Da jeg begyndte at fremstille og sælge Alençon-kniplinger ,blev jeg næsten syg af bekymring over det. Nu er jeg meget mere fornuftig, jeg bekymrer mig meget mindre over alting, og finder mig i alle de fortrædeligheder, der sker eller kan tænkes at ske. Jeg husker mig selv på, at Gud tillader det at er sådan, og så tænker jeg ikke mere på det. Alle har problemer; de lykkeligste er ikke nødvendigvis dem, der har færrest prøvelser. Den klogeste og enkleste man kan gøre, er at underkaste sig Guds vilje og forberede sig på forhånd på at bære sit kors så modig som muligt ... Gud giver mig nåden til ikke at være bange. Jeg føler en indre fred ... Gud er en god Far, og Han sender aldrig sine skabninger mere, end de kan bære.
(Fra et brev af Mme Martin i "En families historie" s. 115)
Dit brev gjorde mig så trist! ... Stakkels lille far! ... Nej, Jesu tanker er ikke vores tanker, og Hans veje er ikke vores veje ... Han skænker os en kalk så bitter, at den fylder det mål vores svage natur er i stand til at udholde ... lad os ikke vende os væk fra denne kalk tilberedt af Jesu egen hånd ... Lad os se livet i dets sande lys ... Det er kun et kort øjeblik mellem to evigheder ... Lad os lide i en tilstand af indre fred ... Jeg indrømmer at ordet fred synes mig ret stærk, men den anden dag, da jeg reflekterede over det, fandt jeg hemmeligheden til at lide i fred ... Den, der taler om fred, taler ikke nødvendigvis om glæde ... For at lide i fred, behøver man kun ønske det som Jesus ønsker ... For at være Jesu brud, må man være i Hans lighed, og Jesus udgyder alt sit blod, Han er kronet med torne! ...
(Citeret fra "Min vej er tillid og glæde", brev til Céline, 4. april 1889)
Mit hjerte er fyldt med Guds vilje. På en sådan måde, at når der hældes noget andet til det, kan det ikke nå igennem, men strømmer ved siden af det. Ligesom olie, der ikke kan blandes med vand. I mit indre hjerte forbliver jeg altid i fred, en fred, som intet kan røre.
(Citeret fra "Sidste samtaler" den 14. juli)
Meditation
At ville hvad Jesus vil! Hvor svært er det for os, der har så stærk egenvilje! Hvis hjertet er fyldt med Guds vilje, forbliver ens indre altid i dyb fred. Men hvordan når man derhen? Overgivelse, gang efter gang selvfølgelig, og tillid. Vi ved, at Gud ikke tillader mere end vi kan bære, Han ved hvad der er bedst for os og for andre. Hele vores liv er i hans hånd. Gennem alt, hvad der sker med os, vil Han forme os i sin Søns lighed. Når det bliver for smertefuldt, må vi se på Hans kors, opvække styrke og håb, i bevidstheden om at det ikke sluttede der. Livet er kun et kort øjeblik mellem to evigheder, men vi er inviteret til at dele Jesu eget liv, som altid bestod i at gøre Faderens vilje. Livet kan så blive så enkelt, at vi kan leve sammen med de salige i den evige by med den uangribelige fred, som er Kristus, og hvor intet kan røre os.
Bønsintentioner:
- Uge 31: At vi må lære at takke Gud for alt hvad der sker, for alt hvad Han tillader.
- Uge 32: At vi må leve med blikket rettet mod Himlen, men med fødderne plantede på denne jord.
- Uge 33: At vi må tage vores tilflugt til den velsignede jomfru Maria, som forblev under korset og derefter blev optaget til Himlen.
- Uge 34: At vi må tømme vores hjerter for alle ting, som ikke behager Gud.
- Uge 35: At vi må lægge det i Guds hænder, der hører til fortiden, det der er nu, og også det der endnu skal ske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar