September 2015 - Nummer 3

Side
 4 - Kære Læsere
 5 - Valfart til Medjugorje
10 - Den salige Bartolo Longo
13 - Sankt Antonius' ansigt
14 - Måndedns plante, Gyldenris
16 - Billede: Vor Frue af Pompeji
18 - Salve Regina        
20 - At leve kaldet
22 - Fra Marias efterfølgelse - Påkaldelse af Jesu og Marias navn
24 - Jeg var fremmed, og I tog imod mig
25 - Barmhjertighedens år
26 - Gud taler - Hvem lytter?
27 - Budskaber fra Medjugorje
28 - Jomfru Marias absolutte ja
29 - Pavens anliggender
30 - Kalender, Messe for læserne
31 - Sang af Theophanes af Nicæa

Barmhjertighedens år

Pave Frans udråbte fredag den 13. marts et ekstraordinært helligt år for at lære os at vidne om barmhjertigheden. Dette jubelår indledes med åbningen af den hellige dør i Peterskirken den 8. december i år, dagen for Jomfru Marias uplettede undfangelse, og slutter den 20. november 2016 kirkeårets sidste søndag, festen for Jesus Kristus, universets konge.

Mottoet for året er
”Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig”
(Luk 6,36).

    Paven skriver i sit brev om jubelåret blandt andet: "I dette jubelår opfordrer jeg kirken til at genopdage rigdommen i de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger. Vi erfarer Guds barmhjertighed når vi møder barmhjertigheden i de konkrete tegn som Jesus selv lærte os."
    Vi har tidligere bragt de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger, men i betragtning af flygtningesituationen og det kommende jubelår, trænger vi vist til at få dem opfrisket.

De legemlige barmhjertighedsgerninger
 - Mætte de sultne
 - Give de tørstige at drikke
 - Klæde de nøgne
 - Tage sig af de fremmede
 - Trøste de fangne
 - Besøge de syge
 - Begrave de døde

De åndelige barmhjertighedsgerninger
 - Formane synderne
 - Undervise de uvidende
 - Vejlede de tvivlende
 - Trøste de bedrøvede
 - Tålmodigt lide uret
 - Tilgive fornærmelser
 - Bede for levende og døde

Kilde. http://www.im.va/content/gdm/en.html

Rosenkransen og Vor Frue af Pompeji

     Rosenkransbønnen er oprindelsen til og grundlaget for kirken Vor Frue af Pompeji. I oktober 1872 hørte Bartolo Longo en stemme, der sagde til ham at han skulle være rosenkransens apostel. I sin rundskrivelse om rosenkransen nævner den hellige Johannes Paul II Bartolo Longo adskillige gange.
     Grundlæggende set er rosenkransen en måde at betragte Jesus med Marias øjne og hjerte. Rosenkransen er mere end en mekanisk gentagelse af bønner, det er en meditation over Kristi mysterier. Når man forstår rosenkransen sådan, bliver bønnen næring for en intens kærlighed som man aldrig bliver træt af at fordybe sig i.
   Man kan kalde rosenkransen for en kærlighedsbøn. En bøn for dem, der elsker Kristus. Rosenkransen fører os til Kristus med Maria. De stadigt gentagne "Hil dig, Maria" giver bønnen et mariansk præg, men hjerte er og bliver Kristus. Sammen med Maria mindes vi Kristus, sammen lærer vi af Ham, hvordan vi kan ligedannes med Ham, tilbede Ham og forkynde Ham.
    Netop fordi Jesus er midtpunktet for bønnen, bedes rosenkransen i Pompeji altid men mysterierne tilføjet inden i hvert "Hil dig, Maria".
     Efter at have underskrevet rundskrivelsen om rosenkransen, lagde paven sig i ånden foran billedet af Vor Frue af Pompeji og sagde: " Fra dette sted, opført på ruinerne af den gamle romerske by, der blev ødelagt af Vesuvs udbrud ganske kort tid efter at evangeliets glade budskab var nået dertil, fra dette sted har kaldet til bøn en næsten symbolsk værdi som udtryk for de kristnes fornyede indsats for en nyevangelisering af en verden der på en måde igen er blevet hedensk."

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter 

http://www.santuario.it/santuario81/

preghiere-pii-esercizi-e-devozioni96/santo-rosario103.html