Marts 2018 - nummer 1

 4  Kære Læsere

 5  Den unge pige og englen

 9  Den hellige Gertrud af Nivelles

12  Den typisk kristne måde at handle på

      Relikvievalfart 

15  Den hellige Thérèsa af Jesusbarnets og hendes hellige forældres relikvier besøger Norden

16  Ni måneders novene

17  Meditationer og bønsintentioner for marts

18  Datoer for relikvievalfarten

19  At leve i stilhed

21  Benedikts regel

22  Pavens Angelus

24  Vor Frue af Tårerne

27  Budskaber fra Medjugorje

28  Præsten

29  Pavens anliggender

30  Kalenderen

31  Bøn til vor Frue af Tårerne

Meditation og bønsintentioner - marts

Meditation og bønsintentioner for marts måned 2018

“Tiden omkring min første kommunion står mejslet i mit hjerte som en klar erindring uden skyggesider ... Jesus ville lade mig opleve en glæde så fuldkommen, som det er muligt i denne tåredal ... Åh, hvor var det vidunderligt, det første kys Jesus gav min sjæl! ... Det var et kys af kærlighed, jeg følte mig elsket, og jeg sagde også: ´Jeg elsker dig, jeg giver mig til dig for altid. ´ Der var ingen tvivl, ingen kampe, ingen ofre: igennem lang tid havde Jesus og den lille Thérèse betragtet hinanden og forstået hinanden ... Den dag var det ikke længere et blik men en sammen smeltning, de var ikke længere to. Thérèse var forsvundet som en dråbe vand, der tabes i havet. Jesus alene var tilbage, han var Herren, Kongen. Havde Thérèse ikke også bedt ham om at fratage hende hendes frihed, for friheden gjorde hende bange, hun følte sig svag, så skrøbelig, at hun for evigt ville forenes med den guddommelige kraft! ... Hendes glæde var alt for stor, alt for dyb til at hun kunne rumme den, glædestårer vældede frem til stor forundring for hendes kammerater, der senere spurgte hinanden: ´Hvorfor græd hun dog? Var der noget, hun var ked af? ... Nej, det var nok bare, fordi hun ikke havde sin mor hos sig eller sin søster, som hun holdt så meget af og som var karmelit.´ De forstod ikke, at når Himlens glæde kommer ind i et hjerte, kan dette landflygtige hjerte ikke bære det uden at fælde tårer ... På denne dag var det kun glæde, der fyldte mit hjerte, jeg var forenet med hende, der uigenkaldeligt gav sig til ham, der så kærligt gav sig til mig! ... “

Mit kald er at elske, side 79

Åndens frugter vokser, når vi holder os nær til Træet. Dette erfarede Den lille Thérèse ved sin første kommunion. Da hun blev forenet med “den guddommelige kraft” blev hun, den landflygtige, fyldt af himlens glæde og på grund af dens storhed kunne hun ikke andet end  græde. De andre misforstod hende, men denne glæde blev under den efterfølgende familiefest forvandlet til “stille glæde”. Glæden, som hun her stykkevis fik lov til at smage, oplevede hun i sin julenåde blive til en varig glædens frugt. Da lærte hun, at den vokser frem, når man “glemmer sig selv for at glæde andre”.
    Sådan var det også for hendes mor Zélie, som fandt al sin glæde i sine børn, når hun begyndte at leve for dem. Livet i fællesskab, som familielivet er, får glædens frugt til at vokse frem i os, hvis vi for Jesu skyld glemmer os selv for at give de andre glæde.
Bønsintentioner for marts

• Uge 9: At alle børn, som forbereder sig til sin første kommunion, må erfare samme dybe møde med Jesus som den lille Thérèse gjorde. Og at kateketer og forældre må få Guds nåde og hjælp til at forberede børnene til dette store sakramente på den rigtige måde.

• Uge 10: At håbet om himlens glæde må skænke trøst og glæde til alle som lider og sørger.

• Uge 11: At vi i vore fællesskaber og familier vælger for Jesu skyld at glemme os selv for at  glæde andre.

• Uge 12: At alle forældre ligesom Zélie og Louis må opleve, at børn er livets glæde, og at de må få hjælp og visdom til at opdrage børnene til himlen.

• Uge 13: At vi alle, som nu går ind i Den stille uge med Jesus, holder os trofast til Ham og ligesom Ham bærer de kors, vi møder, så at vi med Ham må få del i opstandelsens glæde.

Bøn til Vor Frue af Tårerne

Vor Frue af Tårerne, vi har behov for dig:
for det lys der stråler fra dine øjne,
for den trøst der strømmer fra dit hjerte,
og for den fred du er Dronning af.

I tillid betror vi dig det der er nødvendigt for os:
vore smerter for at du kan mildne dem,
vore legemer for at du kan helbrede dem,
vore hjerter for at du kan omvende dem
og vore sjæle for at du kan føre dem til frelsen.

Gode moder, bøj dig ned til os,
og foren dine tårer med vore
for at din guddommelige Søn
må give os den nåde . . . . . .
     (nævn dit anliggende)
som vi så inderligt beder om.

Kærlighedens Moder,
smertens Moder
og barmhjertighedens Moder,
forbarm dig over os.

Relikvievalfarten

2018 bliver et stort år for de katolske bispedømmer i Norge, Sverige, Danmark, Island og Finland. Til efteråret kommer nemlig relikvirene af den hellige Thérèse af Jesusbarnet og det Hellige Ansigt sammen med hendes helligkårede forældre, Louis og Zélie Martin til os.
Se mere her: Ave Maria om relikvievalfarten, for at læse meditationer og bønsintentioner.
På norsk her: Norske bispedømmer   og her   norsk facebook-gruppe
Og på svensk her: svensk facebook-gruppe  og youtube-kanal. 



Ugens bønsintention: At vi har tålmodighed med os selv og vender om i tillid, når vi er faldet.

Meditation og bønsintentioner for februar

 Meditation og bønsintentioner i februar

Tålmodighed og overbærenhed

”Hver aften, når jeg så Søster Sankt Peter ryste sit timeglas, vidste jeg, at det betød: Nu skal vi gå. Det er utroligt hvad det kostede mig at rejse mig, især i begyndelsen, men jeg gjorde det omgående, og så begyndte en hel ceremoni. Skamlen skulle flyttes og sættes væk på en bestemt måde. Jeg måtte frem for alt ikke skynde mig, og så begyndte spadsereturen. Det drejede sig om at ledsage den stakkels syge søster mens man støttede hende ved at holde i hendes bælte; jeg gjorde det så forsigtigt jeg kunne, men hvis hun var ved at snuble mente hun straks, at jeg holdt for dårligt fast og at hun ville falde – ´Åh min Gud, De går alt for hurtigt, jeg falder og slår mig´. Hvis jeg prøvede at gå endnu langsommere: ´Men følg dog med, jeg kan ikke mærke Deres hånd, De har givet slip, jeg falder, åh, jeg havde jo sagt, at De var for ung til at gå med mig. Endelig nåede vi helskindede ind i refektoriet. Der skulle vi klare nogle andre vanskeligheder. Jeg skulle have Søster Sankt Peter sat ned og gøre det behændigt for at det ikke skulle gøre ondt på hende. Så skulle jeg trække hendes ærmer op (også på en bestemt måde, og derefter var jeg fri til at gå.´
    ´Ved den indre bøn om aftenen blev jeg i lang tid sat foran en søster der havde en underlig mani og - tror jeg - megen åndelig indsigt for hun brugte kun sjældent en bog, og det opdagede jeg på følgende måde: Så snart hun kom, gav hun sig til at lave en mærkelig lille lyd, der lød som når man gnider to muslingeskaller mod hinanden. Det var kun mig der lagde mærke til det, for jeg har en meget fin hørelse (somme tider lidt for fin): Jeg kan ikke sige Dem, Moder, hvor træt jeg blev af at høre på den lille lyd: jeg havde mest lyst til at dreje hovedet og se på den skyldige, som ganske givet ikke var klar over sin dårlige vane. Det ville være den eneste måde at gøre hende opmærksom på den, men i mit hjertes dyb følte jeg, at det var bedre at holde det ud for Guds skyld end at såre søsteren. Derfor rørte jeg mig ikke, jeg prøvede at forene mig med Vorherre og glemme den lille lyd ... det nyttede bare alt sammen ikke noget. Jeg kunne mærke at jeg blev helt svedt, og jeg var nødt til at vende lidelsen til bøn, men samtidig prøvede jeg at gøre det uden at blive irriteret, stille og fredeligt, i det mindste inderst inde.”

Den lille Thérèse skriver, at ”den fuldkomne kærlighed består af at have overbærenhed med andres mangler, at ikke forbavses over deres svagheder” og at hun selv ikke ville kunne elske fuldkomment, hvis ikke Jesus ”selv elskede” igennem hende. Denne fuldkomne kærlighed viste hun rent praktisk mod sine søstre i klostret, som når hun hjalp Søster Sankt Peter, og når hun havde overbærenhed med den søster som lavede støj under bønnen. Hendes tålmodighed blev måske mest af alt prøvet på sygelejet. Da hun en gang ikke havde klaret dette, skriver hun med en vis ironi til søster Agnes: ”Ak, ja! I aften har jeg virkelig vist dig, hvilke dyder jeg har og hvilke skatte af tålmodighed!” Men hun er lykkelig over, at Jesus nu får lov til at vise hende tålmodighed. Hun møder sin egen mangel på tålmodighed med tålmodighed.


Bønsintentioner

• Uge 5: At vi i vore familier og fællesskaber af kærlighed har overbærenhed med hinandens forskelligheder, svagheder og mangler.

• Uge 6: At vi fuldt ud stoler på Jesu egen kraft og beder om den, når tålmodigheden sættes på prøve.

• Uge 7: At alle som der lider på krop og sjæl, får tålmodighed og kraft til at bære dagens byrde.

• Uge 8: At vi har tålmodighed med os selv og vender om i tillid, når vi er faldet.