Bøn på festen for Jomfru Maria, Kirkens Moder

Gud, barmhjertige Fader,
da din enbårne Søn, Jesus Kristus hang døende på korset,
gav Han os sin egen mor, den salige Jomfru Maria, til mor.
Giv os, beder vi, at din Kirke, næret af Hans kærlighed
og stadig mere frugtbar  i Ånden,
må glædes over sine børns hellighed
og samle alle verdens folkeslag til én familie.
Ved Kristus vor Herre.

Dagens bøn / bøn til Laudes

Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen

efter Missale Romanum (Internettet).

Dagens liturgiske tekster:

Læsning
1 Mos 3,9-15.20
  [Efter at mennesket havde spist af træets frugt] kaldte Gud Herren på Adam: »Hvor er du?«  og han svarede: »Jeg hørte dig i haven og blev bange, fordi jeg er nøgen, og så gemte jeg mig.« Han spurgte: »Hvem har fortalt dig, at du er nøgen? Har du spist af det træ, jeg forbød dig at spise af?« Adam svarede: »Kvinden, du satte hos mig, gav mig af træet, og så spiste jeg.«  Gud Herren spurgte så kvinden: »Hvad er det, du har gjort?« Hun svarede: »Slangen forledte mig til at spise.«
    Da sagde Gud Herren til slangen: »Fordi du har gjort dette, skal du være forbandet blandt alt kvæg og blandt alle vilde dyr. På din bug skal du krybe, og støv skal du æde, alle dine dage.
    Jeg sætter fjendskab mellem dig og kvinden, mellem dit afkom og hendes: Hendes afkom skal knuse dit hoved, og du skal bide hendes afkom i hælen.«
    Adam gav sin kvinde navnet Eva, for hun blev mor til alle mennesker.


 Vekselsang (af Sl. 85)  

R:     Herlige ting siges om dig, du Guds by.

Han har grundlagt sin by på hellige bjerge.
Herren elsker Zions porte
mest af alle Jakobs boliger.
     R

Herlige ting siges om dig, du Guds by.
Om Zion hedder det: Her er hver og én født,
den Højeste har selv grundfæstet den.
     R

Herren skriver folkene op,
dér er de født.
 Dansende synger de:
Alle mine kilder er i dig.
     R


Evangelium
Joh 19,25-34
Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene. Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.« Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig.
    Derefter, da Jesus vidste, at alt nu var fuldbragt, og for at Skriften skulle opfyldes, sagde han: »Jeg tørster.« Der stod et kar fyldt med eddike. De satte så en svamp fyldt med eddiken på en isopstængel og stak den op til hans mund. Da Jesus havde fået eddiken, sagde han: »Det er fuldbragt.« Og han bøjede hovedet og opgav ånden.
    Det var forberedelsesdag, og for at legemerne ikke skulle blive hængende på korset sabbatten over – for det var en stor sabbatsdag – bad jøderne Pilatus om, at de korsfæstedes ben måtte blive knust og de døde taget ned. Så kom soldaterne og knuste benene på den første og på den anden, som var korsfæstet sammen med Jesus. Da de kom til Jesus og så, at han allerede var død, knuste de ikke hans ben,  men en af soldaterne stak ham i siden med et spyd, og der kom straks blod og vand ud.

Kilder: Decretum de celebratione Beatæ Mariæ Virginis Ecclesiæ Matris in Calendario Romano Generali Congregationis de Cultu Divino et Disciplina Sacramentorum, 
(11. februar 2018 - Vor Frue af Lourdes' dag).
 Og
Papa Francesco Meditazione mattutina nella cappella della domus Sanctae Marthae
 La Chiesa è donna e madre (21. maj 2018 - Jomfru Maria, Kirkens moder)
Begge fra www.vatican.va

Jomfru Maria, Kirkens Moder

Anden pinsedag har altid været en lidt underlig størrelse for os katolikker. Det er fridag, javel, men det er ikke nogen festdag. Påsketiden er slut, pinsen fejrede vi i går. Det er mandag i 7.  almindelige uge (eller 6. eller 9. eller hvilken uge vi nu er nået til).
    Men nu har pave Frans indført festen for Jomfru Maria, Kirkens Moder på netop denne dag.

Som der står i dekretet, der indfører denne festdag: "Vor tids fejring af Guds Moder, hvor vi i Kirken overvejer Kristi mysterium og Hans natur, tillader os ikke at glemme denne kvinde, Jomfru Maria, der både er Kristi mor og Kirkens mor.
    Denne tanke var på en måde allerede tilstede i Kirken helt tilbage fra sankt Augustins og Leo den Stores tid. Sankt Augustin siger faktisk at Maria er mor til Kristi lemmer fordi hun i nåden samarbejdede på de kristnes gen fødsel. Sankt Leo den Store siger at hove dets fødsel også er kroppens fødsel, og  derfor er Maria på samme tid mor til Kristus, Guds Søn og til Hans mystiske Legeme, Kirken. Disse overvejelser udspringer af Marias guddomme lige moderskab og af  hendes medarbejde på Frelserens værk, der kulminerede på korset.
    Moderen, der stod under korset, tog på sin Søns befaling alle mennesker til sig ved at tage imod den discipel, Jesus elskede.
    Maria, den spirende Kirkes trøster og underviser, modtog sin moderlige mission i salen ovenpå, hvor de plejede at opholde sig, og hvor hun bad sammen med apostlene, mens de ventede på Helligåndens komme
    Igennem tiderne er Maria blevet kaldt Apostlenes Moder, de troendes Moder, alle kristnes Moder og mange andre lignende titler. Deriblandt også Kirkens Moder.
    Ved afslutningen af det andet Vatikankoncil erklærede Paul VI at Jomfru Maria var 'Kirkens Moder, det vil sige hele det kristne folks Moder, både de troendes og hyrdernes kærlige og elskede Moder.'"
    Nu har pave Frans så, for yderligere at understrege Kirkens moderskab for alle, præster, ordensfolk og lægfolk og for yderligere at tjene den ægte mariafromhed erklæret at Jomfru Maria Kirkens Moder skal fejres mandagen efter pinse.

"Festen skal være en hjælp til at huske på at det kristne liv for at kunne vokse må være fast forankret i korsets mysterium, i Kristi hengivelse af sig selv i Eukaristien og i den ofrende Jomfru, Frelserens og de frelstes Moder."

Den 21. maj i år fejrede pave Frans for første gang messen til Jomfru Maria, Kirkens Moder. I sin prædiken sagde han blandt andet:

"Hver gang vi i evangeliet hører om Maria, hører vi om Jesu mor ... og selv om vi ved bebudelsen ikke hører ordet "mor" handler det i den grad om Marias moderskab.
     Denne indstilling, det at være mor, fulgte hende hele livet, gennem hele Jesu liv var hun Moderen. ... Og til slut gav Jesus hende som mor for sine apostle, repræsenteret ved apostelen Johannes  »Kvinde, dér er din søn.«  Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. Derfor kan vi kalde Maria vores Mor og Kirkens Mor.
    Marias moderskab er en stor ting ... Gud har faktisk villet lade sig føde af en kvinde for at lære os dette. Gud elsker sit folk som en brudgom sin brud, som det siges i det gamle Testamente, og det er et stort mysterium.
    Og vi kan mene at når Kirken er mor, har også kvinderne en funktion i Kirken, takket være Gud har kvinderne masser af funktioner i Kirken. ... Men dette er ikke det vigtigste, det vigtigste er at når Kirken er mor, må den have en mors og en bruds holdning. Hvis vi glemmer dette, bliver Kirken kun maskulin; så bliver den en trist Kirke, en pebersvend, der ikke er i stand til at elske, som er ufrugtbar.  Uden kvinden sker der ikke noget i Kirken, fordi den er en kvinde, og denne kvindelige holdning kommer fra Maria fordi Jesus ville det sådan."

Oversættelse og redaktion: Charlotte Olden-Jørgensen.

Kilde vatican.va

Meditation og bensintentioner for maj.

Godhed og barmhjertighed

"Mme. Martin fortæller her om noget der skete, medens Celine var til stede:
Vi havde gået en lang tur over markerne. På vej tilbage mødte vi en fattig gammel mand, som virkede god. Jeg sendte Thérèse hen for at give ham nogle penge. Han syntes så rørt og takkede os så varmt, at jeg forstod, at han var i en meget vanskelig situation. Jeg bad ham om at følge med os hjem og sagde, at jeg ville give ham et par støvler. Han kom. Jeg gav ham en god middag, for han var helt udsultet.
      Hvis du vidste hvilke genvordigheder, denne gamle mand var udsat for ... Denne vinter havde han fået frost i sine fødder. Han sov i en forladt hytte; han manglede absolut alt og plejede at sætte sig på hug udenfor militærbarakkerne i håb om at få lidt mad. Jeg sagde, at han kunne komme, når han havde lyst, og at der altid ville være noget at spise til ham. Jeg håber inderligt, at det lykkes for din far at få ham ind på alderdomshjemmet; det vil han så gerne. Vi må sørge for, at det kommer i orden.
       Dette møde gør mig meget ked af det. Jeg kan ikke lade være med at tænke på den stakkels mand, hvis ansigt lyste op over de få mønter, jeg gav ham. "Med dem kan jeg spise suppe i morgen; Jeg vil gå hen til det offentlige suppekøkken. Så vil jeg købe noget tobak og blive barberet." Kort sagt, han var lykkelig som et lille barn. Hele tiden medens han spiste, tog han støvlerne frem, så lykkeligt på dem og smilede.
       Mme. Martin opgav ikke, før hendes mand efter mange forgæves forsøg endelig fik den fattige gamle mand optaget på alderdomshjemmet. Da tiggeren fik besked om det, græd han af glæde.
       Hendes omsorg for andre udsatte hende for ubehageligheder af en anden slags. Hun havde bedt to tidligere skolelærere,  der uden Kirkens tilladelse bar ordensdragt, om at passe Leonie,  og opdagede så, at de udnyttede og grusomt sultede en lille pige på otte år, Armandine V., hvis uddannelse de havde taget på sig. Efter et stykke tid i hemmelighed at have givet barnet mad, fik Mme. Martin hende til at tale og fortælle om sin situation. Hun besluttede sig for at gribe ind med de beviser, hun havde. Eftersom eks-lærerinderne ikke var til sinds at ændre noget, blev først barnets mor informeret, dernæst sognepræsten i Banner, og
endelig den lokale dommer. Med et overraskende hykleri forsøgte de anklagede at oppiske den offentlige stemning. Armandine blev truet med repressalier og gjort forvirret af alkohol, så hun trak sine tidligere udtalelser tilbage. Sagen blev mere forbitret. Endelig greb myndighederne ind med en ransagelse og sendte barnet tilbage til sin familie. Politimesteren afsluttede sagen ved at sige til Mme. Martin, som på det tidspunkt var helt udmattet: ”Jeg placerer dette barn under din beskyttelse, og siden du har været venlig nok til at interessere dig for hende, vil jeg også gøre sådan for fremtiden. Det er så rart at kunne gøre noget godt!”"

 (En families historie s. 161-162)

"Jeg ved at "den, der kun får lidt tilgivet, ELSKER kun lidt"(Luk 7,47), men jeg ved også, at Jesus har tilgivet mig mere end Maria Magdalene, fordi han tilgav mig på forhånd ved at forhindre mig i at falde.
       Bare jeg kunne forklare, hvad jeg føler! Her er blot et eksempel, der i nogen grad afspejler mit sind. - Lad os antage, at en søn af en dygtig læge snublede over en sten på vejen og brækkede benet. Straks kommer faderen ham til hjælp, løfter ham kærligt op og tager sig af hans sår med alle lægekunstens midler. Snart er sønnen fuldstændig kureret og viser faderen sin taknemmelighed. Dette barn har selvfølgelig al mulig grund til at elske sin far! Men lad os nu antage at faderen, der ved, at der ligger en sten på sønnens vej, skynder sig i forvejen og fjerner den uden at nogen ser ham. Sønnen, der var genstand for en sådan fremsynet kærlighed - men ikke VED, hvilken ulykke faderen havde afværget - vil ikke vise nogen taknemmelighed, og han vil elske faderen mindre, end
hvis han havde helbredt ham. Men hvis han nu vidste, hvilken fare han havde undgået, ville han så ikke elske sin far endnu mere? Det er mig, der er dette barn, genstanden for Faderens forudseende kærlighed, Faderen, som sendte sit Ord for at frelse ikke de retfærdige, men synderne (jf. Matt 9,13). Han vil have mig til at elske Ham, fordi han har tilgivet mig, ikke kun meget, men ALT. Han ventede ikke, til jeg elskede ham meget, ligesom Maria Magdalene gjorde, men han ville have at JEG SKULLE VIDE, med hvilken usigelig en forudseende kærlighed, Han elskede mig med, så at jeg måtte elske Ham til vanvid! ... Jeg har hørt sige, at man aldrig ser en ren sjæl elske mere end en bodfærdig. Åh, hvor vil jeg gerne vise at dette er løgn ... "

 (Selvbiografiske skrifter s. 76-77)

Meditation
Therese havde fået indsigt i, hvad Gud i sin godhed og barmhjertighed, havde gjort for hende. Hun forstod, at Han havde vist hende sin forudseende kærlighed og dermed forhindrede hende i at falde. Denne Hans godhed, kunne hun se, netop fordi hun selv havde fået godhedens frugt og altid var tilbøjelig til at tro det bedste om andre, og hjælpe dem i deres hverdag med sine små kærlighedstjenester. Hun forsøgte med ethvert middel elske Gud tilbage i sin næste. Og hun vidste at bøn og offer var hendes bedste hjælpemidler: "De er al min styrke" (Sammesteds s. 215).
Den praktiske barmhjertighed, generøsitet og godhed som familien Martin viser, er en frugt af den venlighed, de selv har smagt af vor Herre. De vidste, at de var genstand for Gud Faders godhed, omsorg og tilgivelse, og kunne derfor videregive dem til alle, de mødte. De var ikke bange for at kæmpe for de små og svage i samfundet, for dem der bliver behandlet dårligt, og de gav ikke op, men fulgte deres tilskyndelser, til der var fundet en løsning.

Bønsintentioner

• Uge 18: At vi må blive opmærksomme på og taknemmelige over Guds kærlige godhed, vi hver især møder i vores liv.
• Uge 19: At vi styrket ved skriftemålet, hvor vi modtager Guds rigelige barmhjertighed, lader denne barmhjertighed blive synlig for dem, vi møder, især i vores familie.
• Uge 20: At også vi må finde vores styrke i bøn og offer.
• Uge 21: At vi stadig mere fyldes og ledes af Helligånden, således at den kærlighed Gud elsker os med, bliver vores drivkraft, og alle Åndens frugter kommer næsten til at blive til gavn, og Gud bliver forherliget.
• Uge 22: At de små og de svage i samfundet må møde Guds egen godhed i andre; Gud, der er den, der ydmyger sig og kommer os nær.