torsdag den 1. december 2016

December 2016 - nummer 4

 4 Kære Læsere  
 5 Maria
 6 Den hellige Bernadette af Lourdes     
 9 Guds Moders pris     
10 Eukaristisk mirakel i Polen        
12 O-antifonerne        
15 Tilbedelsens historie - ny bog fra Forlaget Ave Maria  
16 Billede     
18 Juleminder        
20 En bøn for vores jord        
21 Morgenofferet    
18 Salme - De hellig tre konger så hjertensglad        
26 Foran tabernaklet - ny bog fra Katolsk Forlag        
27 Budskaber fra Medjugorje        
28 Bønnens apostolat        
29 Pavens anliggender         
30 Om Treenigheden og forholdet mellem skabningerne         
31 Bøn til Maria, adventstidens Moder          

Morgenofferet

Morgenofferet er en morgenbøn, en bøn der overgiver os og vor dag i Guds hænder.


HVORFOR skal vi bede morgenbøn?
Det skal vigøre for at gøre Gud opmærksom på os og nok især for at gøre os opmærksomme på Guds nærvær. For Kristus er en rigtig herre, og Han trænger sig ikke på, hvis Han ikke bliver inviteret.
På den anden sideer Han ikke kræsen. Indbydelsen må gerne være nusset, krøllet eller sjusket skrevet. Han skal nok komme alligevel.
    Derfor er det også en god idé hver morgen at invitere Han ind i vores liv. Det er den vigtigste bøn vi beder, så hvis vi kun kan klare én bøn om dagen, så skal det være morgenbønnen, eller netop morgenofferet. Det kan vi gøre ved at lægge den nye dag i Guds hænder, ved at tilbyde Ham os selv og vores arbejde den kommende dag, ved at bede om om nåde til at gøre Guds vilje i dag,

HVORDAN skal vi bede morgenbøn?
Nu begynder den nye kirkeår snart, og det er tid for de åndelige nytårsforsætter.
    En hurtig morgenbøn hver dag er bedre end at love Gud en lang en, som man så ikke når.
    Nogle gange når vi det ikke om morgenen eller glemmer det. Så gør vi det bare - hurtig - når vi kommer i tanke om det. Bare der er lidt dag tilbage endnu.
    Små trick er slet ikke forbudt. Hæng et billede af et lys, din familie, en solopgang, din skytsengel, din navnehelgen, en rosenkrans lavet af kinderæg ... hvad som helst der husker dig på at bede, lige dér hvor du ser det som det første om morgenen. Og når der så er gået en måneds tid, og du ikke længere lægger mærke til din husketing, så er det på tide med en ny.


HVAD skal vi bede som morgenbøn?
Vi kan bede: en salme, et enkelt vers af en salme, Fadervor og Hlil dig Maria, Garfields morgenbøn, et råb om hjælp, en forbøn for en der har det svært. Morgenofferet fra Bønnens apostolat. Hvis vi har god tid kan vi bede Kirkens morgenbøn, Laudes.
    Det er alt sammen rigtigt. Vi kan nemlig kun gøre det forkert ved ikke at gøre det.

Hvad der videre kan ske: Skudbønner
I løbet af dagen, når man nu kommer i tanker om det, kan man bede små, korte lynhurtige bønner, det hedder også skudbønner. Det er en hurtig sætning, men siger til Gud, når noget går en imod, når man hører om nogen der har problemer eller om noget rigtig godt - husk også takkebønnerne for de gode ting- Lad være med altid at lade takken udarte sig til bøn for dem, der ikke har eller det, du endnu mangler. Glæd dig og bed et kort: Tak, Gud.

Dette er en revideret og forkortet udgave af den tekst, der står at læse i AveMaria nummer 4, 2016
















Inspiration fra nettet: facebook, catholic.org og især Aletheia.org

En bøn for vores jord

 Pave Frans

Almægtige Gud!
Du er tilstede i hele universet og i selv den mindste af dine skabninger.
Du omgiver alt der er til med ømhed.
Udgyd din kærligheds styrke over os, så vi kan drage omsorg for livet og skønheden.
Fyld os med fred, så vi kan leve som brødre og søstre uden at skade nogen.
Du, de fattiges Gud, hjælp os til at befri denne verdens forladte og glemte, der har så stor værdi i dine øjne.
Helbred vores liv, så vi beskytter verden og ikke driver rovdrift på den, så vil vi så skønhed og ikke forurening og ødelæggelse.
Rør hjerterne hos dem, der kun søger egen vinding på bekostning af verdens fattige.
Lær os at opdage altings værdi, at betragte med ærefrygt og erkende, at vi er inderligt forbundne med hele skabningen på vor vandring mod dit uendelige lys.
Tak for at du er med os alle dage.
Vi beder dig støtte os i vores kamp for retfærdighed, kærlighed og fred.

Fra rundskrivelsen Laudato sí, 246