4 Kære Læsere
5 Den hellige Thérèse af Lisieux om Maria
7 Den hellige Frans af Paola
13 Blomst - vintergæk
15 Barmhjertighedens søndag
16 Billede - Barmhjertighedens søndag
18 Barka - Johannes Paul II's yndlingssalme
20 Sankt Valborgs olie
22 Marias efterfølgelse Marias smerter og trøst
24 Regina Cæli
26 Den Nordiske Valfart til Lourdes
27 Budskaber fra Medjugorje
28 At vinde sin næste for Gud
29 Pavens anliggender
30 Kalenderen
30 Messe for læserne
30 Årets valfarter
31 Bøn: Regina Caeli
Dette er en smagsprøve på Ave Maria. Bladet udkommer 4 gange om året.
onsdag den 1. marts 2017
Regina Caeli
Johannes Paul II
Kære brødre og søstre. "Regina Caeli laetare, Halleluja"! Denne smukke og gamle antifon, vi reciterer om lidt, er spækket med "Halleluja" med jubel. Den beskriver Guds Moders glæde ved hendes guddommelige Søns opstandelse, og med hende og i hende, glæden i Kirken og hos os alle. Evangelierne fortæller os ikke om den Opstandne viste sig for sin mor. Over denne ubeskrivelige glæde hviler der et slør af mystisk stilhed. Det er imidlertid sikkert, at hun, den første blandt de frelste, på en særlig måde har oplevet opstandelsen ligesom hun var tæt på Sønnens kors (Joh 19, 25). Denne oplevelse har været en særlig glæde for hende, enestående blandt alle dem, der er frelst ved Kristi blod.
Maria er vores vejleder i Herrens mysterier, og ligesom vi i hende og med hende forstår betydningen af korset, så er det i hende og med hende at vi kommer til at forstå betydningen af Opstandelsen, til at smage den glæde, som udspringer af denne oplevelse.
Maria er den blandt alle skabninger der fra begyndelsen troede på alt Guds Ord, inkarneret i hende, har gjort for at frelse verden. I en stadig stigende jubel bygget på tro er hendes glæde gået fra Magnificats håb til den rene glæde i Regina Caeli, der uden skygge af undergang jubler over Sønnens sejr over synd og død.
Maria er, som det andet vatikanerkoncil siger (Lumen gentium 61) den, der har samarbejdet "i en hel unik grad på frelsesværket, med lydighed, tro, håb og brændende kærlighed på at genoprette sjælenes overnaturlige liv" ( Lumen gentium, 61). Og nu "drager hun omsorg for sin Søns brødre der stadig er på pilgrimsrejse på jorden omgivet af farer og vanskeligheder, indtil de er ført ind i deres velsignede fædreland" (LG, 62).
Marias vej er også vores. Hendes glæde er også vores. Og eftersom hun - også i sin glæde over Sønnens opstandelse - er kilden til vores glæde, "causa nostrae laetitiae", så lad os stræbe efter at være Marias glæde. Lad os stræbe efter at lade Kristus Forløseren forme det overnaturlige liv i os, til den evige glæde i det velsignede fædreland. Sammen med hende, Himlens Dronning.
Kære brødre og søstre. "Regina Caeli laetare, Halleluja"! Denne smukke og gamle antifon, vi reciterer om lidt, er spækket med "Halleluja" med jubel. Den beskriver Guds Moders glæde ved hendes guddommelige Søns opstandelse, og med hende og i hende, glæden i Kirken og hos os alle. Evangelierne fortæller os ikke om den Opstandne viste sig for sin mor. Over denne ubeskrivelige glæde hviler der et slør af mystisk stilhed. Det er imidlertid sikkert, at hun, den første blandt de frelste, på en særlig måde har oplevet opstandelsen ligesom hun var tæt på Sønnens kors (Joh 19, 25). Denne oplevelse har været en særlig glæde for hende, enestående blandt alle dem, der er frelst ved Kristi blod.
Maria er vores vejleder i Herrens mysterier, og ligesom vi i hende og med hende forstår betydningen af korset, så er det i hende og med hende at vi kommer til at forstå betydningen af Opstandelsen, til at smage den glæde, som udspringer af denne oplevelse.
Maria er den blandt alle skabninger der fra begyndelsen troede på alt Guds Ord, inkarneret i hende, har gjort for at frelse verden. I en stadig stigende jubel bygget på tro er hendes glæde gået fra Magnificats håb til den rene glæde i Regina Caeli, der uden skygge af undergang jubler over Sønnens sejr over synd og død.
Maria er, som det andet vatikanerkoncil siger (Lumen gentium 61) den, der har samarbejdet "i en hel unik grad på frelsesværket, med lydighed, tro, håb og brændende kærlighed på at genoprette sjælenes overnaturlige liv" ( Lumen gentium, 61). Og nu "drager hun omsorg for sin Søns brødre der stadig er på pilgrimsrejse på jorden omgivet af farer og vanskeligheder, indtil de er ført ind i deres velsignede fædreland" (LG, 62).
Marias vej er også vores. Hendes glæde er også vores. Og eftersom hun - også i sin glæde over Sønnens opstandelse - er kilden til vores glæde, "causa nostrae laetitiae", så lad os stræbe efter at være Marias glæde. Lad os stræbe efter at lade Kristus Forløseren forme det overnaturlige liv i os, til den evige glæde i det velsignede fædreland. Sammen med hende, Himlens Dronning.
Regina Caeli er den bøn, der bedes i stedet for Angelus-bønnen
i påsketiden, fra påskedag til og med pinsedag.
Regina Caeli
Himlens dronning, fryd dig! Halleluja.
For han, hvem du blev fundet værdig til at bære, halleluja.
Han er opstanden, som han har sagt, halleluja.
Bed for os til Gud, halleluja.
Glæd dig og fryd dig, Jomfru Maria! Halleluja.
Thi Herren er sandelig opstanden! Halleluja.
Himlens dronning, fryd dig! Halleluja.
For han, hvem du blev fundet værdig til at bære, halleluja.
Han er opstanden, som han har sagt, halleluja.
Bed for os til Gud, halleluja.
Glæd dig og fryd dig, Jomfru Maria! Halleluja.
Thi Herren er sandelig opstanden! Halleluja.
Lad os bede.
Gud, du som ved din Søns, vor Herres Jesu Kristi Opstandelse, nådigt har frydet verden.
Forund os ved hans moder, Jomfru Maria, at opnå det evige livs glæder.
Ved Kristus, vor Herre.
Amen.
Fra www.vatican. va Søndag 10. april 1983
Oversat og bearbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen
Bønnen Regina Caeli er fra Katolsk Bønnebog.
"Barka" S. Johannes Paul IIs yndlingssamle
Barka (Båden) blev skrevet i 1974 af Salesianerpræsten Stanisław Szmidt.
Han blev inspireret af en spansk sang med titlen Pescador de hombres (Menneskefisker), af Cesáreo Gabarain, der også har komponeret musikken.
Barka var den hellige pave Johannes Paul II's yndlingssang. Han sang den i Gniezno under sin første pilgrimsrejse til Polen i 1979.
Sangens forfatter, p. Stanisław Szmidt, mødtes med paven ved en generalaudiens i Rom i 1980.
Ved pavens pilgrimsrejse til Polen i august 2002 sang folk i Błonia parken Barka efter angelusbønnen, og Johannes Paul II sagde: "Jeg vil afslutningsvis sige, at denne sang fulgte med mig fra hjemlandet for 20 år siden. Jeg lyttede til den undervejs til Rom, og jeg hørte den for mit indre øre, da jeg modtog konklavets valg til pave. Sangen har ikke forladt mig siden, den er hjemlandets åndedræt, og den ledsager Kirken på alle dens veje. Og jeg har hørt den mange gange her i Błonia, ved Kosciuskos høj."
Siden da blev Barka sunget gentagne gange ved pavens møder med polakkerne.
Barka
Jesus stod engang der på stranden,
søgte mennesker til at følge med Ham,
og fiske hjerter med ordets sandhed.
|: O Herre, det er mig du betragter,
dine læber kalder stadigt mit navn.
Jeg forlader straks min båd her på stranden,
for fra nu af vil jeg fiske for dig. :|
Her står jeg, fattig og ringe.
Mine skatte er villige hænder,
mit rene hjerte, dig vil de tjene.
O, Herre ...
Tag mine hænder og brug dem,
hjertets iver, min brændende ungdom.
Tag svedens dråber og ensomheden.
O, Herre ...
Nu i dag sejler vi sammen
fisker hjerter i menneskehavet.
Se, nettets masker er skabt af ordet.
O, Herre ...
Efter Johanes Paul IIs død skrev biskop Józef Zawitkowski dette vers til Barka.
Gud, nu er sejlturen aflyst,
vores Styrmand har du taget til dig.
Vi manger styrke, håbet er slukket.
O Kristus, selvom stormene raser,
red du båden, uden dig går vi under.
Frygt blot ikke, læg nu ud på det dybe!
Fuld kraft fremad, dagen gryer påny.
Han blev inspireret af en spansk sang med titlen Pescador de hombres (Menneskefisker), af Cesáreo Gabarain, der også har komponeret musikken.
Barka var den hellige pave Johannes Paul II's yndlingssang. Han sang den i Gniezno under sin første pilgrimsrejse til Polen i 1979.
Sangens forfatter, p. Stanisław Szmidt, mødtes med paven ved en generalaudiens i Rom i 1980.
Ved pavens pilgrimsrejse til Polen i august 2002 sang folk i Błonia parken Barka efter angelusbønnen, og Johannes Paul II sagde: "Jeg vil afslutningsvis sige, at denne sang fulgte med mig fra hjemlandet for 20 år siden. Jeg lyttede til den undervejs til Rom, og jeg hørte den for mit indre øre, da jeg modtog konklavets valg til pave. Sangen har ikke forladt mig siden, den er hjemlandets åndedræt, og den ledsager Kirken på alle dens veje. Og jeg har hørt den mange gange her i Błonia, ved Kosciuskos høj."
Siden da blev Barka sunget gentagne gange ved pavens møder med polakkerne.
Barka
Jesus stod engang der på stranden,
søgte mennesker til at følge med Ham,
og fiske hjerter med ordets sandhed. |: O Herre, det er mig du betragter,
dine læber kalder stadigt mit navn.
Jeg forlader straks min båd her på stranden,
for fra nu af vil jeg fiske for dig. :|
Her står jeg, fattig og ringe.
Mine skatte er villige hænder,
mit rene hjerte, dig vil de tjene.
O, Herre ...
Tag mine hænder og brug dem,
hjertets iver, min brændende ungdom.
Tag svedens dråber og ensomheden.
O, Herre ...
Nu i dag sejler vi sammen
fisker hjerter i menneskehavet.
Se, nettets masker er skabt af ordet.
O, Herre ...
Efter Johanes Paul IIs død skrev biskop Józef Zawitkowski dette vers til Barka.
Gud, nu er sejlturen aflyst,
vores Styrmand har du taget til dig.
Vi manger styrke, håbet er slukket.
O Kristus, selvom stormene raser,
red du båden, uden dig går vi under.
Frygt blot ikke, læg nu ud på det dybe!
Fuld kraft fremad, dagen gryer påny.
Oversættelse og bearbejdelse af "Barka":
Søstrene fra Sankt Josefs Karmel og Charlotte Olden-Jørgensen.
Søstrene fra Sankt Josefs Karmel og Charlotte Olden-Jørgensen.
Abonner på:
Opslag (Atom)