Jomfru Maria - vor Dronning

Søndag den 22. august er en mindedag for Jomfru Maria, Vor Dronning. Da det var en søndag i år, blev den ikke fejret liturgisk. En del kender ikke til denne fest, hvorfor vi bringer en lille tekst om den.

Historisk
Titlen Himlens Dronning har længe været en tradition. Man finder temaet mange steder i kunsten i middelalderen.
Festen for Jomfru Maria, vor Dronning blev også fejret mange steder i Sydeuropa og Latinamerika, længe før den fik formel status i Kirken. Måske udsprang disse fejringer af profetiske tekster fra Det gamle testamente, f.eks. Salme 45, som taler om Guds kongerige og om dets dronning. Det må ses i sammenhæng med, at på det gamle testamentes tid var kongens mor også dronning. Kongen havde den gang mange hustruer, som ikke havde samme autoritet som kongens mor. Ofte skulle kongens mor også agere som regent på vegne af en mindreårig konge. I Luk, 1,32-33 bekræftes, at Jesus skal være konge over Jakobs hus. Så når Jesus var konge, måtte Maria jo være dronning.
Efter gammel katolsk tradition blev Maria ved sin død optaget med både legeme og sjæl til Himlen, og der blev hun kronet som dronning.

Festen
Først i 1954 blev fejringen af denne titel formelt godkendt af Kirken. Pave Pius XII lod det ske i encyklikaen Ad Caeli Reginam (Til Himlens Dronning). Der blev fastsat en mindedag for Jomfru Maria, Himlens Dronning den 31. maj. Det er den sidste dag i maj måned, som fejres som Marias måned. I 1969 blev mindedagen flyttet til den 22. august. Det er otte dage efter, at Kirken fejrer Jomfru Marias optagelse i Himlen. Samtidig flyttede man fejringen af Marias Hjerte til lørdagen efter Jesu Hjerte fest.
I encyklikaen skriver paven, at Maria fortjener titlen som Himlens Dronning, fordi hun er Guds Moder, fordi hun er nært forbundet med Jesu forløsningsværk som den nye Eva, på grund af hendes fortræffelige liv og på grund hendes forbøns styrke. Han fastslår, at Jomfru Maria er dronning på grund af den enestående måde, hvorpå hun var medhjælper til vor forløsning. Igennem sit eget kød og blod gav hun Ham til os. Hun blev valgt til at være Guds Moder, så hun kunne hjælpe med at Guds plan om at forløse menneskeheden kunne blive opfyldt.
Johannes Åbenbaringer
Den katolske Kirke ser også Maria kronet som Himlens Dronning i Johannes Åbenbaring 12, 1-5.
“Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.”

Maria-antifoner
I forbindelse med det liturgiske år synger vi i Kirken forskellige Maria-antifoner, hvor vi ærer Maria som Dronning og Moder.

• I advent indtil Jesu fremstilling i templet (kyndelmisse) synger vi Alma Redemptoris Mater (Kristi hellige Moder).
• Fra kyndelmisse til onsdag i den stille uge synger vi Ave, Regina caelorum (Hil dig, Himmeldronning skære).
• I påsketiden samt på Maria Optagelse i Himlen (15. august, synger vi Regina caeli lætare (Nu glæd og fryd dig).
• Fra Den hellige Treenigheds fest indtil advent synger vi Salve Regina (Hil dig, o Dronning).

Anne Balleby
Kilder: Den norske katolske kirkes hjemmeside og wikipedia