Bededag for fred

Et par måneder efter angrebet på Twin Towers havde Johannes Paul II følgende budskab til verdensdagen for fred, 1. januar 2002. Der er stadig aktuelt, ja måske endnu mere i dag end dengang.

Der findes ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse

... Siden da [9/11], har folk i hele verden følte en dyb personlig sårbarhed og en ny frygt for fremtiden. Som et svar på denne frygt, vidner Kirken om sit  håb, der bygger på overbevisningen om at det onde ikke har det sidste ord. Frelseshistorien kaster klart lys på hele verdens historie og viser os, at de menneskelige begivenheder altid ledsages af Guds barmhjertige forsyn, der forstår at røre selv de mest forhærdede hjerter og bringe gode frugter selv fra hvad synes totalt gold jord.

     Det er det håb, der opretholder Kirken i begyndelsen af ​​2002: at verden, hvor det ondes kraft synes igen at have taget overhånd, ved Guds nåde vil blive omdannet til en verden, hvor hvor sand fred vil sejre.

...

Jeg har ofte standset op og reflekteret over dette vedholdende spørgsmål: Hvordan kan vi genskabe den moralske og sociale orden, når vi udsættes for en sådan rædselsvækkende vold? Min overbevisning, bygget på bibelsk åbenbaring, er, at den knuste orden ikke klan gendannes uden ved en reaktion, der kombinerer retfærdighed med tilgivelse. Basis for eni sand fred er retfærdighed og den form for kærlighed, som er tilgivelse.

    Men hvordan kan vi i den nuværende situation tale om retfærdighed og tilgivelse som kilde til og forudsætning for fred? Vi kan og vi skal, uanset hvor svært det kan være; en vanskelighed, der ofte kommer af at tænke at retfærdighed og tilgivelse er uforenelige. Men tilgivelse er det modsatte af vrede og hævn, ikke af retfærdighed. "Retfærdighed skaber fred,

retfærdighed bringer ro og tryghed" (Es 32,17).

...

Terrorisme udspringer af had, og skaber isolation, mistillid og lukkethed. Vold føjes til vold i en tragisk spiral, der ofatter kommende generationer, der  arver det had, som delte dem, der gik forud. Terrorisme er bygget på foragt for menneskeliv.

...

Respekt for en persons samvittighed, hvor Gud selv afspejles (jf. 1 Mos 1,26-27), betyder, at vi kun kan vise sandheden til andre, som derefter selv er ansvarlige for at acceptere den. At forsøge med vold at påtvinge andre det, vi anser for at være sandheden er en forbrydelse mod den menneskelige værdighed, og i sidste ende en forbrydelse mod Gud, hvis billede bor i det andet menneske. Af denne grund er det, der normalt omtales som fundamentalisme,  en holdning der strider radikalt imod troen på Gud. Terrorisme udnytter ikke kun mennesker, den udnytter Gud ved i sidste ende at gøre Ham til en afgud, der kan bruges til ens egne formål.

...

Ifølge Jesu eksempel og lære, hævder de kristne, at det at vise barmhjertighed er at udleve sandheden i vores liv: Vi kan og skal være barmhjertig, fordi vi har modtaget barmhjertighed af en Gud, der er kærlighed (jf 1 Joh 4,7-12).

...

Tilgivelse er først og fremmest et personligt valg, en beslutning om at gå imod det naturlige instinkt for at gengælde ondt med ondt. Målestokken for denne beslutning er kærligheden hos en Gud, som drager os til sig på trods af vores synd. Den har sit perfekte udtryk i Kristi tilgivelse, da Han på korset bad: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør "(Luk 23,34).

     På denne tid med stor nød, skal den menneskelige familie mindes om denne aldrig svigtende grund til håb. Det er netop dette håb, vi agter at forkynde i Assisi og bede den Almægtige Gud  - med Frans af Assisis smukke ord - om at gøre hver enkelt af os til et redskab for Hans fred.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse Dette er hvad jeg vil sige både til troende og ikke-troende, til alle mænd og kvinder af god vilje, der er bekymrede for den menneskelige families gode og for dens fremtid.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse. Dette er hvad jeg ønsker at sige til dem, der er ansvarlige for menneskehedens fremtid,idet jeg bønfalder dem om at de i deres vigtige og vanskelige beslutninger lader sig lede af dette lys frem mod menneskets sande gode og altid holder blikket rettetmod det fælles bedste.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse. Jeg bliver ikke træt af at gentage denne advarsel til dem, der af den ene eller anden grund, nærer følelser af had, ønske om hævn eller vilje til at ødelægge.

Måtte der på denne verdensdag for fred, stige en intens bøn fra alle troendes hjerte for  ofrene for terrorisme, for deres familier, for alle folkeslag, der fortsat såres og rammes af terrorisme og krig. Måtte lyset af vor bøn række endog til dem, der groft fornærmer Gud og mennesker, med disse ubarmhjertige handlinger, så de kan se ind i deres hjerter, se det onde i det, de gør, opgive alle voldelige hensigter og søge tilgivelse. Måtte hele den menneskelige familie i disse urolige tider  finde sand og varig fred, født af mødet mellem retfærdighed og barmhjertighed!