torsdag den 18. juni 2026

45årsdagen for åbenbaringerne i Medjugorje ~ Jomfru Marias lektier

Den 25. juni er det 45 år siden at Gospa - Jomfru Maria - viste sig for 6 børn i Medjugorje.

I den anledning afholdes der en novene, hvor Marija hver aften fra den 16. til den 24. juni efter Guds Moders ønske beder rosenkransen sammen med alle dem, der er til stede på Åbenbaringbjerget. Dem, der ikke lige kan komme derhen, kan følge rosenkransbønnen hver aftern kl. 22 og frem på MaryTV.

Hver aften efter rosenkransbønnen, kl. ca 23, giver Jomfru Maria os et budskab, en slags lektier om man vil, til næste dag.


Beretninger og lektier

6. dag
Søndag aften var Guds Moders hjemmearbejde for de tre kommende dage at vi skulle tilbringe dem i betragtning, bøn og faste.

Marija fortæller: Ved åbenbaringen sagde Guds Moder: "Lovet være Jesus", og vi svarede: "Lovet være Jesus og Maria". Guds Moder smilede, så også denne aften begyndte med et smil. Guds Moder var stille, og jeg begyndte at betro alle til hende. Vi bad for fred.
    Guds Moder rakte hænderne ud over os, så på os alle og bad en længere bøn på sit modersmål.
    Så sagde hun at vi skulle tilbringe de følgende tre dage i betragtning, i bøn og i faste, så at disse tre dage ville blive tre dage fulde af bøn, fulde af tak til Gud for alt, hvad Gud giver os gennem hende.
    Tilsidst velsignede Guds Moder os med korsets tegn og sagde: "Gå med fred, mine kære børn", og hun sagde til mig: "Vi ses igen i morgen, samme sted, samme tid". Så vendte Guds Moder tilbage til Himlen.

5. dag
Lørdag aften havde Guds Moder ikke noget hjemmearbejde til os, men da Marija spurgte hende, svarede hun: Elsk Gud, og pris Gud med jeres hjerter!

Marija fortæller: Da Jomfru Maria viste sig, betroede jeg os alle til hende, alle os, alle vore intentioner, alt det, vi bærer i vore hjerter: alle de mennesker, vi beder for, og alle, der er forenet med os i bøn.
    På en særlig måde betroede jeg freden til Jomfru Maria og bad hende om at gå i forbøn hos sin Søn Jesus for fred i vores hjerter, for fred i vores familier og for fred i hele verden.
    Vor Frue rakte sine hænder ud og bad over os i lang tid. Og i aften bad hun på sit modersmål. Derfor forstod jeg ikke et eneste ord.
    Og til sidst velsignede Vor Frue os alle med korsets tegn og sagde: "Gå i fred, mine kære
    Helt til sidst i bønnen tilføjede Marija: "Vor Frue gav os ikke nogen opgave i aften, som hun har gjort før. Men jeg spurgte, om hun havde noget at sige. Og hun sagde: 'Elsk Gud, og pris Gud med jeres hjerter!'."


4. dag
Fredag aften var Guds Moders hjemmearbejde til os: At vi skal rette vores tanker mod og forberede os på det evige liv..

Marija fortæller om fredag aften: Da Jomfru Maria viste sig, anbefalede jeg hende os alle, alle vores intentioner og alt det, vi bærer i vores hjerter. Også alle de mennesker, vi anbefalede i vores bønner, og som ikke kunne være her fysisk, men som er åndeligt forbundet med os. Jomfru Maria bad for os, og vi bad hende om at gå i forbøn hos sin søn Jesus for fred i vores hjerter, for fred i vores familier og fred i hele verden – og på en særlig måde dér, hvor der er krig. ¨
   
Jomfru Maria strakte sine hænder ud, så på os alle og bad for os. Også i aften gav hun os en opgave: Gennem alle disse år har hun opfordret os og opfordrer os stadig til hellighed. Og hun fortalte os, at vores liv her på jorden er midlertidigt, og at vi skal efterlade et spor af vores tilstedeværelse. At vi skal rette vores tanker mod og forberede os på det evige liv.
    Til sidst rakte Vor Frue sine hænder ud og velsignede os alle med korsets tegn, hvorefter hun steg op til Himmelen. Og hun sagde: "I morgen, samme tid og sted."


3. dag

Torsdag aften, på novenens tredje dag, var Guds Moders hjemmearbejde til os: At bede for alle vore afdøde og for alle vore forfædre.

Marija fortæller: Torsdag aften, da Jomfru Maria viste sig, anbefalede jeg os alle til hende, alle vores intentioner og alt det, vi bærer i vores hjerter. Også alle de mennesker, vi nævnte i vores bønner, som ikke kunne være her fysisk, men som er åndeligt forbundet med os.
    Jomfru Maria rakte sine hænder ud over os og bad på sit aramæiske modersmål. Hun så på os alle og velsignede os med korsets tegn. Også i dag gav hun os en hjemmeopgave: At bede for alle vore afdøde og for alle vore forfædre. At Vor Herre må befri os fra alt ondt – fra alt det onde, som vores slægtninge har gjort. At vi med vor bøn og bod beder om barmhjertighed, så de kan komme ud af skærsilden og ind i Himlen.
    Og til sidst velsignede Vor Frue os alle med korsets tegn, og hun forlod os i fred.
    Senere sagde Marija: Vi skal begynde at bede mere og inderligere for vores familier. For de afdøde, og for dem, der stadig lever.


2. dag
Onsdag aften, på novenens anden dag, var Guds Moders hjemmearbejde til os i dag, torsdag: "At takke Gud for livet, og at beskytte livet med glæde."

Under åbenbaringen onsdag aften bredte Jomfru Maria sine hænder ud og bad længe over de tilstedeværende. Hun bad på sit modersmål, aramæisk. Ved afslutningen af åbenbaringen velsignede hun alle med korsets tegn og gav dem denne lektie for torsdag den 18: "At takke Gud for livet og med glæde beskytte livet."
    Der fulgte en forklaring med: "Det betyder, at vi skal være tilfredse, at vi skal takke for alt det, vi har oplevet i vores liv, for livets gave og for alt det, som Gud har givet os i løbet af vores liv."

1. dag
Tirsdag aften, på novenens første dag, var Guds Moders 'hjemmearbejde' til onsdag "At forsøge at tilbringe så megen tid som mulig i bøn, så at hele vores dag bliver til en bøn."

På novenens første dag tog Jomfru Maria på en helt særlig måde os alle ind i sin bøn og sin moderlige kærlighed. Hun så på alle de tilstedeværende, bredte sine hænder ud over dem og bad længe for dem.
Med et kærligt smil gav hun en enkel, men dybsindig 'hjemmeopgave' til den kommende dag: "Vi skal forsøge at bruge så meget tid som muligt på bøn, så hele vores dag bliver til en bøn."
Derefter velsignede hun de tilstedeværende med korsets tegn og gik tilbage til Himlen.

mandag den 1. juni 2026

Ave Maria nummer 2 ~ Juni 2026

Forsidebilledet forestiller
Vor Frue af Giertzwald.
Se flere billeder her.


  4    Kære Læsere
  5    Mariaåbenbaringer i Gietrzwald
  9    Den hellige Maria af Skt. Peter og af den hellige familie
13    Pave Leo om Jomfru Maria
15    Apostlene Peter og Paulus' fredskys ~ et ikon
18    I apostlen Paulus' fodspor ~ del 2
24    Maria, Kirkens Moder ~ del 2
28    Budskaber fra Medjugorje
29    Pavens anliggender
30    Årets valfarter
30    Kort nyt
31    Bøn ~ Den gyldne pil


Vor Frue af Giertzwald

Lidt billeder fra Giertzwald

Det lille kapel, der er opført der, hvor Jomfru Maria viste sig for de to piger.

Endnu et billede af det lille kapel. Det er opført mens Jomfru Maria stadig viste sig, nemlig 8. september 1877

Det indre af kirken, med alterbilledet af Vor Frue af Giertzwald

Fotos: Jerzy Golubowski

Pave Leo XIV om Jomfru Maria
Katekese om Lumen Gentium 9

Kære brødre og søstre, godmorgen og velkommen!
    I dag, 13. maj, fejrer vi Vor Frue af Fatima. For 45 år siden på denne dag blev der begået et attentat mod pave Johannes Paul II, og af den grund har jeg valgt at vie dagens katekese til den hellige Jomfru Maria.
     Samtidig står vi snart over for Herrens Himmelfart, som markerer hans menneskeligheds indtræden i himlen. Mens vi venter på Jesu genkomst i herlighed, må vi ligesom apostlene betro os til den hellige Jomfru. Jeg vil gerne bede om at glæde og fred fra Kristus, Herren må komme over jer og jeres familier. Gud velsigne jer!

Maria i Kirkens frelsesplan
Det Andet Vatikankoncil valgte at vie de sidste kapitler i den dogmatiske konstitution om Kirken til Jomfru Maria. Hun "hyldes som et fremragende og enestående medlem af Kirken og som et forbillede og fremragende eksempel i tro og kærlighed". Disse ord opfordrer os til at forstå, hvordan vi kan se såvel  forbilledet som det fremragende medlem og mor for hele det kirkelige fællesskab i Maria, som ved Helligånden tog imod og fødte den menneskevordne Guds Søn.

Maria, et billede på mysteriet
    Ved at lade sig forme af nåden, som fuldendes i hende, og ved at tage imod Guds gave i tro og jomfruelig kærlighed, er Maria det perfekte billede på det, hele Kirken er kaldet til at være: Herrens Ords skabning og Guds børns mor, undfangede i lydighed mod Helligåndens virke. Ydermere er hun den troende par excellence, i hvem vi ser det perfekte udtryk for ubetinget åbenhed over for det guddommelige mysterium i Guds folks fællesskab med Gud. Endelig er Maria elsket i den evige Elskede, der boede iblandt os. Maria er hele Kirkens moder, og Kirken kan vende sig til hende med barnlig tillid, med visheden om at blive hørt, beskyttet og elsket.
    Man kunne sammenfatte det ved at kalde Jomfru Maria den kvinde, der er et billede på mysteriet. Ordet 'kvinde' fremhæver den historiske virkelighed om denne unge datter af Israel fik den ekstraordinære gave at blive mor til Messias. Ordet 'billede' understreger, at den dobbelte bevægelse af nedstigning og opstigning fuldendes i hende. I hende stråler både Guds ufortjente udvælgelse og hendes frie samtykke i tro på ham. Maria er altså den kvinde, der er et billede på mysteriet, det vil sige den guddommelige frelsesplan, der engang var skjult og nu åbenbaret i sin fylde i Jesus Kristus.
    Koncilet har givet os en klar belæring om den enestående plads, der er forbeholdt Jomfru Maria i frelsesværket. Det minder os om, at den eneste formidler af frelsen er Jesus Kristus (jf. 1 Tim 2,5-6), og at hans hellige Moder "på ingen måde hindrer eller formindsker, Kirsti enestående formidlerrolle, men viser os dens kraft". På samme tid  "er den hellige Jomfru, ifølge planen om Ordets menneskevordelse fra evighed af forudbestemt til at være Guds Moder … på denne enestående måde … og på en helt særlig måde med lydighed, tro, håb og brændende kærlighed være medvirkende på Frelserens værk med at give sjælene det overnaturlige liv tilbage. Derfor er hun blevet vores moder i nåden".
    Også Kirkens mysterium afspejles i Jomfru Maria: i hende finder Guds folk et billede på sin oprindelse, sit forbillede og sit hjemland. I Herrens Moder betragter Kirken sit eget mysterium, ikke kun fordi den i hende finder forbilledet på jomfruelig tro, moderlig kærlighed og den ægteskabelige pagt, den er kaldet til, men også og frem for alt fordi den i hende genkender sin egen arketype, den idealet for det, den er kaldet til at være.

Lad os udfordre af Maria
Som man kan se, lærer de refleksioner over Jomfru Maria, der er samlet i Lumen gentium, os at elske Kirken og i den at tjene opfyldelsen af Guds Rige, som er på vej og som vil blive fuldt ud realiseret i herlighed.
    Lad os blive udfordrede af det sublime forbillede, som er Maria, Jomfru og Moder, og lad os bede hende med sin forbøn om at hjælpe os til at svare på det, vi bliver bedt om, gennem hendes eksempel: Lever jeg min deltagelse i Kirken med ydmyg og aktiv tro? Genkender jeg i hende det pagtsfællesskab, Gud har givet mig for at svare på hans uendelige kærlighed? Føler jeg, at jeg er en levende del af Kirken, i lydighed mod de hyrder, Gud har givet mig? Ser jeg Maria som et forbillede, et fremragende medlem og Kirkens Moder, og beder jeg hende om at hjælpe mig med at være en trofast discipel af hendes Søn?

Kære brødre og søstre, måtte Helligånden, som kom over Maria og som vi påkalder i ydmyghed og tillid, skænke os nåden til fuldt ud at leve denne vidunderlige virkelighed. Og lad os, efter at have grundet over Lumen gentium bede Jomfruen opnå os denne gave: At kærligheden til den hellige Moder Kirke må vokse i os alle. Amen!

Oversat og bearbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen efter Pave Leo XIV's generalaudiens den 1. oktober 2025 - Alle citater uden angivelse er fra  Lumen gentium, 52-69.

Peter og Paulus' fredskys ~ et ikon


For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud …
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig ...
(Gal 2,19-20).


Ikonograf ~Peter & Paulus
Ordet ikonografi stammer fra græsk eikon (billede) og grafi (beskrivelse), hvilket betyder "billedbeskrivelse" eller læren om billeder.
    Under pilgrimsrejsen i apostlen Paulus' fodspor i Grækenland i år besøgte vi ikonværkstedet som både skriver og sælger ikoner. Ikonografi i den græsk-ortodokse kirke har en lang historie og en dyb åndelig og teologisk betydning, da ikoner betragtes som hellige billeder, ikke blot som billeder.
    Et lille ikon forestillende apostlene Peter og Paulus i broderlig omfavnelse var stærkt i sit udtryk og ikonet har siden fået en plads i vores hjem. Dette udtryk som hænger uløseligt sammen med ikonets betydning ville jeg gerne dele med jer, kære læsere af Ave Maria.
    Apostlene Peter og Paulus kender de fleste, ligeledes deres lidelse og død. Begge apostle elskede Kristus, har missioneret og bragt Evangeliet ud i verden.
    Når Peter og Paulus fremstilles i ikonografi, vises de som regel med bestemte attributter som fremhæver deres forskellige karaktertræk. Apostlen Peter fremstilles med en nøgle, symbolet for nøglen til Himmeriget mens apostlen Paulus vises med et sværd og en bog eller en skriftrulle i hånden, som symboliserer forkyndelse og martyrdøden.
    Apostlen Peter afbilledes som regel lidt ældre, med krøllet, gråt hår og fuldskæg, mens apostlen Paulus afbildes med høj pande og mørkt skæg. Man antager at Paulus blev født ca. 5-10 år efter Kristus og derfor var yngre end apostlen Peter.

Apostlene Peter og Paulus' Fredskys
    Ikonet hedder "Apostlene Peter og Paulus' Fredskys" og afbilleder apostlene uden attributterne men i broderlig omfavnelse, mens deres kinder og blikke mødes.
    Ikonet hedder Fredskys men de kysser ikke hinanden, i stedet viser deres omfavnelse en broderlig forsoning, et “helligt kys", en hilsen som Paulus ofte afslutter sine breve med i Det Nye Testamente.

Baggrunden for ikonet
    "Apostlene Peter og Paulus' Fredskys" (på latin osculum pacis) fandt aldrig sted i virkeligheden men er ikonografisk motiv, som symboliserer afslutningen på en teologisk strid apostlene imellem. Baggrunden for striden er, at apostlen Peter forkyndte evangeliet blandt jøderne, mens apostlen Paulus missionerede i den ikke-jødiske verden og lod hedningerne modtage Jesus i dåben udenom Moseloven. Dette fremkaldte forvirring og uro blandt apostlene. Striden handlede derfor om hvorvidt Moseloven også skulle gælde hedninger, altså ikke-jøder (apostlen Paulus sætter ord på striden i Brevet til Galaterne kapitel 2,1-10 i Det Nye Testamente).
    For at finde ud af hvad der er op og ned, måtte alle apostlene mødes. Striden førte derfor til historiens første Apostelmøde i Jerusalem omkring år 49 e.Kr. Her drøftede apostlene indbyrdes og blev enige om, at både Peter og Paulus forkyndte det samme Evangelium og at hedningekristne altså ikke-jøder, ikke behøvede at omskæres eller følge Moseloven helt, for at modtage Kristi dåb eller for at blive frelst (1 Gal 2,1-10).
    Striden blussede kort efter på ny igen i byen Antiokia (i dag Tyrkiet). Årsagen var at apostlen Peter pludseligt ikke ville sidde ved samme spisebord som hedningekristne (ikke-jøder). Paulus blev meget vred på Peter og "satte Peter skarpt i rette" og anklagede ham for hykleri og for at svigte Kristus og Evangeliet (Gal 2,11-21).
    Ikonet "Apostlene Peter og Paulus' Fredskys" er stærkt i sit udtryk og symboliserer en vigtig begivenhed i Apostlenes apostoliske liv. Apostlenes broderlige favn symboliserer ikke alene forsoningen mellem brødrene, men er vidnesbyrdet om deres ene og fælles tro.
    Ikonet vidner om enheden i Kristi Kirke på trods forskelle, og viser at Kristendommen som religion er en verdensreligion. Ikonet viser i sit stærke udtryk at uden næstekærlighed og gensidig respekt bliver bekendelsen af samme tro bare tomme ord. På samme måde som apostlen Paulus formaner menigheden i Korinth: "Tro, håb og kærlighed. Men størst af dem er kærligheden" (1 Kor 13,13).
    I sin katekese under generelaudiensen den 1. oktober 2008 talte Pave Benedikt XVI om apostlene Peter og Paulus' strid, afsluttende siger han: "vi bør lade os lede af Ånden og søge at leve i den frihed, der ledes af troen på Kristus og konkret kommer til udtryk i tjenesten for vore brødre og søstre. Det vigtigste er at blive mere og mere ligedannet med Kristus. Takket være dette bliver mennesket virkelig frit, og på denne måde udtrykkes det grundlæggende element af loven i os: kærlighed til Gud og næsten."

Beata Golubowski Obl.O.Ss.S.

Anvendt litteratur:
Bogen; Apostlen Paulus. Introduktion til at forstå Paulus. E. Thestrup Pedersen. Forlaget Aros. 2. udgave 1981. s. 29-30, 69-72
Miłość do ubogich jest liturgią  - Św. Paweł a Prawo Mojżeszowe (Kærlighed til de fattige er en liturgi - Sankt Paulus og Moseloven), Pave Benedikt XVI, katekese under generalaudiensen, 1/10. 2008.
 

I Paulus' fodspor ~ del 2

Paulus begyndte sin rejse i Antiokia. Derfra rejste han til Tarsus, Derbe, Lystra, Ikonion, Troas, Neapolis, Filippi,Thessaloniki, Athen, Korinth, Efesos, Cæsarea, Jerusalem og tilbage til Antiokia.


Thessaloniki, det gamle torv, agoraen, omgivet af moderne bygninger.

Thessaloniki - Sankt Demetrios relikvieskrin i den basilika, der er indviet til ham. Det er Grækenlands største basilika.
Sankt Demetrios af Thessaloniki var en græsk officer som blev dræbt af romerne for sin kristne tro. Det skete omkring år 306 e.Kr. og kirken står på stedet for hans død


Athen - Udsigten fra Areopagos med det antikke teater

Athen - Indgangen til Areopagos

Athen - På areopagos, hvor Paulus stod og talte om den ukendte Gud.

Korinth - Byens torv, agora

Korinth - I misten ses Bema, den forhøjning hvorfra Paulus muligvis både forkyndte evangeliet og blev stillet overfor statholderen Gallio


Fotos: Jerzy Golubowski

tirsdag den 24. marts 2026

Årets valfarter

 7. juni ~ Valfart til Øm
        Tema: Sankt Ansgar
        Valfartsvandringen til Ømborgen begyder kl. 11.00
        Nærmere info: Ømvalfarten.


27. juli - 3. august ~ Valfart til Lourdes
        Tema: Bebudelsen
        Nærmere info: Den nordiske valfart til Lourdes.

30. august ~ Valfart til Haraldsted. Valfarten begynder med andagt i Haraldsted Kirke kl. 14.
        Kontaktperson p. Janusz Turek.

12. - 15. oktober ~ bispedømmets Ansgar-valfart
        Nærmere info følger senere

12. - 19. oktober ~ Valfart til Fatima
        Nærmere info: Flemming og Theeba Larsen på tlf.: 24 61 89 15
        eller e-mail: fatimapilgrim65@gmail.com 

søndag den 1. marts 2026

2026 - Nummer 1

  4    Kære Læsere
  5    Mariaåbenbaringen i Bronx
10    Den salige Czeslaw
12    Indre bøn, ny bog på Forlaget Ave Maria
13    Joan in memoriam
14    Karmeliterns samtaler, ny bog på Forlaget Ave Maria
15    Den hellige Paulus' vision og rejsen til Neapolis
18    I apostlen Paulus' fodspor
24    Maria, Kirkens Moder
28    Budskaber fra Medjugorje
29    Pavens anliggender
30    Messe for læserne
30    Årets valfarter
31    Bøn til Vor Frue af Universet


Bøn til Maria, Universets Dronning

Maria, universets dronning,
du er dronning, fordi du er mor til det inkarnerede Ord.
Kristus er den universelle konge, fordi han hersker over alle skabninger
gennem sin personlige enhed med Gud.
Han er konge, og du er dronning over alle hjerter.

Hersk over os med din kærligheds dronningemagt,
så din Søns rige -
et rige fyldt af sandhed og liv,
hellighed og nåde,
retfærdighed, kærlighed og fred -
kan komme på jorden.
Bring nåde til alle mennesker,
Helligånden til Kirken
og fred til hele verden.
Amen.





Se artiklen om mariaåbenbaringen i Bronx i Ave Maria nummer 1, 2026, side 5.
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter https://www.ourladyoftheuniverse.com/p/prayers.html
Imprimi potest: +Michael Epus Galviensis, 4. Juni, 1966


Den salige Czeslaw

Vores biskop, Czeslaw Kozon, har en navnehelgen, som vi fortæller lidt om her i anledning af, at det den 7. maj 2026 er 31 år siden, at vores biskop blev bispeviet. Biskoppens mor er født i Danmark af polske indvandrere, hans far kom hertil fra Polen som ung. Vi har fået fortalt, at han er opkaldt efter den salige Czeslaw efter sin fars ønske. Navnet er af slavisk oprindelse, afledt af elementerne "čest", der betyder "ære", og "slava", der betyder "herlighed".  

Den salige Czeslaws baggrund
Den salige Czeslaw
Ca. 1180 – 1242 ~ Festdag 20. juli
Den salige Czeslaw og ildkugleunderet,
Malet af Tomasz Jan Muszyński i 1865

Der findes ikke nogen beskrivelse af den salige Czeslaw som person. Det skyldes, at det manuskript, som beskrev ham og hans virke blev brændt af lutheranerne, da de overtog det kloster, hvor dokumenterne var opbevaret. Af hans eftermæle kan man forstå, at han har været vellidt, from og lærd, men vi ved ikke noget om hans udseende, temperament og hjertevarme.
    Czeslaw blev født omtrent 1180 i Kamien Śląski nærheden af Opole i det sydvestlige Polen, hvor han også virkede det meste af sit liv.  Hans familie var højtstående. Skolegangen begyndte i Kraków, hvorefter han fortsatte med filosofistudier i Prag og siden tog han til Bologna, hvor han studerede teologi og jura. Han blev præsteviet i Kraków og fik hurtigt ry for sin fromhed og lærdom. I flere år fungerede han som præst i Kraków.

Dominikaner
Da han var omtrent 38 år gammel, rejste han til Rom sammen med sin onkel og hans slægtning den hellige Jacek. Der mødte de den hellige Dominikus, grundlæggeren af dominikanerordenen. Både Czeslaw og Jacek blev kaldet til at blive dominikanere og trådte derfor ind i ordenen. De  modtog begge ordensdragten af selveste ordensgrundlæggeren, den hellige Dominikus. I dominikanernes kirke i Rom, Santa Sabina, findes et vægmaleri, der viser den hellige Dominikus, der giver ordensdragten til Jacek. Otte år senere flyttede Czeslaw til Wroclaw i det sydvestlige Polen, nordvest for Chzestochowa, som er kendt for billedet af den sorte Madonna.
    I Wroclaw påbegyndte Czeslaw en intensiv missionsvirksomhed. Han drog rundt til flere byer, prædikede og hjalp de kristne med menighedslivet. Sluttelig kunne han grundlægge et dominikanerkloster og blev klostrets første prior. Med udgangspunkt i klostret etablerede han sammen med sine medbrødre omfattende undervisning og missionsvirksomhed. Biskoppen overlod Sankt Adalberts kirke til dominikanerne.
Ildkuglemiraklet
    I 1241, da Czeslaw var prior i dominikanerklostret, og nu 61 år gammel, blev byen invaderet af mongolerne. Czeslaw og hans medbrødre bad inderligt til Gud om hjælp mod invasionsstyrkerne. Det berettes, at der faldt en ildkugle ned fra himlen mod angriberne, som flygtede. Miraklet tilskrives den salige Czeslaw. Der berettes også om mange andre mirakler på hans forbøn, men ildkugle-underet er det mest kendte og spektakulære.

Død og saligkåring
    Den 15. juli 1242 døde Czeslaw, 62 år gammel.  Han er begravet i Sankt Wojciech-kirken i Wroclaw, hvor mange pilgrimme drager til for at bede om hans forbøn. Hans liturgiske festdag er den 20. juli.
    I 1713 blev Czeslaw saligkåret af pave Clement XI. Han er aldrig blevet helgenkåret, men han er en kendt og elsket helgen i Polen. I 1963 blev han udråbt til skytshelgen for Wroclaw.









Anne Balleby

Kilder: bl.a. ewangelizuj.pl og katolsk.no