder og dronning,
se, vi indvier denne dag til dig,
med al dens bøn og arbejde, besvær og glæde,
i forening med alt det, som dine børn i hele verden
vil udføre til din ære.
Lad det blive en hæderskrans, som glæder dit moderhjerte.
Du, som drager omsorg for os, tænk på os og bed for os.
Lad os igen denne dag arbejde og kæmpe
under din beskyttelse,
for at vi må blive værdige til din Søns nåde.
Amen.
Susanne Viby
