2025 - nummer 2 - juni

 4 Kære Læsere
 5 Vor Frue af Cocharcas
 8 Den helllige Augustin
 13 Pave Leo XIV's første tale ~ Urbi et Orbi
 16 Pave Leos våbenskjold
 18 En statue ved Mariager klosterkirke
 23 SOS Forbøn
 24 Fra Bar Glorioso til Assisi
 26 Pater Herbert in Memoriam
 28 Ny bog fra Forlaget Ave Maria
 29 Budskaber fra Medjugorje
 30 Pavens anliggender
 31 Bøn for den nyvalgte pave

Pave Leo XIV's første hilsen til Kirken

"Fred være med jer!"

     Kære brødre og søstre, dette er den opstandne Kristus' første hilsen, den gode hyrde, som gav sit liv for Guds hjord. Jeg ønsker, at denne fredshilsen også når ind i jeres hjerter, at den når ud til jeres familier, til alle mennesker, uanset hvor de er, til alle folkeslag, til hele jorden:
"Fred være med jer"
     Det er den opstandne Kristus' fred. En ubevæbnet fred og en afvæbnende, ydmyg og udholdende fred. En fred der kommer fra Gud, Gud, som elsker os alle. Ubetinget. I vore ører har vi stadig den svage, men altid modige stemme fra pave Frans, der velsigner Rom.

Paven, der velsignede Rom, gav sin velsignelse til verden, til hele verden, påskemorgen. Lad mig følge op på denne velsignelse: Gud elsker os, Gud elsker jer alle. Og det onde vil ikke sejre: Vi er alle i Guds hænder. Lad os derfor gå fremad uden frygt, forenet, hånd i hånd med Gud og med hinanden. Vi er Kristi disciple. Kristus går foran os. Verden har brug for hans lys. Menneskeheden har brug for ham som broen til Gud og hans kærlighed. Lad os derfor hjælpe hinanden, med at bygge broer, med dialog, med møder, der forener os alle til at være ét folk, der altid lever i fred.
     Tak til pave Frans.
     Jeg vil også gerne takke alle mine kardinalbrødre, som har valgt mig til at være Peters efterfølger og til at vandre sammen med jer som en forenet kirke, der altid søger fred og retfærdighed, og som altid søger at arbejde som mænd og kvinder, der er tro mod Jesus Kristus, uden frygt, for at forkynde evangeliet og være missionærer.

Jeg er også augustiner, søn af Sankt Augustin, som sagde: "Sammen med jer er jeg en kristen, og for jer er jeg en biskop". I den forstand kan vi alle sammen vandre mod det hjemland, som Gud har forberedt til os.
    En særlig hilsen til Roms Kirke. Vi må sammen stræbe efter at være en missionerende kirke, en kirke, der bygger broer og åbner dialog, og som altid er åben for at modtage, ligesom Peterspladsen med åbne arme, for alle dem, der har brug for vores næstekærlighed, vores tilstedeværelse, dialog og kærlighed.

(På spansk) Og tillad mig også at sende en særlig hilsen til alle i mit kære bispedømme Chiclayo i Peru, hvor et trofast folk har ledsaget sin biskop, delt sin tro og givet så meget, for fortsat at være kirke og er tro mod Jesus Kristus.

Til alle jer, brødre og søstre i Rom, i Italien, i hele verden: Vi ønsker at være en synodal kirke, en kirke, der vandrer, en kirke, der altid søger fred, som altid søger næstekærlighed, som altid søger at være tæt på især dem, der lider.

I dag er det dagen, hvor vi beder til Vor Frue af Pompei. Vor moder Maria ønsker altid at gå med os, være tæt på os og hjælpe os med sin forbøn og sin kærlighed. Så jeg vil gerne bede sammen med jer. Lad os bede sammen for denne nye mission, for hele Kirken og for fred i verden. Lad os bede Maria, vores mor, om denne særlige nåde.

Hil dig, Maria, fuld af nåde,
Herren er med dig.

Velsignet er du blandt kvinder

og velsignet er dit livs frugt, Jesus.
Hellige Maria, Guds moder,
bed for os syndere
nu og i vores dødstime.
Amen.

Kardinal Dominique Mamberti forklarede så, at alle, der modtog pavens højtidelige velsignelse, både på Peterspalsdsen, via fjernsyn, computere eller alle andre medier, ville modtage en fuldkomme aflad. Urbi et Orbi er en højtidelig velsignelse, hvormed paven velsigner byen Rom og hele verden til påske og til jul - og altså ved sin første fremtræden som nyvalgt pave.

Sancti Apostoli Petrus et Paulus, de quorum potestate et auctoritate confidimus, ipsi intercedant pro nobis ad Dominum. R./ Amen.	P: Måtte de hellige apostle Peter og Paulus, hvis kraft og myndighed vi stoler på, gå i forbøn for os hos Herren. A: Amen.
Precibus et meritis beatæ Mariae semper Virginis, beati Michaelis Archangeli, beati Ioannis Baptistæ et sanctorum Apostolorum Petri et Pauli et omnium Sanctorum misereatur vestri omnipotens Deus et dimissis omnibus peccatis vestris, perducat vos Iesus Christus ad vitam æternam R./ Amen.	P: Måtte den almægtige Gud på den hellige altid jomfru Marias, den hellige ærkeengel Michaels, den hellige Johannes Døbers, de hellige apostle Petrus og Paulus’ og alle helgens forbøn og ved deres fortjenester forbarme sig over jer og tilgive alle jeres synder, og måtte Jesus Kristus føre jer til det evige liv. A: Amen.
Indulgentiam, absolutionem et remissionem omnium peccatorum vestrorum, spatium verae et fructuosae pænitentiæ, cor semper pænitens et emendationem vitae, gratiam et consolationem sancti Spiritus et finalem perseverantiam in bonis operibus, tribuat vobis omnipotens et misericors Dominus. R./ Amen.	P: Måtte den almægtige og barmhjertige Herre skænke jer nåde, syndsforladelse og tilgivelse for alle jeres synder, tid til sand og frugtbar anger, et bodfærdigt hjerte og en forbedret livsførelse, Helligåndens nåde og trøst og udholdenhed i det gode indtil det sidste. A: Amen.
Et benedictio Dei omnipotentis: Patris et Filii et Spiritus Sancti descendat super vos et maneat semper. R./ Amen.	P: Måtte den almægtige Guds, Faderens, Sønnens og Helligåndens velsignelse komme over jer og blive altid hos jer. A: Amen.

 
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter Vatican.va 
(https://press.vatican.va/content/salastampa/it/bollettino/pubblico/2025/05/08/0299/00524.html)

Habemus Papam!

Bøn for den nyvalgte pave

Gud, du som efter dit forsyns vise plan grundlagde din Kirke på apostelen Peter, som du satte over de andre apostle, se i nåde til Leo XIV, vor pave, og giv at han, som du har udvalgt til Peters efterfølger må blive et synligt tegn på og grundlag for enhed i tro og for fællesskab. Det beder vi om ved vor Herre, Jesus Kristus, din Søn, der lever og regerer med dig i Helligåndens enhed, Gud fra evighed til evighed. Amen

Bønner ved et pavevalg

Takkebøn for pave Frans

Kære Gud, du har i dit vidunderlige forsyn valgt din tjener, Frans, til at regere din Kirke. Vi takker dig hjerteligt for hans trofaste tjeneste, og beder om at han, efter at have tjent som din Søns stedfortræder her på jorden, må nyde din rige velsignelse i dette liv og ved dette livs afslutning blive modtaget af din Søn i den himmelske herlighed.
Det beder vi om ved Kristus, vor Herre.
Amen

Bøn under valget af en ny pave

Gud, evige hyrde der leder din flok med aldrig svigtende omsorg, skænk i din uendelige faderlige kærlighed din Kirke en hyrde der vil glæde dig med sin hellighed og våge omsorgsfuldt over os.
Det beder vi om ved vor Herre, Jesus Kristus, din Søn, der lever og regerer med dig i Helligåndens enhed, Gud fra evighed til evighed.
Amen

Skudbøn til Jomfru Maria under pavevalg

Hellige Maria, Guds og Kirkens Moder, vi betror dette konklave til dit moderlige og ubesmittede hjerte og beder dig våge over og lede kardinalerne i deres valg af din Søns næste stedfortræder.

Bøn for den nyvalgte pave

Gud, du som efter dit forsyns vise plan grundlagde din Kirke på apostelen Peter, som du satte over de andre apostle, se i nåde til N., vor pave, og giv at han, som du har udvalgt til Peters efterfølger må blive et synligt tegn på og grundlag for enhed i tro og for fællesskab. Det beder vi om ved vor Herre, Jesus Kristus, din Søn, der lever og regerer med dig i Helligåndens enhed, Gud fra evighed til evighed. Amen

En anden bøn for den nyvalgte pave

Kære Gud, du er hyrde og hersker over alle troende. Se i nåde til din tjener N. som du har udvalgt til at være din Kirkes hyrde, at han i ord og eksempel må tjene dem han er sat til at lede, så at han, sammen med den hjord der er betroet i hans varetægt, må nå frem til det evige liv. Det beder vi om ved vor Herre, Jesus Kristus, din Søn, der lever og regerer med dig i Helligåndens enhed, Gud fra evighed til evighed. Amen

Aflysning

Kære Læsere!

Messen i Helsingør den 25. marts er desværre aflyst. P. Jan er blevet syg.

Den læses på et senere tidspunkt.


SØNDAG den 30 marts!

Og det senere tidspunkt er i dag klokken 11.00 i Helsingør - Jeg beklager den sene udmeliding.

2025 - Nummer 1 - Marts

4  Kære Læsere
 5  Statuen Vor Frue af Karmel
 7  Den salige Carlo Acutis
11  Den nordiske valfart til Lourdes
12   Dilexit nos - Han elskede os
14  Årets valfarter
14  Messe for læserne
14  Afdød
15  Vort håb har et navn
16  De fire evangelisters symboler
18  Jubelårsvalfart til Rom
20  Pavens hilsen til de nordiske pilgrimme
22  Bogomtale
23  Sakramenterne og Helligånden 4. del
29  Budskaber fra Medjugorje
30  Pavens anliggender
31  Bøn om den hellige Carlo Acutis' forbøn

Pavens hilsen til de nordiske pilgrimme

Deres Eminence,
kære biskoppelige brødre,
kære venner!
 
Det er mig en glæde at hilse alle jer fra Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island i anledning af den nordiske bispekonferences pilgrimsrejse til Rom.
    Jeg beder for, at denne oplevelse af at rejse sammen som brødre og søstre i Kristus må styrke jeres hjerter i tro, håb og kærlighed, for det er de tre væsentlige elementer i det kristne liv, tre måder Helligånden leder os på vores rejse og på vores pilgrimsfærd, for vi er alle pilgrimme.
    Mottoet for dette jubilæum er, som I ved, "Håbets pilgrimme". Det er derfor min bøn, at jeres håb vil blive styrket i løbet af disse dage. I er sikkert allerede opmærksomme på tegn på håb i jeres hjemlande, for selvom kirken er lille i jeres lande, vokser den i antal. Den vokser altid. Vi kan takke den almægtige Gud for, at troens frø, plantet og vandet af generationer af udholdende præster og troende mennesker, bærer frugt. Det burde heller ikke overraske os, for Gud er altid trofast over for sine løfter!
    Når I besøger de forskellige hellige steder i Den Evige Stad, især de hellige apostle Peters og Paulus' grave, beder jeg også for, at jeres tro på Herren Jesus og jeres bevidsthed om at høre sammen med ham og hinanden i Kirkens fællesskab, må blive næret og uddybet. På denne måde vil I være i stand til at vende tilbage til jeres lande med sind og hjerter, der er mere indstillet på Kristi forvandlende nåde, fulde af glad iver efter at dele den store gave, som I har modtaget. For som Paulus fortæller os, er vi skabt i Kristus til at gøre gode gerninger (jf. Ef 2,8-10).
    Der er faktisk ikke noget større "arbejde" end at videregive evangeliets frelsende budskab til andre, og vi er kaldet til at gøre dette især for dem, der befinder sig i udkanten. Her kan I måske tænke på dem, der er ensomme eller isolerede - så mange mennesker er isolerede eller ensomme - i hjertet eller i periferien af jeres samfund og mere fjerntliggende områder. Denne opgave er i øvrigt betroet enhver af jer, uanset alder, livssituation eller evner. Selv de af jer, der er ældre, syge eller på anden måde kæmper med tilværelsen, har et ædelt kald til at vidne om Faderens medfølende og inderlige kærlighed.
    Når I vender hjem, så husk, at en pilgrimsrejse ikke ender, men blot flytter tyngdepunktet til den daglige "disciplens pilgrimsrejse" til kaldet til at holde ud i evangeliseringsopgaven. I den forbindelse vil jeg opfordre jeres levende katolske samfund til at samarbejde med jeres medkristne, for i disse udfordrende tider, der er præget af krig i Europa og rundt om i verden, har vores menneskelige familie et stort behov for et forenet vidnesbyrd om den forsoning, helbredelse og fred, der kun kan komme fra Gud.
    På samme måde er I i jeres multikulturelle sammenhænge kaldet til dialog og samarbejde med folk fra andre religioner, mange af dem migranter, som I har budt velkommen i jeres samfund. Det oplevede jeg på første hånd under mit besøg i Sverige i 2016. Der mødte jeg brødre og søstre, der var flygtet dertil fra diktaturerne i Brasilien, Uruguay, Chile, Argentina. Fortsæt med at være fyrtårne af imødekommenhed og broderlig solidaritet!

    Til sidst et ord til de yngre pilgrimme blandt jer. Som en del af jubelårets begivenheder vil vi den 27. april fejre den salige Carlo Acutis' helgenkåring (Carlo Acutis). Denne unge helgen af og for vores tid viser jer - og os alle - hvordan det også i dag er muligt for unge mennesker at følge Jesus, dele hans lære med andre og på den måde finde livets fylde i glæde, frihed og hellighed. Så tillad mig at gentage ... og vær sød at dele disse ord fra paven med dine unge venner derhjemme: "Må Helligånden tilskynde jer ... Kirken har brug for jeres energi, jeres indsigter og jeres tro. Vi har brug for jer!"

    Kære venner, med disse få ord ønsker jeg alt godt for jeres pilgrimsfærd og for jeres liv og overlader jer til Marias, Kirkens Moders, forbøn. Jeg giver jer min inderlige velsignelse. Og glem ikke at bede for mig.

Paven hilser på nogle af de nordiske pilgrimme i Paul VI' audienshal.
Fotoet er fra en af de storskærme i audienshallen, der gjorde det muligt at følge paven hele tiden

Oversat fra Vatican.va
af Charlotte Olden-Jørgensen

Jubelårsvalfart til Rom

Den nordiske bispekonference havde arrangeret en valfart til Rom i anledning af jubelåret. Fordi vi jo er vikingernes efterkommere her i det kolde nord, havde vi fået tildelt dagene 30. januar til 6. februar.

Vi havde et godt, delvis tætpakket program, der begyndte kort efter ankomsten med messe ved biskop Czeslaw i helligtrekongerskapellet i Propaganda Fide. Det kapel er særligt interessant for os, fordi det er dér Niels Steensen blev viet til biskop i 1677.

Den følgende dag var vi ude i San Sebastians kirke, hvor vi fejrede messe. Vi blev hundset lidt med, fordi den romerske politiforening iklædt imponerende uniformer med kapper og eget orkester skulle fejre deres 44 års jubilæum der i kirken. Men heldigvis skulle vi også ned og se de meget imponerende katakomber nede under kirken. Det var betagende og lidt skræmmende at vide, at man stod lige under højalteret i kirken ovenover.

    Allerede samme eftermiddag stod den første hellige dør på programmet. Vi mødtes foran Sankt Paul udenfor murene, bad og sang og gik igennem den hellige dør ind i kirken, hvor vi så den hellige Paulus' grav og var til sungen vesper. Det er også i den kirke, man kan se portrætter af alle paverne fra Peter frem til Frans. Sidstnævntes portræt var smukt oplyst. 

    Lørdag startede på skønneste vis ved at vi mødtes foran Laterankirken, hvor biskop Czeslaw fortalte lidt om kirken, indtil alle var samlede, og vi under sang og bøn gik igennem den anden hellige dør. Derefter var der tid til at gå rundt og se på kirken og studere latinske inskriptioner og en model af kirken i træ, før der var messe for alle de nordiske pilgrimme med biskop Erik fra Trondheim.
    Så splittedes pilgrimsgruppen op i små grupper, der forsvandt i forskellige retninger for at styrke legemet, inden vi efter frokost mødtes foran Santa Maria Maggiore. Atter kom valfartsbøgerne frem, og vi sang og bad inden vi gik igennem denne kirkes hellige dør, der i denne kirke er helt til venstre. Efter at have beundret kirken og hilst på relikviet af Jesu krybbe var der fælles vesper for alle de nordiske pilgrimme.
    Dermed var dagens program endnu ikke slut. Vi skulle også hen og hilse på Vor Frue af den stedsevarende hjælp, der hang i den hellige Alfonsos kirke lige i nærheden (se side 14).
Så kom den store dag! Mandag vandrede vi til Peterskirken og blev lukket ind i  Paul VI's audienssal. Vi ventede længe og i gennemtræk, men endelig lukkede de flotte schweizergardister dørene og tog opstilling ved pavens hvide sæde. Og vores venten blev belønnet. Paven hilste personligt på så mange af de forsamlede, nordiske pilgrimme som overhovedet muligt, han talte til os (se næste side)  og blev så rullet langsomt ud igen. Han var gammel og træt og sad i kørestol, men det var tydeligt, at han gav sig selv i mødet med os.
    Vi hilste så på den hellige kong Knud og holdt en dansk bodsandagt i Santa Maria in Traspontina, så de sidste sløve læs kunne nå at komme til skrifte, og samledes atter alle sammen i den fjerne ende af Via Conciliazione. Der fik vi et pilgrimskors, og vandrede så under sang og bøn frem mod Peterskirken for enden af vejen - som det ses på billedet.

    Vel fremme gik vi igennem den fjerde og sidste hellige dør, hvorefter der var messe under helligåndsduen med alle de nordiske biskopper og kardinal Anders som hovedcelebrant.

Næste dag var de fleste danske pilgrimme i Firenze, men vi pjækkede og fandt i stedet frem til kardinal Anders' titularkirke, Santa Maria degli Angeli, sådan én skal man nemlig have, når man er kardinal. Den var rummelig. gammel og flot og bruges, når det italienske parlament har behov for en kirke.
    Den sidste dag var der messe i San Lorenzo fuori le Mura med biskoppen og efterfølgende afskedsmiddag. Det var en rigtig god valfart!