25. januar
"Mine kære børn! Bed, bed, bed, så at bønnens genskær får indflydelse på dem, I møder. Læg Bibelen på et synligt sted i jeres familier og læs i den, så at fredens Ord kan finde ind i jeres hjerte. Jeg beder sammen med jer og for jer, mine kære børn, om at I dag for dag må åbne jer mere for Guds vilje. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. februar
"Mine kære børn! I ser, hører og føler at der findes mange mennesker, der lever uden Gud i deres hjerte. De ønsker Ham ikke, fordi de er langt væk fra bønnen og ikke har nogen fred. I, mine kære børn, bed og lev efter Guds bud. I skal være bøn, I der fra starten har sagt "ja" til mit kald. Vidn om Gud og om mit nærvær, og glem ikke, mine kære børn, at jeg er med jer og elsker jer. Hver dag på ny bringer jeg jer min Søn Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. marts
"Mine kære børn! På ny opfordrer jeg jer: Begynd at kæmpe mod synden som i de første dage, gå til skrifte og beslut jer for hellighed. Guds kærlighed vil gennem jeg begynde at flyde ud i verden, freden vil råde i jeres hjerte og Guds velsignelse vil fylde jer. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. april
"Mine kære børn! Åbn jeres hjerte for den nåde, Gud vil skænke jer gennem mig, ligesom en blomst der åbner sig for solens varme stråler. Vær bøn og kærlighed for alle dem er fjernt fra Gud og Hans kærlighed. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus, og jeg elsker jer med uendelig kærlighed. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. maj
"Mine kære børn! Bed og vær klar over at uden Gud er I kun støv. Vend derfor jeres tanker og jeres hjerte til bønnen. Stol på Hans kærlighed. I Guds ånd er I, mine kære børn, alle opfordrede til at være vidner. I er værdifulde og jeg kalder jer, mine kære børn, til hellighed og til det evige liv. Derfor skal I gøre jer det klart at dette liv er forgængeligt. Jeg elsker jer og kalder jer til omvendelsens nye liv. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. juni
"Mine kære børn! Den Allerhøjeste giver mig den nåde at være hos jer og i bøn vise jer hen til fredens vej. Jeres hjerte og sjæl tørster efter fred og kærlighed, efter Gud og Hans fred. Derfor mine kære børn, bed, bed, bed, og i bønnen vil I finde livets visdom. Jeg velsigner jer alle og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. juli
"Mine kære børn! I er ikke klar over hvilke nådegaver, I lever med i denne tid, hvor den Allerhøjeste giver jer tegn, så I kan åbne jer og omvende jer. Vend om til Gud og til bønnen, og lad bønnen begynde at herske i jeres hjerte, familier og fællesskaber, så Helligånden kan føre og anspore jer, så I hver dag åbner jer mere for Guds vilje og Hans plan med enhver af jer. Jeg er med jer og går i forbøn for jer sammen med helgenerne og englene. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. august
"Kære børn! Bed for mine anliggender, for Satan ønsker at spolere den plan, jeg har her, og berøve jer freden. Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed om at Gud må virke i enhver af jer. Gid jeres hjerte må være åbent for Guds vilje. Jeg elsker jer og velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak fordi I følger min opfordring!"
25 september
"Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer tiol at være som stjerner, der med deres skær giver lys og skønhed til andre, så de kan glæde sig over det. Mine kære børn, vær I også skær, skønhed, glæde og fred og især bøn for alle dem, der er fjernt fra min og min Søn, Jesus', kærlighed. Mine kære børn, vidn om jeres tro og bøn i glæde, i den troens glæde i jeres hjerte; og bed om freden som er en kostelig gave fra Gud. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. oktober
Bed i denne nådens tid og bed om de helliges forbøn, der allerede lever i lyset. Måtte de hver dag være til eksempel og opmuntring for jer på jeres vej til omvendelse. Mine kære børn, vær klar over at jeres liv er kort og forgængeligt. Derfor skal I længes efter evigheden og forbered jeres hjerte i bøn. Jeg er med jer går i forbøn for jer hos min Søn for enhver af jer, især dem der har viet sig mig og min Søn. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. november
Mine kære børn! På en særlig måde opfordrer jeg jer igen i dag til bøn. Bed, mine børn, så I kan begribe hvem I er, og hvorhen I skal gå. I skal være det glade budskabs bærere og mennesker fulde af håb. I skal være kærlighed for alle dem, der er uden kærlighed. Mine kære børn, I vil kun virkeliggøre alt det I er eller kan hvis I beder og er åbne for Guds vilje. Den Gud, der vil føre jer til det evige liv. Jeg er med jer og beder for jer hver dag hos min Søn Jesus Kristus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. december
"Mine kære børn! Atter i dag bærer jeg min elskede Søn Jesus til jer i mine arme, og jeg nedbeder fra Ham freden over jer og mellem jer. Bed, og tilbed min Søn, så at Hans fred og glæde kan udgydes i jeres hjerte. Jeg beder for jer, for at I kan åbne jer endnu mere for bønnen. Tak fordi I følger min opfordring!"
Dette er en smagsprøve på Ave Maria. Bladet udkommer 4 gange om året.
fredag den 26. december 2014
Jomfru Marias budskaber fra Medjugorje 2014
25. januar
"Mine kære børn! Bed, bed, bed, så at bønnens genskær får indflydelse på dem, I møder. Læg Bibelen på et synligt sted i jeres familier og læs i den, så at fredens Ord kan finde ind i jeres hjerte. Jeg beder sammen med jer og for jer, mine kære børn, om at I dag for dag må åbne jer mere for Guds vilje. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. februar
"Mine kære børn! I ser, hører og føler at der findes mange mennesker, der lever uden Gud i deres hjerte. De ønsker Ham ikke, fordi de er langt væk fra bønnen og ikke har nogen fred. I, mine kære børn, bed og lev efter Guds bud. I skal være bøn, I der fra starten har sagt "ja" til mit kald. Vidn om Gud og om mit nærvær, og glem ikke, mine kære børn, at jeg er med jer og elsker jer. Hver dag på ny bringer jeg jer min Søn Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. marts
"Mine kære børn! På ny opfordrer jeg jer: Begynd at kæmpe mod synden som i de første dage, gå til skrifte og beslut jer for hellighed. Guds kærlighed vil gennem jeg begynde at flyde ud i verden, freden vil råde i jeres hjerte og Guds velsignelse vil fylde jer. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. april
"Mine kære børn! Åbn jeres hjerte for den nåde, Gud vil skænke jer gennem mig, ligesom en blomst der åbner sig for solens varme stråler. Vær bøn og kærlighed for alle dem er fjernt fra Gud og Hans kærlighed. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus, og jeg elsker jer med uendelig kærlighed. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. maj
"Mine kære børn! Bed og vær klar over at uden Gud er I kun støv. Vend derfor jeres tanker og jeres hjerte til bønnen. Stol på Hans kærlighed. I Guds ånd er I, mine kære børn, alle opfordrede til at være vidner. I er værdifulde og jeg kalder jer, mine kære børn, til hellighed og til det evige liv. Derfor skal I gøre jer det klart at dette liv er forgængeligt. Jeg elsker jer og kalder jer til omvendelsens nye liv. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. juni
"Mine kære børn! Den Allerhøjeste giver mig den nåde at være hos jer og i bøn vise jer hen til fredens vej. Jeres hjerte og sjæl tørster efter fred og kærlighed, efter Gud og Hans fred. Derfor mine kære børn, bed, bed, bed, og i bønnen vil I finde livets visdom. Jeg velsigner jer alle og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. juli
"Mine kære børn! I er ikke klar over hvilke nådegaver, I lever med i denne tid, hvor den Allerhøjeste giver jer tegn, så I kan åbne jer og omvende jer. Vend om til Gud og til bønnen, og lad bønnen begynde at herske i jeres hjerte, familier og fællesskaber, så Helligånden kan føre og anspore jer, så I hver dag åbner jer mere for Guds vilje og Hans plan med enhver af jer. Jeg er med jer og går i forbøn for jer sammen med helgenerne og englene. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. august
"Kære børn! Bed for mine anliggender, for Satan ønsker at spolere den plan, jeg har her, og berøve jer freden. Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed om at Gud må virke i enhver af jer. Gid jeres hjerte må være åbent for Guds vilje. Jeg elsker jer og velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak fordi I følger min opfordring!"
25 september
"Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer tiol at være som stjerner, der med deres skær giver lys og skønhed til andre, så de kan glæde sig over det. Mine kære børn, vær I også skær, skønhed, glæde og fred og især bøn for alle dem, der er fjernt fra min og min Søn, Jesus', kærlighed. Mine kære børn, vidn om jeres tro og bøn i glæde, i den troens glæde i jeres hjerte; og bed om freden som er en kostelig gave fra Gud. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. oktober
Bed i denne nådens tid og bed om de helliges forbøn, der allerede lever i lyset. Måtte de hver dag være til eksempel og opmuntring for jer på jeres vej til omvendelse. Mine kære børn, vær klar over at jeres liv er kort og forgængeligt. Derfor skal I længes efter evigheden og forbered jeres hjerte i bøn. Jeg er med jer går i forbøn for jer hos min Søn for enhver af jer, især dem der har viet sig mig og min Søn. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. november
Mine kære børn! På en særlig måde opfordrer jeg jer igen i dag til bøn. Bed, mine børn, så I kan begribe hvem I er, og hvorhen I skal gå. I skal være det glade budskabs bærere og mennesker fulde af håb. I skal være kærlighed for alle dem, der er uden kærlighed. Mine kære børn, I vil kun virkeliggøre alt det I er eller kan hvis I beder og er åbne for Guds vilje. Den Gud, der vil føre jer til det evige liv. Jeg er med jer og beder for jer hver dag hos min Søn Jesus Kristus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. december
"Mine kære børn! Atter i dag bærer jeg min elskede Søn Jesus til jer i mine arme, og jeg nedbeder fra Ham freden over jer og mellem jer. Bed, og tilbed min Søn, så at Hans fred og glæde kan udgydes i jeres hjerte. Jeg beder for jer, for at I kan åbne jer endnu mere for bønnen. Tak fordi I følger min opfordring!"
"Mine kære børn! Bed, bed, bed, så at bønnens genskær får indflydelse på dem, I møder. Læg Bibelen på et synligt sted i jeres familier og læs i den, så at fredens Ord kan finde ind i jeres hjerte. Jeg beder sammen med jer og for jer, mine kære børn, om at I dag for dag må åbne jer mere for Guds vilje. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. februar
"Mine kære børn! I ser, hører og føler at der findes mange mennesker, der lever uden Gud i deres hjerte. De ønsker Ham ikke, fordi de er langt væk fra bønnen og ikke har nogen fred. I, mine kære børn, bed og lev efter Guds bud. I skal være bøn, I der fra starten har sagt "ja" til mit kald. Vidn om Gud og om mit nærvær, og glem ikke, mine kære børn, at jeg er med jer og elsker jer. Hver dag på ny bringer jeg jer min Søn Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. marts
"Mine kære børn! På ny opfordrer jeg jer: Begynd at kæmpe mod synden som i de første dage, gå til skrifte og beslut jer for hellighed. Guds kærlighed vil gennem jeg begynde at flyde ud i verden, freden vil råde i jeres hjerte og Guds velsignelse vil fylde jer. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. april
"Mine kære børn! Åbn jeres hjerte for den nåde, Gud vil skænke jer gennem mig, ligesom en blomst der åbner sig for solens varme stråler. Vær bøn og kærlighed for alle dem er fjernt fra Gud og Hans kærlighed. Jeg er med jer og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus, og jeg elsker jer med uendelig kærlighed. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. maj
"Mine kære børn! Bed og vær klar over at uden Gud er I kun støv. Vend derfor jeres tanker og jeres hjerte til bønnen. Stol på Hans kærlighed. I Guds ånd er I, mine kære børn, alle opfordrede til at være vidner. I er værdifulde og jeg kalder jer, mine kære børn, til hellighed og til det evige liv. Derfor skal I gøre jer det klart at dette liv er forgængeligt. Jeg elsker jer og kalder jer til omvendelsens nye liv. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. juni
"Mine kære børn! Den Allerhøjeste giver mig den nåde at være hos jer og i bøn vise jer hen til fredens vej. Jeres hjerte og sjæl tørster efter fred og kærlighed, efter Gud og Hans fred. Derfor mine kære børn, bed, bed, bed, og i bønnen vil I finde livets visdom. Jeg velsigner jer alle og går i forbøn for jer hos min Søn, Jesus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. juli
"Mine kære børn! I er ikke klar over hvilke nådegaver, I lever med i denne tid, hvor den Allerhøjeste giver jer tegn, så I kan åbne jer og omvende jer. Vend om til Gud og til bønnen, og lad bønnen begynde at herske i jeres hjerte, familier og fællesskaber, så Helligånden kan føre og anspore jer, så I hver dag åbner jer mere for Guds vilje og Hans plan med enhver af jer. Jeg er med jer og går i forbøn for jer sammen med helgenerne og englene. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. august
"Kære børn! Bed for mine anliggender, for Satan ønsker at spolere den plan, jeg har her, og berøve jer freden. Derfor, mine kære børn, bed, bed, bed om at Gud må virke i enhver af jer. Gid jeres hjerte må være åbent for Guds vilje. Jeg elsker jer og velsigner jer med min moderlige velsignelse. Tak fordi I følger min opfordring!"
25 september
"Kære børn! Også i dag opfordrer jeg jer tiol at være som stjerner, der med deres skær giver lys og skønhed til andre, så de kan glæde sig over det. Mine kære børn, vær I også skær, skønhed, glæde og fred og især bøn for alle dem, der er fjernt fra min og min Søn, Jesus', kærlighed. Mine kære børn, vidn om jeres tro og bøn i glæde, i den troens glæde i jeres hjerte; og bed om freden som er en kostelig gave fra Gud. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. oktober
Bed i denne nådens tid og bed om de helliges forbøn, der allerede lever i lyset. Måtte de hver dag være til eksempel og opmuntring for jer på jeres vej til omvendelse. Mine kære børn, vær klar over at jeres liv er kort og forgængeligt. Derfor skal I længes efter evigheden og forbered jeres hjerte i bøn. Jeg er med jer går i forbøn for jer hos min Søn for enhver af jer, især dem der har viet sig mig og min Søn. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. november
Mine kære børn! På en særlig måde opfordrer jeg jer igen i dag til bøn. Bed, mine børn, så I kan begribe hvem I er, og hvorhen I skal gå. I skal være det glade budskabs bærere og mennesker fulde af håb. I skal være kærlighed for alle dem, der er uden kærlighed. Mine kære børn, I vil kun virkeliggøre alt det I er eller kan hvis I beder og er åbne for Guds vilje. Den Gud, der vil føre jer til det evige liv. Jeg er med jer og beder for jer hver dag hos min Søn Jesus Kristus. Tak fordi I følger min opfordring!"
25. december
"Mine kære børn! Atter i dag bærer jeg min elskede Søn Jesus til jer i mine arme, og jeg nedbeder fra Ham freden over jer og mellem jer. Bed, og tilbed min Søn, så at Hans fred og glæde kan udgydes i jeres hjerte. Jeg beder for jer, for at I kan åbne jer endnu mere for bønnen. Tak fordi I følger min opfordring!"
mandag den 1. december 2014
P. Jerzy Popieluszkos saligkåring
I Polen kan sand patriotisme forenes med en inderlig tro, som man kunne se det hos fader p. Jerzy Popieluszko.
Den 37-årige præst var præst i den polske bevægelse Solidaritet, og blev myrdet i 1984, da kommunistiske agenter slog ham og kastede ham ud i Wisla-flodens iskolde vand. Omkring 400.000 mennesker deltog hans begravelse, og siden har 17 millioner besøgt hans grav. Hver 19. oktober holdes der en 24-timers vigilie til minde om den dag han blev dræbt.
Han er en polsk national helt, og nu har Kirken anerkendt ham som martyr, og han bliver derfor saligkåret i Warszawa den 6. juni.
Hvem var Fader Jerzy Popieluszko? Hvad var hans heroiske dyder og hvorfor bliver han saligkåret?
Fader Jerzy Popieluszko var sognepræst ved Sankt Stanislaus Kostkas kirke i Warszawa. Han var præst for arbejdere og for Solidaritet.
I sit liv, men også i sin undervisning, især under messer for fædrelandet, var han fortaler for fuld troskab mod Kristi evangelium og Kirkens lære. Hans prædikener var inspirerede af kardinal Stefan Wyszynski, der er kendt som lærer for Johannes Paul II. P. Popieluszko fremmede respekten for menneskerettighederne, for arbejdstagernes rettigheder og den menneskelige værdighed, alt sammen i lyset af evangeliet.
For Polen og for hele verden, udøvede han de dyder der kaldes mod og troskab, troskab mod Gud, Kristi kors og evangeliet, Kærlighed til Gud og til fædreland. Han repræsenterede patriotisme i den kristne forstand, som en kulturel og social dyd.
Hans saligkåring er et eksempel for præster, på baggrund af hans totale troskab mod Kristus.
P. Popieluszko var præst for Solidaritet. Hvordan adskiller hans arbejde som præst sig fra en politisk aktivist?
P. Popieluszko var en præst, der altid havde disse ord fra profeten Esajas og Lukasevangeliet i sine tanker: "Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust." Denne sætning står på kortet fra hans præstevielse.
Som præst for Solidaritet var han altid med arbejderne i strejker, og han hjalp familierne til dem der var forfulgt og fængslet.
P. Popieluszko var ikke en politisk aktivist i sædvanlig forstand, han mindede altid folk om, at den politiske indsats skal tjene almenvellet, skal anerkende den menneskelige værdighed og respektere menneskerettighederne. I den forstand kan vi sige, at fader Popieluszko ønskede at opfylde sit præstekald ved at tjene menneskeheden, og deltog intenst i det sociale liv. Solidaritet var den første bevægelse, hvor den katolske kirke og arbejderne blev forenet. Vi må huske på, at for kommunistisk ideologi er en arbejder en person, der ikke tror, og bør være fjernt fra troen og den katolske kirke. Allerede fra sin opståen i 1980 udgjorde Solidaritet en modsætning til den marxistiske og kommunistiske filosofi.
For bedre at forstå årsagen til det magtfulde kommunistiske og sovjetiske regimes nederlag, bør vi se på den store og vigtige rolle, som Johannes Paul II spillede. Det hele begyndte efter hans første rejse i 1979. Det var den polske paves første rejse til et østeuropæisk land. De påkaldelser og bønner, Johannes Paul II udtalte i Warszawa, var profetiske: "Måtte Helligånden stige ned over dette land og ændre det." Et år senere blev Solidaritet født.
Vi skal også huske den 6. Verdensungdomsdag i august 1991 i Czestochowa. Det var den første ungdomsdag med deltagelse af unge fra Østeuropa. Paven fejrede messe den 15. august og tre dage senere faldt det sovjetiske regime.
For os er Maria, den sorte Madonna i Czestochowa, Polens dronning.
Jeg tror at denne identitet og denne religiøse praksis har givet næring til den åndelige kraft, der besejrede kommunismen. Vi skal også huske, at Jesus selv elskede sit fædreland og græd over Jerusalems skæbne.
Johannes Paul II sagde, at takket være blodet fra p. Popieluszko er vi polakker nu i Europa. P. Popieluszko er en person, der er indskrevet i Polens og Europas historie.
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen fra Zenit.org
Vand der helbreder
I anledning af valfarten til Lourdes den 13.-20. oktober i år bringer vi nogle tekster om helbredelser i Lourdes. Denne historie er baseret på en artikel fra Messenger of St. Anthony fra februar 2014 af Renzo Allegri. Det drejer sig om de to senest anerkendte mirakler (nr. 68 og 69, som blev officielt anerkendt i 2013). De to mirakler skete begge for italienske kvinder, salesianersøsteren Luigina Traverso fra San Salvatore i Nordvestitalien og lægkvinden, Danila Castelli fra Pavia i Norditalien. Da Pave Johannes Paul II i 1992 indstiftede verdensdagen for de syge.valgte han den 11. februar. Denne dag fejres nemlig Vor Frue af Lourdes, for det var den dag, Jomfru Maria første gang viste sig for Bernadette Soubirous i 1858.
I sit indstiftelsesdokument skrev paven: "Det er et privilegeret tidspunkt for bøn, for at kunne dele med hinanden, og at ofre sine lidelser til Kirkens bedste, og et kald til alle om at genkende Kristi hellige ansigtstræk i deres lidende brødre og søstre. Han som ved sin lidelse, død og opstandelse har skænket menneskeheden sin frelse."
Siden 1858 og Bernadettes åbenbaringer er der sket tusindvis af bemærkelsesværdige begivenheder og helbredelser. Men indtil nu er det kun 69, som Kirken har erklæret for at være autentiske.
Man kan dele helbredelser op i forskellige kategorier:
1. Den ydre fysiske, umiddelbare, hvor troen også bliver styrket.
2. Den indre, hvor det er en udvikling, som tager en vis tid, og hvor også anden part bliver påvirket, Danila Castelli er gift og et godt eksempel på, hvordan to mennesker lever sig ind i hinandens følelser og lever dem ud gennem hinanden
Ydre helbredelse
Sr. Luigina repræsenterer den første kategori. Hun bliver 80 den 22. august i år og er rask og rørig. Hun er meget taknemmelig over for Gud og Jomfru Maria og arbejder stadig væk på fuld tid med økonomiske sager i sin orden. Hun blev helbredt i 1965. Det begyndte i 1960, hvor hun 26 år gammel begyndte at få smerter i kroppen, allerede i sin første søstertid i sit kloster. Hun haltede med akutte smerter i ryggen og kunne ikke stå op. Den højre fod blev følelsesløs, og hun blev sengeliggende.
Hun blev indlagt på den ortopædiske Gaetano Pini-klinik i Milano - en af verdens bedste på sit område - men efter at have foretaget mange prøver og analyser kunne lægerne konstatere, at de var ude af stand til at finde årsagen til sr. Luiginas problemer. Hun blev opereret flere gange i ryggen og fik diagnosen en uhelbredelig defekt i rygmarven. Hun blev lam.
Hun følte sig som en byrde for sine medsøstre, men en dag foreslog man hende, at hun skulle tage til Lourdes. Den 20. maj 1965 tog hun af sted med toget liggende på en båre, priorinden ledsagede hende. Båren skulle bugseres ud af togvinduet, og hun led mange smerter. En læge i Lourdes undersøgte hende og sagde, at hun skulle være en plageånd for Jomfru Maria og trygle hende uophørligt. Dette bekræftede over for sr Luigina, at denne læge virkelig troede på kraften i Jomfru Marias forbøn.
To gange om dagen kom søster Luigina i badene, og intet skete, selv om hun bad inderligt om, at Gud måtte udføre sit mirakel for hende, fordi hun led store smerter. Men under sakramentsprocessionen den 23. juli 1965, hvor hun deltog, skete der fantastiske ting. Hun kunne ikke bevæge sig for smerter og bad: "Lægerne har sagt, at de ikke kan gøre noget som helst for mig, men DU, Herre, kan gøre alle ting. Derfor beder jeg dig inderligt, Gud, lad det ske." Så begyndte hun at ryste og fryse. Tænderne klaprede i munden på hende. Derefter følte hun sig indhyllet i en ufattelig varme. Båren rystede også voldsomt, og hun blev bange. "Hvad sker der, er jeg ved at blive helbredt?" Som noget af det første begyndte hun at bevæge det højre ben. Hendes priorinde så det og bad hende om at tie stille, men en anden søster fik set, hvad der skete, og som en løbeild bredte rygtet om hendes helbredelse sig. Både søster Luigina og priorinden græd af glæde. Hjemme i Italien skrev lægerne i hendes journal: "Vendt tilbage fra Lourdes – uforklarligt helbredt."
Den indre helbredelse
Danila Castelli på 67 år fra Pavia er så det næste anerkendte mirakel. Men det gælder sådan set også for hendes syriske mand, der er tidligere muslim og uddannet gynækolog. De har tre børn, og det fjerde og ældste barn er i Himlen.
Det interessante her er ikke så meget detaljerne om hendes helbredelse og mandens totale omvendelse, men den proces, som førte frem til helbredelse: En dybt bevægende rejse ind i den mystiske oplevelse og tilgivelsens storhed.
Hun stammer fra en fattig familie, som er meget religiøs, og hun er selv dybt troende. Siden barndommen har Jesus været hendes ideal og helt. Han har inspireret hende til at deltage i frivilligt hjælpearbejde i Kirken. Jesus er hendes billede på, hvordan man hjælper de fattige.
Men da hun var 16 år, mødte hun en syrisk mand og forelskede sig i ham. Dermed fandt hun sit kald i ægteskabet og ikke, som hun havde regnet med, i et kloster som nonne. De blev senere gift, og til trods for at han var muslim og hun katolik, nærede de en dyb kærlighed og respekt for hinanden. Senere konverterede han til den katolske Kirke, en uvurderlig og smuk gave, siger Danila. Knapt et år inde i ægteskabet fødte hun det ældste barn, som kun levede nogle få dage, og det var et hårdt slag for det unge par. Men de kom igennem det og fik tre børn mere.
I 1980 begyndte Danila at få smerter i maven og led et uforklarligt vægttab. I 1982 fik hun diagnosen, kræft i urinvejene. Hun blev opereret, men det medførte ingen bedring af situationen. Efter flere undersøgelser konstateredes det, at hun havde en sjælden lidelse, hvor hun konstant producerede kræftceller. Hun tabte sig hele tiden, blev opereret og underkastet mange medicinske og andre hårde behandlinger. Efter den 8 operation konstaterede hun, at nok var der gode læger, men der var også nogle der behandlede hende som en veritabel forsøgskanin. Det blev hendes læge-mand klar over og hjalp hende bort fra dem i tide.
Selv om Danila tog alene af sted til Lourdes i flere omgange, og manden svor hævn over lægestanden og ville anlægge sag mod dem, blev hun dårligere og dårligere. Hun mistede ikke troen, hun følte Kristi lidelse på korset meget intenst i den periode. Hun bad også om, at hendes mand måtte lære at tilgive.
Men den 2. maj 1989 beordrede han hende til at pakke sine kufferter, så skulle de to alene køre til Lourdes i deres bil. Hun havde forinden fået et så kraftigt smerteanfald, at hun havde knust en tallerken, og lægen havde sagt til hendes mand, at nu gjaldt det bare om at gøre hendes død så smertefri som mulig. Så de skulle rejse NU! Smerterne til trods vakte mandens beslutning jubel hos hende, og den 3. maj ankom de til Lourdes.
Den 4. maj gik Danila alene til badene. Hun begyndte at græde på vej ned i vandet og blev neddykket. Hun, der aldrig havde grædt offentligt, bad Jesus om trøst og følte Hans nærvær meget stærkt hele tiden. Hun mødte sin mand ved indgangen til badene. Hans ansigt var tydeligt præget af hans egne dybe og indre lidelser. Han så Danila dybt i øjnene og sagde: "Du havde ret. Det er nødvendigt at tilgive. Det vil være nyttesløst at anlægge en retssag mod lægestanden. Jeg har tilgivet dem."
Her vidste Danila, at miraklet var sket. Tilgivelsens mirakel. Tilbage på hotelværelset konstaterede de så, at Danilas mange ar og mange fysiske tegn på kræften var borte. Det skete på Kristi Himmelfartsdag, den 4. maj 1989.
Den Nordiske valfart til Lourdes tager stadig af sted hvert år med syge og frivillige hjælpere. I mange år var det Anne Storm, der ledte valfarten. Efter hendes død i 2013 har Georg Høhling overtaget ledelsen.
Mit eget mirakel består i en dybere tro, en stor glæde og en styrket grundvold i troen, og at jeg kan gå og rejse omkring til trods for min medfødte muskelsvind (Charcot-Marie-Tooth). Og takket være rigtig mange hjælpende hænder glæder jeg mig til endnu en gang her i uge 42, 2014, at skulle deltage i denne valfart.
Forfatter Joan Larsen
Betragtninger over rosenkransen
Pave Frans
Kære brødre og søstre,
I aften har vi sammen bedt rosenkransen; vi har genoplevet flere begivenheder på Jesu rejse sammen med vores mor, Maria, den der med en sikker hånd leder os til sin søn Jesus. I dag fejrer vi festen for Jomfru Marias besøg hos Elisabeth. Jeg vil gerne meditere over dette mysterium, som viser, hvordan Maria mødte livets udfordringer: med realisme, menneskelighed og aktivitet.
Tre ord opsummerer Marias holdning: lytte, beslutte, handle. Det er ord, der viser os hvad vi skal gøre når vi står overfor det, Herren kræver af os her i livet: Lytte, beslutte, handle.
1. Lytte.
Hvorfor besøgte Maria sin slægtning Elisabeth? Guds engel havde sagt: "Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom" (Luk 1,36). Maria forstod at lytte til Gud. Det var ikke blot "at høre", men "at lytte", det vil sige ikke overfladisk, men med opmærksomhed, accept og åbenhed over for Gud.
Maria lytter også til begivenhederne. Hun fortolker begivenhederne i sit liv, hun er opmærksom på virkeligheden og stopper ikke op ved overfladen, men går i dybden for at forstå betydningen. Hendes slægtning Elisabeth, der allerede er gammel, venter barn. Det er det, der sker, men Maria er opmærksom på betydningen af dette: "Intet er umuligt for Gud" (Luk 1,37).
Dette gælder også i vores liv. Vi skal lytte til Gud, som taler til os, og lytte til vores daglige virkelighed, være opmærksomme på folk, på begivenheder, fordi Herren står ved døren og banker på på mange måder, Han giver os mulighed for at se det. Maria er den lyttende Mor, den der opmærksomt lytter til Gud og lige så opmærksomt lytter til begivenhederne i livet.
2. Beslutte
Maria levede ikke "hastigt", åndeløst, men som Lukas understreger, "gemte hun alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem" (jf. Luk 2,19-51).
I det afgørende øjeblik ved englens bebudelse, spørger hun også: "Hvordan skal det gå til?" (Luk 1,34). Hun nøjes ikke med at overveje. Hun går et skridt videre. Hun beslutter. Hun lever ikke i hast, men "går med hast" når det er nødvendigt. Maria lader sig ikke trække med af begivenhederne; hun viger ikke af vejen for at træffe en beslutning. Og det både den grundlæggende beslutning, der ændrede hendes liv: "Jeg er Herrens tjenerinde" (jf. Luk 1,38), og de daglige beslutninger, rutinen, der også er fuld af mening. Episoden ved brylluppet i Kanar springer mig i øjnene (jf. Joh 2,1-11). Her ser vi realismen og menneskeligheden hos den praktiske Maria, som er opmærksom på begivenhederne og bemærker problemerne.
Hun ser og forstår det unge ægtepars problemer. Hun tænker over det. Hun ved at Jesus kan gøre noget. Og hun beslutter sig for at bede sin søn gribe ind: "De har ikke mere vin" (Joh 2,3). Hun beslutter.
Det er svært at træffe beslutninger. Vi har ofte en tendens til at udsætte det, til at lade andre bestemme. Ja ofte foretrækker vi at lade os lede af begivenhederne, at følge den herskende mode. Til tider ved vi hvad vi bør gøre, men vi har ikke mod til at gøre det, eller det forekommer os alt for vanskeligt at gå imod strømmen. I bebudelsen, ved besøgelsen og ved brylluppet i Kana går Maria mod strømmen.
Maria går imod strømmen; hun lytter til Gud, hun reflekterer og søger at forstå virkeligheden og beslutter at overgive sig fuldstændig til Gud. Selv om hun er med barn, beslutter hun sig for at besøge sin ældre slægtning, og hun beslutter at betro sig til sin søn for at bevare glæden ved bryllupsfesten.
3. Handle
"Maria brød op og skyndte sig" (jf. Luk 1,39). På trods af de vanskeligheder og den kritik, hun ville møde på grund af sin beslutning om at tage af sted, kunne intet stoppe hende. Og hun "skyndte sig". I bøn, foran Gud, der taler, i overvejelser og meditation, er Maria ikke hastig, hun lader sig ikke rive med af øjeblikket, hun lader sig ikke lede af begivenhederne. Men når hun har indset hvad Gud beder hende om, hvad hun bør gøre, tøver hun ikke, men "skynder sig".
Sankt Ambrosius siger: "Der er intet langsomt ved Helligånden" (Expos. Evang. sec. Lucam, II, 19. PL 15,1560). Marias handling var en konsekvens af hendes lydighed mod englens ord kombineret med velgørenhed. Hun tog til Elisabeth for at gøre sig nyttig. Hun forlod sit hjem, sig selv, af kærlighed. Hun medbragte det dyrebareste, hun havde: Jesus. Hun tog sin søn med.
Nogen gange bliver vi ved det at lytte, at tænke over, hvad vi bør gøre. Ja, selv når vi har indset hvad vi bør gøre, skrider vi ikke til handling. Vi tør ikke sætte os selv på spil ved at "skynde os" til andre, for at bringe dem vores hjælp, vores forståelse, vores kærlighed; for ligesom Maria at bringe dem det dyrebareste vi har modtaget, Jesus og hans evangelium, i ord og frem for alt med vore handlingers håndgribelige vidnesbyrd.
Maria, lyttende kvinde, åbn vore ører; lær os at lytte til din Søns ord blandt de tusindvis af ord i denne verden; giv, at vi kan lytte til den virkelighed, vi lever i, til enhver person, vi møder, især dem, der er fattige, i nød og i modgang.
Maria, besluttende kvinde, oplys vort sind og vort hjerte, så vi uden tøven kan adlyde din Søn Jesus' ord; giv os mod til at beslutte ikke at lade os trække af sted, ikke at lade andre styre vores liv.
Maria, handlingens kvinde, opnå, at vores hænder og fødder "skynder sig" til andre for at bringe dem din søn Jesus' barmhjertighed og kærlighed, for at bringe evangeliets lys til verden, som du gjorde.
Amen.
Ved afslutningen af rosenkransens måned. Fredag 31. maj 2013
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter: www.vatican.va
Kære brødre og søstre,
I aften har vi sammen bedt rosenkransen; vi har genoplevet flere begivenheder på Jesu rejse sammen med vores mor, Maria, den der med en sikker hånd leder os til sin søn Jesus. I dag fejrer vi festen for Jomfru Marias besøg hos Elisabeth. Jeg vil gerne meditere over dette mysterium, som viser, hvordan Maria mødte livets udfordringer: med realisme, menneskelighed og aktivitet.
Tre ord opsummerer Marias holdning: lytte, beslutte, handle. Det er ord, der viser os hvad vi skal gøre når vi står overfor det, Herren kræver af os her i livet: Lytte, beslutte, handle.
1. Lytte.
Hvorfor besøgte Maria sin slægtning Elisabeth? Guds engel havde sagt: "Også din slægtning Elisabeth har undfanget en søn, nu i sin alderdom" (Luk 1,36). Maria forstod at lytte til Gud. Det var ikke blot "at høre", men "at lytte", det vil sige ikke overfladisk, men med opmærksomhed, accept og åbenhed over for Gud.
Maria lytter også til begivenhederne. Hun fortolker begivenhederne i sit liv, hun er opmærksom på virkeligheden og stopper ikke op ved overfladen, men går i dybden for at forstå betydningen. Hendes slægtning Elisabeth, der allerede er gammel, venter barn. Det er det, der sker, men Maria er opmærksom på betydningen af dette: "Intet er umuligt for Gud" (Luk 1,37).
Dette gælder også i vores liv. Vi skal lytte til Gud, som taler til os, og lytte til vores daglige virkelighed, være opmærksomme på folk, på begivenheder, fordi Herren står ved døren og banker på på mange måder, Han giver os mulighed for at se det. Maria er den lyttende Mor, den der opmærksomt lytter til Gud og lige så opmærksomt lytter til begivenhederne i livet.
2. Beslutte
Maria levede ikke "hastigt", åndeløst, men som Lukas understreger, "gemte hun alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem" (jf. Luk 2,19-51).
I det afgørende øjeblik ved englens bebudelse, spørger hun også: "Hvordan skal det gå til?" (Luk 1,34). Hun nøjes ikke med at overveje. Hun går et skridt videre. Hun beslutter. Hun lever ikke i hast, men "går med hast" når det er nødvendigt. Maria lader sig ikke trække med af begivenhederne; hun viger ikke af vejen for at træffe en beslutning. Og det både den grundlæggende beslutning, der ændrede hendes liv: "Jeg er Herrens tjenerinde" (jf. Luk 1,38), og de daglige beslutninger, rutinen, der også er fuld af mening. Episoden ved brylluppet i Kanar springer mig i øjnene (jf. Joh 2,1-11). Her ser vi realismen og menneskeligheden hos den praktiske Maria, som er opmærksom på begivenhederne og bemærker problemerne.
Hun ser og forstår det unge ægtepars problemer. Hun tænker over det. Hun ved at Jesus kan gøre noget. Og hun beslutter sig for at bede sin søn gribe ind: "De har ikke mere vin" (Joh 2,3). Hun beslutter.
Det er svært at træffe beslutninger. Vi har ofte en tendens til at udsætte det, til at lade andre bestemme. Ja ofte foretrækker vi at lade os lede af begivenhederne, at følge den herskende mode. Til tider ved vi hvad vi bør gøre, men vi har ikke mod til at gøre det, eller det forekommer os alt for vanskeligt at gå imod strømmen. I bebudelsen, ved besøgelsen og ved brylluppet i Kana går Maria mod strømmen.
Maria går imod strømmen; hun lytter til Gud, hun reflekterer og søger at forstå virkeligheden og beslutter at overgive sig fuldstændig til Gud. Selv om hun er med barn, beslutter hun sig for at besøge sin ældre slægtning, og hun beslutter at betro sig til sin søn for at bevare glæden ved bryllupsfesten.
3. Handle
"Maria brød op og skyndte sig" (jf. Luk 1,39). På trods af de vanskeligheder og den kritik, hun ville møde på grund af sin beslutning om at tage af sted, kunne intet stoppe hende. Og hun "skyndte sig". I bøn, foran Gud, der taler, i overvejelser og meditation, er Maria ikke hastig, hun lader sig ikke rive med af øjeblikket, hun lader sig ikke lede af begivenhederne. Men når hun har indset hvad Gud beder hende om, hvad hun bør gøre, tøver hun ikke, men "skynder sig".
Sankt Ambrosius siger: "Der er intet langsomt ved Helligånden" (Expos. Evang. sec. Lucam, II, 19. PL 15,1560). Marias handling var en konsekvens af hendes lydighed mod englens ord kombineret med velgørenhed. Hun tog til Elisabeth for at gøre sig nyttig. Hun forlod sit hjem, sig selv, af kærlighed. Hun medbragte det dyrebareste, hun havde: Jesus. Hun tog sin søn med.
Nogen gange bliver vi ved det at lytte, at tænke over, hvad vi bør gøre. Ja, selv når vi har indset hvad vi bør gøre, skrider vi ikke til handling. Vi tør ikke sætte os selv på spil ved at "skynde os" til andre, for at bringe dem vores hjælp, vores forståelse, vores kærlighed; for ligesom Maria at bringe dem det dyrebareste vi har modtaget, Jesus og hans evangelium, i ord og frem for alt med vore handlingers håndgribelige vidnesbyrd.
Maria, lyttende kvinde, åbn vore ører; lær os at lytte til din Søns ord blandt de tusindvis af ord i denne verden; giv, at vi kan lytte til den virkelighed, vi lever i, til enhver person, vi møder, især dem, der er fattige, i nød og i modgang.
Maria, besluttende kvinde, oplys vort sind og vort hjerte, så vi uden tøven kan adlyde din Søn Jesus' ord; giv os mod til at beslutte ikke at lade os trække af sted, ikke at lade andre styre vores liv.
Maria, handlingens kvinde, opnå, at vores hænder og fødder "skynder sig" til andre for at bringe dem din søn Jesus' barmhjertighed og kærlighed, for at bringe evangeliets lys til verden, som du gjorde.
Amen.
Ved afslutningen af rosenkransens måned. Fredag 31. maj 2013
Oversat af Charlotte Olden-Jørgensen efter: www.vatican.va
mandag den 1. september 2014
December 2014 - nummer 4
4 Kære Læsere
5 Jomfru Marias 10 dyder - 1
9 Lys i Herren
10 Enebær - månedens plante
12 Johannes af Korset
16 Billede
18 Månedens salme - O, visdom
20 P. Jerzy Popieluszkos saligkåring
24 Abba, Fader!
26 At give udtryk for sin glæde
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Maria, de troendes Moder
29 Pavens anliggender
30 Kalenderen, Afdøde
31 Bøn til Maria:
5 Jomfru Marias 10 dyder - 1
9 Lys i Herren
10 Enebær - månedens plante
12 Johannes af Korset
16 Billede
18 Månedens salme - O, visdom
20 P. Jerzy Popieluszkos saligkåring
24 Abba, Fader!
26 At give udtryk for sin glæde
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Maria, de troendes Moder
29 Pavens anliggender
30 Kalenderen, Afdøde
31 Bøn til Maria:
September2014 - nummer 3
4 Kære Læsere
5 Jomfru Marias optagelse i Himlen
7 Den hellige Paul af Korset
10 Forbøn
11 Vor Frue af Kibeho
16 Månedens salme - november
18 Vand, der helbreder
22 Økumenisk fejring af Sankt Birgittas 600 års jubilæum i Maribo
23 Sankt Birgitta
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Månedens blomst - Asters
29 Pavens anliggender
30 Kalender, Messe for læserne
31 Bøn: Uendelige kærlighed
5 Jomfru Marias optagelse i Himlen
7 Den hellige Paul af Korset
10 Forbøn
11 Vor Frue af Kibeho
16 Månedens salme - november
18 Vand, der helbreder
22 Økumenisk fejring af Sankt Birgittas 600 års jubilæum i Maribo
23 Sankt Birgitta
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Månedens blomst - Asters
29 Pavens anliggender
30 Kalender, Messe for læserne
31 Bøn: Uendelige kærlighed
søndag den 1. juni 2014
Juni 2014 - nummer 2
4 Kære Læsere
5 Helgenkåring af paverne
7 Syng, min sjæl
8 Sankt Antonius af Padova
10 Velkommen på årets valfarter
12 Vejen til Haraldsted
15 Månedens blomst - Forglemmigej
16 Sankt Birgittas bøn til Jomfru Maria (billede)
18 Sankt Knud Lavard
20 Månedens salme - Veni, Creator Spiritus
22 Historien om en historie
26 Bøn når man tænder et lys
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Kalender
29 Pavens anliggender
30 Bøn til Johannes XXIII
31 Bøn til Johannes Paul II
5 Helgenkåring af paverne
7 Syng, min sjæl
8 Sankt Antonius af Padova
10 Velkommen på årets valfarter
12 Vejen til Haraldsted
15 Månedens blomst - Forglemmigej
16 Sankt Birgittas bøn til Jomfru Maria (billede)
18 Sankt Knud Lavard
20 Månedens salme - Veni, Creator Spiritus
22 Historien om en historie
26 Bøn når man tænder et lys
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Kalender
29 Pavens anliggender
30 Bøn til Johannes XXIII
31 Bøn til Johannes Paul II
Bøn til Johannes Paul II
Velsign den Kirke, som du elskede, tjente og modigt ledte ad verdens veje for at bringe Jesus til enhver og enhver til Jesus.
Velsign de unge, der var din store lidenskab. Lær dem at drømme igen, lad dem atter se opad for at finde det lys, der oplyser deres livsvej her på jorden.
Velsign familierne. Velsign hver enkelt familie! Du advarede mod Satans angreb på den dyrebare og uundværlige himmelske gnist, Gud antænder på jorden. Hellige Johannes Paul II, beskyt med din forbøn familierne og ethvert liv, der spirer frem i familierne.
Bed for hele verden, der stadig er kendetegnet af spændinger, krige og uretfærdighed. Du bekæmpede krigen ved at opfordre til dialog og udså kærlighed, bed for os, så vi uden at trættes må så fredens frø.
Hellige Johannes Paul, send fra himmelens vindue, hvor vi ser dig sidde ved siden af Jomfru Maria, Guds rige velsignelse over os alle. Amen.
Af biskop Angelo Comastri oversat af Charlotte Olden-Jørgensen
Bøn til Johannes XXIII
Kære pave Johannes, din enkle og ydmyge personlighed udstrålede Gud, og vakte et ønske om at være gode i vore hjerter. Du talte ofte om skønheden i en familie samlet om bordet for at dele brød og tro; bed for os, så der kommer til at bo sande familier i vore hjem. Du såede håb med gavmilde hænder og opdrog os til at lytte efter Guds skridt, som forberedte den nye menneskehed: Hjælp os til at besidde en sund optimisme for at overvinde det onde med det gode.
Du elskede verden med dens lys og skygge, og du troede, at freden var mulig: Hjælp os til at være fredens redskaber hjemme såvel som ude.
Du opfordrede os med faderlig godhed til at have et kærtegn til ethvert barn; sådan bevægede du verden og lærte os, at vore hænder ikke er til for at slå, men for at kærtegne, omfavne og tørre tårerne bort.
Bed for os, så vi ikke kun begræder mørket, men tænder lys og bringer Kristus alle vegne og altid beder om Marias forbøn. Amen.
Af biskop Angelo Comastri oversat af Charlotte Olden-Jørgensen
lørdag den 1. marts 2014
Marts 2014 - nummer 1
4 Kære læsere
5 Det gode råds Moder
7 Den hellige pave Celestin V
10 Vær et tegn
12 Passionsblomst
13 Maria efterfølgelse - Hil dig, Maria
14 I Kristi kraft til dagens gerning
15 Morgenbøn
16 Billede - Pavens fastebudskab
18 Ja til livet
19 Vær modige og gå til skrifte
22 Hellige Josef - Jomfru Marias brudgom
24 I dag er Guds dag - om skriftemålet
25 Wilfrid Stinissen in memoriam
26 Stabat Mater - digt
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Årets valfarter
29 Pavens anliggender
30 Kalenderen
31 Bøn til sankt Josef
5 Det gode råds Moder
7 Den hellige pave Celestin V
10 Vær et tegn
12 Passionsblomst
13 Maria efterfølgelse - Hil dig, Maria
14 I Kristi kraft til dagens gerning
15 Morgenbøn
16 Billede - Pavens fastebudskab
18 Ja til livet
19 Vær modige og gå til skrifte
22 Hellige Josef - Jomfru Marias brudgom
24 I dag er Guds dag - om skriftemålet
25 Wilfrid Stinissen in memoriam
26 Stabat Mater - digt
27 Budskaber fra Medjugorje
28 Årets valfarter
29 Pavens anliggender
30 Kalenderen
31 Bøn til sankt Josef
Vær modige - gå til skrifte
Pave Frans
Kære brødre og søstre!
Gennem de kristne initiationssakramenter, dåben, firmelsen og eukaristien, får vi nyt liv i Kristus. Nu ved vi alle, at vi bærer denne skat i et lerkar (jf. 2 Kor 4,7), vi er hele tiden stadig underlagt fristelse, lidelse og død, og på grund af synden kan vi endda miste dette nye liv. Det er derfor, Herren Jesus villet, at Kirken fortsætter Hans frelsende gerning, især gennem forsoningens sakramente og de syges salvelse, som kan kaldes helbredelsens sakramenter. Bodens sakramente er et helbredelsens sakramente. Når jeg går til skrifte, er det for at blive helbredt, for at helbrede min sjæl, for at helbrede mit hjerte og for at blive helbredt for mine forseelser.
Tilgivelsen som en frugt af påsken
Bodens sakramente flyder direkte fra påskemysteriet. Da Herren kom til syne for sine disciple, påskeaften, hilste Han dem og sagde: "Fred være med jer!" så åndede Han på dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt" (Joh 20,22-23). Her ser vi det dynamiske indeholdt i dette sakramente.
For det første: Tilgivelse for vore synder er ikke noget, vi kan give os selv. Tilgivelse er noget, vi beder en anden om, og i skriftemålet beder vi om tilgivelse fra Jesus. Tilgivelse er ikke en frugt af vores egen indsats, men en gave fra Helligånden, som fylder os med den barmhjertighed og nåde, der uophørligt strømmer fra den korsfæstede og opstandne Kristus' åbne hjerte.
For det andet, minder det os om, at vi kun virkelig kan leve i fred, hvis vi tillader os selv at blive forsonet med Jesus, med Faderen og med vore brødre. Vi har alle følt det, når vi er gået til skrifte med en trist og tynget sjæl, og når vi så modtager Jesu tilgivelse, føler vi fred, den sjælefred, som er så smuk, og som kun Jesus kan give.
Personligt og af betydning for hele Kirken
Det er ikke nok at bede Herren om tilgivelse i sit eget sind og hjerte. Det er nødvendigt ydmygt og tillidsfuldt at bekende sine synder til en præst. I fejringen af dette sakramente repræsenterer præsten ikke kun Gud, men også hele samfundet, der genfinder sig selv i sine medlemmers svaghed, der lytter og bevæges af hans omvendelse, forsones med ham, bakker ham op og følger ham på vejen til omvendelse og vækst. Man kunne sige: Jeg skrifter kun for Gud. Ja, du kan bede Gud om tilgivelse, men vore synder er også begået mod brødrene og mod Kirken. Det er derfor, det er nødvendigt at bede om forladelse hos Kirken og brødrene i præstens skikkelse.
"Men Fader, jeg skammer mig ... ". Skam er også godt, det er sundt at føle lidt skam, fordi det er gavnlig at være skamfuld. Det gør os mere ydmyge, og præsten modtager vor bekendelse med kærlighed og ømhed og tilgiver os på Guds vegne. Også fra et menneskeligt synspunkt, for at læsse af, er det godt at tale med en anden om de ting, der tynger mit hjerte. Og man føler, at man bliver befriet for sin byrde; overfor Gud, Kirken og ens medmennesker. Vi må ikke være bange for at gå til skrifte! Når man står i kø for at gå til skrifte, føler man alle disse ting, selv skam, men når man så forlader skriftestolen, så er man fri, stor, smuk, tilgivet, strålende, glad. Det er skønheden i skriftemålet!
Lad os fejre dette sakramente
Jeg vil gerne spørge dig - men du behøver ikke svare højt - Hvornår var du sidste gang til skrifte? Tænk over det ... To dage, to uger, to år, 20 år, 40 år? Vi skal tænke efter ... jeg var sidst til skrifte for ... Og hvis der er gået lang tid, så skal vi ikke spilde tiden. Gå til skrifte. Præsten vil være god. Jesus er der, og Jesus er endnu bedre end præsten, Jesus tager imod dig, Han modtager dig med så meget kærlighed. Vær modig og gå til skrifte!
Kære venner, at fejre forsoningens sakramente betyder at blive indesluttet i en varm omfavnelse: Det er en omfavnelse af Faderens uendelige barmhjertighed. Lad os huske på den smukke, smukke lignelse om sønnen, der forlod sit hjem med sin arv. Han spildte alle pengene, og derefter, da han intet havde tilbage, besluttede han at vende hjem, ikke som en søn, men som en tjener. Hans hjerte var fyldt med så megen skyld og skam. Overraskelsen kom, da han begyndte at bede om tilgivelse. Hans far ville ikke lade ham tale, han omfavnede ham, kyssede ham, og begyndte at lægge an til fest. Jeg siger dig, hver gang vi går til skrifte, omfavner Gud os. Gud fryder sig! Lad os gå fremad på denne vej. Måtte Gud velsigne jer!
Kære brødre og søstre!
Gennem de kristne initiationssakramenter, dåben, firmelsen og eukaristien, får vi nyt liv i Kristus. Nu ved vi alle, at vi bærer denne skat i et lerkar (jf. 2 Kor 4,7), vi er hele tiden stadig underlagt fristelse, lidelse og død, og på grund af synden kan vi endda miste dette nye liv. Det er derfor, Herren Jesus villet, at Kirken fortsætter Hans frelsende gerning, især gennem forsoningens sakramente og de syges salvelse, som kan kaldes helbredelsens sakramenter. Bodens sakramente er et helbredelsens sakramente. Når jeg går til skrifte, er det for at blive helbredt, for at helbrede min sjæl, for at helbrede mit hjerte og for at blive helbredt for mine forseelser.
Tilgivelsen som en frugt af påsken
Bodens sakramente flyder direkte fra påskemysteriet. Da Herren kom til syne for sine disciple, påskeaften, hilste Han dem og sagde: "Fred være med jer!" så åndede Han på dem og sagde: "Modtag Helligånden! Forlader I nogen deres synder, er de dem forladt, nægter I at forlade nogen deres synder, er de ikke forladt" (Joh 20,22-23). Her ser vi det dynamiske indeholdt i dette sakramente.
For det første: Tilgivelse for vore synder er ikke noget, vi kan give os selv. Tilgivelse er noget, vi beder en anden om, og i skriftemålet beder vi om tilgivelse fra Jesus. Tilgivelse er ikke en frugt af vores egen indsats, men en gave fra Helligånden, som fylder os med den barmhjertighed og nåde, der uophørligt strømmer fra den korsfæstede og opstandne Kristus' åbne hjerte.
For det andet, minder det os om, at vi kun virkelig kan leve i fred, hvis vi tillader os selv at blive forsonet med Jesus, med Faderen og med vore brødre. Vi har alle følt det, når vi er gået til skrifte med en trist og tynget sjæl, og når vi så modtager Jesu tilgivelse, føler vi fred, den sjælefred, som er så smuk, og som kun Jesus kan give.
Personligt og af betydning for hele Kirken
Det er ikke nok at bede Herren om tilgivelse i sit eget sind og hjerte. Det er nødvendigt ydmygt og tillidsfuldt at bekende sine synder til en præst. I fejringen af dette sakramente repræsenterer præsten ikke kun Gud, men også hele samfundet, der genfinder sig selv i sine medlemmers svaghed, der lytter og bevæges af hans omvendelse, forsones med ham, bakker ham op og følger ham på vejen til omvendelse og vækst. Man kunne sige: Jeg skrifter kun for Gud. Ja, du kan bede Gud om tilgivelse, men vore synder er også begået mod brødrene og mod Kirken. Det er derfor, det er nødvendigt at bede om forladelse hos Kirken og brødrene i præstens skikkelse.
"Men Fader, jeg skammer mig ... ". Skam er også godt, det er sundt at føle lidt skam, fordi det er gavnlig at være skamfuld. Det gør os mere ydmyge, og præsten modtager vor bekendelse med kærlighed og ømhed og tilgiver os på Guds vegne. Også fra et menneskeligt synspunkt, for at læsse af, er det godt at tale med en anden om de ting, der tynger mit hjerte. Og man føler, at man bliver befriet for sin byrde; overfor Gud, Kirken og ens medmennesker. Vi må ikke være bange for at gå til skrifte! Når man står i kø for at gå til skrifte, føler man alle disse ting, selv skam, men når man så forlader skriftestolen, så er man fri, stor, smuk, tilgivet, strålende, glad. Det er skønheden i skriftemålet!
Lad os fejre dette sakramente
Jeg vil gerne spørge dig - men du behøver ikke svare højt - Hvornår var du sidste gang til skrifte? Tænk over det ... To dage, to uger, to år, 20 år, 40 år? Vi skal tænke efter ... jeg var sidst til skrifte for ... Og hvis der er gået lang tid, så skal vi ikke spilde tiden. Gå til skrifte. Præsten vil være god. Jesus er der, og Jesus er endnu bedre end præsten, Jesus tager imod dig, Han modtager dig med så meget kærlighed. Vær modig og gå til skrifte!
Kære venner, at fejre forsoningens sakramente betyder at blive indesluttet i en varm omfavnelse: Det er en omfavnelse af Faderens uendelige barmhjertighed. Lad os huske på den smukke, smukke lignelse om sønnen, der forlod sit hjem med sin arv. Han spildte alle pengene, og derefter, da han intet havde tilbage, besluttede han at vende hjem, ikke som en søn, men som en tjener. Hans hjerte var fyldt med så megen skyld og skam. Overraskelsen kom, da han begyndte at bede om tilgivelse. Hans far ville ikke lade ham tale, han omfavnede ham, kyssede ham, og begyndte at lægge an til fest. Jeg siger dig, hver gang vi går til skrifte, omfavner Gud os. Gud fryder sig! Lad os gå fremad på denne vej. Måtte Gud velsigne jer!
Oversat og bearbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen efter www.Vatican.va
Abonner på:
Opslag (Atom)