Bøn - Litani til den hellige Josef

Herre, forbarm dig               Herre, forbarm dig
Kristus, forbarm dig             Kristus, forbarm dig
Herre, forbarm dig               Herre, forbarm dig
Kristus, hør os                      Kristus, bønhør os

Gud Fader i Himlen             Forbarm dig over os
Gud Søn, verdens frelser     
Gud Helligånd         
Hellige Treenighed, én Gud

Hellige Maria                      Bed for os
Hellige Josef
Davids søn
Patriarkernes lys
Gudsmoders brudgom
Forløserens beskytter
Jomfruens vogter
Guds Søns plejefar
Kristi beskytter
Kristi tjener
Frelsens tjener
Den hellige families overhoved
Retsindige Josef
Kyske Josef
Lydige Josef
Trofaste Josef
Ydmyge Josef
Tålmodighedens spejl
Arbejdernes forbillede
Renhedens beskytter
Familiernes støtte
Støtte i vanskeligheder
De ulykkeliges trøst
De syges håb
Flygtningenes beskytter
De plagedes beskytter
De fattiges beskytter
De døendes talsmand
Den hellige Kirkes værn

Guds Lam, som borttager verdens synder         Skån os, Herre
Guds Lam, som borttager verdens synder         Bønhør os, Herre
Guds Lam, som borttager verdens synder         Forbarm dig over os
F: Han satte ham til at styre sit hus.
A: Og gav ham ansvar for alt, hvad han ejede.

F: Lad os bede.
Gud, i dit uudgrundelige forsyn har du valgt den salige Josef til brudgom for din hellige moder. Vi beder dig: Giv os i Himlen at have ham til talsmand, som vi her på jorden ærer som vor beskytter. Du, som lever og råder i al evighed.
A: Amen.

Den 1. maj, den hellige Josefs dag, godkendte pave Frans at litaniet til den hellige Josef blev udvidet med syv påkaldelser med fedt i denne udgave af litaniet), der tager udgangspunkt i rundskrivelsen Patris Corde.

Kilde: Katolsk Bønnebog, Ansgarstiftelsens forlag 2013
og Sebastian Olden-Jørgensen

Sankt Knud Lavard-valfarten

Katolske aftryk i det luthersk-evangeliske landskab - lll

Af Beata Golubowski

Hans dødsmåde viser klart, at livets ende for ham blev livets begyndelse.
Skrinlæggelsen den 25. juni 1170

Haraldsted
Lidt udenfor Ringsted, midt i det Sjællandske landskab, ligger Haraldsted, en landsby hvor der i 1100-tallet udspillede sig et drama, som blev begyndelsen på en Sankt Knud Lavard-kult og en valfart til kapelruinen der fortsatte, lige til den blev afbrudt af reformationen i 1536, for at blive genoptaget i 1914. På trods af tidens forhindringer med kritik og misfortolkninger lever Sankt Knud Lavard-kulten i bedste velgående den dag i dag.
"For det er takket være menneskers stærke tro, stædighed og ydmyghed, at angreb mod tidens skiftende opfattelser er muligt at modstå. For historisk forskning alene hverken kan bevise eller modbevise, om nogen er en helgen eller ej" (Jørgen Nybo Rasmussen).
Knud Lavard-valfarten til Ringsted og Haraldsted er en af de tre vigtigste valfarter, vi har i Danmark. Udover Knud Lavard fejrer den katolske kirke: Maria-valfarterne til Aasebakken og Øm. En valfart er en religiøs vandring til et bestemt sted, der historisk og kirkeligt blev bestemt som helligt.
Jørgen Nybo Rasmussen er historiker med særlig indsigt i Skt. Knud Lavards liv og virke. Han skrev følgende om Knud i anledning af valfartens 100-års jubilæum i 2014: "Knud Lavard var ikke alene en central person i statens og kirkens liv i første del af 1100-tallet. Han var pioner, en banebryder for gennembruddet af den kristne kultur i Danmark, skønt han jo mistede sit liv og blev dræbt i sin ungdom. Men denne død blev frugtbar. Han blev en inspiration, der kom til at præge næsten alle kulturens områder for eftertiden"

Mordet i Haraldsted
Mordet på Knud Lavard fandt sted den 7. januar 1131 ved skovbrynet i Haraldsted skov. Han blev snigmyrdet af sin fætter Magnus som led i magtopgøret i Danmark. Magnus og Knud var begge kongesønner, men da der dengang ingen arvefølgelov var, og folk på tinge valgte efterfølgeren blandt kongesønner, kunne ingen af dem være sikker. Magnus var søn af den dengang regerende konge, Niels Ejegod, og Knud var søn af kong Niels' storebror, kong Erik Ejegod, der var død i 1103 under en pilgrimsrejse til det hellige land.
Magnus var magtbegærlig og betragtede Knud som en trussel, fordi Knud var populær og havde opbakning i folket. Under et falsk påskud om at ville tale familiesager, lokkede han Knud ud til skovbrynet. Trods flere advarsler om Magnus' onde hensigter så Knud ingen fare, men i stedet en mulighed for at kunne vise Magnus sin loyalitet. Han mødte derfor Magnus alene og ubevæbnet. Efter mordet troede Magnus, at ingen mere kunne hindre hans vej til tronen. Men han tog fejl. For Knud var plejebarn af stormanden Skjalm Hvide som rejste lovformelig retssag på Ringsted landsting hvor Magnus blev dømt til landsforvisning. Da hans far, kong Niels, så forsøgte at omgå dommen, startede der et oprør, som førte til 25 års borgerkrig i Danmark. Først i 1157 lykkedes det Knuds søn, Valdemar at besejre modstandere og blive anerkendt som konge af hele Danmark som Valdemar den Store.

.                                                                                    .

Hvordan det videre gik med valfarten og hvordan vi nåede dertil, hvor vi er i dag kan man læse i bladet.

Messe i kapelruinen 2014