Efter at være blevet cand.theol var han i nogle år præst i Asminderød og Grønholt i Nordsjælland, og blev derefter kapellan ved Vor Frue kirke i København. I 1884 blev han udnævnt til kongelig konfessionarius og var gennem en menneskealder kongehusets afholdte og trofaste tjener og ven.
Han var blevet gift i 1871 og havde fået fire børn, en pige og tre drenge. Hans kone var død i en brand allerede i 1882, og hans yngste søn var død i januar samme år, som han selv døde i september af et hjertetilfælde i kombination med en brand (1915).
Jakob Paulli var repræsentant for en stærkt traditionsbunden højkirkelighed og kom ud i mange stridigheder og diskussioner af den grund. Han var på den anden side ikke blind for, at den sociale situation i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet krævede nye ideer og reformer. For eksempel var han under den store lockout i 1899 en fortaler for sociale reformer.
Det var dog som prædikant og salmedigter, Jakob Paulli især blev kendt. "Jert hus skal I bygge på ordets klippegrund" er den af hans salmer, der er optaget i Den danske salmebog og i Lovsang, men i Norge er han berømt for den smukke "Lær mig at kende dine veje".
Den lærte jeg at kende i 1998, da en veninde i julegave gav mig karmeliternonnerne i Tromsøs nye CD. Det 5. nummer på denne CD er Lær meg å kjenne dine veie, som er en norsk version af Jakob Paullis salme.
Teksten har klare paralleller til mange centrale skriftsteder i Bibelen - og også til mange helgeners tankegods. Jacob Paulli klarer i salmen at forene luthersk kaldsetik med en inderlig og dybt personlig gudstro hvor Gud viser omsorg for sine børn i alle livets omskiftelser. Den er et stærkt vidnesbyrd om Guds uendelige nåde og kærlighed, der lader os vide, at hvis Gud får lov lede os, så går vi aldrig fejl af målet.
Det er en højt elsket salme i Norge, og Sissel Kyrkjebø sang den under vielsen af prinsesse Märtha Louise og Ari Behn i Trondheim i 2002, hundrede år efter at salme første gang udkom på tryk i digtsamlingen Skygger og Lys, der blev udgivet på opfordring af Jakob Paullis venner i 1902.
1. Lær mig at kende dine veje
og gå dem trøstigt skridt for skridt;
jeg ved, at hvad jeg fik i eje,
er gods til låns, og alt er dit.
Men vil din stærke hånd mig lede,
jeg aldrig fejl på målet ser,
og for hvert håb, som dør hernede,
får jeg et håb i Himlen mer.
2. Lær mig at kende dine tanker
og øves i at tænke dem;
og når i angst mit hjerte banker,
da må du kalde modet frem.
Når jeg har tænkt mig træt til døden,
sig så, hvad du har tænkt, o Gud!
Da kan jeg se, at morgenrøden
bag tvivl og smerte vælder ud.
3. Men lær mig frem for alt at kende
din grænseløse kærlighed,
den, som kan tusind stjerner tænde,
når lykkens sol er gået ned.
Den tørrer tåren, som den skabte,
og læger såret, som den slog,
dens vej går gennem det, vi tabte,
den giver mere, end den tog.
og gå dem trøstigt skridt for skridt;
jeg ved, at hvad jeg fik i eje,
er gods til låns, og alt er dit.
Men vil din stærke hånd mig lede,
jeg aldrig fejl på målet ser,
og for hvert håb, som dør hernede,
får jeg et håb i Himlen mer.
2. Lær mig at kende dine tanker
og øves i at tænke dem;
og når i angst mit hjerte banker,
da må du kalde modet frem.
Når jeg har tænkt mig træt til døden,
sig så, hvad du har tænkt, o Gud!
Da kan jeg se, at morgenrøden
bag tvivl og smerte vælder ud.
3. Men lær mig frem for alt at kende
din grænseløse kærlighed,
den, som kan tusind stjerner tænde,
når lykkens sol er gået ned.
Den tørrer tåren, som den skabte,
og læger såret, som den slog,
dens vej går gennem det, vi tabte,
den giver mere, end den tog.
Jakob Paulli Skygger og Lys 1902
Se også Norsk Salmebok nummer 312
Kilder: Karmel i Trømsø Totus Tuus,
Deres CD La oss sammen prise Herren.
Norsk Wikipedia
Salmebloggen.no
Ingen kommentarer:
Send en kommentar