Festen har sit navn fra bjerget Karmel i Palæstina (det nordlige Israel), et sted med en fantastisk udsigt over Middelhavet. På Karmel boede i følge 2. Kongebog profeten Elias med sine disciple. Der grundlagde han, ifølge traditionen, et kloster for dem, som i bøn og bod skulle forberede ankomsten af en ren jomfru som skulle føde Messias.
Under korsriddertiden i 1100-tallet var der en præst ved navn Berthold, som fulgte med korsridderne fra Calabrien. Han fandt ruinerne efter Elias-klosteret og bosatte sig der "ved Elias' brønd" sammen med ti ligesindede. Antallet eremitter rundt Mariakapellet, som Berthold byggede på stedet, voksede stadig. I 1209 fik de en ordensregel (formula vitae) af patriark Albert af Jerusalem, og den blev godkendt i 1226 af pave Honorius III (1216-27). Dermed var Karmeliterordenen født, Ordo Fratrum Beatae Mariae Virginis de Monte Carmelo.
Muslimernes invasion tvang imidlertid senere karmeliterne til at udvandre til Europa i 1200-tallet. De grundlagde karmeliterklostre på Cypern, på Sicilien, i det sydlige Frankrig og i England. Allerede i 1245 kunne de holde sit første generalkapitel i Aylesford i Kent i England. Den første ordens general blev Den hellige Simon Stock (†1265), som før sin indtræden i ordenen havde levet som eremit og et meget asketisk liv. Ifølge traditionen viste Guds moder sig i et syn for ham den 16. juli 1251. Hun var klædt i karmeliternes dragt og gav ham et brunt skapular som tegn på frelsen og på forbundet med Gud. Efter det syn grundlagde han et broderskab, hvor medlemmerne bar karmeliternes skapular.
Han ledede ordenen med visdom, ændrede den til en tiggerorden (godkendt af pave Innocent IV i 1247) og bidrog til, at ordenen hurtigt spredtes ud over hele Europa. Her blev den til en af de store ordener i senmiddelalderen, stadig under beskyttelse af Vor Frue af Bjerget Karmel. Under indflydelse af Den hellige Teresa af Avila og Den hellige Johannes af Korset blev ordenen senere opdelt i to grene – de skoede og de lidt strengere uskoede karmeliter, hvoraf de to helgener tilhørte den sidste.
Den årlige fest for Vor Frue af Karmelbjerget blev godkendt af pave Sixtus V (1585-90) og blev tildelt datoen 16. juli af pave Benedikt XIII (1724-30). Festdagen er lagt den dato, hvor Den hellige Simon Stock fik skapularet af Jomfru Maria. Derfor hedder festen også "skapularfesten".
Skapular (lat: scapula = skulder) er et langt skulderstykke som bæres som en del af ordensdragten hos karmeliterne og i andre ordener. Det var oprindeligt et forklæde, som man brugte, når man arbejdede. Efterhånden blev det også et symbol på "Herrens åg", som ordensfolk tog på sig. Lægfolk kan få et skapular, som består af to stykker stof, som er sat på et bånd, der trækkes over hovedet, således at det ene stykke stof hænger på brystet og det andet på ryggen.
Som katolik er det muligt at blive medlem af Karmels Skapularfællesskab ved at henvende sig til Sankt Josefs Karmel i Hillerød.
På deres hjemmeside kan man læse, at skapularet er en del af Karmels dragt og et tegn på, at man står under Marias beskyttelse og stræber efter at ligne hende.
Det er et tegn på:
- at man vil efterfølge Jesus lige som Maria, hun som var hans mest fuldkomne discipel.
- at man er åben for Guds vilje, lytter opmærksomt til hans ord i Bibelen, ofte tager imod sakramenterne, lever et liv i bøn og i Guds nærvær, i solidaritet med vore medmennesker.
- at man er ført ind i Karmels familie og har fællesskab med Karmels helgener, som man betragter som brødre og søstre, og hvis forbillede man forsøger at følge.
- at man tror og håber på at møde Gud i evigheden, ved hjælp af Jomfru Marias forbøn og beskyttelse.
- at man især ihukommer den 16. juli, Skapularfesten, hvor karmeliterordenen fejrer sin største højtid til Vor Frue af Bjerget Karmels ære.
Skapularet lægges kun på én gang af en karmeliterpater eller en af ham delegeret præst. Bliver skapularet slidt eller taber man det, erstattes det blot med et nyt.
Skapularet af stof kan erstattes af en skapularmedaljon, som på den ene side har et billede af den salige Jomfru Maria og på den anden side et billede af Jesu Hjerte. Medaljonen skal velsignes af en præst.
Skrevet af Anne Balleby
Kilde: Hjemmeside Katolsk Kirke, Norge
og hjemmeside for Sankt Josefs Karmel
og hjemmeside for Sankt Josefs Karmel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar