Kære brødre og søstre, godmorgen og velkommen!
I dag, 13. maj, fejrer vi Vor Frue af Fatima. For 45 år siden på denne dag blev der begået et attentat mod pave Johannes Paul II, og af den grund har jeg valgt at vie dagens katekese til den hellige Jomfru Maria.
Samtidig står vi snart over for Herrens Himmelfart, som markerer hans menneskeligheds indtræden i himlen. Mens vi venter på Jesu genkomst i herlighed, må vi ligesom apostlene betro os til den hellige Jomfru. Jeg vil gerne bede om at glæde og fred fra Kristus, Herren må komme over jer og jeres familier. Gud velsigne jer!
Maria i Kirkens frelsesplanDet Andet Vatikankoncil valgte at vie de sidste kapitler i den dogmatiske konstitution om Kirken til Jomfru Maria. Hun "hyldes som et fremragende og enestående medlem af Kirken og som et forbillede og fremragende eksempel i tro og kærlighed". Disse ord opfordrer os til at forstå, hvordan vi kan se såvel forbilledet som det fremragende medlem og mor for hele det kirkelige fællesskab i Maria, som ved Helligånden tog imod og fødte den menneskevordne Guds Søn.
Maria, et billede på mysteriet Ved at lade sig forme af nåden, som fuldendes i hende, og ved at tage imod Guds gave i tro og jomfruelig kærlighed, er Maria det perfekte billede på det, hele Kirken er kaldet til at være: Herrens Ords skabning og Guds børns mor, undfangede i lydighed mod Helligåndens virke. Ydermere er hun den troende par excellence, i hvem vi ser det perfekte udtryk for ubetinget åbenhed over for det guddommelige mysterium i Guds folks fællesskab med Gud. Endelig er Maria elsket i den evige Elskede, der boede iblandt os. Maria er hele Kirkens moder, og Kirken kan vende sig til hende med barnlig tillid, med visheden om at blive hørt, beskyttet og elsket.
Man kunne sammenfatte det ved at kalde Jomfru Maria den kvinde, der er et billede på mysteriet. Ordet 'kvinde' fremhæver den historiske virkelighed om denne unge datter af Israel fik den ekstraordinære gave at blive mor til Messias. Ordet 'billede' understreger, at den dobbelte bevægelse af nedstigning og opstigning fuldendes i hende. I hende stråler både Guds ufortjente udvælgelse og hendes frie samtykke i tro på ham. Maria er altså den kvinde, der er et billede på mysteriet, det vil sige den guddommelige frelsesplan, der engang var skjult og nu åbenbaret i sin fylde i Jesus Kristus.
Koncilet har givet os en klar belæring om den enestående plads, der er forbeholdt Jomfru Maria i frelsesværket. Det minder os om, at den eneste formidler af frelsen er Jesus Kristus (jf. 1 Tim 2,5-6), og at hans hellige Moder "på ingen måde hindrer eller formindsker, Kirsti enestående formidlerrolle, men viser os dens kraft". På samme tid "er den hellige Jomfru, ifølge planen om Ordets menneskevordelse fra evighed af forudbestemt til at være Guds Moder … på denne enestående måde … og på en helt særlig måde med lydighed, tro, håb og brændende kærlighed være medvirkende på Frelserens værk med at give sjælene det overnaturlige liv tilbage. Derfor er hun blevet vores moder i nåden".
Også Kirkens mysterium afspejles i Jomfru Maria: i hende finder Guds folk et billede på sin oprindelse, sit forbillede og sit hjemland. I Herrens Moder betragter Kirken sit eget mysterium, ikke kun fordi den i hende finder forbilledet på jomfruelig tro, moderlig kærlighed og den ægteskabelige pagt, den er kaldet til, men også og frem for alt fordi den i hende genkender sin egen arketype, den idealet for det, den er kaldet til at være.
Lad os udfordre af Maria Som man kan se, lærer de refleksioner over Jomfru Maria, der er samlet i Lumen gentium, os at elske Kirken og i den at tjene opfyldelsen af Guds Rige, som er på vej og som vil blive fuldt ud realiseret i herlighed.
Lad os blive udfordrede af det sublime forbillede, som er Maria, Jomfru og Moder, og lad os bede hende med sin forbøn om at hjælpe os til at svare på det, vi bliver bedt om, gennem hendes eksempel: Lever jeg min deltagelse i Kirken med ydmyg og aktiv tro? Genkender jeg i hende det pagtsfællesskab, Gud har givet mig for at svare på hans uendelige kærlighed? Føler jeg, at jeg er en levende del af Kirken, i lydighed mod de hyrder, Gud har givet mig? Ser jeg Maria som et forbillede, et fremragende medlem og Kirkens Moder, og beder jeg hende om at hjælpe mig med at være en trofast discipel af hendes Søn?
Kære brødre og søstre, måtte Helligånden, som kom over Maria og som vi påkalder i ydmyghed og tillid, skænke os nåden til fuldt ud at leve denne vidunderlige virkelighed. Og lad os, efter at have grundet over Lumen gentium bede Jomfruen opnå os denne gave: At kærligheden til den hellige Moder Kirke må vokse i os alle. Amen!
