Det åndelige
barneforhold - Åndens frugter: ydmyghed og tillid
Den lille
Thérèse blev født midt i juletiden og det var også i julen, at hun i 1886, 14
år gammel, fik sin sjælsstyrke tilbage, da Jesus fik hende til at forlade
barndommen uden at miste barneforholdets tillid. Det var netop i Jesusbarnets
navn og nærhed, at hun tilbragte sig liv. I Jesu efterfølgelse lærte hun total
tillid til Gud Faderen og Guds Moder Maria. Det billede af Gud, som hun fik i
sit kærlighedsfulde hjem af sine forældre, Zélie og Louis, og sine ældre søstre
gjorde, at hun modigt og tillidsfuldt vidste, at hun kunne være overfor Gud som
et barn er overfor sine forældre. Hun vidste, at de ikke ”tøver med at opfylde
de smås ønsker”. Hun mente ikke, at hun kunne udføre ”lysende gerninger”, men
gik modigt barnets lille vej, ”strø blomster”, ”ikke forsømme et eneste
tilfælde til en lille opofrelse” og gøre det af kærlighed. Hun sørgede ikke
over sin afmagt, men glædede sig over, at give Gud sin tomhed og lidenhed, så
at Han kunne vise sin storhed.
”Jeg forstår ikke, hvordan
jeg kunne lulle mig ind i den livsalige tanke om at indtræde i Karmel, når jeg
stadig opførte mig som et blebarn. Vorherre måtte gøre et lille mirakel for at
jeg kunne vokse i ét nu, og dette mirakel lod han ske den uforglemmelige jul. I
denne strålende nat, der kaster lys over Treenighedens salighed, forvandlede
det lille nyfødte Jesusbarn min sjæls nat til strømme af lys. I denne nat, hvor
han gjorde sig svag og lidende for min kærlighed, gjorde han mig stærk og
modig, han iførte mig sin rustning og efter denne velsignede nat blev jeg ikke
overvundet i nogen kamp, men gik fra sejr til sejr og begyndte så at sige ´at
gennemløbe min bane som en helt!´ Mine tårers kilde tørrede ind og åbnede sig
derefter kun sjældent og med besvær, så de ord kom til at passe som man altid
havde sagt til mig: ´Du græder så meget som barn, at du senere hen ikke vil
have flere tårer at udgyde!´
Det var den 25. december
1886 jeg fik nåde til at træde ud af barndommen, med andre ord nåde til
fuldkommen omvendelse. Vi kom hjem fra midnatsmessen hvor jeg havde haft den
lykke at modtage den stærke og vældige Gud. Ved hjemkosten til Les Buissonets
glædede jeg mig til at gå hen til kaminen efter mine sko. Det var en tradition
vi havde været så glade for som børn, at Céline ville blive ved med at behandle
mig som et lille barn, fordi jeg var familiens yngste ... Men Jesus ville vise
mig, at jeg nu burde frigøre mig fra barndommens dårlige vaner ... Han tillod
at far af lutter træthed efter midnatsmessen ikke orkede at se mine sko i
kaminen og sagde disse ord der skar mig i hjertet: ´Heldigvis at det er sidste
år! ... Céline kendte mit følsomme sind, og da hun så tårerne blinke i mine
øjne, var hun også lige ved at græde selv ... Men Thérèse var ikke længere den
samme. Jesus havde forvandlet hendes hjerte! Jeg tørrede tårerne bort og gik
hurtigt ned ad trappen. Idet jeg betvang min hjertebanken, tog jeg mine sko,
stillede dem foran far og trak glad alle tingene frem ... den lille Thérèse
havde genvundet den sjælsstyrke, som hun havde mistet da hun var fire et halvt
år, og nu skulle hun beholde den for evigt!
´Kom, alle I, som er
uvidende!´(Ordsprogenes bog 9,4) Så kom jeg, for jeg anede, at jeg havde
fundet, det jeg søgte, men jeg ville også vide, min Gud, hvad du ville gøre for
de helt, små som fulgte din kalden ... og se her, hvad jeg fandt: ´Som en moder
trøster sit barn, skal jeg trøste jer: jeg skal bære jer på armen og gynge jer
på mit knæ!´ (jf. Es 66,11-13). Åh, aldrig har inderligere eller skønnere ord
fanget min sjæl: elevatoren som skal bære mig op til himlen er dine arme,
Jesus! Jeg behøver ikke at bliver større, tværtimod må jeg til stadighed
forblive lille, ja, blive endnu mindre.
Jeg er for lille til at
være forfængelig, jeg er også for lille til at sætte smukke sætninger sammen
for at få jer til at tro, at jeg er meget ydmyg. Jeg vil hellere i al enkelhed
erkende, at den Almægtige har gjort store ting med sin guddommelige Moders
barn, og størst er at Han har vist barnet hvor lille og uformående det er.
Bønsintentioner
- Uge 1: Om
at alle får en julenåde til at gå ud af sig selv og give sig med Jesu egen
styrke.
- Uge 2: At
alle børn må få lov til at blive født og vokse op i gode og kærlighedsfulde
hjem, hvor man lærer at vandre med Jesus og i Hans efterfølgelse.
- Uge 3: At
vi alle vokser i tillid, mod og barneforholdets ydmyge holdning, foran Gud og i
alle livets forhold.
- Uge 4: At
vi ligesom Den lille Thérèse i vor afmagt ikke forsømmer ”et eneste tilfælde
til et lille offer” og gør det af kærlighed.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar