Evangeliet til søndag den 8. august - Joh 6,41-51:
Jøderne stod og skumlede over ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?« Jesus svarede dem: »I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«
Kære brødre og søstre!
I dagens evangelium fortsætter Jesus med at prædike for de mennesker, som havde set miraklet med mangfoldiggørelsen af brødene. Og han opfordrer disse mennesker til at foretage et kvalitativt spring: efter at have mindet dem om den manna, Gud havde givet deres forfædre at spise på den lange vandring gennem ørkenen, anvender Han nu symbolet om brødet på sig selv. Han siger klart og tydeligt: "Jeg er livets brød" (Joh 6,48).
Hvad betyder "livets brød"? Vi har brug for brød for at leve. De, der er sultne, beder ikke om fornem eller dyr mad, de beder om brød. De arbejdsløse beder ikke om enorme lønninger, men om "brød" - beskæftigelse. Jesus åbenbarer sig som brød, dvs. det væsentlige, det, der er nødvendigt for hverdagen; uden Ham fungerer det ikke. Men ikke som et brød blandt mange andre, men som livets brød. Med andre ord, uden Ham lever vi ikke, vi overlever kun; fordi Han alene nærer sjælen; Han alene tilgiver os det onde, som vi ikke kan overvinde på egen hånd; Han alene lader os føle os elskede, selv om alle andre skuffer os; Han alene giver os styrke til at elske, og Han alene giver os styrke til at tilgive i vanskeligheder; Han alene giver hjertet den fred, som det søger; Han alene giver det evige liv, når livet her på jorden slutter. Han er livets uundværlige brød
Jeg er livets brød, siger Han. Lad os standse op ved dette smukke billede af Jesus. Han kunne have givet en begrundelse, en demonstration, men - vi ved det godt - Jesus taler i lignelser, og med dette udtryk: "Jeg er livets brød", opsummerer Han hele sit væsen og sin mission. Det vil vi se i sin fylde ved enden af Hans liv, ved den sidste nadver. Jesus ved, at Faderen beder ham ikke kun om at give mad til mennesker, men om at give sig selv, at bryde sig selv, sit eget liv, sit eget kød, sit eget hjerte, for at vi kan få liv. Disse Herrens ord vækker i os igen vores forundring over eukaristiens gave. Ingen i denne verden, hvor meget de end elsker et andet menneske, kan få sig selv til at blive mad for det. Gud gjorde det, og gør det for os. Lad os forny denne forundring. Lad os gøre det, mens vi tilbeder Livets Brød, for tilbedelse fylder livet med forundring.
I evangeliet er folkeskarerne imidlertid ikke forundrede, men forargede, de flår deres tøj i stykker. De tænker: "Vi kender denne Jesus, vi kender hans familie. Hvordan kan han sige: 'Jeg er det brød, der er kommet ned fra himlen'?" (jf. Joh 6, 41-42). Måske bliver vi også forargede. Det kan gøre os tryggere at have en Gud, der bliver i Himlen uden at blande sig i vores liv, mens vi klarer tingene her på jorden. I stedet blev Gud menneske for at træde ind i denne verdens konkrete virkelighed. Gud blev menneske for mig, for dig, for os alle sammen, for at træde ind i vores liv. Og han er interesseret i alle aspekter af vores liv. Vi kan fortælle Ham om vores følelser, om vores arbejde, vores dag, vores hjertesorger, vores angst og mange andre ting. Vi kan fortælle Ham alt, fordi Jesus ønsker denne fortrolighed med os. Hvad er det så, Han ikke ønsker? At blive betragtet som bare et kuvertbrød - Han, der er Brød - at blive overset og sat til side eller kun at blive hentet frem, når vi har brug for Ham.
Jeg er livets brød. Mindst en gang om dagen spiser vi sammen, måske om aftenen med familien, efter en arbejds- eller studiedag. Det ville være dejligt, før vi bryder brødet, at invitere Jesus, Livets Brød, til helt enkelt at bede Ham om at velsigne det, vi har gjort, og det, vi har undladt at gøre. Lad os invitere Ham ind i vores hjem; lad os bede i en "hjemlig" stil. Jesus vil sidde med os ved bordet, og vi vil blive mættet af en større kærlighed.
Måtte Jomfru Maria, i hvem Ordet blev kød, hjælpe os med at vokse dag for dag i venskabet med Jesus, Livets Brød.
Lovprisning af Altrets Sakramente
I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære.
Pavens Angelus søndag 8. august 2021, Peterspladsen.
Oversat efter vatican.va af Charlotte Olden-Jørgensen
Foto: David Eucaristía fra Pexels.
