2022 - nummer 4 - december

4    Kære Læsere
6    Marias kilde i Island
11    Den hellige Charles de Foucauld
15    Julenat
18    Hos frisøren
19    Herrens dåb
23    Ny hjemmeside om Benedikt XVI
24    Kaldet til kærlighed,
                ny bog fra Katolsk Forlag
26    Faderen selv elsker jer,
                ny bog fra Forlaget Ave Maria
27    Budskaberne fra Medjugorje
28    Månedens salme - Rorate
29    Afdød Ave Maria-læser
30    Pavens anliggender
31    Bøn

Månedens salme december - Rorate

Ordene til månedens salme stammer fra Esajas kapitel 45 vers 8. Denne tekst læses en eller flere gange i adventstidens messer. I år er teksten 1. læsning  til onsdag i 3. uge i advent, som er den 14. december.
    Teksten fra Esajas lyder: "Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne! Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire. Jeg, Herren, skaber det."
    Før 2. Vatikankoncil brugtes dette vers til indledning af fjerde søndag i advent, der derfor kaldes søndag Rorate.
    Den latinske hymne, som vi synger fjerde søndag i advent (Lovsang 155) tilskrives traditionelt Prudentius (348 - 405). Teksten lyder på dansk:

I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!

Vær ikke vred, Herre, og kom ikke vore misgerninger i hu.
Se den Hellige stad er blevet øde, Sion er blevet øde, Jerusalem er forladt
din helligheds og herligheds bolig, hvor vore forfædre lovpriste dig.

I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!

Vi har syndet, og er blevet som en uren, vi er alle faldet som løvet,
og vore misgerninger har hvirvlet os bort som vinden.
Du har skjult dit åsyn for os og givet os i vore ugerningers vold.

I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!

Herre, se til dit folks trængsler og send Ham, du vil sende.
Send Lammet, verdens hersker, fra klippen i ørkenen til Sions datters bjerg,
for at han selv må fri os fra vor fangenskabs åg.

I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!

Trøst dig, trøst dig, mit folk. Snart kommer din frelse.
Hvorfor lader du dig hentære af sorgen fordi smerten atter har grebet dig?
Jeg vil frelse dig, frygt ikke, for jeg er Herren, din Gud, Israels Hellige, din frelser.

I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!

Halfdan Kejser underviste i dansk ved Sankt Andreas kollegium. Han oversatte og gendigtede i årene fra sin konversion i 1893 til sin død som kun 48-årig i 1916 en stor mængde af de katolske salmer, hymer og litanier, vi kender og elsker i dag. Han digtede også en salme med udgangspunkt i denne latinske hymne.

1. Lad, o Himle, duggen falde,
læsk den tørre jord på ny;
send som regn, der kvæger alle,
den retfærdige fra sky;
lad den mark, som før lå øde,
åbnes og en frelser føde -
sådan med profetens ord
bad til Gud hans folk på jord.

2. Og Gud Herren i det høje
hørte jødefolkets bøn,
så vor nød med faderøje,
skænked os sin egen søn.
Gabriel på stærke vinge
steg herned for bud at bringe:
Hil dig, jomfru! dig har Gud
til sin moder kåret ud.

3. Da Maria gav sit minde,
lytted himlens engle til:
"Jeg er Herrens tjenerinde;
ske med mig, som Han det vil."
Dette svar, så ydmygt, stille,
er al glædes rene kilde,
dette lille kvindeord
kaldte Himlens dug til jord.

4. Lad, o himle, duggen falde,
send os regnen nådefuld;
Hør, o Herre, os, som kalde,
læsk vort hjertes tørre muld;
er den stenet, gold og mager,
gør den til en frugtbar ager,
så du selv om stakket frist
dér kan fødes, Herre Krist!

                                                                                  Lovsang 288

2022 - nummer 3 - september

 
  4    Kære Læsere
  5    Adrienne hos Vor Frue af Kibeho
 11    Den hellige Bruno karteuseren
 16    'Korsfæstelsen' fra Odense og
          den hellige Karl Borromæus' formaninger
 18    Jomfru Marias syv smerter
 22    Vejkrucifikser
 27    Ave Marias nye hjem
 28    Budskaber fra Medjugorje
 29    Pavens anliggender
 30    Messe for læserne
 30    Bøn om den hellige Charles de Foucaulds forbøn
 31    Bøn til den hellige Johannes Paul II




Forsidebilledet på dette nummer af Ave Maria er en statue af Vor Frue af Kibeho.
Kibeho ligger i Rwanda, og der viste Jomfru Maria sig for tre piger,  Alphonsine, Nathalie og Marie Claire.

    Under Maria-åbenbaringerne  gav Jomfru Maria en af seerne den mission at genoplive andagten til Jomfru Marias 7 smerter i verden.
     Denne seer rejste derfor vidt omkring for at lære mennesker denne andagt. Selv blev hun dræbt i borgerkrigen i Rwanda.

I bladet fortæller Adrienne Mulimbi om sin rejse til Kibeho og sit møde med Jomfru Maria



Når man beder rosenkransen til Jomfru Marias 7 smerter, er mysterierne erstattet af de syv vigtige og smertelige begivenheder i Jomfru Marias liv:

1. Simeons profeti,
2. Flugten til Egypten,
3. Den 12-årige Jesus bliver væk i templet i Jerusalem,
4. Mødet med Jesus på vejen til Golgatha, 
5. Jesu korsfæstelse,
6. Jesu legeme tages ned fra korset,
7. Jesu gravlæggelse.

Simeons profeti: "Simeon velsignede dem og sagde til Maria, hans mor: 'Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges  – ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge – for at mange hjerters tanker kan komme for en dag'." 

Lukasevangeliet kapitel 1, vers 34-35

Vignet til rosenkransen til Jomfru Marias 7 smerter, tegnet af Carlo Strunge Jensen (12. maj 1919 - 5. juni 2008). Han var en trofast læser af Ave Maria og derudover tegnede han vignetter til bladet gennem mange år

Bøn om den hellige Charles de Foucaulds forbøn

     Næste nummer af Ave Maria udkommer den 1. december, som er den nyligt helgenkårede Charles de Foucaulds festdag. I den anledning, bringer vi beretninger om ham og om at leve hans spiritualitet i dag.
     Man kan jo forberede sig på at fejre ham med denne bøn.

Gud, vor Fader, du kaldte din tjener Charles de Foucauld til at opdage din kærligheds uendelige storhed ved at betragte det liv som Jesus af Nazaret levede, Han der er din Søn, som blev kød, som ydmygede sig selv til døden, som blev gjort levende igen og som sendte Helligånden som sin første gave til dem, der tror.
    Måtte vi, når vi kærligt læser evangeliet og ærer Eukaristien, i Kristus finde en kilde til uudtømmeligt liv og missionerende mod og kraft, der kan binde os sammen i det universelle broderskabs ånd. Sådan kan vi sammen arbejde på at udføre din plan for alle menneskers frelse. Vi beder dig især om at du, hvis det er i overensstemmelse med din vilje, ved din tjener Charles de Foucaulds forbøn, vil give denne nådegave  _____ til _____  som vi anbefaler til dit faderlige hjerte.
    Derom beder vi ved Jesus, din elskede Søn, vor Herre.

Imprimatur: Viviers, 1 maj 1995 + Jean Bonfils s.m.a. Biskop af Viviers
Oversættelse Charlotte Olden-Jørgensen.
Charles de Foucauld blev helgenkåret 15. maj 2022

Den hellige Bruno karteuseren

Den hellige Bruno
1030 - 1101
Festdag 6. oktober

Stifter af karteuserne og skytshelgen mod pest.

Ungdom
Bruno blev sandsynligvis født i 1030 i Köln i Tyskland. Hans familie var adelig. Bruno fik en god uddannelse og vidste tidligt, at han ville være præst. Han studerede først i Köln i Tyskland, hvorefter han blev sendt til Reims i Frankrig for at studere filosofi og teologi. Han var ikke meget over tyve år, da han blev præsteviet. Allerede som 25-årig blev han kannik ved en kollegiatskirke i Tyskland (det betyder et fællesskab af præster tilknyttet en kirke, som ikke er en domkirke). Året efter blev han kaldt tilbage til Reims for at undervise. Han underviste i teologi, filosofi, latin og græsk. Han blev hurtigt leder af skolen. Livet var bekvemt med forplejning og tjenestefolk.

Karriere i Kirken
Bruno fortsatte sin karriere indenfor kirken. Han var nidkær for præsternes liv og levned og en stærk tilhænger af pave Gregor VII og hans kamp mod den lave moral i præsteskabet.  Bruno fandt ud af, at ærkebiskoppen i Reims havde fået bispesædet ved at handle med kirkelige embeder, og at han i øvrigt ikke levede op til embedets moralske standard. Pavens udsending blev tilkaldt, for at ærkebiskoppen kunne stå til regnskab for og ændre sin levevis.  Ærkebiskoppen nægtede imidlertid at adlyde og blev afsat. Bruno var en af anklagerne.
    Ærkebiskoppen blev rasende og foranstaltede, at anklagernes boliger blev plyndret og deres løn (prebende) blev givet til andre. Bruno og de andre anklagere tog tilflugt i en borg. I mellemtiden fik ærkebiskoppen overtalt paven til at genindsætte ham i embedet. Bruno vendte derfor tilbage til Köln og kom først tilbage til Reims, da ærkebiskoppen var blevet endelig afsat og ekskommunikeret af paven.

Eremit
Imidlertid ønskede Bruno ikke et så aktivt liv. Det berettes, at Bruno overværede en begivenhed, der var skelsættende for hans beslutning om at ændre sit liv. En berømt professor i filosofi var pludselig død. Professoren var velanset og havde ry for at have levet et godt, værdigt liv. Da man skulle til at lukke kisten, løftede professoren  hovedet, satte sig op og udbrød:  "Jeg er blevet dømt af Guds dom". Menneskene omkring kisten blev forfærdede og besluttede at udskyde begravelsen til næste dag. Næste dag skete imidlertid det samme og også den tredje dag. Ingen kunne forstå, hvorfor professoren fik en sådan dom. Brunos bemærkning til dem var: "Ja, hvad skal vi gøre, mine venner? Vi skal alle dø og kun dem, der giver afkald på denne verden, bliver frelst. Hvis en mand, der er så værdig ... er blevet dømt, hvad vil der så ske med os? Lad os dog ikke tynge ned af dette, men følge eksemplet fra de salige eremitter ..."
    Som 53-årig frasagde Bruno sig embede, løn og ejendom og besøgte flere klostre for at finde sin vej. Han befandt sig godt i et benediktinerkloster i Molesme i Frankrig,  men var drevet af et kald til et strengere liv. Derfor fik han tilladelse til at bosatte sig i nogle eneboerhytter i ødemarken sammen med seks andre munke. Stedet lå ikke så langt fra benediktinerklostret, som stadig ydede dem åndelig vejledning.  

Kloster i Chartreuse
Efter nogle år tilbød biskoppen i Grenoble ham et område i Chartreuse-bjergene. De havde åndelig støtte af abbeden i benediktinerklostret Chaise-Dieu. Det berettes, at klimaet i området var barskt. Det sneede ofte, jorden var mager og skoven tæt og ufremkommelig. På trods af det holdt Bruno fast i at stifte et klosterfælleskab der. Klosteret blev bygget som eneboer-celler med en overdækning, som førte ind i kirken. Kirken blev indviet til den hellige Jomfru og den hellige Johannes Døber. Det var ikke muligt at dyrke jorden ret meget, men de holdt kvæg. Munkene fulgte ikke nogen skreven regel, men lod sig inspirere af den hellige Benedikts regel, dog tilpasset et strengt eremitisk liv. De levede en eneboertilværelse kombineret med kommunitetsliv, som også præger karteuserne i dag.
    Senere blev reglen skrevet ned, hvori det blandt andet blev bestemt, at brødrene skulle aflægge løfte om evig tavshed og ensomhed. Otte timer hver dag skulle vies til bøn og åndelige øvelser. De spiste ikke kød, og en gang om ugen fastede de på vand og brød. Et liv i tilbedelse, hårdt arbejde, bod og evig tavshed. Kvinder blev forbudt adgang til området. Klostret tiltrak også andre mænd, som gerne ville leve på den måde, men som på grund af manglende læsefærdigheder ikke var i stand til at deltage i korbønnen eller studere, såkaldte lægbrødre. Disse brødre overtog landbrugsarbejdet og munkene selv arbejdede med at kopiere bøger. Der findes stadig tre bind af en bibel, som blev skrevet i det første kloster. Et sneskred ødelagde dette kloster og munkene måtte bygge et nyt kloster længere nede ad bjerget.
    Biskoppen knyttede Bruno til sig som åndelig vejleder og skriftefar. Ofte rejste biskoppen langt for at tale med ham. Bruno selv ønskede ikke at stifte nogen orden, så først næsten hundrede år efter hans død blev karteuserordenen oprettet (Karteuser kommer fra stednavnet Chartreuse).

Til Italien
Rygtet om Brunos visdom, belæsthed og fromhed nåede vidt omkring og også til paven i Rom. Det var pave Urban II, og han kaldte Bruno til sig som rådgiver. Lydighed mod Kirken er kendetegnende for ordensfolk og Bruno rejste til Rom mod sin vilje. Nogle af hans medbrødre ønskede at følge med ham til Rom, men han overtalte dem til at blive i Chartreuse. I Rom bosatte Bruno sig i en eneboerhytte i nogle ruiner og tjente samtidig som rådgiver for paven. På et tidspunkt blev paven nødt til at flygte til Syditalien på grund af stridigheder med en modpave.
     Bruno rejste med og fik så lov til at vende tilbage til et kontemplativt liv, dog ikke i Frankrig, fordi Paven stadig havde brug for Bruno som rådgiver. Derfor stiftede han et kloster i Torre i Calabrien. Han genså aldrig sine brødre i Frankrig.

Død og eftermæle
    Den hellige Bruno døde den 6. oktober 1101 i sit kloster. Han blev 71 år gammel, og blev gravlagt i klostret i Torre, der i dag hedder Serra San Bruno. Hans legeme blev gravet op 400 år efter hans død og var stadig helt intakt. Bruno er ikke blevet formelt helligåret, men Pave Leo X gav tilladelse til at ære Bruno den 10. juli 1515 ved et mundtligt dekret (vivæe vocis oraculo), og den 17. februar 1623 udvidede Gregor VI denne tilladelse til hele Kirken og fastsatte hans helgendag til den 6. oktober.  
    I et brev, som den hellige Bruno skrev omtrent et år før sin død, beskriver han glæden ved det isolerede og asketiske liv, han levede: "Kun dem, som har oplevet det, ved hvor meget gavn og guddommelig glæde ensomheden og stilheden i ørkenen giver dem, som elsker det. Her kan dedikerede mennesker samle sig så meget som de vil, leve i ensomhed, anstrenge sig for at dyrke dydens afgrøder og blive lykkelig næret af paradisets frugter. Her opnår man det fredfyldte blik, som sårer Brudgommen med kærlighed og som fører til, at man ren og renset kan se Gud. Her praktiserer man en arbejdsom fritid og hviler i rolig aktivitet. Her belønner Gud sine atleter for besværet med at kæmpe for den pris, de længes efter. Nemlig: 'Freden som verden ikke kender og Helligåndens glæde'."

Karteusernes motto: Stat crux dum volvitur orbis  - Korset står fast, medens verden drejer.

    Man kan spørge sig selv, hvorfor nogle tager imod et kald til et så asketisk liv. Det kan man kun forstå, hvis man virkelig har prøvet at elske. At ville give sit liv og sin egen komfort af kærlighed til en anden. At ville lette den anden for lidelser. Mange mystikere har skrevet om at leve dette kald. Paulus skriver, at han udfylder, hvad der mangler i Kristi trængsler, jf. Kol 1,24. Det, der mangler, er menneskets ja. Jesu kærlighed til os er så uendelig stor. Kærligheden til Jesus kan få os til at ønske at lide sammen med ham. At hjælpe Ham med at drage os alle til sig - til et liv i jublende glæde. Vi har alle fået mulighed for at hjælpe vore medmennesker til at tage imod denne gave. Vi kan alle deltage i  dette liv sammen med Jesus. Nogle bliver kaldede til at gøre det mere radikalt, at bære en større byrde for hele menneskehedens skyld og af kærlighed til Jesus. De sidder ved afgrunden og tager imod Guds kærlighed for os alle sammen.

Karteusernes udbredelse
Efter at karteuserordenen havde fået den pavelige godkendelse i 1133, voksede den støt og langsomt. I 1300-tallet var der over 100 klostre i Europa. Under reformationen oplevede ordenen stor tilbagegang, men voksede senere, og der er i dag flere karteuserklostre rundt om i verden, både for munke og nonner, og på verdensplan er der 370 munke og 75 nonner. Der har aldrig været et karteuserkloster i Danmark.
    I 2005 satte Philip Gröning med filmen Die große Stille (den store stilhed) fokus på karteuserordenens kloster La Grande Chartreuse. I filmen høres ingen andre lyde end munkenes skridt, bøn og messe og en enkelt kat, som en munk giver mad.
    Mange kender også den særlige likør Chartreuse, som fremstilles af munkene. Den indeholder en stor mængde urteudtræk og var oprindelig tænkt som en helbredende eliksir.

Skrevet af Anne Balleby
Kilder: Artikler om karteuserne og Den hellige Bruno på Internettet
og Donald Attwaters helgenleksikon

2022 - Nummer 2 - Juni

4    Kære Læsere
5    Vor Frue af Mariupol
10    Den hellige Mariam
          af den korsfæstede Jesus
13    Skriftemålet - en påskegave
16    Liturgi, musik, kosmos
18    Ingeborg Lowsen R.I.P.
20    Kirkeklokker
25    Helgener til håbløse tilfælde
28    Budskaberne fra Medjugorje
29    Pavens intentioner
 30    Årets valfarter
 30    Maria, Kirkens Moder
 30    Guds ord er levende
31    Bøn for fred

Helgener i håbløse situationer

Når du ikke ved, hvad du ellers skal stille op, kan du prøve at bede til disse mirakuløse helgener.
    I livet støder vi ofte på desperate situationer, hvor intet virker, og hvor verden synes at være imod os. I sådanne tilfælde er det som med alt andet i livet mest hensigtsmæssigt at søge Gud og bede om Hans guddommelige indgriben.
    Helgenerne er nyttige i denne situation, fordi de hurtigt bringer vore bønner til vor himmelske Fader. Her er der især fire himmelske hjælpere, som er kendt for deres forbøn i håbløse anliggender.

Den hellige Rita af Cascia

Rita, en helgen fra det 15. århundrede, var i sin levetid kendt for at tage sig af pestofre. Hun gjorde dette uden at blive ramt af pesten, en mirakuløs beskyttelse, som sandsynligvis førte til hendes tilknytning til håbløse anliggender.

    Rita, forbeder for folk i nød, hvis bønner til din guddommelige Herre er næsten uimodståelige, og som på grund af din gavmilde hjælp er blevet kaldt de håbløses og endda de umuliges forbeder. Hellige Rita, du var så ydmyg, ren, sønderknust og tålmodig i din inderlige kærlighed til din korsfæstede Jesus, at du kunne opnå alt, hvad du bad om fra Ham. Derfor  henvender vi os alle trygt til dig og forventer om ikke altid lindring, så i det mindste trøst.
    Lyt til vor bøn, og vis os din magt hos Gud på vegne af dem, der beder om din hjælp. Vær gavmild mod os, som du har været det i så mange vidunderlige tilfælde, til større ære for Gud, til udbredelse af kendskabet til dig og til trøst for dem, der stoler på dig.
     Vi lover, at vi, hvis vores bøn bliver opfyldt, vil forherlige dig ved at gøre dine gerninger kendt, ved at velsigne og synge din pris for evigt.
    I tillid til dine fortjenester og din magt hos Jesu Hellige Hjerte beder vi dig give, at [her nævner du dit anliggende]. Bed for os, hellige Rita, at vi må blive værdige til Kristi forjættelser.


Den hellige Judas Thaddeus

Judas er en helgen, som ofte blev glemt gennem historien på grund af sit navn. Mange kristne ønskede ikke at bede til ham, fordi hans navn lignede Judas Iskariots. Judas er en ven af alle håbløse anliggender og er kendt for sin kraftfulde forbøn.

     Hellige apostel, Sankt Judas, Jesu trofaste tjener og ven, Kirken ærer og påkalder dig som hjælper i håbløse anliggender, når man næsten har tabt modet. Bed for mig, jeg er så hjælpeløs og alene. Gå i forbøn for mig hos Gud, at Han må bringe synlig og hurtig hjælp, hvor jeg næsten har opgivet tanken om hjælp. Kom mig til hjælp i denne store nød, så jeg kan modtage himlens trøst og hjælp i alle mine behov, trængsler og lidelser, især [her nævner du dit anliggende], så jeg kan prise Gud sammen med dig og alle de hellige for evigt. Jeg lover, hellige Judas, at jeg altid vil være opmærksom på denne store gunst, som Gud har givet mig, og altid at ære dig som min særlige og magtfulde skytshelgen og taknemmeligt opmuntre til hengivenhed til dig. Amen.
 



Den hellige Philomena

Philomena var en ung pige fra det 3. århundrede og ville være blevet glemt af historien, hvis det ikke var for et mirakuløst syn, der knyttede hende til en grav, som blev opdaget over 1.500 år senere.

     Vi bønfalder dig, Herre, om at give os tilgivelse for vores synder på forbøn af den hellige Philomena, jomfru og martyr. Hun fandt altid behag i dine øjne ved sin kyskhed og ved at bekende sig til de hellige dyder. Amen.
     Ærværdige jomfru og martyr, hellige Filomena, se mig liggende for den trone, hvorpå det har behaget den hellige Treenighed at anbringe dig. Fuld af tillid til din beskyttelse bønfalder jeg dig om at gå i forbøn for mig hos Gud, at du fra Himlens højder vil kaste et blik på din ydmyge klient! Du Kristi brud, støt mig i lidelsen, styrk mig i fristelsen, beskyt mig i faren og skænk mig de nådegaver, der er nødvendige for mig, og især  [her nævner du dit anliggende].
   Frem for alt, bistå mig i min dødstime. Hellige Filomena, stærk hos Gud, bed for os. Amen.
     O Gud, hellige Treenighed, vi takker dig for de nådegaver, som du har givet den hellige Jomfru Maria og din tjenerinde Philomena, ved hvis forbøn vi bønfalder dig om din barmhjertighed. Amen.
 

Den hellige Gregor Thaumaturgos

Gregor er ikke særlig kendt i den vestlige kirke, men i Østen er han kendt som Thaumaturgos - undergøreren, og der er mange mirakler forbundet med hans liv og forbøn.

     O hellige Gregor, skriftefader og præst for Herren, jeg beder dig om, at du vil gå i forbøn for mig hos Gud, for at jeg, renset for al synd, må behage Ham i alle ting, og at Han vil give mig den fred, som alle Hans tjenere ejer. Amen.

Kilde:
https://aleteia.org/2018/02/06/4-saints-of-impossible-causes-and-prayers-to-them
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen

Vor Frue af Mariupol

Mariupol
Byen Mariupol har vi lært at kende siden februar i år, hvor den russiske invasion af Ukraine begyndte, men Mariupol er også kendt for noget helt andet, nemlig en ikon af Guds Moder.
    Mariupol er en strategisk beliggende havneby ved Azovhavet, og det er derfor, at den er så omstridt. En indtagelse af byen vil nemlig praktisk talt afskære Ukraine fra adgangen til både Azovhavet og Krim-halvøen.
    Byens navn, Mariupol, på græsk Μαριούπολη og på ukrainsk Маріуполь, betyder "Marias by". Der er stadig uenighed om oprindelsen til navnet. Nogle siger, at den er opkaldt efter Jomfru Maria, mens andre hævder at den er opkaldt efter zar Paul I's hustru Maria Fedorovna (1759-1828).
    Grunden til at byen også har et græsk navn, er at der i århundreder har været grækere på Krim og i det sydlige Ukraine. Græske købmænd var aktive i Sortehavsområdet og sendte varer til Rumænien, Bulgarien, Ukraine og Tyrkiet.

En helligdom i Mariupol
I en af byens største ortodokse kirker, Den hellige Treenigheds kirke, findes en særlig ikon, der kaldes Vor Frue af Mariupol. Ikonen viser Jomfru Maria med Jesusbarnet på armen. Jomfru Maria bøjer sit hoved ned mod Jesusbarnet og ser på beskueren imens hun peger på Ham der er Vejen til frelse. Den type ikoner kaldes i østkirken Hodegetria - Hun, der viser vejen.
    Legenden siger, at ikonen for mange århundreder siden, kom til Mariupol fra Krimhalvøen, hvor en ung hyrde, Mikhail, vandrede med en stor flok kvæg. Han kom til at drive sin flok ind i en dyb, stejl kløft og kunne ikke finde en vej ud. Pludselig så hyrden en stor ikon af Vor Frue på en klippe og et lys, der brændte ved siden af. Efter lidt tid fandt han en nem vej ud af kløften og reddede sin hjord.
    Man byggede efterfølgende et lille kapel på klippen, hvor ikonen var fundet. Herefter kom en tid, hvor nogle muslimer hærgede i området, og ikonen blev gemt væk i en tønde og forsvandt. I det 18. århundrede blev ikonen fundet i Mariupol og er i dag æret af både katolikker og ortodokse. At bede til Vor Frue af Mariupol har bragt mange lindring og ikke mindst mirakler i krigstider.

Bøn til Vor Frue af Mariupol
Mange, mange troende beder dag og nat for det ukrainske folk og for Ruslands omvendelse. Denne bøn for det russiske folk stammer tilbage til åbenbaringen den 13. juli 1917 i Fatima, hvor Jomfru Maria bad hyrdebørnene dér om bøn for Ruslands omvendelse.
    Den 13. marts bad pave Frans for, at Mariupol måtte gå fri af flere af krigens ødelæggelser. Han sagde, at Marias by var blevet gjort til martyr med alle dens uskyldige og forsvarsløse ofre for barbariske og grundløse angreb. Og den 25. marts indviede han ved en ceremoni i Peterskirken hele menneskeheden, og især Rusland og Ukraine, til Marias rene hjerte. Han udtrykte sin tillid til Jomfru Maria midt i den grusomme og meningsløse krig.
    Under denne krig, som under så mange før den, lægger mange både ukrainere og russere deres liv i Guds hænder og beder til Vor Frue af Mariupol, idet de siger til hinanden, at det er Vor Frue, der viser Vejen

Akathistos-hymner i østkirken
Akathistos betyder bogstaveligt "ikke-siddende" og er en hymne til helgener, hellige personer eller begivenheder. De er en elsket del af østkirkens liturgi.

Akathistos-hymne til Vor Frue af Mariupol
Velsignede forbeder for landet ved Azovhavet og for byen Mariupol.
Du er sundhed og renhed i den rette tro hos alle, der når dig med deres bøn,
Hellige Moder, bed Kristus om udfrielse fra hver en lidelse og om vor sjæls frelse.

Fryd dig, hellige Guds Moder og Dronning, vor utrættelige forbeder.
Fryd dig, du rene vejviser, som viser vejen til frelse.
Fryd dig, o nådefulde, idet du beder Herren at udgyde sin nåde over os.
Fryd dig, rene Himmel, fyldt med Guds Ånds renhed.
Fryd dig, o barmhjertige, som nådigt beskytter os mod lidelse.
Fryd dig, klareste stjerne, som viser vejen til Sandhedens Sol.
Glæd dig, velsignede Jomfru, Guds Moder, Mariupols ære og vor forbeder.

Uddrag af en Akathistos-hymne til Vor Frue af Mariupol.

Susanne Viby, OCDS
Kilde: internettet: https://aleteia.org

Indvielse til Marias rene hjerte

På Maria Bebudelsesdag, fredag den 25. marts, indviede paven Rusland og Ukraine til Marias rene hjerte. Det skete i Peterskirken efter en bodsandagt.

Den smukke, men lange bøn kan læses her:

Indvielsesbøn til Marias rene hjerte

Kære Maria, Guds moder og vor moder, i denne trængslernes stund kommer vi til dig. Du er mor, du elsker os og kender os. Intet af det der er i vort hjerte, er skjult for dig. Barmhjertighedens Moder, så mange gange har vi erfaret din omsorgsfulde ømhed og dit nærvær som skænker fred, for du leder os altid til Jesus, fredens fyrste.

M;en vi er faret vild på vejen mod fred. Vi har glemt den lektion de forgangne århundreders tragedier og den millioner af faldne i verdenskrigene har lært os. Vi har ikke lagt vægt på vores forpligtelser som et folkenes fællesskab, og vi har svigtet folkeslagenes drømme om fred og de unges håb. Vi er blevet syge av gerrighed,vi har lukket os inde i vore nationale interesser, vi har ladet os stivne i  ligegyldighed og paralysere af egoisme. Vi har foretrukket at ignorere Gud for at udleve vore løgne, nære aggressiviteten, undertrykke livet og samle våben. Vi har glemt at vi er vor næstes vogter og vores fælles boligs vogter. Med vores krige har vi hærget Jordens have, med vore synder har vi såret Faderens hjerte der ønsker at vi er brødre og søstre. Vi er blevet ligeglade med alt og alle, undtagen os selv. Og med rædsel siger vi nu: Tilgiv os, Herre!

I syndens elendighed, i vor udmattelse og svaghed, i mysteriet om ondskabens og krigens uretfærdighed,er det dig, Moder, der husker os på at Gud ikke forlader os, men fortsat betragter os med kærlighed, fortsat ønsker at tilgive os og genrejse os. Det er Ham der har givet dig til os, og det er Ham der har oprettet et tilflugtssted for Kirken og for menneskeheden i dit rene hjerte. Du er hos os af guddommelig godhed og endog i der skrækkeligste episoder i historien har du ledt os med ømhed.

Derfor kommer vi til dig, vi banker på dit hjertes døre; vi, dine kære børn som du aldrig nogen sinde bliver træt af at besøge og opfordre til omvendelse. Kom os til hjælp og trøst os i denne mørke stund. Sig igen til enhver af os: "Er jeg måske ikke her? Mig, jeres mor?" Du kan løse de sammenfiltrede strenge i vort hjertes og vor tids knuder. Vi sætter på ny vor lid til dig. Vi er sikre på at du især i prøvelsens stund ikke lader hånt om vore bønner men kommer os til hjælp. 

Sådan gjorde du i Kana i Galilæa, da du fremskyndede den stund, hvor Jesus skulle gribe ind og banede vejen for Hans første tegn. Da festlighederne var blevet til tristhed, sagde du til Ham: "De har ikke mere vin!" (Joh 2,3). Sig det til Gud igen, kære Moder, for vi er løbet tør for håbets vin, vores gælde er løbet bort, vores broderkærlighed er blevet udvandet. Vi har mistet menneskeligheden, vi har ødslet freden bort. Vi er blevet i stand til enhver voldelig og destruktiv  handling. Vi har trængende brug for din moderlige indgriben.

Derfor, kære Moder, hør vor bøn:
Du, havets stjerne, lad os ikke lide skibbrud i krigens uvejr.
Du, den nye pagts ark, vær inspiration  for planer og veje til forsoning.
Du, "Himlens jord", bring atter Guds fred til jorden.
Udsluk hadet, stil hævntørsten og lær os at tilgive.
Befri os fra krig, bevar verden fra den atomare trussel.
Rosenkransens Dronning, gengiv os trangen til at bede og at elske.
Du, den menneskelige families Dronning, vis alle folkeslag vejen til broderskab.
Fredens Dronning, skænk fred til verden.

Dit råb, kære Moder, rører vore forhærdede hjerter, Måtte de tårer, du har udgydt for os, få denne dal, som vores had har udtørret, til at blomstre igen. Og selvom våbenstøjen ikke tier, måtte din bøn få os til at længes efter fred. Måtte dine moderlige hænder kærtegne dem, der lider og flygter fra bomberegnen. Måtte din moderlige omfavnelse trøste dem, der er tvunget til at forlade deres hjem og deres land. Måtte dit sørgende hjerte bevæge os til medfølelse og tilskynde os til at åbne døre og tage os af den sårede og afviste menneskehed.

Hellige Guds Moder, da du stod under korset, så Jesus disciplen stå ved siden af dig og sagde: "dér er din søn" (Joh 19,26); sådan betroede Han enhver af os i din varetægt. Så talte Han til disciplen, til enhver af os, og sagde: "Dér er din mor" (v 27).  Kære Moder, nu ønsker vi at tage imod dig i vort liv og vor historie. Nu står menneskeheden, udmattet og fortvivlet, under korset sammen med dig. Og den har brug for at betro sig til dig, for at indvie sig til Kristus gennem dig. Det ukrainske folk og det russiske folk, som ærer dig med kærlighed, vender sig til dig, mens dit hjerte banker for dem og for alle de folk, der er splittede af krig, sult, uretfærdighed og elendighed.

Derfor, Guds og vores Moder, betror og indvier vi højtideligt os selv, Kirken og hele menneskeheden, især Rusland og Ukraine, til dit rene hjerte. Tag imod denne vores handling, som vi udfører med tillid og kærlighed; lad krigen stoppe og skænk verden fred. Det "ja" der udgik fra dit hjerte, åbnede historiens døre for Fredens Fyrste; vi stoler på, at freden igen vil komme gennem dit hjerte. Vi indvier derfor hele menneskehedens fremtid, folkenes behov og forventninger, verdens bekymringer og håb til dig.

Måtte den guddommelige barmhjertighed gennem dig blive udgydt over jorden, og måtte fredens søde rytme igen præge vores dage. Du, der gav dit Ja, over hvem Helligånden er steget ned, bring Guds harmoni tilbage blandt os. Du, som er "en levende kilde af håb", læsk vore udtørrede hjerter. Du har vævet menneskeheden sammen med Jesus, gør os til fællesskabets håndværkere. Du har vandret på vore veje, led os ad fredens stier. Amen.

Bøn for fred i Ukraine

Alle opfordres til klokken 12 hver dag at stoppe op og bede et Fadervor for fred i Ukraine indtil krigen ender.

2022 - nummer 1 - Marts

 3    Kære Læsere 

 6    Vor Frue af al hjælp
 8    Den hellige Pellegrino Laziosi
10    Bøn til den hellige Pellegrino
11    Rosenkransen som et billede
               på Jomfru Maria
14    Fra Lucie Christines dagbog
16    Et lys der blænder
18    Den hellige Charbel Makhlouf
21    Novene til den hellige Charbel
24    Menneskets rolle i skaberværket
25    Til en husmor
28    Budskaberne fra Medjugorje
29    Pavens intentioner
30    Afdøde
30    Messe for læserne
31    Bøn til den hellige Martha

Bøn til den hellige Pellegrino

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Herlige hellige Pellegrino

Du tog imod et guddommeligt kald med en rede ånd og forsagede verdens komfort for at give dig selv til Gud og til Hans hellige Moders orden.

Du arbejdede hårdt for sjælenes frelse og i forening med den korsfæstede Jesus tålte du de mest smertefulde lidelser med en så stor tålmodighed, at du fortjente at blive mirakuløst helbredt for en uhelbredelig koldbrand i dit ben ved en berøring af Hans guddommelige hånd.

Opnå for mig nåden at tage imod, hvad Gud end kalder mig til og at gøre Hans vilje i alt.

Tænd i mit hjerte et brændende ønske om at frelse sjæle. Befri mig fra de sygdomme som påvirker min krop. (Sig her din personlige intention)

Opnå for mig at acceptere de lidelser, som Gud sender mig så at jeg, når jeg efterligner vor Korsfæstede Frelser og hans sorgfulde Moder, kan nå evig herlighed i Himlen.

Hellige Pellegrino, bed for mig, og for alle som beder om din hjælp.
     Amen

Den hellige Pellegrino

Festdag den 1. maj

Den hellige Pellegrino blev mirakuløst helbredt for koldbrand i benet. Allerede mens han levede, bad folk om hans forbøn ved sår eller knuder især i benene, nu anråbes han mest mod cancer, men også ved andre alvorlige sygdomme og lidelser i benene. Der er udvirket mange helbredelser ved hans forbøn.

Den hellige Pellegrinos helbredelse.

Pellegrino Laziosi blev født i 1260 i Forli i Italien ind i en velstående adelsfamilie. Hans familie støttede en gruppe, som var imod paven. Menigheden i byen var splittet. I et forsøg på at løse denne konflikt sendte pave Martin IV lederen af Servitterordenen, Sankt Filippo Benizi, til Forli. Da han begyndte af prædike, blev han hånet og slået af en stor flok mennesker under ledelse af blandt andet den 18-årige Pellegrino. Servitterordenens leder blev drevet ud af byen. Pellegrino fortrød og opsøgte lederen for at bede om tilgivelse. Den forslåede mand tog venligt imod Pellegrino. Tilgivelsen havde en dyb indflydelse på Pellegrino. Fuld af anger begyndte han at bede mere og at gøre gode gerninger. Nogle år senere trådte han ind i Servitterordenen og gennemførte sit noviciat i Siena, hvor Sankt Filippo Benizi selv iklædte ham munkedragten.
    Efter noviciatet vendte han tilbage til Forli. Han blev kendt for sin efterlevelse af ordensreglen, sine bodsøvelser og sin omsorg for de syge og fattige. Det siges, at han under en alvorlig sultperiode i området, udvirkede det mirakel, at brød og vin blev mangfoldiggjort. Folk kaldte ham “De gode råds engel”, fordi han var så god til at rådgive og trøste.
    Som de fleste helgener levede han i bod og askese. En af de særlige bodsøvelser, som han pålagde sig selv, var at stå op i stedet for at sidde, hvis det ikke var nødvendigt at sidde.
    Da Pellegrino var 60 år fik han koldbrand i det højre ben Han havde åreknuder, forårsaget af de mange år i stående stilling. Tilstanden forværredes i den grad, at lægerne ved klosteret besluttede at amputere hans ben. Natten før operationen slæbte Pellegrino sig ind i kapitelsalen. Han bad ved en fresko af korsfæstelsen, som stadig kan ses i kapitelsalen i dag. Der faldt han i en trancelignende søvn, hvori han syntes at se Jesus stige ned fra korset for at røre ved hans syge ben. Pellegrino vågnede med et sæt, greb sig til benet og mærkede, at der ikke længere var noget sår. Han havde ingen smerter, der var ingen sygdomslugt, han var helbredt!
    Næste dag mødte lægerne op i hans celle og konstaterede, at han var rask. Rygtet om hans helbredelse spredtes hurtigt. Mennesker kom fra nær og fjern både for at se ham og i håb om selv at blive helbredt. Mange helbredelser skete ved hans forbøn. Ikke kun fysiske, men også åndelige.
    Pellegrino levede 20 år mere, hvor han fortsatte sit virke i klosteret. Den 1. maj 1345 døde han af en feber.

Han ligger begravet i en sarkofag i kirken Santa Maria dei Servi, der nu mest kaldes San Pellegrino Laziosi efter ham. Det er Servitterordenens kirke i Forli. Hans relikvier er spredt over hele verden blandt andet til Arizona, USA, hvor man har indrettet et kapel med stedsevarende tilbedelse af det udstillede Sakramente og med den særlige mission at bede for dem, der er syge af cancer.
    Den hellige Pellegrino blev saligkåret af Paul V den 15. april 1609. Den 27 december 1726 blev han helgenkåret af Benedikt XIII efter godkendelse af to helbredelser for cancer ved hans forbøn.

Anne Balleby

Kilde: Internet og bønskort

Ingeborg Lowsen og p. August Ziggelaar in memoriam.

Den 13. februar 2022 fejrede pater August Ziggelaar S.J. sin himmelske fødselsdag.
    P. Ziggelaar var ansvarshavende for tidsskriftet Ave Maria i mere end et årti. Vi holdt redaktionsmøder i samtalerummet i Jesu Hjerte Kirke. P. Ziggelaar havde dækket op og fuldendt borddækningen med en Maria-statue for enden af bordet. Ingen møder uden Maria og ingen møder uden at starte med at bede en rosenkrans. Ofte overraskede p. Ziggelaar os med at åbne en god flaske vin. Kun ikke i fasten. Derfor blev kaffebordet efterhånden udvidet med ost og laks.
    P. Ziggelaar var en nidkær redaktør og gav os en klar teologisk retning. Vi måtte som udgangspunkt kun skrive om anerkendte åbenbaringer. Den helgen vi skrev om skulle have festdag i den periode, som bladet dækkede. Hans måde at rette vore tekster på, bruger vi stadig og vi kalder det stadig for Ziggerismer. Når han havde læst den halvårlige messe for læserne, sendte han et postkort med en hilsen.
    På foranledning af p. Ziggelaar blev bogen Bakhita udgivet. I den forbindelse gav han en donation, som gjorde det muligt at grundlægge Forlaget Ave Maria.
    Vi mindes p. Ziggelaar for hans stille humor og fredsstiftende nærvær.

Den 19. februar fejrede Ingeborg Lowsen sin himmelske fødselsdag.
     Ingeborg Lowsen er Ave Marias medgrumndlægger og mangeårige redaktør. Vi giver ordet til hende selv (Ave Maria 2 2017 i anledning af hendes 90årsdag):
"For mit vedkommende begyndte det med en valfart til Lourdes i 1949. Sammen med min søster havde jeg tilmeldt mig en af de montfortanske Lourdes-valfarter, som pater Joseph Mesters fra Holbæk arrangerede. P. Mesters, som var Montfortaner, og en medbroder i Belgien, arrangerede hvert år en række valfarter til Lourdes. Rejserne foregik med særtog fra Belgien, som for det meste kunne medtage omkring 1000 pilgrimme. Vi danske, norske og svenske pilgrimme sluttede os til særtoget i Belgien. I pilgrimstoget fik vi anvist nogle kupeer, og undervejs blev der sunget og bedt rosenkrans.
    På vejen til Lourdes blev der gjort ophold i Lisieux, hvor vi besøgte den hl. Thereses kloster. Næste besøg var St. Laurent-sur-Sèvres, den hl. Montforts fødeby. Når alle de mange pilgrimme bedende gik gennem gaderne, ringede byens klokker for at byde os velkomne.
    I Lourdes deltog vi i alle ceremonier med vores egen præst. Der var daglige messer på dansk.
    P. Mesters prædikede meget inspirerende om Jomfru Maria. For mig og mange andre kom disse prædikener til at betyde meget. Jeg tror faktisk, at der var noget jeg manglede, som nu kom til mig som en stor glæde.
    Det var ikke mig alene, der følte sådan, og vi ønskede at kunne læse mere efter vores hjemkomst. Det blev årsagen til at p. Mesters besluttede at sende et pilgrimsblad til deltagerne efter hjemkomsten. Det blev et duplikeret lille månedsblad.
    Jeg var på det tidspunkt 23 år, og var meget interesseret i et kald til at udgive et større blad. Jeg flyttede til Holbæk, og da p. Mesters i 1951 havde fået et lille trykkeri fra en anden præst, blev jeg og et par andre oplært i at arbejde med bly, som man tidligere brugte til avistrykning.
    I præstegården i Holbæk blev der fundet plads til sættekasser og en lille bitte trykkemaskine.
    Sekretariatet flyttede til Kalundborg, hvor der var god plads til det hele. Men efter p. Mesters død var det svært at holde bladet vedlige.
    Det var en stor glæde for mig at opleve, at der var flere andre, der meldte sig som frivillige til at fortsætte udgivelsen.
    Det var som om Jesus og Maria ønskede, at vi skulle blive ved!
    90 år er en helt pæn alder, og jeg beder for jer og jeres apostolat.
    Jeg ser tilbage på et smukt liv i Jesu og Marias tjeneste."

Herre, giv dem den evige hvile og lad det evige lys lyse for dem.
De hvile i fred. Amen.