Ave Maria: marts 2015

9 - BARMHJERTIGHED

Barmhjertighed, det er "Guds kærlighed er udgydt i vore hjerter ved Helligånden, som er givet os". Barmhjertigheden bygger på den oprindelige godhed og opflammes af Guds kærlighed. Maria, fuld af nåde er opfyldt, gennemsyret af denne kærlighed og udstråler den i hver eneste bevægelse, ord, smil og tåre.

Strålende kærlighed, miskundhed, godhed og barmhjertighed til alle, startende med det Barn, som hun bærer og ammer. Vi kender til den særlige udveksling af kærlighed som foregår mellem en moder og det diende barn. Når moderen er Jomfru Maria, og barnet Guds Søn – i det øjeblik står vi på tærskelen til mysteriet, og Gud fryder sig over det!

Desværre er de snart nødt til at flygte til Egypten! De må beskytte Barnet mod Herodes' vrede, beskytte dets liv, udholde ubehag, det er det Marias kærlighed bekymrer sig om.

Tredive år senere er vi i Kana, i Galilæa, til et bryllup. Maria er her (hun undgår ikke vores familiefester!) Jesu blev også inviteret. Festen er i fuld gang. Der mangler vin. Hvem bemærker det? Maria. Hun mærker den voksende flovhed. Situationen er problematisk, der kan opstå diskussioner. Freden skal bevares.

Maria tager sagen i eget hånd. "De har ikke mere vin," siger hun til Sønnen (Joh 2,3). Dernæst siger hun med et beroligende smil til tjenerne: "Gør, hvad som helst han siger til jer" (Joh 2,5).

Den festlige stemning er reddet. Vinen strømmer, og i apostlenes hjerter opflammes troen. En dag vil den strømme "rigeligt" ud, ligesom vinen i Kana! Hvordan kan vi inkorporere Marias barmhjertighed i vores liv?

Først ved at elske Jesus "af hele vort hjerte". At amme Jesus er at elske Ham, tænke på Ham, bede, leve Hans Ord, og tillade Ham at vokse i os og i verden.

Den Skat som bor i os, skal beskyttes, og nogle gange må vi også "flygte til Egypten" for at undgå lurende fjender: undgå at forsømme bønnen og sakramenterne, undgå fristelsen og de falske guder som ønsker at forføre os.

Maria fra bryllupsfesten i Kana ønsker, at vi skaber fred omkring os.

Dette er det første, hvis vi ønsker at behage Vorherre. Dernæst kommer at holde øjnene åbne for andres behov, som de var vores egne, at bede for dem: "De har ikke mere vin." Hvis vi ikke føler os stærke nok til at afhjælpe verdens elendighed, så lad os bringe dem til Herren: "Se, Vorherre …" og denne bøn vil bringe frugter, der måkse er usynlige for os.

Bønnen, men også engagement! At vække troen i hjerterne, idet vi begynder med handlinger, med velgørenhed og tjeneste. "Gør, hvad som helst han siger til jer, ". det er Marias eneste ord i Evangeliet. Dem sagde hun til tjenerne, og hun har uophørligt opfordret os de seneste 2000 år.

Jomfru Maria, lær os at gøre alt hvad Jesus siger.

10 - MEDLIDENHED

Under bryllupsfesten i Kana, svarede Jesus Maria: "Min time er endnu ikke kommet" (Joh 2,4).

Timen for det rigtige offer, sværdets time der gennemborer sjælen, er netop kommet. "Jomfru Maria stod - ifølge Evangeliets vidnesbyrd - ved siden af Jesu kors”.

Hun er tavs, mediterer, har medlidenhed. Den korsfæstede kærligheds mysterium.

"Ingen tager det [livet] fra mig, men jeg sætter det til af mig selv" (Joh 10,18).

Marias vilje er forbundet med Jesu vilje, naglet til korset: Hendes medlidenhed og meddeltagelse i Sønnens lidelse, for at frelse verden. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn ..." (Joh 3,16.) Maria er fuldkommen "underlagt" Faders vilje, i lydigheden, Hun, som er Helligåndens bolig. Ja, Maria elskede også verden, således at hun gav sin eneste Søn, for at verden kunne blive frelst. På denne måde, i smerte, føder Maria os til det evige liv.

Det er ved meditationen over korsets mysterium, gennem tårer og smerte, at vi opdager at alle vore menneskelige lidelser er frugtbare, hvis bare vi lægger den for foden af korset. Det er netop det Maria lærer os.

Når vi mister en kære, erindrer vi de sidste øjeblikke sammen, et øjekast, et ord; vi beholder dem i hukommelsen som en skat. Alt det er fortsat levende, vi tænker over dem, aflæser på ny, hvad ordene og gestikuleren kan endnu fortælle os. Vores kærlighed bluser hver gang op, taknemligheden vækkes. Ligesom hos Jesus Moder. Efter opstandelsen, omgivet af apostlene og elever, gennemlevede Maria i tavsheden Sønnens lidelse. I ånden gik hun samme vej op til Kalvariebjerget, stod ved foden af korset, mediterende over Jesu sår. Fuld af beundring for Hans kærlighedskraft, lidelsens kærlighed, der er stærkere end smerte, stærkere end døden!

Fra vores side, lad os elske sammen med Maria, genoplevelse af Vorherres Lidelses mysterium: når vi flytter rosenkransens perler, mediterer over Korsvejen, og først og fremmest ved at deltage i Eukaristien. Hver Messe personificerer Jesu offer på korset for at frelse verden. Fra Kristus åbent sidesår strømmer livsgivende blod og vand. Under hver Eukaristi giver Maria os sin Søn og tager os, som sine egne børn.

På den måde bliver Marias lidelse med sin korsfæstede Søn til medlidelse med alle lidende: i enhver af os genfinder Maria sin Søn, stiller sig ved siden af ham, er medfølende, giver (?) modet som en Moder. Hun hælder sit håb i os. ”Livet vandt over døden! Korset besejrede helvede”. Alleluja!

Maria den lidende, lær os medlidenhed og meddeltagelse i sorgen hos dem som er omkring os, og lær os at give dem håb!

søndag den 1. marts 2015

Marts 2015 - nummer 1

Marias dyder 4