Afslutningen lyder:
Helligholdelse af søndagen er en uomgængelig del af vor katolske identitet. Derfor må alle gøre alt, hvad der er muligt, for at denne dags sakrale karakter kan komme til udtryk; eksempelvis ved at man afholder sig fra unødvendigt arbejde, men først og fremmest ved at man søger Gud i Eukaristien; og lader dette sig ikke gøre, må man på andre måder vende sig til Gud. Som katolikker har vi brug for søndagen for at kunne nære vor tro og derved aflægge vidnesbyrd. Med vort forsvar for søndagen som hvile- og festdag styrker vi ikke kun det indre kirkelige liv. Holder vi søndagen hellig, viser vi vore medmennesker, hvorledes den tiltrængte fritid meningsfyldt kan udformes og udnyttes som en tid med fysisk og åndelig hvile.
Troen på den opstandne Herre er grundpillen i vort kristne liv. Søndagen og dens eukaristifejring uddyber denne tro og bringer den til udfoldelse indenfor rammerne af det liturgiske fællesskab - dér hvor vi i særlig grad bør føle os som Kirke. Derfor opfordrer vi alle vore troende til igen at fejre søndagen som en nådens og en frelsens tid (jf. 2 Kor 6,2) og til at forstå dens helligholdelse som en bekræftelse af troen og som anledning til en forstærket indsats for udbredelsen af det glade budskab i verden.
Tallinn på festen for den hellige Matthæus, 21. september 2009
Oversat fra tysk af Hans Thulstrup
Ingen kommentarer:
Send en kommentar