Vigilien til Vor Frue af Pompeii

Den 6. oktober, på vigilien til Vor Frue af rosenkransen, fejrede Leo XIV vigilien i kapellet "Vor Frue af rosenkransen fra Pompeii". Dette kapel ligger i Santa Maria del Rosario lige ved siden af Domus Australia - det australske hus - der blandt andet er et hus for australske pilgrimme i Rom.
     I kapellet hænger der en nyrenoveret kopi af Vor Frue af Pompeii, skænket til huset af den salige Bartolo Longo.
      Til vesperen kom der naturligvis mange pilgrimme fra Australien og også mange lokale.

Jeg er glad for at være sammen med jer til fejringen vesperen til Vor Frue af Rosenkransen i Pompeji. Denne tilbedelse af Vor Hellige Moder har en særlig plads i mit hjerte, og jeg er derfor også glad for at dele denne begivenhed med jer, der er til stede ved denne højtidelige velsignelse af det restaurerede billede af Vor Frue af Pompeji.
     Det er mit håb, at dette billede, som for mange årtier siden blev skænket til dette kapel af den snart hellige Bartolo Longo, vil inspirere til en endnu større hengivenhed over for hende blandt husets beboere, dem, der besøger stedet som pilgrimme og blandt de lokale.

Håb
Det er en lykkelig tilfældighed, at vi er samlet i dette jubilæumsår, som fokuserer på den teologiske dyd håb.
     På en særlig måde legemliggjorde Maria håbet gennem sin tillid til Guds løfter. Dette håb gav hende styrke og mod til at bruge sit liv i evangeliets tjeneste og overgive sig helt til Guds vilje.
     Det er ofte blevet sagt, at Jesu menneskevordelse fandt sted i Marias hjerte, før den fandt sted i hendes skød. Dette understreger hendes daglige trofasthed over for Gud.
     Selvfølgelig vidste Maria ikke præcist, hvordan eller hvornår Gud ville frelse sit folk, men hun levede i tillid til Guds vilje og stolede på, at han ville frelse sit folk på sin egen måde.
     Gud kommer altid for at frelse og befri os. Israelitterne blev født under loven, men stadig med den skrøbelighed, svaghed og begærlighed, der kendetegner vores faldne tilstand.
     Guds plan blev fuldendt i Herrens Jesus. Han kom dog ikke blot for at frelse os fra syndens slaveri, men også for at befri vore hjerter, så vi kunne sige »ja« til ham, ligesom vor hellige Moder gjorde.

Guds plan med os
Nu er vi gennem dåbens gave født under nådens lov som Guds børn. Med ordene fra lovsangen af Guds frelsesplan fra Efeserbrevet har Gud, vor Fader "før verden blev grundlagt, ... udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn"
     Hans gode vilje er at føre os til det evige liv. Som den hellige Augustin siger: "Gud skabte os uden os, men han vil ikke frelse os uden os." Derfor er vi kaldet til at samarbejde med ham ved at leve et liv i nåde som hans sønner og døtre og yde vort bidrag til frelsesplanen. Dette gælder, selvom vi ikke ved, hvad fremtiden bringer. Ikke desto mindre kan vi, ligesom Maria, altid være tillidsfulde og taknemmelige for hans frelsesværk.

Afslutning
Kære venner, om et øjeblik vil vi synge Magnificat. Lad os i den forbindelse reflektere over, hvordan Maria, den sande datter af Zion, glædede sig over Gud, sin Frelser, fordi hun så den nåde, der var skænket hende, og hvordan Gud altid har været trofast over for Abraham og hans efterkommere.
     Hver gang I ærer Vor Frue af Pompeii i Domus Australia, er det min bøn, at I også må blive styrket af Helligånden i jeres egen tjeneste for Herren og hans Kirke, og at I må bære megen frugt, frugt, der vil vare ved.

Vi har skrevet om Vor Frue af Pompeii i Ave Maria nummer 4 fra 2008, og i nummer 1 fra 2020. Vi skrev om den salige Bartolo Longo i Ave Maria nummer 3 fra 2015, hvor vi også bragte et smukt billede af Vor Frue af Pomeii.

Oversat og redigeret efter vatican.va og vaticannews.va af Charlotte Olden-Jørgensen