Medugorje fører folk ind i Kirken

Medugorje - verdens skriftestol

Lige hjemkommet fra en valfart til Medjugorje vil vi dele vores oplevelse. Vi har været i Medjugorje nogle gange, sidste gang for 12 år siden.    I Medjugorje har Jomfru Maria åbenbaret sig for nogle personer siden 1981. Det gør hun stadig og giver herunder budskaber til os alle. Det er naturligvis disse åbenbaringer, der i første hånd drager pilgrimme til stedet. Men det er så sandelig også oplevelsen af, at Kirken dér lever på en ganske særlig måde.
    I Medjugorje er der ingen svinkeærinder, ingen sentimentalitet og ingen ekstraordinære messer. Det hele er helt renset for alt andet end at føre os ind i Kirken. Det er kun tilladt at holde messer i kirkens lokaler. Helbredelses-arrangementer, kan kun afholdes med særlig tilladelse .
    Vi blev forundret over, at det er lykkedes menigheden at samle alle pilgrimmene på den måde. Hver dag er der messer på forskellige sprog i løbet af dagen. Der er stille tilbedelse i et særligt kapel om eftermiddagen. Fra kl. 17 - 20 holdes sognets helt særlige liturgi. Først beder man de to første mysterier af rosenkransen. Så følger messe og bagefter fortsætter man med de herlighedsfulde mysterier, hvorefter der er bønner for helbredelse og en eller anden særlig andagt til dagen. Det kan være tilbedelse af Det udstillede Sakramente eller tilbedelse af Korset. Pilgrimmene kan sidde inde i kirken eller ude på en plads, hvor det hele transmitteres på en storskærm. Tusindvis af mennesker deltager i denne liturgi. Alle i en atmosfære af bøn og tillid.
    I samme tidsrum er det muligt at skrifte på forskellige sprog. Det er en uforglemmelig oplevelse at stå i kø i timevis sammen med andre på vej til skrifte. Skriftemålet i Medjugorje er også altid noget helt særligt. Kort og dybt. Det kan kun være Helligånden, der fører os dertil.
    Uundværligt er det også at bestige Åbenbaringsbjerget eller gå korsvejen op ad det høje bjerg Krizevac. Selv om vi er mange, der med sko på, på bare tæer eller ved hjælp af stokke kravler op ad den stenede sti, forstyrrer det ikke oplevelsen af, at vi hver især vandrer fuldstændig alene med Gud. De
    Jomfru Maria beder os om at bede, faste, gå til skrifte og deltage i messen. Det er ren katolsk lære - og det er det, som pilgrimmene bliver ført til. At leve sammen med Gud i Kirken. At takke for det Jesus har gjort for os. At takke for Helligåndens vejledning. At takke for at Gud har ladet Jomfru Maria føre os på vejen.
    Der bliver ikke givet dommedagsbudskaber, budskaberne handler om Guds omsorg for os og om den fred og glæde, Gud har til os.
    Den omsorg, fred og glæde er lige det man har mulighed for at opleve i Medjugorje - og alt sammen indenfor Kirkens rammer.

Det kan man kun forstå, hvis man har oplevet det.

Anne Balleby