En legende knytter sig til helligdommen. Vi bringer den som et kuriosum.
Ifølge denne legende blev helligdommen oprindelig bygget af den hellige apostel Jakob den ældre efter Jomfru Marias ønske.
Det skete på denne måde:
Efter Kristi korsfæstelse, opstandelse og himmelfart begyndte apostlene at sprede Hans budskab, først i Palæstina og så i resten af verden. Jakob den ældre rejste helt til Spanien med nogle disciple for at forkynde evangeliet der. Han havde dog ikke megen fremgang og blev derfor modløs og tvivlede på om det var det rigtige han gjorde. Dette skete i år 40 og Jomfru Maria levede stadig i Jerusalem.
Jomfru Maria viste sig i en vision for Jakob og disciplene for at styrke dem i deres opgave. I visionen stod Jomfru Maria på toppen af en søjle, der blev båret af engle. Visionen var underskøn og blev ledsaget af himmelsk musik og et strålende lys. Efter nogle opmuntrende ord til Jakob og hans disciple, bad Jomfru Maria om at der blev bygget et kapel. Før hun forlod dem gav hun dem den jaspissøjle, hun stod på. Den søjle er efter sigende den samme, som i dag æres på stedet.
Styrket af visionen og det håndgribelige bevis, drog Jakob og hans disciple rundt i hele Spanien og forkyndte Jesu budskab. Jakob er nu Spaniens værnehelgen.
Et år efter visionen fik Jakob bygget et kapel til Marias ære på stedet for åbenbaringen. På søjlen placeredes en statue af Jomfru Maria. Dette var den første kirke, som blev viet til Jomfru Maria.
Såvidt legenden
På toppen af søjlen er der anbragt en statue af Jomfru Maria. Statuen er af træ, den er 39 cm. høj og viser Jomfru Maria og Jesusbarnet, som sidder ved hendes venstre side. Han holder en lille fugl i den ene hånd. Med højre hånd holder hun en kappe, som er viklet omkring dem. Senere er der sat krone på såvel Maria som Jesus. Statuen bliver klædt på ved særlige lejligheder, og den har nationaldragter fra samtlige latinamerikanske lande. Det berettes, at der udgår en rosenduft fra søjlen. Nogle mener, at det skyldes rengøringsmidler. Andre påpeger, at rosenduften har været der før disse rengøringsmidler blev taget i brug.
Kapellet, som Jakob byggede til søjlen, blev ødelagt og genopbygget mange gange under forskellige erobreres hærgen: romerne, goterne, maurerne, muslimerne og vandalerne. Men statuen og søjlen overlevede dem alle.
I 1400-tallet medvirkede kong Ferdinand den Katolske af Aragón og dronning Isabella af Castilien til at man begyndte at ære statuen og søjlen igen. Den 12. oktober blev fastsat som særlig festdag. Det er sammen dag som Colombus opdagede Sydamerika.
1640 skete der et mirakel, som gjorde helligdommen meget kendt. En 17-årig dreng, Miguel Pellicer, førte en vogn med to muldyr foran. Han red på det ene muldyr. Med ét faldt han af dyret og havnede under hjulet på vognen. Højre ben brækkede og skinnebenet blev knust. Det blev besluttet at amputere benet. Før operationen bad drengen om at komme til messe i kirken Vor Frue af Søjlen. Efter operationen kom han tilbage for at takke for at han stadig var i live. Eftersom han ikke længere kunne arbejde, sluttede han sig til de andre tiggere, som bad om almisser udenfor kirken. Foran kapellet med Vor Frue af Søjlen brændte der mange olielamper. Hver gang olien skulle skiftes smurte han resten af sit ben med olien. Dette gjorde han selvom lægen havde advaret ham mod at gøre det, fordi olien forsinkede ardannelsen på benstumpen. Senere vendte han hjem med træben og krykke. Han begyndte at gå rundt i landsbyerne for at tigge. 2 2 år senere, i slutningen af marts 1640 besøgte han sine forældre i Zaragoza. Hans forældre gik lidt senere i seng og så at der stak to fødder ud under tæppet. De vækkede ham og så at han havde fået resten af sit ben tilbage. Nu havde han igen to raske ben. Det viste sig, at det var hans eget ben, der var kommet tilbage, fordi der var nogle ar efter hundebid på læggen, som også havde været der før ulykken. En undersøgelseskommission blev udpeget, læger, naboer og præster blev afhørt, og i april 1641 erklærede ærkebiskoppen at der var tale om et mirakel.
Rygtet om dette mirakel spredte sig over hele Spanien og man blev nødsaget til at bygge en basilika på grund af de mange pilgrimme. Disse har igennem årene kysset søjlen så mange gange, at der er slidt en fure i den på det eneste sted hvor søjlen altid er tilgængelig. Søjlen er nemlig normalt dækket af bronze og sølv besat med ædelstene undtagen den 2., 12. og 20, i hver måned.
Flere helgener har besøgt stedet, bl.a. Teresa af Avila, Johannes af Korset og Ignatius af Loyola. I 1980'erne kom Johannes Paul II på besøg og bad rosenkransen ved Vor Frue af Søjlen. Rosenkransbønnen blev transmitteret over radioen ud i verden.
Naturligvis er det ikke legenden, som har gjort stedet til et valfartssted. Det er den bøn og det fællesskab i troen, som lever og har levet i århundreder på dette sted.
Oversat og redigeret af Anne Balleby
Kilder: Hjemmesiden for den Katolske Kirke i Norge og
Miraculous Images of Our Lady af Joan Carroll Cruz
