mandag den 1. december 2025

2025 - Nummer 4

  3    Abonnementsbetaling
  4    Kære Læsere
  4    Nu slutter jubelåret
  6    Vor Frue af Gudbrandsdalen
  9    Den hellige Ambrosius af Milano
14    Frans af Assisis 800 års dødsdag
16    Jessetræet - Jesu stamtræ
18    John Henry Newman som kirkelærer
            og uddannelse til håb
20    Den hellige Agnes af Rom
23    Om de gerninger, der udspringer
            af kærlighed
24    1200-året for Sankt Ansgars udsendelse til Danmark
25    Karmeliterindernes samtaler - en opera
26    Vigilien til vor Frue af Pompeii
28    Mødet med Gospa er et møde med paradis
29    Budskaber fra Medjugorje
30    Pavens anliggender
31   Hymne til Jomfru Maria

Forsidebilledet viser Vor Frue af Gudbrandsdalen siddende i Gudbrandsdalens festdragt på en udskåret trone af træ med akantusmønstre.
     Det illustrerer en eventyrlig historie fra Norge. Men hvis I vil læse den historie, som virkelig er fantastisk, må I købe bladet.

800-året for Frans af Assisis død

Den hellige Chiaras afsked med den døde Frans
i Porziuncula, nedenfor Assisi.
Næste år er det 800 år siden, den hellige Frans døde i Porziuncola ved Santa Maria degli Angeli nær Assisi. I den anledning sker der flere ting. I oktober besluttede det italienske senat at genindføre den hellige Frans af Assisis dag, den 4. oktober, som officiel helligdag i Italien. Den bliver genindført med virkning fra 2026, 800-året for hans død. Helligdagen blev afskaffet i 1977, sammen med en hel del andre helligdage, som et led i sekulariserings- og produktivitetsbestræbelserne under den økonomiske krise.
     I 1939 udråbte Pius XII Frans af Assisi til Italiens skytshelgen. Hans arv fortsætter med at forene Italien på tværs af religiøse og politiske skel.
     I Assisi og i resten af Italien har man allerede længe været i gang med at forberede fejringen af jubilæet, der helt sikkert vil bringe mange pilgrimme og turister til landet.
     En af de mest betydningsfulde ting vil være udstillingen af Frans' jordiske rester fra den 22. februar til den 22. marts 2026

Den hellige Frans' grav
Historien om Frans' grav er i sig selv en fortælling om tro og hengivenhed. Efter hans død blev hans legeme indemuret under hovedalteret i basilikaen for at forhindre eventuelle tyverier. Det forblev skjult i århundreder, indtil det efter en lang og vanskelig eftersøgning endelig blev fundet natten mellem den 12. og 13. december 1818. Den første officielle undersøgelse fandt sted i 1819 og bekræftede identiteten af den hellige Frans' jordiske rester.
     Siden da har andre undersøgelser gjort det muligt at studere og bevare den hellige Frans' lig. Undersøgelsen i 1978, som forberedelse til 750.årsdagen for hans død, og den seneste i 2015 har givet ny videnskabelig viden, men frem for alt har de fornyet visheden om, at dette legeme, fortæret af sygdom og med Kristi sårmærker, er et stærkt tegn på den kærlighed, der drev ham. I dag betyder det at se disse jordiske rester at opleve evangeliet, der er levet fuldt ud.

     Hans legeme, der ellers siden hans død har været skjult under hovedalteret i San Francesco-basilikaen, vil være tilgængeligt for pilgrimme ved pavealteret i underkirken i San Fransesco.
     Det at lade os se Frans' jordiske rester, har rod i evangeliet om frøet, der dør for at bære frugt i kærlighed og broderskab, og det opfordrer os til at reflektere over helgenens liv, der har båret frugt i 800 år og stadig fortsætter med at inspirere menneskeheden på vejen mod fred, broderskab, tjeneste for de marginaliserede, glæde og omsorg for skabelsen.


Hvordan man kan deltage i dette nådefulde møde?
Der forventes en overvældende tilstrømning af pilgrimme til Assisi, med tusinder af mennesker fra hele verden. For at sikre alle en fredfyldt og meningsfuld oplevelse er der oprettet et gratis og obligatorisk online reservationssystem på jubilæumswebstedet: www.sanfrancescovive.org, der er tilgængeligt på både italiensk og engelsk.

Oversat og forkortet udgave af artiklen fra bladet af Charlotte Olden-Jørgensen efter:
www.sanfrancescovive.org,, vatican.va, vaticannews.va,
da.wikipedia.org/wiki/Frans_af_Assisi,
thecatholicherald.com/article/italy-restores-feast-of-st-francis-of-assisi-as-a-national-holiday

Vigilien til Vor Frue af Pompeii

Den 6. oktober, på vigilien til Vor Frue af rosenkransen, fejrede Leo XIV vigilien i kapellet "Vor Frue af rosenkransen fra Pompeii". Dette kapel ligger i Santa Maria del Rosario lige ved siden af Domus Australia - det australske hus - der blandt andet er et hus for australske pilgrimme i Rom.
     I kapellet hænger der en nyrenoveret kopi af Vor Frue af Pompeii, skænket til huset af den salige Bartolo Longo.
      Til vesperen kom der naturligvis mange pilgrimme fra Australien og også mange lokale.


Jeg er glad for at være sammen med jer til fejringen vesperen til Vor Frue af Rosenkransen i Pompeji. Denne tilbedelse af Vor Hellige Moder har en særlig plads i mit hjerte, og jeg er derfor også glad for at dele denne begivenhed med jer, der er til stede ved denne højtidelige velsignelse af det restaurerede billede af Vor Frue af Pompeji.
     Det er mit håb, at dette billede, som for mange årtier siden blev skænket til dette kapel af den snart hellige Bartolo Longo, vil inspirere til en endnu større hengivenhed over for hende blandt husets beboere, dem, der besøger stedet som pilgrimme og blandt de lokale.

Håb
Det er en lykkelig tilfældighed, at vi er samlet i dette jubilæumsår, som fokuserer på den teologiske dyd håb.
     På en særlig måde legemliggjorde Maria håbet gennem sin tillid til Guds løfter. Dette håb gav hende styrke og mod til at bruge sit liv i evangeliets tjeneste og overgive sig helt til Guds vilje.
     Det er ofte blevet sagt, at Jesu menneskevordelse fandt sted i Marias hjerte, før den fandt sted i hendes skød. Dette understreger hendes daglige trofasthed over for Gud.
     Selvfølgelig vidste Maria ikke præcist, hvordan eller hvornår Gud ville frelse sit folk, men hun levede i tillid til Guds vilje og stolede på, at han ville frelse sit folk på sin egen måde.
     Gud kommer altid for at frelse og befri os. Israelitterne blev født under loven, men stadig med den skrøbelighed, svaghed og begærlighed, der kendetegner vores faldne tilstand.
     Guds plan blev fuldendt i Herrens Jesus. Han kom dog ikke blot for at frelse os fra syndens slaveri, men også for at befri vore hjerter, så vi kunne sige »ja« til ham, ligesom vor hellige Moder gjorde.

Guds plan med os
Nu er vi gennem dåbens gave født under nådens lov som Guds børn. Med ordene fra lovsangen af Guds frelsesplan fra Efeserbrevet har Gud, vor Fader "før verden blev grundlagt, ... udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn"
     Hans gode vilje er at føre os til det evige liv. Som den hellige Augustin siger: "Gud skabte os uden os, men han vil ikke frelse os uden os." Derfor er vi kaldet til at samarbejde med ham ved at leve et liv i nåde som hans sønner og døtre og yde vort bidrag til frelsesplanen. Dette gælder, selvom vi ikke ved, hvad fremtiden bringer. Ikke desto mindre kan vi, ligesom Maria, altid være tillidsfulde og taknemmelige for hans frelsesværk.

Afslutning
Kære venner, om et øjeblik vil vi synge Magnificat. Lad os i den forbindelse reflektere over, hvordan Maria, den sande datter af Zion, glædede sig over Gud, sin Frelser, fordi hun så den nåde, der var skænket hende, og hvordan Gud altid har været trofast over for Abraham og hans efterkommere.
     Hver gang I ærer Vor Frue af Pompeii i Domus Australia, er det min bøn, at I også må blive styrket af Helligånden i jeres egen tjeneste for Herren og hans Kirke, og at I må bære megen frugt, frugt, der vil vare ved.

Vi har skrevet om Vor Frue af Pompeii i Ave Maria nummer 4 fra 2008, og i nummer 1 fra 2020. Vi skrev om den salige Bartolo Longo i Ave Maria nummer 3 fra 2015, hvor vi også bragte et smukt billede af Vor Frue af Pomeii.

Oversat og redigeret efter vatican.va og vaticannews.va af Charlotte Olden-Jørgensen