torsdag den 31. december 2015

Bededag for fred

Et par måneder efter angrebet på Twin Towers havde Johannes Paul II følgende budskab til verdensdagen for fred, 1. januar 2002. Der er stadig aktuelt, ja måske endnu mere i dag end dengang.

Der findes ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse


... Siden da [9/11], har folk i hele verden følte en dyb personlig sårbarhed og en ny frygt for fremtiden. Som et svar på denne frygt, vidner Kirken om sit  håb, der bygger på overbevisningen om at det onde ikke har det sidste ord. Frelseshistorien kaster klart lys på hele verdens historie og viser os, at de menneskelige begivenheder altid ledsages af Guds barmhjertige forsyn, der forstår at røre selv de mest forhærdede hjerter og bringe gode frugter selv fra hvad synes totalt gold jord.
     Det er det håb, der opretholder Kirken i begyndelsen af ​​2002: at verden, hvor det ondes kraft synes igen at have taget overhånd, ved Guds nåde vil blive omdannet til en verden, hvor hvor sand fred vil sejre.
...
Jeg har ofte standset op og reflekteret over dette vedholdende spørgsmål: Hvordan kan vi genskabe den moralske og sociale orden, når vi udsættes for en sådan rædselsvækkende vold? Min overbevisning, bygget på bibelsk åbenbaring, er, at den knuste orden ikke klan gendannes uden ved en reaktion, der kombinerer retfærdighed med tilgivelse. Basis for eni sand fred er retfærdighed og den form for kærlighed, som er tilgivelse.
    Men hvordan kan vi i den nuværende situation tale om retfærdighed og tilgivelse som kilde til og forudsætning for fred? Vi kan og vi skal, uanset hvor svært det kan være; en vanskelighed, der ofte kommer af at tænke at retfærdighed og tilgivelse er uforenelige. Men tilgivelse er det modsatte af vrede og hævn, ikke af retfærdighed. "Retfærdighed skaber fred,
retfærdighed bringer ro og tryghed" (Es 32,17).
...
Terrorisme udspringer af had, og skaber isolation, mistillid og lukkethed. Vold føjes til vold i en tragisk spiral, der ofatter kommende generationer, der  arver det had, som delte dem, der gik forud. Terrorisme er bygget på foragt for menneskeliv.
...
Respekt for en persons samvittighed, hvor Gud selv afspejles (jf. 1 Mos 1,26-27), betyder, at vi kun kan vise sandheden til andre, som derefter selv er ansvarlige for at acceptere den. At forsøge med vold at påtvinge andre det, vi anser for at være sandheden er en forbrydelse mod den menneskelige værdighed, og i sidste ende en forbrydelse mod Gud, hvis billede bor i det andet menneske. Af denne grund er det, der normalt omtales som fundamentalisme,  en holdning der strider radikalt imod troen på Gud. Terrorisme udnytter ikke kun mennesker, den udnytter Gud ved i sidste ende at gøre Ham til en afgud, der kan bruges til ens egne formål.
...
Ifølge Jesu eksempel og lære, hævder de kristne, at det at vise barmhjertighed er at udleve sandheden i vores liv: Vi kan og skal være barmhjertig, fordi vi har modtaget barmhjertighed af en Gud, der er kærlighed (jf 1 Joh 4,7-12).
...
Tilgivelse er først og fremmest et personligt valg, en beslutning om at gå imod det naturlige instinkt for at gengælde ondt med ondt. Målestokken for denne beslutning er kærligheden hos en Gud, som drager os til sig på trods af vores synd. Den har sit perfekte udtryk i Kristi tilgivelse, da Han på korset bad: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør "(Luk 23,34).
     På denne tid med stor nød, skal den menneskelige familie mindes om denne aldrig svigtende grund til håb. Det er netop dette håb, vi agter at forkynde i Assisi og bede den Almægtige Gud  - med Frans af Assisis smukke ord - om at gøre hver enkelt af os til et redskab for Hans fred.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse Dette er hvad jeg vil sige både til troende og ikke-troende, til alle mænd og kvinder af god vilje, der er bekymrede for den menneskelige families gode og for dens fremtid.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse. Dette er hvad jeg ønsker at sige til dem, der er ansvarlige for menneskehedens fremtid,idet jeg bønfalder dem om at de i deres vigtige og vanskelige beslutninger lader sig lede af dette lys frem mod menneskets sande gode og altid holder blikket rettetmod det fælles bedste.

Ingen fred uden retfærdighed, ingen retfærdighed uden tilgivelse. Jeg bliver ikke træt af at gentage denne advarsel til dem, der af den ene eller anden grund, nærer følelser af had, ønske om hævn eller vilje til at ødelægge.

Måtte der på denne verdensdag for fred, stige en intens bøn fra alle troendes hjerte for  ofrene for terrorisme, for deres familier, for alle folkeslag, der fortsat såres og rammes af terrorisme og krig. Måtte lyset af vor bøn række endog til dem, der groft fornærmer Gud og mennesker, med disse ubarmhjertige handlinger, så de kan se ind i deres hjerter, se det onde i det, de gør, opgive alle voldelige hensigter og søge tilgivelse. Måtte hele den menneskelige familie i disse urolige tider  finde sand og varig fred, født af mødet mellem retfærdighed og barmhjertighed!

tirsdag den 8. december 2015

Teksterne til barmhjertighedens år.

Herre Jesus Kristus,
du lærte os at være barmhjertige
ligesom din himmelske Fader,
og du har sagt os, at den der ser dig, ser Ham.
Vis os dit ansigt, og vi vil blive frelst
Dit blik, fuldt af kærlighed,
friede Zakæus og Matthæus fra pengenes slaveri,
og ægteskabsbrydersken og Maria Magdalena
fra at søge deres lykke i det skabte.
Det blik fik Peter til at græde efter hans fornægtelse,
og forsikrede den angrende røver om en plads i paradis.
Lad enhver af os høre de ord, du sagde til samaritanerinden:
"Hvis du kendte Guds gave!" som var de henvendt til os selv.

Du er den usynlige Faders synlige ansigt,
den Gud, der frem for alt
viser sin almagt gennem tilgivelse og barmhjertighed.
Lad Kirken i verden være dit synlige ansigt, Herre,
genopstået og herliggjort.
Du har villet at dine tjenere også skulle være klædt i svaghed
for at kunne have medfølelse med dem,
der lever i uvidenhed og vildfarelser.
lad enhver, der nærmer sig en af dine tjenere,
føle sig ventet, elsket og tilgivet af Gud

Udsend din Ånd, og helliggør os alle med hans salvelse
så barmhjertighedens jubelår
må blive et nådeår fra Gud
og din Kirke med fornyet entusiasme
må kunne bringe det glade budskab til de fattige,
forkynde frihed for fangne og undertrykte
og gengive de blinde deres syn.

På forbøn af Maria, Barmhjertighedens Moder beder vi dig om dette;
du, som lever og råder med Faderen og Helligånden i al evighed.
Amen


 - - - - - - - - - - -


Misericordes sicut Pater!    (jf. Lk 6,36 -  Jubelårets motto)


Lad os takke Herren fordi Han er god,
In æternum misericordia ejus.                    (jf. Sal 136)
Han har skabt verden med visdom
In æternum misericordia ejus.
Han har ledsget sit folk gennem tiderne
In æternum misericordia ejus.
Han tilgiver sine børn og tager imod dem   (jf. Lk 15)
In æternum misericordia ejus.

Lad os takke Sønnen, hedningernes lys!
In æternum misericordia ejus.
som har elsket med et menneskeligth hjerte   (jf. Joh 15,12)
In æternum misericordia ejus.
Fra Ham modtager vi, til Ham giver vi.
In æternum misericordia ejus.
Hjertet åbnes for dem der hungrer og tørster.   (jf. Mt 25,31ff)
In æternum misericordia ejus.

Misericordes sicut Pater!
Misericordes sicut Pater!

Lad os bede om Helligåndens gaver
In æternum misericordia ejus.
Han er kilde til alt godt, og himmelsk kvægelse.
In æternum misericordia ejus
Trøstede af Ham kan vi trøste andre,          (jf. Joh 15, 26-27)
In æternum misericordia ejus
Kærligheden håber og udholder alt.            (jf. 1 Kor 13,7)
In æternum misericordia ejus

Lad os anråbe fredens Herre om fred
In æternum misericordia ejus
Jorden sukker efter evangeliet om Riget,      (jf. Mt 24,14)
In æternum misericordia ejus
jubel og tilgivelse for ydmyge.
In æternum misericordia ejus
Himmel og jord skal fornyes.                       (jf. Åb 21,1)
In æternum misericordia ejus

Misericordes sicut Pater!
Misericordes sicut Pater!


Oprindelig tekst af P. Eugenio Costa  S.J. med musik af Paul Inwood.
Man kan høre den på italiensk på Vatikanets hjemmeside.

 - - - - - - - - - -

Udråbelse - Valfarter - Prædikener



Året udråbes

Pave Frans udråbte fredag den 13. marts et ekstraordinært helligt år for at lære os at vidne om barmhjertigheden. Dette jubelår indledes med åbningen af den hellige dør i Peterskirken den 8. december i år, dagen for Jomfru Marias uplettede undfangelse, og slutter den 20. november 2016 kirkeårets sidste søndag, festen for Jesus Kristus, universets konge.
Mottoet for året er
”Vær barmhjertige, som jeres Fader er barmhjertig”
(Luk 6,36).

    Paven skriver i sit brev om jubelåret blandt andet: "I dette jubelår opfordrer jeg kirken til at genopdage rigdommen i de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger. Vi erfarer Guds barmhjertighed når vi møder barmhjertigheden i de konkrete tegn som Jesus selv lærte os."
    Vi har tidligere bragt de åndelige og legemlige barmhjertighedsgerninger, men i betragtning af flygtningesituationen og det kommende jubelår, trænger vi vist til at få dem opfrisket.

De legemlige barmhjertighedsgerninger
 - Mætte de sultne
 - Give de tørstige at drikke
 - Klæde de nøgne
 - Tage sig af de fremmede
 - Trøste de fangne
 - Besøge de syge
 - Begrave de døde

De åndelige barmhjertighedsgerninger
 - Formane synderne
 - Undervise de uvidende
 - Vejlede de tvivlende
 - Trøste de bedrøvede
 - Tålmodigt lide uret
 - Tilgive fornærmelser
 - Bede for levende og døde

Valfarter

En central ting ved ethvert jubelår er åbningen af de hellige døre i de fire store kirker i Rom og valfarten dertil. Fordi Kirken godt ved, at ikke alle er i stand til at rejse til Rom, bliver en kirke i hvert bispedømme i jubelåret udvalgt til pilgrimskirke.
    I Danmark er Sankt Albani kirke i Odense udvalgt på grund af dens centrale beliggenhed og størrelse. Dens store indgangsdør vil blive indviet til at tjene dette formål.
    Der vil i bispedømmet blive arrangeret valfarter både til Rom og til valfartskirken.

Jubelårets valfarter finder sted den 13/2, den 20/2, den 27/2 og den 5/3. - fire lørdage i fasten. Og det passer jo smukt med jubelårets tema.

Paven siger om det hellige år:
"Hvorfor et barmhjertighedens jubelår? Simpelthen fordi Kirken, i denne tid med store omvæltninger, er kaldet til endnu stærkere at være et tegn på Guds tilstedeværelse og nærhed. Et helligt år med tid til at våge og vække vores evne til at koncentrere os om det væsentlige, en tid for Kirken til at genopdage betydningen af den mission, som Herren gav den påskedag: At være et tegn og redskab for Faderens nåde (jf. Joh 20,21-23). ...
    Et helligt år der skal styrke vores glæde ved at være blevet fundet af Jesus, der som den gode hyrde ledte efter os, fordi vi var faret vild. Et helligt år til at føle varmen fra Hans kærlighed, når Han på sine skuldre bærer os tilbage til Faderens hus. Et helligt år, hvor vi bliver rørt og forvandlet af Hans barmhjertighed, så også vi kan vidne om nåden.
Derfor et helligt år. Fordi det er barmhjertighedens tid. En gunstig tid til at læge sårene, til at aldrig trættes over at møde mennesker, der venter på at se og røre tegnene på Guds nærhed, et år til at vise alle, alle mennesker vejen til tilgivelse og forsoning.
    Maria, barmhjertighedens Moder, åbn vore øjne, så vi forstår det engagement, vi er kaldet til; og skænk os nåde til at leve dette barmhjertighedens hellige år med et trofast og frugtbart vidnesbyrd."


Oversættelse og bearbejdning: Charlotte Olden-Jørgensen
efter wwww.iubilaeummisericordiae.va

tirsdag den 1. december 2015

December 2015 - Nummer 4

4     Kære Læsere
5      Jesu fødsel - et digt
6      Don Bosco
10     Medjugorje fører folk ind i Kirken
12     Marias milde gaver
13     Ny bog fra Katolsk Forlag
10     Månedens salme
16     Magnificat - billede
18     Aachen, kejserkirke, relikvieskat, nådebillede
22     Månedens plante, timian
24     Maria over bakken gik, digt
26     Maria, et kar for den almægtige
26     Om bøn
27     Budskaber fra Medjugorje
28     Jomfru Marias trøst,
29     Pavens anliggender
30     Kalenderen
31     Bøn: Karmels blomst

Et litani til Maria.

Marias milde gaver

Forbeder: Maria blev af Gud rigt overøst med gaver. Hun vil skænke disse gaver til alle, hvis hænder tillidsfuldt rækker ud efter dem.
Lad os derfor påkalde hende: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver! 
 
1.     At din Søns kirke må indrømme sin fattigdom.
Åbn dine hænder og del med Kirken de guddommelige gaver, som du har modtaget!
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver! 

2.      Så mange mennesker lukker hjerte og hænder for hinanden.
Lad alle betragte dig, du kærlige Moder, og varm dem for hinanden ved din godhed.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

3.      Mange mennesker er mærket af nød på krop og sjæl.
Følg du dem ind i deres lidelses ensomhed og skænk dem tillidens gave.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

4.      Alle klager vi over skæbnens slag og menneskelige utilstrækkeligheder.
Borttag nøden som trykker vore hjerter og vis os vejen til vort evige hjem.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

5.      Vore afdøde længes efter den evige frelses overstrømmende fylde.
Lad dem erfare kraften i din forbøn.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

Forbeder: Gode Gud! Du har udvalgt Maria blandt alle mennesker, for at hele skabningen gennem hendes nådegaver kan blive rigt overøst med gaver. Giv, at hun må uddele dine nådegaver iblandt os, for at Guds ord kan tage skikkelse i vort liv, og hele verden til din ære kan blive frelst.
Amen.

Medugorje fører folk ind i Kirken

Medugorje - verdens skriftestol
Lige hjemkommet fra en valfart til Medjugorje vil vi dele vores oplevelse. Vi har været i Medjugorje nogle gange, sidste gang for 12 år siden.    I Medjugorje har Jomfru Maria åbenbaret sig for nogle personer siden 1981. Det gør hun stadig og giver herunder budskaber til os alle. Det er naturligvis disse åbenbaringer, der i første hånd drager pilgrimme til stedet. Men det er så sandelig også oplevelsen af, at Kirken dér lever på en ganske særlig måde.
    I Medjugorje er der ingen svinkeærinder, ingen sentimentalitet og ingen ekstraordinære messer. Det hele er helt renset for alt andet end at føre os ind i Kirken. Det er kun tilladt at holde messer i kirkens lokaler. Helbredelses-arrangementer, kan kun afholdes med særlig tilladelse .
    Vi blev forundret over, at det er lykkedes menigheden at samle alle pilgrimmene på den måde. Hver dag er der messer på forskellige sprog i løbet af dagen. Der er stille tilbedelse i et særligt kapel om eftermiddagen. Fra kl. 17 - 20 holdes sognets helt særlige liturgi. Først beder man de to første mysterier af rosenkransen. Så følger messe og bagefter fortsætter man med de herlighedsfulde mysterier, hvorefter der er bønner for helbredelse og en eller anden særlig andagt til dagen. Det kan være tilbedelse af Det udstillede Sakramente eller tilbedelse af Korset. Pilgrimmene kan sidde inde i kirken eller ude på en plads, hvor det hele transmitteres på en storskærm. Tusindvis af mennesker deltager i denne liturgi. Alle i en atmosfære af bøn og tillid.
    I samme tidsrum er det muligt at skrifte på forskellige sprog. Det er en uforglemmelig oplevelse at stå i kø i timevis sammen med andre på vej til skrifte. Skriftemålet i Medjugorje er også altid noget helt særligt. Kort og dybt. Det kan kun være Helligånden, der fører os dertil.
    Uundværligt er det også at bestige Åbenbaringsbjerget eller gå korsvejen op ad det høje bjerg Krizevac. Selv om vi er mange, der med sko på, på bare tæer eller ved hjælp af stokke kravler op ad den stenede sti, forstyrrer det ikke oplevelsen af, at vi hver især vandrer fuldstændig alene med Gud. De
    Jomfru Maria beder os om at bede, faste, gå til skrifte og deltage i messen. Det er ren katolsk lære - og det er det, som pilgrimmene bliver ført til. At leve sammen med Gud i Kirken. At takke for det Jesus har gjort for os. At takke for Helligåndens vejledning. At takke for at Gud har ladet Jomfru Maria føre os på vejen.
    Der bliver ikke givet dommedagsbudskaber, budskaberne handler om Guds omsorg for os og om den fred og glæde, Gud har til os.
    Den omsorg, fred og glæde er lige det man har mulighed for at opleve i Medjugorje - og alt sammen indenfor Kirkens rammer.
Det kan man kun forstå, hvis man har oplevet det.


Anne Balleby