Jomfru Marias budskaber 2010

25. januar
"Kære børn! Måtte denne tid for jer være en tid med personlig bøn, så troens frø kan vokse i jeres hjerte og blive til et vidnesbyrd i glæde for andre. Jeg er hos jer og vil anspore jer alle til at vikse og glæde jer i Herren, der har skabt jer! Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. februar
"Kære børn! I denne nådens tid hvor også naturen forbereder sig på at folde sig ud i de dejligste farver, opfordrer jeg jer, kære børn, til at åbne jeres hjerte for Gud, skaberen, så Han kan forme og forvandle jer efter sit billede, og så alt det gode der slumrer i hjeres hjerte, må blive vakt til nyt liv og længsel efter evigheden. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. marts
"Kære børn! Også i dag vil jeg opfordre jer til at være stærke i bønnen og stærke når fristelserne angriber jer. Lev jeres kristne kald i glæde og ydmyghed og vær vidner for alle. Jeg er med jer og bærer jer alle frem for min Søn Jesus Kristus, og Han vil være jeres styrke og hjælp. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. april
"Kære børn! I denne tid hvor I på særlig måde beder og søger min forbøn, opfordrer jeg jer til at bede, mine kære børn, så jeg kan hjælpe jer gennem jeres bønner således at så mange hjerter som muligt åbner sig for mine budskaber. Bed i min intention. Jeg er hos jer og beder for enhver af jer hos min Søn. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. maj
"Kære børn! Gud har givet jer den nåde at I efterlever og værner alt godt i jer og omkring jer, og at I ansporer andre til at blive bedre og helligere; men satan sover heller ikke og gennem modernismen distraherer han jer og fører jer ad sine veje. Derfor mine kære børn, skal I af kærlighed til mit ubesmittede hjerte elske Gud mere end noget andet og efterleve Hans bud. Sådan vil jeres liv blive meningsfyldt og freden vil råde på jorden. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. juni
"Kære børn! Med glæde opfordrer jeg jer alle til at efterleve mine budskaber med glæde. Kun sådan, mine kære børn, kommer I tættere på min Søn. Jeg ønsker kun at føre jer alle til Ham; og i Ham vil I finde den sande fred og glæden i jeres hjerte. Jeg velsigner jer alle og elsker jer med en umådelig kærlighed. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. juli
"Kære børn! På ny opfordrer jeg jer til at følge mig med glæde. Jeg ønsker at føre jer alle til min Søn og jeres Frelser. I gør jer ikke klart, at I uden Ham hverken vil finde glæde eller fred, at I uden Ham hverken har fremtid eller evigt liv. Derfor, mine kære børn, udnyt denne tid til glad bøn og hengivelse. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. august
"Kære børn! Også i dag vil jeg med stor glæde opfordre jer: bed, bed, bed. Måtte denne tid for jer være en tid med personlig bøn. Find i dagens løb et sted hvor I kan bede i indre samling og med glæde. Jeg elsker jer og velsigner jer alle. Tak, fordi I tager imod mine ord!"

25. september
"Mine kære børn! I dag er jeg hos jer og velsigner jer alle med min moderlige fredsvelsignelse, og jeg ansporer jer til at fordybe jeres trosliv, for I er endnu svage og ikke ydmyge. Jeg vil bede jer om ikke at snakke så meget og arbejde desto mere på jeres personlige omvendelse, så at jeres vidnesbyrd må bære frugt. Måtte jeres liv være en eneste evigtvarende bøn. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. oktober
"Mine kære børn, måtte denne tid være en bønnens tid for jer. Mit kald til jer, ønsker jeg, måtte være et kald der får jer til at beslutte jer til at følge omvendelsens vej. Bed derfor og bed om de helliges forbøn. Måtte de være et forbillede for jer; en spore til og en glæde ved det evige liv. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. november
"Mine kære børn! Jeg betragter jer og ser i jeres hjerter døden uden håb og uro og sult. Der findes ingen bøn og ingen tillid til Gud, derfor tillader den Almægtige mig at bringe jer håb og fred. Luk jer op. Åbn jeres hjerter for Guds barmhjertighed og Han vil give jer alt det I trænger til og fylde jeres hjerter med fred, for Han er freden og jeres håb. Tak fordi I følger min opfordring!"

25. december
"Mine kære børn! I dag ønsker jeg og min Søn, Jesus, at skænke jer glæde og fred i fylde, så at I hver dag kan være fredens glade vidner og bærere, der hvor I lever. Mine kære børn, vær velsignelse og vær fred. Tak fordi I følger min opfordring!"

december 2010 - nummer 4

 4 Kære Læsere
 5 Den salige Angela af Foligno
 7 John Henry Newman - Cor ad cor loquitur
10 Om sygdommens værdi
11 Et eukaristisk mirakel i Paris
12 En japaners møde med p. Maximilian Kolbe
14 Eukaristisk opblomstring i Kirken
15 En bøn for livet
16 Det mest utrolige - et julebillede
18 Vor Frue af velgørenheden
20 Vigilie for det ufødte liv
23 Bøn for ufødte børn
24 Nye bøger:
     Gud og verden
     569 katolske anekdoter
     Katolsk magasin
     Exorcisme
27 Budskaberne fra Medjugorje
28 Bønnens apostolat
31 Bøn - vort hjertes centrum

September 2010 - nummer 3

 4 Kære Læsere
 5 Jomfru Maria - Fredens Dronning
 6 Sankt Josafat Kuncewicz
10 Nordisk Katolsk Familiekongres
12 Sankt Lioba
14 Fattigdommens mystiker - boganmeldelse
16 Maria, der løser knuderne
18 Korsvejen som forbøn for præsterne
21 Marias syv smerter
22 Eukaristisk mirakel
24 Ave Marias bønsfællesskab
25 To Mariabønner
26 Billede til verdensturismens dag
27 Budskaberne fra Medjugorje
29 Pavens Anliggender
31 Bøn - Novene til den hellige Gianna Beretta Molla
om åndelig og legemlig frugtbarhed.

Marts 2010 - Nummer 1

5      Nådebilledet i Kevelaer
7      Den salige Helena af Udine
9      En historie om rosenkransen
12     Eukaristisk mirakel i Blanot
13     Nytårsprædiken i Medjugorje
16     Nyt Mariaalter
17     Påskebillede
18     Arnesteder - retrætecentre i kærlighedens ånd
20     Bibelsk bøn om helbredelse
22     Lumen Christi
24     Verdensdagen for præstekald
28    Om rosenkransbøn
31     Bøn - Påskelovprisning

2010 - nummer 2

4     Kære Læsere
5     Maria, præsternes Mor
7     Den hellige Thøger fra Vestervig
9     Slavko Barbarić in memoriam
12    Til vor afholdte præst
13    Ved præsteårets afslutning
15    Rejsetip - Jubelår i Santiago
16    Kristi Legems- og Blodsfest
18    P. Popieluszkos saligkåring
20    Paven ved kardinal Špidliks begravelse
22    Den hellige Benedikt og hans regel
25    For lidt
26    Bøn er vor vigtigste aktivitet
27    Budskaber fra Medjugorje
28    Bøger i anledning af præsteåret
29    Pavens anliggender
30     Meddeleser
31     Akatistosbøn til Jomfru Maria - Glæd dig Maria!

Påskelovprisning

Lovet være Gud,
Fader til vor Herre Jesus Kristus.
Af sin store nåde
har Han genfødt os til et levende håb
gennem Jesu opstandelse fra de døde. 
Og givet os en skat i Himlen,
en skat der ikke forgår,
ikke visner eller ruster.
Og givet os et løfte om at Han vil lede
alle dem der tror på Ham,
frem til den frelse, der skal åbenbares.

En historie om rosenkransen

Jim Castle var træt, da han gik ombord på flyet i Cincinnati i Ohio en sen aften i 1981. Den 45-årige kursuskonsulent havde haft en travl arbejdsuge med forretningsmøder og seminarer, og nu sank han lettet ned i sædet for at flyve hjem til Kansas City i Missouri.
    Efterhånden som flere passagerer kom til, fyldtes rummet af den summende lyd fra deres indbyrdes samtaler, blandet med lyden af bagage, der blev lagt på plads. Så pludselig faldt der ro over folk. Stilheden bredte sig op langs midtergangen som en usynlig kølvandsstribe efter en båd. Jim strakte hals for at se, hvad der foregik, og måbede af forbløffelse.
    To nonner klædt i enkle hvide dragter med blå kanter var på vej op ad midtergangen. Han genkendte straks den enes ansigt, hendes rynkede hud og varme intense blik. Det var et ansigt, han havde set i nyhedsudsendelser og på forsiden af nyhedsmagasinet Time.
    De to nonner standsede op, og da gik det op for Jim, at han skulle sidde ved siden af Moder Teresa! Mens de sidste passagerer fandt deres pladser, tog Moder Teresa og hendes ledsager deres rosenkranse frem. Jim bemærkede, at perlerne i hvert led havde deres egen farve.
    De enkelte led repræsenterede forskellige geografiske områder, fortalte Moder Teresa ham senere og tilføjede: ”Jeg beder for de fattige og døende på hvert kontinent.”
    Flyet kørte ud på startbanen, og de to kvinder begyndte at bede. Deres stemmer hørtes som en sagte mumlen. Selv om Jim betragtede sig selv som en ikke særlig troende katolik og hovedsagelig gik i kirke af gammel vane, begyndte han uden selv at forstå hvorfor at bede sammen med de to nonner. Netop som de havde udtalt de sidste ord i bønnen, var flyet nået op i den højde, hvor det fløj i normal marchhastighed. Moder Teresa vendte sig mod ham, og for første gang i sit liv forstod Jim, hvad folk mente med at sige om nogen, at de udstrålede en særlig aura.
    Da hun så på ham, blev han overvældet af en følelse af fred. Det var noget uhåndgribeligt, men ikke desto mindre lige så virkeligt, som når man mærker en varm sommerbrise.
    ”Unge mand,” spurgte hun, ”beder De ofte rosenkransen?"
    ”Nej, faktisk ikke,” indrømmede han.
    Hun tog hans hånd, mens hun så ham prøvende ind i øjnene. Så smilede hun.
    ”Det vil De gøre fra nu af,” sagde hun og lod sin rosenkrans falde ned i hans hånd.
    En time senere blev Jim hentet af sin kone Ruth i lufthavnen i Kansas City. ”Hvad i alverden skal det betyde?” spurgte hun, da hun bemærkede rosenkransen i hans hånd. De kyssede hinanden, og Jim fortalte om sit møde med Moder Teresa. På vejen hjem i bilen sagde han: ”Jeg følte det som om jeg var sammen med en sand Guds søster.”
    Ni måneder senere besøgte Jim og Ruth Connie, som de havde kendt i mange år.
    Connie betroede dem, at hun havde fået at vide, at hun havde kræft i æggestokkene. ”Lægen siger, at det er et alvorligt tilfælde,” sagde Connie, ”men jeg vil kæmpe for at blive rask. Jeg har ikke i sinde at give op.” Jim klappede hende på hånden. . Så stak han hånden ned i lommen og snoede blidt Moder Teresas rosenkrans om hendes fingre. Han fortalte hende historien og sagde: ”Behold den på dig, Connie. Det kan være, det hjælper.”
    Selv om Connie ikke var katolik, lukkede hendes hånd sig villigt om de små plasticperler. ”Tak,” hviskede hun. ”Jeg håber, jeg vil kunne give dig den tilbage.”    
    Der gik over et år, før Jim traf Connie igen. Denne gang strålede hendes ansigt af lykke. Hun skyndte sig hen til ham og rakte ham rosenkransen. ”Jeg havde den på mig hele året,” sagde hun. Jeg er blevet opereret og har også fået kemoterapi. For en måned siden var jeg til kontrol, og svulsten er forsvundet. Fuldstændig!” Hendes blik mødte Jims. ”Så vidste jeg, at tiden var inde til at give dig rosenkransen tilbage.”
    I efteråret 1987 blev Ruths søster Liz ramt af en alvorlig depression efter en skilsmisse. Hun spurgte Jim, om hun måtte låne rosenkransen, og da han sendte den til hende, hængte hun den op over hovedgærdet på sin seng i en lille fløjlspose. ”Om natten holdt jeg fast i den, holdt bare i bogstavelig forstand om den. Jeg var så ensom og bange,” fortæller hun, ”men når jeg greb fat i rosenkransen, var det som om jeg holdt en kærlig hånd i min.”
    Lidt efter lidt fik Liz styr på sit liv, og hun returnerede rosenkransen med posten. ”Andre kan få brug for den,” sagde hun.
    Så en aften i 1988 var der en fremmed, der ringede til Ruth. Hun havde hørt om rosenkransen af en nabo og spurgte, om hun kunne låne den til sin mor, der lå i koma på hospitalet. Familien håbede, at rosenkransen kunne hjælpe moderen til at dø i fred.
    Nogle få dage senere kom kvinden tilbage med rosenkransen. ”Sygeplejerskerne fortalte mig, at en patient i koma stadigvæk kan høre, hvad der bliver sagt,” sagde hun, ”så jeg forklarede mor, at jeg havde Moder Teresas rosenkrans, og at hun, når jeg gav hende den, roligt kunne give slip. Rosenkransen ville hjælpe hende, når den lå i hendes hånd. Straks så vi hendes ansigtstræk slappes. Rynkerne glattedes ud, og hun kom til at se så fredfyldt, så ung ud. Få minutter senere var hun død.”
    Kvinden trykkede Ruths hænder. ”Tak.”
    Er der en særlig kraft i disse uanselige perler? Eller er det den åndelig kraft i os selv, der bliver fornyet hos enhver, der låner denne rosenkrans? Det eneste, Jim ved, er, at folk bliver ved med at henvende sig, ofte helt uventet. Men når han låner rosenkransen ud, svarer han altid: ”Send den tilbage, når du ikke længere har brug for den. En anden kunne trænge til den.”
    Jims eget liv har også forandret sig, siden den dag han uventet mødte Moder Teresa i flyet. Da det gik op for ham, at Moder Teresa bærer rundt på alt, hvad hun ejer, i en lille taske, bestræbte han sig selv på at leve et enklere liv. ”Jeg prøver at huske på, hvad det er, der virkelig betyder noget – ikke penge eller materielle goder, men den måde, vi viser andre vores kærlighed på,” siger han.

Må Gud velsigne dig i rigt mål, må Guds Moder bede sin Søn om at overøse dig med nådegaver.

Hver gang vi giver afkald på noget, bliver vi rigeligt belønnet. Hver gang vi synder, får vi en chance til. Vi skal blot søge styrke i Guds nåde og stå fast i livets mange prøvelser!

Må Gud velsigne jer altid.






Kilde: http://douglawrence.wordpress.com/2008/08/21/a-true-rosary-story oversat af Torben Riis