Indvielse til Marias rene hjerte

På Maria Bebudelsesdag, fredag den 25. marts, indviede paven Rusland og Ukraine til Marias rene hjerte. Det skete i Peterskirken efter en bodsandagt.

Den smukke, men lange bøn kan læses her:

Indvielsesbøn til Marias rene hjerte

Kære Maria, Guds moder og vor moder, i denne trængslernes stund kommer vi til dig. Du er mor, du elsker os og kender os. Intet af det der er i vort hjerte, er skjult for dig. Barmhjertighedens Moder, så mange gange har vi erfaret din omsorgsfulde ømhed og dit nærvær som skænker fred, for du leder os altid til Jesus, fredens fyrste.

M;en vi er faret vild på vejen mod fred. Vi har glemt den lektion de forgangne århundreders tragedier og den millioner af faldne i verdenskrigene har lært os. Vi har ikke lagt vægt på vores forpligtelser som et folkenes fællesskab, og vi har svigtet folkeslagenes drømme om fred og de unges håb. Vi er blevet syge av gerrighed,vi har lukket os inde i vore nationale interesser, vi har ladet os stivne i  ligegyldighed og paralysere af egoisme. Vi har foretrukket at ignorere Gud for at udleve vore løgne, nære aggressiviteten, undertrykke livet og samle våben. Vi har glemt at vi er vor næstes vogter og vores fælles boligs vogter. Med vores krige har vi hærget Jordens have, med vore synder har vi såret Faderens hjerte der ønsker at vi er brødre og søstre. Vi er blevet ligeglade med alt og alle, undtagen os selv. Og med rædsel siger vi nu: Tilgiv os, Herre!

I syndens elendighed, i vor udmattelse og svaghed, i mysteriet om ondskabens og krigens uretfærdighed,er det dig, Moder, der husker os på at Gud ikke forlader os, men fortsat betragter os med kærlighed, fortsat ønsker at tilgive os og genrejse os. Det er Ham der har givet dig til os, og det er Ham der har oprettet et tilflugtssted for Kirken og for menneskeheden i dit rene hjerte. Du er hos os af guddommelig godhed og endog i der skrækkeligste episoder i historien har du ledt os med ømhed.

Derfor kommer vi til dig, vi banker på dit hjertes døre; vi, dine kære børn som du aldrig nogen sinde bliver træt af at besøge og opfordre til omvendelse. Kom os til hjælp og trøst os i denne mørke stund. Sig igen til enhver af os: "Er jeg måske ikke her? Mig, jeres mor?" Du kan løse de sammenfiltrede strenge i vort hjertes og vor tids knuder. Vi sætter på ny vor lid til dig. Vi er sikre på at du især i prøvelsens stund ikke lader hånt om vore bønner men kommer os til hjælp. 

Sådan gjorde du i Kana i Galilæa, da du fremskyndede den stund, hvor Jesus skulle gribe ind og banede vejen for Hans første tegn. Da festlighederne var blevet til tristhed, sagde du til Ham: "De har ikke mere vin!" (Joh 2,3). Sig det til Gud igen, kære Moder, for vi er løbet tør for håbets vin, vores gælde er løbet bort, vores broderkærlighed er blevet udvandet. Vi har mistet menneskeligheden, vi har ødslet freden bort. Vi er blevet i stand til enhver voldelig og destruktiv  handling. Vi har trængende brug for din moderlige indgriben.

Derfor, kære Moder, hør vor bøn:
Du, havets stjerne, lad os ikke lide skibbrud i krigens uvejr.
Du, den nye pagts ark, vær inspiration  for planer og veje til forsoning.
Du, "Himlens jord", bring atter Guds fred til jorden.
Udsluk hadet, stil hævntørsten og lær os at tilgive.
Befri os fra krig, bevar verden fra den atomare trussel.
Rosenkransens Dronning, gengiv os trangen til at bede og at elske.
Du, den menneskelige families Dronning, vis alle folkeslag vejen til broderskab.
Fredens Dronning, skænk fred til verden.

Dit råb, kære Moder, rører vore forhærdede hjerter, Måtte de tårer, du har udgydt for os, få denne dal, som vores had har udtørret, til at blomstre igen. Og selvom våbenstøjen ikke tier, måtte din bøn få os til at længes efter fred. Måtte dine moderlige hænder kærtegne dem, der lider og flygter fra bomberegnen. Måtte din moderlige omfavnelse trøste dem, der er tvunget til at forlade deres hjem og deres land. Måtte dit sørgende hjerte bevæge os til medfølelse og tilskynde os til at åbne døre og tage os af den sårede og afviste menneskehed.

Hellige Guds Moder, da du stod under korset, så Jesus disciplen stå ved siden af dig og sagde: "dér er din søn" (Joh 19,26); sådan betroede Han enhver af os i din varetægt. Så talte Han til disciplen, til enhver af os, og sagde: "Dér er din mor" (v 27).  Kære Moder, nu ønsker vi at tage imod dig i vort liv og vor historie. Nu står menneskeheden, udmattet og fortvivlet, under korset sammen med dig. Og den har brug for at betro sig til dig, for at indvie sig til Kristus gennem dig. Det ukrainske folk og det russiske folk, som ærer dig med kærlighed, vender sig til dig, mens dit hjerte banker for dem og for alle de folk, der er splittede af krig, sult, uretfærdighed og elendighed.

Derfor, Guds og vores Moder, betror og indvier vi højtideligt os selv, Kirken og hele menneskeheden, især Rusland og Ukraine, til dit rene hjerte. Tag imod denne vores handling, som vi udfører med tillid og kærlighed; lad krigen stoppe og skænk verden fred. Det "ja" der udgik fra dit hjerte, åbnede historiens døre for Fredens Fyrste; vi stoler på, at freden igen vil komme gennem dit hjerte. Vi indvier derfor hele menneskehedens fremtid, folkenes behov og forventninger, verdens bekymringer og håb til dig.

Måtte den guddommelige barmhjertighed gennem dig blive udgydt over jorden, og måtte fredens søde rytme igen præge vores dage. Du, der gav dit Ja, over hvem Helligånden er steget ned, bring Guds harmoni tilbage blandt os. Du, som er "en levende kilde af håb", læsk vore udtørrede hjerter. Du har vævet menneskeheden sammen med Jesus, gør os til fællesskabets håndværkere. Du har vandret på vore veje, led os ad fredens stier. Amen.