Ikke desto mindre blev samme kardinal John Henry Newman helgen kåret på Peterspladsen i Rom den 13. oktober 2019. Prinsen af Wales deltog i begivenheden.
Det er 50 år siden, der sidst blev kåret en engelsk helgen. Det var ikke kun een, men 40, nemlig de 40 engelske martyrer, som blev tortureret og dræbt under forfølgelserne af katolikker i England i årene 1535 til 1679. De blev helgenkåret i 1970.
John Henry Newman var den ældste af seks børn. Hans far var bankmand. Familien var medlemmer af den anglikanske kirke. “Papist” var i familien et skældsord for katolikker. Allerede som 15-årig havde han en gudsoplevelse, som han beskrev som et møde med Gud hans skaber. Det bestemte hans livsvej.
Da han var 16 år indskrev han sig på universitetet i Oxford for at uddanne sig til anglikansk præst. 24 år gammel blev han præst. Under studierne blev han tiltrukket af den højkirkelige fløj i den anglikanske kirke og var bl.a. med til at starte Oxford bevægelsen. Bevægelsen opstod som en reaktion på, at man fra statens side ønskede at forenkle den angli kanske kirke. Bevægelsen lagde vægt på bevarelse af præsteembedet ifølge traditionen, højtidelig liturgi og sakramenterne. Den mente, at den angli kanske kirke havde bevæget sig væk fra sine katolske og oldkirkelige rødder og fået for mange træk fra den protestantiske kirke.
John Henry Newman studerede kirkefædrene. Det gav ham en længsel efter en kirke, som havde et mere oprindeligt præg. Han kaldte det “den sande kirke”. Efter en del års i indre kamp, endte han med at konvertere til den katolske kirke. Det skete i 1845, da han var 44 år gammel. Det var bestemt ikke en populær beslutning, og mange anglikanere anså ham for at være en forræder. Hans teologi byggede på den kristnes behov for et personligt møde med Gud. Han mødte også modstand hos nogle i den katolske kirke. Han havde også forbehold mod dogmet om pavens ufejlbarlighed (Når paven taler ex cathedra, hvilket sjældent sker.).
Det endte dog med, at han i 1879 blev udnævnt til kardinal af pave Leo XIII. Da var han 78 år gammel.
Newman tilsluttede sig oratiorianerordenen, som var grundlagt af den hellige Philip Neri (1515-1595). Ordenen består af både gejstlige og lægfolk. I et såkaldt Oratorium, som også omfatter et kapel, samles medlemmerne til bøn og messe. Medlemmerne arbejder især blandt de udstødte og syge. John Henry Newman oprettede et sådant i Oxford. Der er han også begravet.
Han var en vellidt mand blandt rige, fattige, høj og lav. Han sørgede for at styrke kirkens arbejde i fængsler, på hospitaler og skoler.
To mirakler ved anråbelse af hans forbøn er lagt til grund for hans helgenkåring. Den ene er en helbredelse af en lammende rygskade hos en mand og den anden en helbredelse af alvorlige blødninger hos en gravid kvinde. Blødningerne stoppede straks og varigt. Graviditeten forløb uden problemer derefter, og kvinden fødte et sundt barn. Både den helbredte mand og den helbredte kvinde var med ved helgenkåringen.
John Henry Newman har mindedag den 9. oktober. Egentlig skulle han have haft den 11. august, der er hans himmelske fødselsdag (dødsdag), men den dag fejres Clara af Assisi. Derfor har han fået en dag ved indledningen af det engelske akademiske år, der var et af hans interesseområder.
Kilde: Internettet
Lovsang, nr, 226
Ingen kommentarer:
Send en kommentar