Jomfru Marias rene hjerte

Lørdagen efter festen for Jesu hellige hjerte fejrer Kirken festen for Marias rene hjerte. I år fejres denne fest den 17. juni.

Festen for Marias rene hjerte fejres altså nu dagen efter Jesu hjerte fest, men forud for det er der gået en lang og omskiftelig historie.
    Hengivenheden til Marias hjerte er nært forbundet med hengivenheden til Jesu hellige hjerte, men den er også helt sin egen. Den væsentligste forskel mellem andagterne til Jesu og Marias hjerte er, at andagten til Jesu hjerte fremhæver Hans guddommelige hjerte som værende fuld af kærlighed til menneskeheden, mens denne kærlighed for det meste ignoreres eller afvises; hvorimod andagten til Marias hjerte hovedsagelig drejer sig om den kærlighed, som hendes hjerte har til Jesus, til Gud.
    De kristnes opmærksomhed rettede sig tidligt mod Marias hjerte og de dyder og den kærlighed, der lå gemt i dette hjerte. Det bibelske grundlag finder vi i Lukasevangeliet hvor vi læser: "Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem" (Luk. 2,19) og "Hans mor gemte alle ordene i sit hjerte" (Luk. 2,51), og Simeons profeti: "Ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag" (Luk 2,35).

Den spæde start

Men det er først i slutningen af det 11. og begyndelsen af det 12. århundrede, at vi finder tegn på en andagt til Marias hjerte. Det finder vi i en prædiken af Sankt Bernhard af Clairvaux med det smukke navn Om de tolv stjerner.     Endnu tydeligere spor finder vi i de fromme meditationer over Ave Maria og Salve Regina, der normalt tilskrives enten Sankt Anselm af Lucca (død 1080) eller den hellige Bernard, og i Sankt Thomas af Beckets andagt til Marias glæder og smerter. Lidt senere også i den store bog De laudibus Beatae Mariae Virginis (Til den hellige Jomfru Marias pris) af Richard de Saint-Laurent fra det 13. århundrede.
    I de følgende århundreder møder man en veneration for Marias rene hjerte hos flere helgener, for eksempel den hellige Gertrud den Store (1252-1302), den salige Hermann (død 1245 - se Ave Maria 4, 2019) og den hellige Birgitta af Vadstena (ca. 1303-1373). Den hellige Bernhardin af Siena (1380-1444) er blevet kaldt "Marias hjertes lærer" på grund af sine skrifter om Marias hjerte.

Den hellige Johannes Eudes
Den første, som fik kald til at gøre det til en offentlig fest var den hellige Johannes Eudes (1601-1680; se Ave Maria nr. 3, 2021). Han udfærdigede tekster til både messe og tidebøn og fejrede selv festen for Marias hjerte den 8. februar 1646 i katedralen i Autun i Frankrig. Det var den første offentlige fejring.
    Flere biskopper godkendte hans liturgi og den hellige Johannes Eudes fortsatte med at skrive litanier, uddele billeder og skrive bøger, for eksempel bogen Om andagten til Jomfru Marias hellige hjerte og hellige navn, der blev udgivet i 1648.
    På trods af hans entusiasme og flere biskoppers velvilje blev festen ikke accepteret af Rituskongregationen i Rom

Andagten udbredes
I slutningen af det 18. århundrede gav pave Pius VI (1775-99) tilladelse til, at denne fest kunne fejres af karmeliterne og Fontevraud-ordenen. Fontevraud-klosteret blev grundlagt i 1101 af den omrejsende prædikant Robert af Arbrissel. Klosteret blomstrede og blev centrum for en ny orden, Fontevraud-ordenen. Ordenen blev opløst under den franske revolution.
    Senere gav samme pave tilladelse til, at festen kunne fejres i nogle af bispedømmet Palermos kirker. Pave Pius VII udvidede tilladelsen til alle bispedømmer, som bad om det.
    I løbet af 1800-tallet begyndte man at fejre festen i forskellige marianske broderskaber. Især to begivenheder i 1800-tallet var af stor betydning. I november 1830 viste Jomfru Maria sig i Rue du Bac, også i Paris, for den hellige Catherine Labouré, og ansporede hende til at få fremstillet og udbredt den undergørende medalje (se Ave Marias forside, bagside og side 2). Og i 1836 indviede abbed Desgenettes kirken Notre-Dame-des-Victoires (Vor Frue af Sejren) i Paris til Marias rene hjerte.

Datoen fastlægges
    Den 21. juli 1855 godkendte Rituskongregationen i Rom officiet og messen til Marias hjerte. Endnu blev der ikke indført en mindedag for hele Kirken, og festen blev fejret på forskellige datoer i forskellige bispedømmer.
    Efter åbenbaringerne i Fatima i 1917 skete der et opsving i andagten og i anledning af 25 års jubilæet for åbenbaringerne indviede pave Pius XII den 8. december 1942 hele Kirken og hele menneskeheden til Marias rene hjerte. Dette skete midt under anden verdenskrig og var en bøn om Marias indgriben og beskyttelse.
    I 1944 besluttede Rituskongregationen at festen for Marias rene hjerte skulle fejres af hele Kirken som en forpligtende festdag den 22. august, oktavdagen for Maria optagelse i Himlen.
    Ved liturgireformen efter andet vatikankoncil flyttedes festen til lørdagen efter Jesu Hellige Hjerte fest (anden fredag efter pinse) og blev en valgfri mindedag.

Anne Balleby

Kilde: Den norske katolske kirkes hjemmeside,
Wikipedia og Attwaters helgenleksikon