af Birgitte og Carsten Erichsen
For nogle år siden var vi på ferie i Irland. Vi fløj til Dublin og lejede en bil.
Irland er dejligt, grønt og gæstfrit – Dublin en herlig by at færdes i. Den er overskuelig. Husene er aldrig særlig høje, så man ”drukner” ikke i storbyen! Det var ikke det store problem at køre bil på den grønne ø, når man lige fik nogle minutter til at vænne sig til, at rattet (og trafikken i øvrigt) er i ”den forkerte side”.
Vi satte os for at køre øen rundt, og vi boede hos venlige folk i Bed & Breakfast rundt omkring. Vi foretrækker altid at køre ad de små veje – bort fra hovedstrøgene, da det er her, de store oplevelser oftest gemmer sig. Den oplevelse, der gemte sig forude, var vi helt uforberedte på.
Vi havde vores kort og guide på dansk. Det var vel 3. eller 4. dag på turen rundt, så vi var øvede Irlandsfarere, syntes vi. Vi forlod den solbeskinnede nordvestkyst for at køre mod det smukke Galway. Vejret blev efterhånden typisk irsk: småtåget støvregn – men det var sommer, og alt var så grønt. Vi kørte ad små veje med høje hække. Uendelige marker med får, de smukkeste landskaber: stålgrå himmel som kontrast til lysende grønne bakker. Sulten begyndte at melde sig, da vi så et skilt til en by: Knock. Den by havde vi aldrig hørt om, så der måtte vi ind. Måske var der et konditori eller lignende.
|
Den nye katedral, Irlands Dronning, indviet i 1976 |
Men snart måtte vi erkende, at dette ikke var nogen helt almindelig irsk by.
Souvenirbutikker med religiøse genstande (mange Maria-statuetter) samt turistbusser fortalte os, at vi var kommet til et pilgrimsmål – og hvilket sted!
Her – bogstaveligt talt ”in the middle of nowhere” - havde Jomfru Maria vist sig. Og siden dagen for tilsynekomsten i 1879 har stedet ændret sig fra en flække til et pilgrimsmål med katedral, hoteller, campingplads, museum, besøgscenter og talrige butikker.
|
Figurerne på gavlen |
Som billedet antyder, viste Maria sig sammen med Josef og apostlen Johannes – og et lam! - i 1879. To kvinder så dem træde frem på gavlen på byens kirke. De hentede folk fra byen, som også blev vidner til tilsynekomsten: i alt 15 vidner. Tilsynekomsten var tavs – ingen sagde noget. Hvad skulle det betyde?
Rygtet spredtes, og snart begyndte pilgrimme at opsøge stedet. Besøgende blev pludse lig udfriet fra syg dom me – ja, der skete helbredelsesmirakler: blinde så, lamme gik!
Det helbredende vand flyder fra en kilde, som enhver kan drikke af. Vi så mange fylde dunke med vand – og det var også muligt at købe små flasker, som lettere kunne medbringes i bagagen.
Det var overvældende helt uforberedt at blive vidne til et pilgrimsmål af denne karakter sådan midt ude på landet.
|
Flasker til vand med billede af vor Frue af Knock. |
Da pave Johannes Paul II besøgte Knock i 1979, kunne han lande på byens flyveplads – så meget er der sket med Knock på grund af tilsynekomsten 100 år tidligere!
|
Den kæmpestore udendørs rosenkrans er opsat i anledning af jubelåret
2000 (kunstner: Micheal Gregg).
I nichen bag brudeparret ses den gyldne rose, Johannes Paul II
skænkedekirken i 1979, i anledning af 100året for åbenbaringen i Knock |
|
Den gyldne rose |
Således kan man uforvarende pludselig få en stor oplevelse, hvis man søger bort fra ”hovedvejen” og lader fantasien råde!
|
Her kan man se, hvordan glaskapellet dækker gavle af den gamle kirkebygning. |
|
Interiør fra katedralen – bygget i 1970’erne - hvor underet skildres på altertæppet. |
|
Vand fra kilden i Knock |
|
Kapel bygget på kirkens ydermur, hvor tilsynekomsten fandt sted. Her beder pilgrimme i stilhed. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar