torsdag den 1. juni 2017

Sankt Maria af den Korsfæstede Jesus

også kendt som Mariam Baouardy 

eller Guds lille araber

Festdag den 25. august
Sankt Maria af den Korsfæstede Jesus blev født som Mariam Baouardy 5 januar 1846. Hun var det 13. af 14 børn, men alle hendes ældre søskende var døde.Forældrene var Giries (George) Baouardy og Mariam Chahine fra Abellin, en lille landsby mellem Nazareth og Karmelbjerget.

 Forældrene, Giries (George) Baouardy og Mariam Chahine var fromme kristne, og de besluttede at tage til Betlehem for at bede Jomfru Maria om et levedygtigt barn. Da alle de foregående børn havde været drenge, bad de om en pige og lovede, at hun ville blive opkaldt efter Maria – og de blev bønhørt. Senere blev der født en lille dreng, Paul. Kort tid efter hans fødsel døde begger forældrene af sygdom.

De to søskende blev adskilt, og sås aldrig mere. Paul blev adopteret af en tante, mens Maria kom med sin onkel, som senere flyttede til Ægypten. Da hun var 13, ønskede han at gifte hende bort, men hun nægtede og lovede at give sig selv helt til Herren.

Hun løb bort og begyndte et fantastisk og begivenhedsrigt omvandrende liv. I løbet af sit liv boede hun i Alexandria, Beirut og Marseille, hvor hun arbejdede som tjenestepige for kristne familier.

Efter at have været gået i kloster hos sankt josef-søstrene, indtrådte hun som 21-årig i Karmel i Pau (Sydfrankrig) og tog navnet søster Maria af den Korsfæstede Jesus. Hun deltog i grundlæggelsen af Karmel i Mangalore i Indien, og i Betlehem, hvor hun døde i en alder af 32 år (1878).

Karmeliterinden der var af libanesisk og palæstinensisk oprindelse, blev kanoniseret 17 maj 2015.

En længere beretning om Sankt Maria af 
den Korsfæstede Jesus' liv og eftermæle 
kan læses i Ave Maria nummer 2, 2017 

Dette er nogle smukke billeder og beretninger fra hendes helgenskrin på besøg i Libanon.
 

Bøn af Skt. Maria af den korsfæstede Jesus

O Jesus, min Kærlighed, jeg kan ikke leve uden dig"
Min Elskede, hvor er du?

Hvem har set min Elskede?
Jeg har søgt Ham, men jeg har ikke fundet Ham ...
Min Elskede, jeg går, jeg løber, jeg græder, jeg har ikke fundet min Elskede ...
O Jesus, min Kærlighed, jeg kan ikke leve uden dig.

Hvor er du, min Elskede?
Hvem har set min Jesus?
Hvem har fundet min Elskede?

Du ved, min Kærlighed, at hele verden er intet uden dig. Alt vandet i havet er ikke nok til at læske mit hjerte ...
Nok, nok, min Jesus, jeg dør af sorg og ekstase ...
Hvem trøstede mit hjerte? Dig, min Elskede.
Hvem har læsket det? Dig, min Kærlighed!
Mit hjerte sukker i længsel efter den Elskede. Jeg spørger himlen og alt hvad der er skabt på jorden, hvor min Elskede er. Alle svarede de mig:

"I et retfærdigt hjerte og en ydmyg ånd!"

Åh! Hans almægtige tanke! Hans barmhjertige øjne! Amen. "


Sr. Férial fra det hellige land fulgte med helgenskrinet på rejsen i Libanon.

Billederne er taget i flere klostre i Libanon: Karmeliterklosteret i Hazmieh, karmeliterindeklosteret i Harissa, og Skt. Nimatullah Kassab Al-Hardinis kloster i Hardine.





   

Et afsnit af turen

På rejsens tredje dag kom Skt. Maria af den korsfæstede Jesus' relikvier til munkeklosteret i Kobeyate, hvor de blev modtaget af en stor skare munke og lægfolk med stearinlys og roser. Under messen tilskyndede karmelitfader Michel Abboud de troende til at følge eksemplet fra den hellige søster, der "frygtløs viste sin tro og sin tillid til Jesus Kristus og til Kirkens dogmer." Besøget blev afsluttet med en vigilie med de unge i sognet. Den næste dag, fortsatte skrinet sin rejse til det maronitiske nonnekloster "Vor Frue af Gaverne" og derfra til Skt. Josefs kloster i Bécharré til en aften med bøn, der samlede alle egnens troende. Onsdag morgen blev relikvierne transporteret til klostret Skt. Maron i Annaya hvor de troende deltog i liturgien sammen med mere end 75 mennesker fra det Hellige Land. Om eftermiddagen gik turen over St. Elias 'Kloster i Antelias, før den sidste etape i karmeliterkloster i Kfarmasshoun Jbeil.
Det smukke skrin, der rummer Skt. Maria af den Krsfæstede Jesus' relikvier.

 
Sr. Férial sammen med munken Nohra Sfeir, ocd.
Det er ham, der har taget disse smukke billeder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar