Rosenkransen og Vor Frue af Pompeji

     Rosenkransbønnen er oprindelsen til og grundlaget for kirken Vor Frue af Pompeji. I oktober 1872 hørte Bartolo Longo en stemme, der sagde til ham at han skulle være rosenkransens apostel. I sin rundskrivelse om rosenkransen nævner den hellige Johannes Paul II Bartolo Longo adskillige gange.
     Grundlæggende set er rosenkransen en måde at betragte Jesus med Marias øjne og hjerte. Rosenkransen er mere end en mekanisk gentagelse af bønner, det er en meditation over Kristi mysterier. Når man forstår rosenkransen sådan, bliver bønnen næring for en intens kærlighed som man aldrig bliver træt af at fordybe sig i.
   Man kan kalde rosenkransen for en kærlighedsbøn. En bøn for dem, der elsker Kristus. Rosenkransen fører os til Kristus med Maria. De stadigt gentagne "Hil dig, Maria" giver bønnen et mariansk præg, men hjerte er og bliver Kristus. Sammen med Maria mindes vi Kristus, sammen lærer vi af Ham, hvordan vi kan ligedannes med Ham, tilbede Ham og forkynde Ham.
    Netop fordi Jesus er midtpunktet for bønnen, bedes rosenkransen i Pompeji altid men mysterierne tilføjet inden i hvert "Hil dig, Maria".
     Efter at have underskrevet rundskrivelsen om rosenkransen, lagde paven sig i ånden foran billedet af Vor Frue af Pompeji og sagde: " Fra dette sted, opført på ruinerne af den gamle romerske by, der blev ødelagt af Vesuvs udbrud ganske kort tid efter at evangeliets glade budskab var nået dertil, fra dette sted har kaldet til bøn en næsten symbolsk værdi som udtryk for de kristnes fornyede indsats for en nyevangelisering af en verden der på en måde igen er blevet hedensk."

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter 

http://www.santuario.it/santuario81/

preghiere-pii-esercizi-e-devozioni96/santo-rosario103.html