3 Abonnementsbetaling
4 Kære Læsere
4 Nu slutter jubelåret
6 Vor Frue af Gudbrandsdalen
9 Den hellige Ambrosius af Milano
14 Frans af Assisis 800 års dødsdag
16 Jessetræet - Jesu stamtræ
18 John Henry Newman som kirkelærer
og uddannelse til håb
20 Den hellige Agnes af Rom
23 Om de gerninger, der udspringer
af kærlighed
24 1200-året for Sankt Ansgars udsendelse til Danmark
25 Karmeliterindernes samtaler - en opera
26 Vigilien til vor Frue af Pompeii
28 Mødet med Gospa er et møde med paradis
29 Budskaber fra Medjugorje
30 Pavens anliggender
31 Hymne til Jomfru Maria
Forsidebilledet viser Vor Frue af Gudbrandsdalen siddende i Gudbrandsdalens festdragt på en udskåret trone af træ med akantusmønstre.
Det illustrerer en eventyrlig historie fra Norge. Men hvis I vil læse den historie, som virkelig er fantastisk, må I købe bladet.
mandag den 1. december 2025
800-året for Frans af Assisis død
![]() |
| Den hellige Chiaras afsked med den døde Frans i Porziuncula, nedenfor Assisi. |
I 1939 udråbte Pius XII Frans af Assisi til Italiens skytshelgen. Hans arv fortsætter med at forene Italien på tværs af religiøse og politiske skel.
I Assisi og i resten af Italien har man allerede længe været i gang med at forberede fejringen af jubilæet, der helt sikkert vil bringe mange pilgrimme og turister til landet.
En af de mest betydningsfulde ting vil være udstillingen af Frans' jordiske rester fra den 22. februar til den 22. marts 2026
Den hellige Frans' grav
Historien om Frans' grav er i sig selv en fortælling om tro og hengivenhed. Efter hans død blev hans legeme indemuret under hovedalteret i basilikaen for at forhindre eventuelle tyverier. Det forblev skjult i århundreder, indtil det efter en lang og vanskelig eftersøgning endelig blev fundet natten mellem den 12. og 13. december 1818. Den første officielle undersøgelse fandt sted i 1819 og bekræftede identiteten af den hellige Frans' jordiske rester.
Siden da har andre undersøgelser gjort det muligt at studere og bevare den hellige Frans' lig. Undersøgelsen i 1978, som forberedelse til 750.årsdagen for hans død, og den seneste i 2015 har givet ny videnskabelig viden, men frem for alt har de fornyet visheden om, at dette legeme, fortæret af sygdom og med Kristi sårmærker, er et stærkt tegn på den kærlighed, der drev ham. I dag betyder det at se disse jordiske rester at opleve evangeliet, der er levet fuldt ud.
Hans legeme, der ellers siden hans død har været skjult under hovedalteret i San Francesco-basilikaen, vil være tilgængeligt for pilgrimme ved pavealteret i underkirken i San Fransesco.
Det at lade os se Frans' jordiske rester, har rod i evangeliet om frøet, der dør for at bære frugt i kærlighed og broderskab, og det opfordrer os til at reflektere over helgenens liv, der har båret frugt i 800 år og stadig fortsætter med at inspirere menneskeheden på vejen mod fred, broderskab, tjeneste for de marginaliserede, glæde og omsorg for skabelsen.
Hvordan man kan deltage i dette nådefulde møde?
Der forventes en overvældende tilstrømning af pilgrimme til Assisi, med tusinder af mennesker fra hele verden. For at sikre alle en fredfyldt og meningsfuld oplevelse er der oprettet et gratis og obligatorisk online reservationssystem på jubilæumswebstedet: www.sanfrancescovive.org, der er tilgængeligt på både italiensk og engelsk.
Oversat og forkortet udgave af artiklen fra bladet af Charlotte Olden-Jørgensen efter:
www.sanfrancescovive.org,, vatican.va, vaticannews.va,
da.wikipedia.org/wiki/Frans_af_Assisi,
thecatholicherald.com/article/italy-restores-feast-of-st-francis-of-assisi-as-a-national-holiday
www.sanfrancescovive.org,, vatican.va, vaticannews.va,
da.wikipedia.org/wiki/Frans_af_Assisi,
thecatholicherald.com/article/italy-restores-feast-of-st-francis-of-assisi-as-a-national-holiday
Abonner på:
Kommentarer (Atom)

