Det, vi fejrer ved Jomfru Marias uplettede Undfangelse, er at Jomfru Maria helt fra sin undfangelse i Annas liv har været fri for arvesyndens plet. Hun skulle være helt ren for at kunne være en passende bolig for Guds egen Søn.
Dogmet
Jomfru Marias uplettede Undfangelse blev i 1854 erklæret som et dogme - det vil sige en trossandhed, som alle katolikker er forpligtet på - men allerede fra tidlig tid har Kirken lært, at Gud har bevaret Maria ren for arvesynden fra hun blev undfanget i sin moder, Annas, liv. Festen for "Annas undfangelse af Jomfru Maria" stammer fra de østlige klostre og blev allerede i 750 fejret den 9. december. Denne dag blev en obligatorisk helligdag i 1166 efter et edikt fra kejser Manuel I. Festen, der stadig blev kaldt "Annas undfangelse af Jomfru Maria", kom til Italien fra Konstantinopel i 800-tallet. I Rom fejrede man festen for Marias fødsel 8. september, og festen for hendes undfangelse blev så logisk nok lagt 9 måneder inden.
De gamle kirkefædre kaldte Maria for den Skyldfrie, Uskyldens Blomst, den uskyldige Lilje, renere end englene og lysende som solen. Tanken om at hun var den nye Eva, fri for syndens plet, findes både hos Irenæus af Lyon, Justin Martyr og Johannes af Damaskus.
I 1439 gjorde koncilet i Basel (1431–1445) festen for Undfangelsen af den uplettede Jomfru Maria obligatorisk for hele Kirken. Pave Sixtus IV optog festen i den romerske kalender og indviede det Sixtinske kapel til Marias undfangelse.
Rue du Bac og Lourdes
Denne festdag er tæt forbundte med flere Maria-åbenbaringer. I 1830 viste Jomfru Maria sig for Catherine Labouré i Vincentsøstrenes moderhus i Rue du Bac i Paris. På medaljens forside er der et billede af Jomfru Maria som den uplettet undfange (se også forsiden af Ave Maria). Fra Paris bredte den undergørende medalje sig ud i verden og medførte en sand bølge af Maria-fromhed.
I 1849 udkom pave Pius IX's rundskrivelse Ubi primum, der handlede om Marias uplettede Undfangelse, og den 8 december 1854 erklærede han dogmet om Jomfru Marias uplettede Undfangelse. Det vakte nogen kontrovers i katolske kredse af flere årsager. Dels var det første gang en pave havde ophøjet noget til en trossandhed på denne måde. Forud havde paverne enten bekræftet en trospraksis eller erklæret den for kættersk eller fejlagtig. Dels havde paven handlet på egen hånd.
I anledning af dogmet blev søjlen Colonna dell'Immacolata rejst på Piazza di Spagna i Rom (se Ave Maria 2011 nr 1). Det skete i 1856 og siden har paven hvert år lagt blomster ved denne søjle.
Da Jomfru Maria i 1858 viste sig for Bernadette Soubirous i Lourdes, præsenterede hun sig som den uplettede undfangelse: "que soy immaculada councepciou". Ord som den uskolede Bernadette slet ikke forstod, men som overbeviste sognepræsten om ægtheden af åbenbaringen.
Den salige John Henry Newmans meditation overden uplettede Undfangelse:
Vi skal prædike om det, der er vidunderligt, anderledes, nyt, inspirerende og vigtigt. Og det mest forunderlige ved Jomfru Maria er nok at hun er uden synd ... Hun er Virgo praedicanda - den Jomfru vi skal prædike om - fordi hun var uden synd. Synden havde ikke del i hende fordi hun ved Guds nåde aldrig gjorde eller sagde noget, der ikke var i overensstemmelse med Guds vilje. I hende ser vi den største sejr over sjælenes fjende.
For at vise hvad Han kunne gøre for os ved at dø for os, for at vise os, hvad den menneskelige natur kunne blive til, for at vise hvor totalt Han kunne tilintetgøre Fjendens mest koncentrerede bestræbelser og udslette syndefaldets konsekvenser; begyndte Herren, endda før sin fødsel, at gøre sin frelses mest underfulde gerning i hende, der skulle blive Hans Mor. Ved kraften af Hans blod, der endnu ikke var udgydt, bevarede Han hende fra at pådrage sig Adams skyld endnu inden Han havde sonet den på korset. Og derfor er det at vi prædiker om hende der har modtaget denne vidunderlige nådegave.
Kilde :Internettet, vatican.va, katolsk.no, wikipedia
oversat og redigeret af Charlotte Olden-Jørgensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar