torsdag den 31. december 2015

Bededag for fred

Et par måneder efter angrebet på Twin Towers havde Johannes Paul II følgende budskab til verdensdagen for fred, 1. januar 2002. Der er stadig aktuelt, ja måske endnu mere i dag end dengang.

Der findes ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse


... Siden da [9/11], har folk i hele verden følte en dyb personlig sårbarhed og en ny frygt for fremtiden. Som et svar på denne frygt, vidner Kirken om sit  håb, der bygger på overbevisningen om at det onde ikke har det sidste ord. Frelseshistorien kaster klart lys på hele verdens historie og viser os, at de menneskelige begivenheder altid ledsages af Guds barmhjertige forsyn, der forstår at røre selv de mest forhærdede hjerter og bringe gode frugter selv fra hvad synes totalt gold jord.
     Det er det håb, der opretholder Kirken i begyndelsen af ​​2002: at verden, hvor det ondes kraft synes igen at have taget overhånd, ved Guds nåde vil blive omdannet til en verden, hvor hvor sand fred vil sejre.
...
Jeg har ofte standset op og reflekteret over dette vedholdende spørgsmål: Hvordan kan vi genskabe den moralske og sociale orden, når vi udsættes for en sådan rædselsvækkende vold? Min overbevisning, bygget på bibelsk åbenbaring, er, at den knuste orden ikke klan gendannes uden ved en reaktion, der kombinerer retfærdighed med tilgivelse. Basis for eni sand fred er retfærdighed og den form for kærlighed, som er tilgivelse.
    Men hvordan kan vi i den nuværende situation tale om retfærdighed og tilgivelse som kilde til og forudsætning for fred? Vi kan og vi skal, uanset hvor svært det kan være; en vanskelighed, der ofte kommer af at tænke at retfærdighed og tilgivelse er uforenelige. Men tilgivelse er det modsatte af vrede og hævn, ikke af retfærdighed. "Retfærdighed skaber fred,
retfærdighed bringer ro og tryghed" (Es 32,17).
...
Terrorisme udspringer af had, og skaber isolation, mistillid og lukkethed. Vold føjes til vold i en tragisk spiral, der ofatter kommende generationer, der  arver det had, som delte dem, der gik forud. Terrorisme er bygget på foragt for menneskeliv.
...
Respekt for en persons samvittighed, hvor Gud selv afspejles (jf. 1 Mos 1,26-27), betyder, at vi kun kan vise sandheden til andre, som derefter selv er ansvarlige for at acceptere den. At forsøge med vold at påtvinge andre det, vi anser for at være sandheden er en forbrydelse mod den menneskelige værdighed, og i sidste ende en forbrydelse mod Gud, hvis billede bor i det andet menneske. Af denne grund er det, der normalt omtales som fundamentalisme,  en holdning der strider radikalt imod troen på Gud. Terrorisme udnytter ikke kun mennesker, den udnytter Gud ved i sidste ende at gøre Ham til en afgud, der kan bruges til ens egne formål.
...
Ifølge Jesu eksempel og lære, hævder de kristne, at det at vise barmhjertighed er at udleve sandheden i vores liv: Vi kan og skal være barmhjertig, fordi vi har modtaget barmhjertighed af en Gud, der er kærlighed (jf 1 Joh 4,7-12).
...
Tilgivelse er først og fremmest et personligt valg, en beslutning om at gå imod det naturlige instinkt for at gengælde ondt med ondt. Målestokken for denne beslutning er kærligheden hos en Gud, som drager os til sig på trods af vores synd. Den har sit perfekte udtryk i Kristi tilgivelse, da Han på korset bad: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør "(Luk 23,34).
     På denne tid med stor nød, skal den menneskelige familie mindes om denne aldrig svigtende grund til håb. Det er netop dette håb, vi agter at forkynde i Assisi og bede den Almægtige Gud  - med Frans af Assisis smukke ord - om at gøre hver enkelt af os til et redskab for Hans fred.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse Dette er hvad jeg vil sige både til troende og ikke-troende, til alle mænd og kvinder af god vilje, der er bekymrede for den menneskelige families gode og for dens fremtid.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse. Dette er hvad jeg ønsker at sige til dem, der er ansvarlige for menneskehedens fremtid,idet jeg bønfalder dem om at de i deres vigtige og vanskelige beslutninger lader sig lede af dette lys frem mod menneskets sande gode og altid holder blikket rettetmod det fælles bedste.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse. Jeg bliver ikke træt af at gentage denne advarsel til dem, der af den ene eller anden grund, nærer følelser af had, ønske om hævn eller vilje til at ødelægge.

Måtte der på denne verdensdag for fred, stige en intens bøn fra alle troendes hjerte for  ofrene for terrorisme, for deres familier, for alle folkeslag, der fortsat såres og rammes af terrorisme og krig. Måtte lyset af vor bøn række endog til dem, der groft fornærmer Gud og mennesker, med disse ubarmhjertige handlinger, så de kan se ind i deres hjerter, se det onde i det, de gør, opgive alle voldelige hensigter og søge tilgivelse. Måtte hele den menneskelige familie i disse urolige tider  finde sand og varig fred, født af mødet mellem retfærdighed og barmhjertighed!

fredag den 25. december 2015

Jomfru Marias budskaber 2015

25. december
"Kære børn! Også i dag bringer jeg jer min Søn Jesus, og fra denne omfavnelse skænker jeg jer Hans fred og længsel efter Himmelen. Jeg beder med jer for fred, og jeg opfordrer jer til at være fred.
Jeg velsigner jer alle med min moderlige fredsvelsignelse. Tak fordi I følger min opfordring!"


25. november
"Kære børn! I dag anråber jeg jer alle til at bede for mine anliggender. Freden er i fare, derfor, mine kære børn, skal I bede og være fredens og håbets budbringere i denne verden uden fred, hvor Satan angriber os og frister os på utallige måder.
Mine kære børn, vær udholdende i bønnen og modige i troen. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. oktober
"Mine kære børn! Også i dag gælder min bøn jer alle, især dem, der har forhærdet deres hjerte for mit råb. I lever i nådens tid, og I er jer ikke de gaver bevidst, som Gud giver jer gennem min tilstedeværelse. Mine kære børn, beslut jer også i dag for helligheden, tag denne tids hellige som jeres forbilleder, og I vil se, at helligheden er en virkelighed for jer alle. Glæd jer i kærligheden, mine kære børn, over at I i Guds øjne ikke kan gentages eller byttes ud, fordi I er Guds fred i denne verden. Vidn om freden, bønnen og kærligheden. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. september
"Mine kære børn! Også i dag beder jeg Helligånden om at fylde jeres hjerte med stærk tro. Bønnen og troen skal fylde jeres hjerte med kærlighed og fred, og I bliver tegn for dem, der er langt væk fra Gud. Mine kære børn, anspor hinanden til bøn med hjertet, så at bønnen kan opfylde jeres liv og I, mine kære børn, hver dag frem for alt kan vidne om at tjene Gud med tilbedelse og næsten i nød. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos Gud Tak fordi I følger min opfordring!"

25. august
"Mine kære børn! Også i dag kalder jeg jer til at være bøn. Måtte bønnen være de vinger, der bærer jer til mødet med Gud. Verden er i en periode med fristelser, fordi den har glemt og forladt Gud. Derfor, mine børn, skal I være dem, der søger Gud og elsker Ham over alt. Jeg er med jer og bringer jer til min Søn, men I skal i Guds børns frihed sige jeres JA. Jeg går i forbøn for jer og elsker jer, mine børn, med uendelig kærlighed. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. juli
"Mine kære børn! Jeg er også i dag med glæde hos jer og opfordrer jer, mine kære børn: bed, bed, bed, Så I fatter den kærlighed, jeg har til jer. Min kærlighed er stærkere end det onde, mine kære børn, så kom tættere på Gud, så I kan føle min glæde i Gud. Uden Gud, mine kære børn, har I ingen fremtid, I har intet håb, ingen frelse, så lad det onde være og vælg det gode. Jeg er med jer og sammen med jer går jeg i forbøn hos Gud for alle jeres behov. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. juni
"Mine kære børn! Også i dag giver mig den Almægtige den nåde, at jeg kan elske jer og kalde jer til omvendelse. Kære børn, måtte Gud være jeres fremtid, ikke krig og ufred, ikke sorg, men glæde og fred skal regere i alle menneskers hjerte; men uden Gud vil I aldrig finde fred. Derfor, mine kære børn, vend tilbage til Gud og til bønnen, så jeres hjerte kan synge af glæde. Jeg er med jer og elsker jer med umådelig kærlighed. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. maj
"Mine kære børn! Også i dag er jeg med jer og med glæde opfordrer jeg jer: Bed og tro på bønnens kraft. Mine kære børn, åbn jeres hjerter så at Gud kan fylde jer med sin kærlighed og I vil være til glæde for jeres næste. Jeres vidnesbyrd vil være stærkt, og alt, hvad I gør, vil være gennemvævet af Guds ømhed. Jeg er hos jer og beder for jer og jeres omvendelse så længe I ikke sætter Gud over alt. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. april
"Mine kære børn! Igen i dag er jeg hos jer, for at føre jer til frelsen. Jeres sjæle er urolige fordi jeres ånd er svag og træt af alle de jordiske ting. I, mine kære børn, bed om at Helligånden må forvandle jer og fylde jer med sin troens og håbets kraft, så I kan være stærke i kampen mod det onde. Jeg er hos jer og går i forbøn for jer hos min Søn. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. marts
"Mine kære børn! Igen i dag tillader den allerhøjeste mig at være sammen med jer og lede jer på vej mod omvendelsen. Mange hjerter har lukket sig for nåden og er blevet døve for mine opfordringer. I , mine kære børn, skal bede og kæmpe mod fristelserne og alle de onde planer, som djævelen tilbyder jer gennem modernismen. Vær stærke i bønnen og bed med korset i hænderne, om at det onde ikke må benytte jer og sejre i jer. Jeg er hos jer og beder for jer. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. februar
"Mine kære børn! I denne nådens tid opfordrer jeg jer alle til at bede mere og tale mindre. Søg Guds vilje i bønnen og lev efter Hans bud, sådan som Gud opfordrer jer til. Jeg er med jer og beder for jer. Tak fordi I følger min opfordring!"

5. januar
"Mine kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer: Lev jeres kald i bøn. Nu, som aldrig før, ønsker Satan at kvæle mennesket og dets sjæl med sin smittende vind af had og ufred. I mange hjerter er der ingen glæde, fordi der hverken findes Gud eller bøn. Hadet og krigen vokser fra dag til dag. Mine kære børn, jeg opfordrer jer påny til med begejstring at vandre i hellighed og kærlighed, for derfor er jeg kommet til jer. Lad os sammen være kærlighed og tilgivelse for alle dem der kun kender til og elsker med menneskelige kærlighed og ikke Guds uendelige kærlighed, som Gud kalder jer til. Mine kære børn, måtte håbet om en bedre morgendag altid leve i jeres hjerte. Tak fordi I følger min opfordring!"

tirsdag den 8. december 2015

Teksterne til barmhjertighedens år.

Herre Jesus Kristus,
du lærte os at være barmhjertige
ligesom din himmelske Fader,
og du har sagt os, at den der ser dig, ser Ham.
Vis os dit ansigt, og vi vil blive frelst
Dit blik, fuldt af kærlighed,
friede Zakæus og Matthæus fra pengenes slaveri,
og ægteskabsbrydersken og Maria Magdalena
fra at søge deres lykke i det skabte.
Det blik fik Peter til at græde efter hans fornægtelse,
og forsikrede den angrende røver om en plads i paradis.
Lad enhver af os høre de ord, du sagde til samaritanerinden:
"Hvis du kendte Guds gave!" som var de henvendt til os selv.

Du er den usynlige Faders synlige ansigt,
den Gud, der frem for alt
viser sin almagt gennem tilgivelse og barmhjertighed.
Lad Kirken i verden være dit synlige ansigt, Herre,
genopstået og herliggjort.
Du har villet at dine tjenere også skulle være klædt i svaghed
for at kunne have medfølelse med dem,
der lever i uvidenhed og vildfarelser.
lad enhver, der nærmer sig en af dine tjenere,
føle sig ventet, elsket og tilgivet af Gud

Udsend din Ånd, og helliggør os alle med hans salvelse
så barmhjertighedens jubelår
må blive et nådeår fra Gud
og din Kirke med fornyet entusiasme
må kunne bringe det glade budskab til de fattige,
forkynde frihed for fangne og undertrykte
og gengive de blinde deres syn.

På forbøn af Maria, Barmhjertighedens Moder beder vi dig om dette;
du, som lever og råder med Faderen og Helligånden i al evighed.
Amen


 - - - - - - - - - - -


Misericordes sicut Pater!    (jf. Lk 6,36 -  Jubelårets motto)


Lad os takke Herren fordi Han er god,
In æternum misericordia ejus.                    (jf. Sal 136)
Han har skabt verden med visdom
In æternum misericordia ejus.
Han har ledsget sit folk gennem tiderne
In æternum misericordia ejus.
Han tilgiver sine børn og tager imod dem   (jf. Lk 15)
In æternum misericordia ejus.

Lad os takke Sønnen, hedningernes lys!
In æternum misericordia ejus.
som har elsket med et menneskeligth hjerte   (jf. Joh 15,12)
In æternum misericordia ejus.
Fra Ham modtager vi, til Ham giver vi.
In æternum misericordia ejus.
Hjertet åbnes for dem der hungrer og tørster.   (jf. Mt 25,31ff)
In æternum misericordia ejus.

Misericordes sicut Pater!
Misericordes sicut Pater!

Lad os bede om Helligåndens gaver
In æternum misericordia ejus.
Han er kilde til alt godt, og himmelsk kvægelse.
In æternum misericordia ejus
Trøstede af Ham kan vi trøste andre,          (jf. Joh 15, 26-27)
In æternum misericordia ejus
Kærligheden håber og udholder alt.            (jf. 1 Kor 13,7)
In æternum misericordia ejus

Lad os anråbe fredens Herre om fred
In æternum misericordia ejus
Jorden sukker efter evangeliet om Riget,      (jf. Mt 24,14)
In æternum misericordia ejus
jubel og tilgivelse for ydmyge.
In æternum misericordia ejus
Himmel og jord skal fornyes.                       (jf. Åb 21,1)
In æternum misericordia ejus

Misericordes sicut Pater!
Misericordes sicut Pater!


Oprindelig tekst af P. Eugenio Costa  S.J. med musik af Paul Inwood.
Man kan høre den på italiensk på Vatikanets hjemmeside.

 - - - - - - - - - -

Udråbelse - Valfarter - Prædikener



Året udråbes

Pave Frans udråbte fredag den 13. marts et ekstraordinært helligt år for at lære os at vidne om barmhjertigheden. Dette jubelår indledes med åbningen af den hellige dør i Peterskirken den 8. december i år, dagen for Jomfru Marias uplettede undfangelse, og slutter den 20. november 2016 kirkeårets sidste søndag, festen for Jesus Kristus, universets konge.
Mottoet for året er
”Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig”
(Luk 6,36).

    Paven skriver i sit brev om jubelåret blandt andet: "I dette jubelår opfordrer jeg kirken til at genopdage rigdommen i de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger. Vi erfarer Guds barmhjertighed når vi møder barmhjertigheden i de konkrete tegn som Jesus selv lærte os."
    Vi har tidligere bragt de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger, men i betragtning af flygtningesituationen og det kommende jubelår, trænger vi vist til at få dem opfrisket.

De legemlige barmhjertighedsgerninger
 - Mætte de sultne
 - Give de tørstige at drikke
 - Klæde de nøgne
 - Tage sig af de fremmede
 - Trøste de fangne
 - Besøge de syge
 - Begrave de døde

De åndelige barmhjertighedsgerninger
 - Formane synderne
 - Undervise de uvidende
 - Vejlede de tvivlende
 - Trøste de bedrøvede
 - Tålmodigt lide uret
 - Tilgive fornærmelser
 - Bede for levende og døde

Valfarter

En central ting ved ethvert jubelår er åbningen af de hellige døre i de fire store kirker i Rom og valfarten dertil. Fordi Kirken godt ved, at ikke alle er i stand til at rejse til Rom, bliver en kirke i hvert bispedømme i jubelåret udvalgt til pilgrimskirke.
    I Danmark er Sankt Albani kirke i Odense udvalgt på grund af dens centrale beliggenhed og størrelse. Dens store indgangsdør vil blive indviet til at tjene dette formål.
    Der vil i bispedømmet blive arrangeret valfarter både til Rom og til valfartskirken.

Jubelårets valfarter finder sted den 13/2, den 20/2, den 27/2 og den 5/3. - fire lørdage i fasten. Og det passer jo smukt med jubelårets tema.

Paven siger om det hellige år:
"Hvorfor et barmhjertighedens jubelår? Simpelthen fordi Kirken, i denne tid med store omvæltninger, er kaldet til endnu stærkere at være et tegn på Guds tilstedeværelse og nærhed. Et helligt år med tid til at våge og vække vores evne til at koncentrere os om det væsentlige, en tid for Kirken til at genopdage betydningen af den mission, som Herren gav den påskedag: At være et tegn og redskab for Faderens nåde (jf. Joh 20,21-23). ...
    Et helligt år der skal styrke vores glæde ved at være blevet fundet af Jesus, der som den gode hyrde ledte efter os, fordi vi var faret vild. Et helligt år til at føle varmen fra Hans kærlighed, når Han på sine skuldre bærer os tilbage til Faderens hus. Et helligt år, hvor vi bliver rørt og forvandlet af Hans barmhjertighed, så også vi kan vidne om nåden.
Derfor et helligt år. Fordi det er barmhjertighedens tid. En gunstig tid til at læge sårene, til at aldrig trættes over at møde mennesker, der venter på at se og røre tegnene på Guds nærhed, et år til at vise alle, alle mennesker vejen til tilgivelse og forsoning.
    Maria, barmhjertighedens Moder, åbn vore øjne, så vi forstår det engagement, vi er kaldet til; og skænk os nåde til at leve dette barmhjertighedens hellige år med et trofast og frugtbart vidnesbyrd."


Oversættelse og bearbejdning: Charlotte Olden-Jørgensen
efter wwww.iubilaeummisericordiae.va

tirsdag den 1. december 2015

December 2015 - Nummer 4

4     Kære Læsere
5      Jesu fødsel - et digt
6      Don Bosco
10     Medjugorje fører folk ind i Kirken
12     Marias milde gaver
13     Ny bog fra Katolsk Forlag
10     Månedens salme
16     Magnificat - billede
18     Aachen, kejserkirke, relikvieskat, nådebillede
22     Månedens plante, timian
24     Maria over bakken gik, digt
26     Maria, et kar for den almægtige
26     Om bøn
27     Budskaber fra Medjugorje
28     Jomfru Marias trøst,
29     Pavens anliggender
30     Kalenderen
31     Bøn: Karmels blomst

Et litani til Maria.

Marias milde gaver

Forbeder: Maria blev af Gud rigt overøst med gaver. Hun vil skænke disse gaver til alle, hvis hænder tillidsfuldt rækker ud efter dem.
Lad os derfor påkalde hende: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver! 
 
1.     At din Søns kirke må indrømme sin fattigdom.
Åbn dine hænder og del med Kirken de guddommelige gaver, som du har modtaget!
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver! 

2.      Så mange mennesker lukker hjerte og hænder for hinanden.
Lad alle betragte dig, du kærlige Moder, og varm dem for hinanden ved din godhed.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

3.      Mange mennesker er mærket af nød på krop og sjæl.
Følg du dem ind i deres lidelses ensomhed og skænk dem tillidens gave.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

4.      Alle klager vi over skæbnens slag og menneskelige utilstrækkeligheder.
Borttag nøden som trykker vore hjerter og vis os vejen til vort evige hjem.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

5.      Vore afdøde længes efter den evige frelses overstrømmende fylde.
Lad dem erfare kraften i din forbøn.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

Forbeder: Gode Gud! Du har udvalgt Maria blandt alle mennesker, for at hele skabningen gennem hendes nådegaver kan blive rigt overøst med gaver. Giv, at hun må uddele dine nådegaver iblandt os, for at Guds ord kan tage skikkelse i vort liv, og hele verden til din ære kan blive frelst.
Amen.

Medugorje fører folk ind i Kirken

Medugorje - verdens skriftestol
Lige hjemkommet fra en valfart til Medjugorje vil vi dele vores oplevelse. Vi har været i Medjugorje nogle gange, sidste gang for 12 år siden.    I Medjugorje har Jomfru Maria åbenbaret sig for nogle personer siden 1981. Det gør hun stadig og giver herunder budskaber til os alle. Det er naturligvis disse åbenbaringer, der i første hånd drager pilgrimme til stedet. Men det er så sandelig også oplevelsen af, at Kirken dér lever på en ganske særlig måde.
    I Medjugorje er der ingen svinkeærinder, ingen sentimentalitet og ingen ekstraordinære messer. Det hele er helt renset for alt andet end at føre os ind i Kirken. Det er kun tilladt at holde messer i kirkens lokaler. Helbredelses-arrangementer, kan kun afholdes med særlig tilladelse .
    Vi blev forundret over, at det er lykkedes menigheden at samle alle pilgrimmene på den måde. Hver dag er der messer på forskellige sprog i løbet af dagen. Der er stille tilbedelse i et særligt kapel om eftermiddagen. Fra kl. 17 - 20 holdes sognets helt særlige liturgi. Først beder man de to første mysterier af rosenkransen. Så følger messe og bagefter fortsætter man med de herlighedsfulde mysterier, hvorefter der er bønner for helbredelse og en eller anden særlig andagt til dagen. Det kan være tilbedelse af Det udstillede Sakramente eller tilbedelse af Korset. Pilgrimmene kan sidde inde i kirken eller ude på en plads, hvor det hele transmitteres på en storskærm. Tusindvis af mennesker deltager i denne liturgi. Alle i en atmosfære af bøn og tillid.
    I samme tidsrum er det muligt at skrifte på forskellige sprog. Det er en uforglemmelig oplevelse at stå i kø i timevis sammen med andre på vej til skrifte. Skriftemålet i Medjugorje er også altid noget helt særligt. Kort og dybt. Det kan kun være Helligånden, der fører os dertil.
    Uundværligt er det også at bestige Åbenbaringsbjerget eller gå korsvejen op ad det høje bjerg Krizevac. Selv om vi er mange, der med sko på, på bare tæer eller ved hjælp af stokke kravler op ad den stenede sti, forstyrrer det ikke oplevelsen af, at vi hver især vandrer fuldstændig alene med Gud. De
    Jomfru Maria beder os om at bede, faste, gå til skrifte og deltage i messen. Det er ren katolsk lære - og det er det, som pilgrimmene bliver ført til. At leve sammen med Gud i Kirken. At takke for det Jesus har gjort for os. At takke for Helligåndens vejledning. At takke for at Gud har ladet Jomfru Maria føre os på vejen.
    Der bliver ikke givet dommedagsbudskaber, budskaberne handler om Guds omsorg for os og om den fred og glæde, Gud har til os.
    Den omsorg, fred og glæde er lige det man har mulighed for at opleve i Medjugorje - og alt sammen indenfor Kirkens rammer.
Det kan man kun forstå, hvis man har oplevet det.


Anne Balleby


lørdag den 31. oktober 2015

September 2015 - Nummer 3

Side
 4 - Kære Læsere
 5 - Valfart til Medjugorje
10 - Den salige Bartolo Longo
13 - Sankt Antonius' ansigt
14 - Måndedns plante, Gyldenris
16 - Billede: Vor Frue af Pompeji
18 - Salve Regina        
20 - At leve kaldet
22 - Fra Marias efterfølgelse - Påkaldelse af Jesu og Marias navn
24 - Jeg var fremmed, og I tog imod mig
25 - Barmhjertighedens år
26 - Gud taler - Hvem lytter?
27 - Budskaber fra Medjugorje
28 - Jomfru Marias absolutte ja
29 - Pavens anliggender
30 - Kalender, Messe for læserne
31 - Sang af Theophanes af Nicæa

torsdag den 29. oktober 2015

Barmhjertighedens år

Pave Frans udråbte fredag den 13. marts et ekstraordinært helligt år for at lære os at vidne om barmhjertigheden. Dette jubelår indledes med åbningen af den hellige dør i Peterskirken den 8. december i år, dagen for Jomfru Marias uplettede undfangelse, og slutter den 20. november 2016 kirkeårets sidste søndag, festen for Jesus Kristus, universets konge.

Mottoet for året er
”Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig”
(Luk 6,36).

    Paven skriver i sit brev om jubelåret blandt andet: "I dette jubelår opfordrer jeg kirken til at genopdage rigdommen i de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger. Vi erfarer Guds barmhjertighed når vi møder barmhjertigheden i de konkrete tegn som Jesus selv lærte os."
    Vi har tidligere bragt de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger, men i betragtning af flygtningesituationen og det kommende jubelår, trænger vi vist til at få dem opfrisket.

De legemlige barmhjertighedsgerninger
 - Mætte de sultne
 - Give de tørstige at drikke
 - Klæde de nøgne
 - Tage sig af de fremmede
 - Trøste de fangne
 - Besøge de syge
 - Begrave de døde

De åndelige barmhjertighedsgerninger
 - Formane synderne
 - Undervise de uvidende
 - Vejlede de tvivlende
 - Trøste de bedrøvede
 - Tålmodigt lide uret
 - Tilgive fornærmelser
 - Bede for levende og døde

Kilde. http://www.im.va/content/gdm/en.html

Rosenkransen og Vor Frue af Pompeji

     Rosenkransbønnen er oprindelsen til og grundlaget for kirken Vor Frue af Pompeji. I oktober 1872 hørte Bartolo Longo en stemme, der sagde til ham at han skulle være rosenkransens apostel. I sin rundskrivelse om rosenkransen nævner den hellige Johannes Paul II Bartolo Longo adskillige gange.
     Grundlæggende set er rosenkransen en måde at betragte Jesus med Marias øjne og hjerte. Rosenkransen er mere end en mekanisk gentagelse af bønner, det er en meditation over Kristi mysterier. Når man forstår rosenkransen sådan, bliver bønnen næring for en intens kærlighed som man aldrig bliver træt af at fordybe sig i.
   Man kan kalde rosenkransen for en kærlighedsbøn. En bøn for dem, der elsker Kristus. Rosenkransen fører os til Kristus med Maria. De stadigt gentagne "Hil dig, Maria" giver bønnen et mariansk præg, men hjerte er og bliver Kristus. Sammen med Maria mindes vi Kristus, sammen lærer vi af Ham, hvordan vi kan ligedannes med Ham, tilbede Ham og forkynde Ham.
    Netop fordi Jesus er midtpunktet for bønnen, bedes rosenkransen i Pompeji altid men mysterierne tilføjet inden i hvert "Hil dig, Maria".
     Efter at have underskrevet rundskrivelsen om rosenkransen, lagde paven sig i ånden foran billedet af Vor Frue af Pompeji og sagde: " Fra dette sted, opført på ruinerne af den gamle romerske by, der blev ødelagt af Vesuvs udbrud ganske kort tid efter at evangeliets glade budskab var nået dertil, fra dette sted har kaldet til bøn en næsten symbolsk værdi som udtryk for de kristnes fornyede indsats for en nyevangelisering af en verden der på en måde igen er blevet hedensk."




Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter 
http://www.santuario.it/santuario81/
preghiere-pii-esercizi-e-devozioni96/santo-rosario103.html

mandag den 1. juni 2015

Juni 2015 - nummer 2

 4  Kære Læsere
 5  Kiwamirembe - et Mariavalfartssted
 7  Sankt Norbert
11  Månedens blomst - Jerikorosen
13  Præfation til Marias optagelse i Himlen
14  Månedens salme - Alma Redemptoris Mater
16  Om Eukaristien - billede
18  Marias dyder 3. del. Fattigdom og tålmodighed
21  Året for de gudviede jomfruer
23  Marias dyder 4. del. Barmhjertighed og medlidenhed.
26  Smukke kirker er symbol på Guds nærvær
27  Budskaber fra Medjugorje
28  Maria efterfølgelse - Guds nåde
29  Pavens anliggender
30  Kalenderen
31  Bøn til Maria

søndag den 1. marts 2015

Marts 2015 - nummer 1

5 Hymne til ære for den hellige Jomfru
6 Den hellige Georg
9 Betragtende bøn
10 Jomfru Marias dyder - 2
14 Månedens salme: Du, fredens Dronning
16 Billede
18 Marias blomst - martsviol
20 Sagtmodighed
23 Betragtninger over rosenkransen
26 Visioner af Jesu lidelse
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Messe for læserne Bønnens apostolat
29 Pavens anliggender
30 Årets valfarter
31 Bøn efter kommunionen: Anima Christi

Marias dyder 4



9 - BARMHJERTIGHED
Barmhjertighed, det er "Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os". Barmhjertigheden bygger på den oprindelige godhed og opflammes af Guds kærlighed. Maria, fuld af nåde er opfyldt, gennemsyret af denne kærlighed og udstråler den i hver eneste bevægelse, ord, smil og tåre. 
Strålende kærlighed, miskundhed, godhed og barmhjertighed til alle, startende med  det Barn, som hun bærer og ammer. Vi kender til den særlige udveksling af kærlighed som foregår mellem en moder og det diende barn. Når moderen er Jomfru Maria, og barnet Guds Søn – i det øjeblik står vi på tærskelen til mysteriet, og Gud fryder sig over det!
Desværre er de snart nødt til at flygte til Egypten! De må beskytte Barnet mod Herodes' vrede, beskytte dets liv, udholde ubehag, det er det Marias kærlighed bekymrer sig om.
Tredive år senere er vi i Kana, i Galilæa, til et bryllup. Maria er her (hun undgår ikke vores familiefester!) Jesu blev også inviteret. Festen er i fuld gang. Der mangler vin. Hvem bemærker det? Maria. Hun mærker den voksende flovhed. Situationen er problematisk, der kan opstå diskussioner. Freden skal bevares.
Maria tager sagen i eget hånd. "De har ikke mere vin," siger hun til Sønnen (Joh 2,3). Dernæst siger hun med et beroligende smil til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer" (Joh 2,5).
Den festlige stemning er reddet. Vinen strømmer, og i apostlenes hjerter opflammes troen. En dag vil den strømme "rigeligt" ud, ligesom vinen i Kana!  Hvordan kan vi inkorporere Marias barmhjertighed i vores liv?
Først ved at elske Jesus "af hele vort  hjerte". At amme Jesus er at elske Ham, tænke på Ham, bede, leve Hans Ord, og tillade Ham at vokse i os og i verden.
Den Skat som bor i os, skal beskyttes, og nogle gange må vi også "flygte til Egypten" for at undgå lurende fjender: undgå at  forsømme bønnen og sakramenterne, undgå fristelsen og de falske guder som ønsker at forføre os.
Maria fra bryllupsfesten i Kana ønsker, at vi skaber fred omkring os.
Dette er det første, hvis vi ønsker at behage Vorherre. Dernæst kommer at holde øjnene åbne for andres behov, som de var vores egne, at bede for dem: "De har ikke mere vin." Hvis vi ikke føler os stærke nok til at afhjælpe verdens elendighed, så lad os bringe dem til Herren: "Se, Vorherre …" og denne bøn vil bringe frugter, der måkse er usynlige for os.
Bønnen, men også engagement! At vække troen i hjerterne, idet vi begynder med handlinger, med velgørenhed og tjeneste.  "Gør, hvad som helst han siger til jer, ". det er Marias eneste ord i Evangeliet. Dem sagde hun til tjenerne, og hun har uophørligt opfordret os de seneste 2000 år.

Jomfru Maria, lær os at gøre alt hvad Jesus siger.

10 - MEDLIDENHED
Under bryllupsfesten i Kana, svarede Jesus Maria: "Min time er endnu ikke kommet" (Joh 2,4).
Timen for det rigtige offer, sværdets time der gennemborer sjælen, er netop kommet. "Jomfru Maria stod -  ifølge Evangeliets vidnesbyrd - ved siden af Jesu kors”.
Hun er tavs, mediterer, har medlidenhed. Den korsfæstede kærligheds mysterium.  
"Ingen tager det [livet] fra mig, men jeg sætter det til af mig selv" (Joh 10,18).
Marias vilje er forbundet med Jesu vilje, naglet til korset: Hendes medlidenhed og meddeltagelse i Sønnens lidelse, for at frelse verden. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn ..." (Joh 3,16.) Maria er fuldkommen "underlagt" Faders vilje, i lydigheden, Hun, som er Helligåndens bolig. Ja, Maria elskede også verden, således at hun gav sin eneste Søn, for at verden kunne blive frelst. På denne måde, i smerte, føder Maria os til det evige liv.
Det er ved meditationen over korsets mysterium, gennem tårer og smerte, at vi opdager at alle vore menneskelige lidelser er frugtbare, hvis bare vi lægger den for foden af korset. Det er netop det Maria lærer os.
Når vi mister en kære, erindrer vi de sidste øjeblikke sammen, et øjekast, et ord; vi beholder dem i hukommelsen som en skat. Alt det er fortsat levende, vi tænker over dem, aflæser på ny, hvad ordene og gestikuleren kan endnu fortælle os. Vores kærlighed bluser hver gang op, taknemligheden vækkes. Ligesom hos Jesus Moder. Efter opstandelsen, omgivet af apostlene og elever, gennemlevede Maria i tavsheden Sønnens lidelse. I ånden gik hun samme vej op til Kalvariebjerget, stod ved foden af korset, mediterende over Jesu sår. Fuld af beundring for Hans kærlighedskraft, lidelsens kærlighed, der er stærkere end smerte, stærkere end døden!
Fra vores side, lad os elske sammen med Maria, genoplevelse af Vorherres Lidelses mysterium: når vi flytter rosenkransens perler, mediterer over Korsvejen, og først og fremmest ved at deltage i Eukaristien. Hver Messe personificerer Jesu offer på korset for at frelse verden.  Fra Kristus åbent sidesår strømmer livsgivende blod og vand. Under hver Eukaristi giver Maria os sin Søn og tager os, som sine egne børn.
På den måde bliver Marias lidelse med sin korsfæstede Søn til medlidelse med alle lidende: i enhver af os genfinder Maria sin Søn, stiller sig ved siden af ham, er medfølende, giver (?) modet som en Moder. Hun hælder sit håb i os.  ”Livet vandt over døden! Korset besejrede helvede”. Alleluja!
Maria den lidende, lær os medlidenhed og meddeltagelse i sorgen hos dem som er omkring os, og lær os at give dem håb!