mandag den 1. juni 2026

Ave Maria nummer 2 ~ Juni 2026

Forsidebilledet forestiller
Vor Frue af Giertzwald.
Se flere billeder her.


  4    Kære Læsere
  5    Mariaåbenbaringer i Gietrzwald
  9    Den hellige Maria af Skt. Peter og af den hellige familie
13    Pave Leo om Jomfru Maria
15    Apostlene Peter og Paulus' fredskys ~ et ikon
18    I apostlen Paulus' fodspor ~ del 2
24    Maria, Kirkens Moder ~ del 2
28    Budskaber fra Medjugorje
29    Pavens anliggender
30    Årets valfarter
30    Kort nyt
31    Bøn ~ Den gyldne pil


Vor Frue af Giertzwald

Lidt billeder fra Giertzwald

Det lille kapel, der er opført der, hvor Jomfru Maria viste sig for de to piger.

Endnu et billede af det lille kapel. Det er opført mens Jomfru Maria stadig viste sig, nemlig 8. september 1877

Det indre af kirken, med alterbilledet af Vor Frue af Giertzwald

Fotos: Jerzy Golubowski

Pave Leo XIV om Jomfru Maria
Katekese om Lumen Gentium 9

Kære brødre og søstre, godmorgen og velkommen!
    I dag, 13. maj, fejrer vi Vor Frue af Fatima. For 45 år siden på denne dag blev der begået et attentat mod pave Johannes Paul II, og af den grund har jeg valgt at vie dagens katekese til den hellige Jomfru Maria.
     Samtidig står vi snart over for Herrens Himmelfart, som markerer hans menneskeligheds indtræden i himlen. Mens vi venter på Jesu genkomst i herlighed, må vi ligesom apostlene betro os til den hellige Jomfru. Jeg vil gerne bede om at glæde og fred fra Kristus, Herren må komme over jer og jeres familier. Gud velsigne jer!

Maria i Kirkens frelsesplan
Det Andet Vatikankoncil valgte at vie de sidste kapitler i den dogmatiske konstitution om Kirken til Jomfru Maria. Hun "hyldes som et fremragende og enestående medlem af Kirken og som et forbillede og fremragende eksempel i tro og kærlighed". Disse ord opfordrer os til at forstå, hvordan vi kan se såvel  forbilledet som det fremragende medlem og mor for hele det kirkelige fællesskab i Maria, som ved Helligånden tog imod og fødte den menneskevordne Guds Søn.

Maria, et billede på mysteriet
    Ved at lade sig forme af nåden, som fuldendes i hende, og ved at tage imod Guds gave i tro og jomfruelig kærlighed, er Maria det perfekte billede på det, hele Kirken er kaldet til at være: Herrens Ords skabning og Guds børns mor, undfangede i lydighed mod Helligåndens virke. Ydermere er hun den troende par excellence, i hvem vi ser det perfekte udtryk for ubetinget åbenhed over for det guddommelige mysterium i Guds folks fællesskab med Gud. Endelig er Maria elsket i den evige Elskede, der boede iblandt os. Maria er hele Kirkens moder, og Kirken kan vende sig til hende med barnlig tillid, med visheden om at blive hørt, beskyttet og elsket.
    Man kunne sammenfatte det ved at kalde Jomfru Maria den kvinde, der er et billede på mysteriet. Ordet 'kvinde' fremhæver den historiske virkelighed om denne unge datter af Israel fik den ekstraordinære gave at blive mor til Messias. Ordet 'billede' understreger, at den dobbelte bevægelse af nedstigning og opstigning fuldendes i hende. I hende stråler både Guds ufortjente udvælgelse og hendes frie samtykke i tro på ham. Maria er altså den kvinde, der er et billede på mysteriet, det vil sige den guddommelige frelsesplan, der engang var skjult og nu åbenbaret i sin fylde i Jesus Kristus.
    Koncilet har givet os en klar belæring om den enestående plads, der er forbeholdt Jomfru Maria i frelsesværket. Det minder os om, at den eneste formidler af frelsen er Jesus Kristus (jf. 1 Tim 2,5-6), og at hans hellige Moder "på ingen måde hindrer eller formindsker, Kirsti enestående formidlerrolle, men viser os dens kraft". På samme tid  "er den hellige Jomfru, ifølge planen om Ordets menneskevordelse fra evighed af forudbestemt til at være Guds Moder … på denne enestående måde … og på en helt særlig måde med lydighed, tro, håb og brændende kærlighed være medvirkende på Frelserens værk med at give sjælene det overnaturlige liv tilbage. Derfor er hun blevet vores moder i nåden".
    Også Kirkens mysterium afspejles i Jomfru Maria: i hende finder Guds folk et billede på sin oprindelse, sit forbillede og sit hjemland. I Herrens Moder betragter Kirken sit eget mysterium, ikke kun fordi den i hende finder forbilledet på jomfruelig tro, moderlig kærlighed og den ægteskabelige pagt, den er kaldet til, men også og frem for alt fordi den i hende genkender sin egen arketype, den idealet for det, den er kaldet til at være.

Lad os udfordre af Maria
Som man kan se, lærer de refleksioner over Jomfru Maria, der er samlet i Lumen gentium, os at elske Kirken og i den at tjene opfyldelsen af Guds Rige, som er på vej og som vil blive fuldt ud realiseret i herlighed.
    Lad os blive udfordrede af det sublime forbillede, som er Maria, Jomfru og Moder, og lad os bede hende med sin forbøn om at hjælpe os til at svare på det, vi bliver bedt om, gennem hendes eksempel: Lever jeg min deltagelse i Kirken med ydmyg og aktiv tro? Genkender jeg i hende det pagtsfællesskab, Gud har givet mig for at svare på hans uendelige kærlighed? Føler jeg, at jeg er en levende del af Kirken, i lydighed mod de hyrder, Gud har givet mig? Ser jeg Maria som et forbillede, et fremragende medlem og Kirkens Moder, og beder jeg hende om at hjælpe mig med at være en trofast discipel af hendes Søn?

Kære brødre og søstre, måtte Helligånden, som kom over Maria og som vi påkalder i ydmyghed og tillid, skænke os nåden til fuldt ud at leve denne vidunderlige virkelighed. Og lad os, efter at have grundet over Lumen gentium bede Jomfruen opnå os denne gave: At kærligheden til den hellige Moder Kirke må vokse i os alle. Amen!

Oversat og bearbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen efter Pave Leo XIV's generalaudiens den 1. oktober 2025 - Alle citater uden angivelse er fra  Lumen gentium, 52-69.

Peter og Paulus' fredskys ~ et ikon


For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud …
Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig ...
(Gal 2,19-20).


Ikonograf ~Peter & Paulus
Ordet ikonografi stammer fra græsk eikon (billede) og grafi (beskrivelse), hvilket betyder "billedbeskrivelse" eller læren om billeder.
    Under pilgrimsrejsen i apostlen Paulus' fodspor i Grækenland i år besøgte vi ikonværkstedet som både skriver og sælger ikoner. Ikonografi i den græsk-ortodokse kirke har en lang historie og en dyb åndelig og teologisk betydning, da ikoner betragtes som hellige billeder, ikke blot som billeder.
    Et lille ikon forestillende apostlene Peter og Paulus i broderlig omfavnelse var stærkt i sit udtryk og ikonet har siden fået en plads i vores hjem. Dette udtryk som hænger uløseligt sammen med ikonets betydning ville jeg gerne dele med jer, kære læsere af Ave Maria.
    Apostlene Peter og Paulus kender de fleste, ligeledes deres lidelse og død. Begge apostle elskede Kristus, har missioneret og bragt Evangeliet ud i verden.
    Når Peter og Paulus fremstilles i ikonografi, vises de som regel med bestemte attributter som fremhæver deres forskellige karaktertræk. Apostlen Peter fremstilles med en nøgle, symbolet for nøglen til Himmeriget mens apostlen Paulus vises med et sværd og en bog eller en skriftrulle i hånden, som symboliserer forkyndelse og martyrdøden.
    Apostlen Peter afbilledes som regel lidt ældre, med krøllet, gråt hår og fuldskæg, mens apostlen Paulus afbildes med høj pande og mørkt skæg. Man antager at Paulus blev født ca. 5-10 år efter Kristus og derfor var yngre end apostlen Peter.

Apostlene Peter og Paulus' Fredskys
    Ikonet hedder "Apostlene Peter og Paulus' Fredskys" og afbilleder apostlene uden attributterne men i broderlig omfavnelse, mens deres kinder og blikke mødes.
    Ikonet hedder Fredskys men de kysser ikke hinanden, i stedet viser deres omfavnelse en broderlig forsoning, et “helligt kys", en hilsen som Paulus ofte afslutter sine breve med i Det Nye Testamente.

Baggrunden for ikonet
    "Apostlene Peter og Paulus' Fredskys" (på latin osculum pacis) fandt aldrig sted i virkeligheden men er ikonografisk motiv, som symboliserer afslutningen på en teologisk strid apostlene imellem. Baggrunden for striden er, at apostlen Peter forkyndte evangeliet blandt jøderne, mens apostlen Paulus missionerede i den ikke-jødiske verden og lod hedningerne modtage Jesus i dåben udenom Moseloven. Dette fremkaldte forvirring og uro blandt apostlene. Striden handlede derfor om hvorvidt Moseloven også skulle gælde hedninger, altså ikke-jøder (apostlen Paulus sætter ord på striden i Brevet til Galaterne kapitel 2,1-10 i Det Nye Testamente).
    For at finde ud af hvad der er op og ned, måtte alle apostlene mødes. Striden førte derfor til historiens første Apostelmøde i Jerusalem omkring år 49 e.Kr. Her drøftede apostlene indbyrdes og blev enige om, at både Peter og Paulus forkyndte det samme Evangelium og at hedningekristne altså ikke-jøder, ikke behøvede at omskæres eller følge Moseloven helt, for at modtage Kristi dåb eller for at blive frelst (1 Gal 2,1-10).
    Striden blussede kort efter på ny igen i byen Antiokia (i dag Tyrkiet). Årsagen var at apostlen Peter pludseligt ikke ville sidde ved samme spisebord som hedningekristne (ikke-jøder). Paulus blev meget vred på Peter og "satte Peter skarpt i rette" og anklagede ham for hykleri og for at svigte Kristus og Evangeliet (Gal 2,11-21).
    Ikonet "Apostlene Peter og Paulus' Fredskys" er stærkt i sit udtryk og symboliserer en vigtig begivenhed i Apostlenes apostoliske liv. Apostlenes broderlige favn symboliserer ikke alene forsoningen mellem brødrene, men er vidnesbyrdet om deres ene og fælles tro.
    Ikonet vidner om enheden i Kristi Kirke på trods forskelle, og viser at Kristendommen som religion er en verdensreligion. Ikonet viser i sit stærke udtryk at uden næstekærlighed og gensidig respekt bliver bekendelsen af samme tro bare tomme ord. På samme måde som apostlen Paulus formaner menigheden i Korinth: "Tro, håb og kærlighed. Men størst af dem er kærligheden" (1 Kor 13,13).
    I sin katekese under generelaudiensen den 1. oktober 2008 talte Pave Benedikt XVI om apostlene Peter og Paulus' strid, afsluttende siger han: "vi bør lade os lede af Ånden og søge at leve i den frihed, der ledes af troen på Kristus og konkret kommer til udtryk i tjenesten for vore brødre og søstre. Det vigtigste er at blive mere og mere ligedannet med Kristus. Takket være dette bliver mennesket virkelig frit, og på denne måde udtrykkes det grundlæggende element af loven i os: kærlighed til Gud og næsten."

Beata Golubowski Obl.O.Ss.S.

Anvendt litteratur:
Bogen; Apostlen Paulus. Introduktion til at forstå Paulus. E. Thestrup Pedersen. Forlaget Aros. 2. udgave 1981. s. 29-30, 69-72
Miłość do ubogich jest liturgią  - Św. Paweł a Prawo Mojżeszowe (Kærlighed til de fattige er en liturgi - Sankt Paulus og Moseloven), Pave Benedikt XVI, katekese under generalaudiensen, 1/10. 2008.
 

I Paulus' fodspor ~ del 2

Paulus begyndte sin rejse i Antiokia. Derfra rejste han til Tarsus, Derbe, Lystra, Ikonion, Troas, Neapolis, Filippi,Thessaloniki, Athen, Korinth, Efesos, Cæsarea, Jerusalem og tilbage til Antiokia.


Thessaloniki, det gamle torv, agoraen, omgivet af moderne bygninger.

Thessaloniki - Sankt Demetrios relikvieskrin i den basilika, der er indviet til ham. Det er Grækenlands største basilika.
Sankt Demetrios af Thessaloniki var en græsk officer som blev dræbt af romerne for sin kristne tro. Det skete omkring år 306 e.Kr. og kirken står på stedet for hans død


Athen - Udsigten fra Areopagos med det antikke teater

Athen - Indgangen til Areopagos

Athen - På areopagos, hvor Paulus stod og talte om den ukendte Gud.

Korinth - Byens torv, agora

Korinth - I misten ses Bema, den forhøjning hvorfra Paulus muligvis både forkyndte evangeliet og blev stillet overfor statholderen Gallio


Fotos: Jerzy Golubowski