Jubelåret 2025 ~ Hvad er et jubelår? ~ Jubelårets bøn ~ Jubelårets hymne
HVAD ER ET JUBELÅR?
Skåret ind til benet handler et jubelår om at tage på valfart til Rom, gå gennem den hellige dør i Peters kirken og de tre andre romerske hovedkirker med hellige døre, Laterankirken, Sankt Paul uden for Murene og Marias Maggiore, gå til messe, omvende sig til Gud, skrifte sine synder, modtage kommunion, bede i pavens intention og vinde aflad for sig selv og som forbøn for sine kære afdøde.
Jubelår - helligt år?
Hedder det et helligt år eller et jubelår? Det korte svar er: begge dele, og de bruges ofte i flæng. Lidt mere præcist kan man sige, at et jubelår er et helligt år, men et helligt år ikke nødvendigvis er et jubelår! For eksempel fejres der helligt år i Santiago de Compostela, hver gang apostlen Jakobs festdag den 25. juli falder på en søndag (se Ave Maria 2021 nummer 1 side 25). Jubelår er derimod knyttet til Rom og fejres regelmæssigt hvert 25 år. Det er de ordinære jubelår som f.eks. det seneste i år 2000 - også kaldet det store jubelår - og det aktuelle i 2025. Derudover har der været en serie ekstraordinære jubelår, hvoraf ikke alle efterfølgende er blevet regnet som egentlige jubelår.
Jubelår i Biblen
”Jubelår” er et lidt mangetydigt ord. Det betyder både et glædeligt år, et jubilæumsår og et helligt år (jubelår). Forvirringen skyldes en sammen blanding af to ord, det latinske jubilum (glædesråb) og det hebraiske jobel (vædderhorn) Vædderhornet skulle man ifølge bestemmelserne i 3. Mosebog kapitel 25 blæse i hvert 50. år for at markere indledningen på jubelåret. Bestemmelserne i 3. Mosebog foreskriver også, at man hvert syvende år skulle lade markene ligge brak og hverken så eller høste. Landet skulle have en ”sabbat” (hviledag). Når så der så var gået syv gange syv år, skulle al jordejendom på landet gives tilbage til sin oprindelige ejermand, gæld skulle slettes, og alle slaver (hvis de var jøder) gives fri. Alle ejendomsforhold i Israel skulle så at sige nulstilles. Intet tyder på, at disse bestemmelser nogensinde blev virkeliggjort, men de har været et inspirerende ideal.
Ikke kun i Rom!
Kernen i fejringen af jubelåret er at tage på valfart til Rom, og det er der mange. der gør. Ved det store jubilæum i 2000 besøgte ca. 25 millioner pilgrimme byen, og i 2025 regner man med ca. 35 millioner. Men det er en misforståelse at tro, at jubelåret kun foregår i Rom. Det er ikke paven eller byen Rom, der fejrer jubelår, men hele Kirken. Derfor markeres åbningen og afslutningen af jubelåret i alle katolske bispedømmer over hele jorden.
Det er nemlig sådan, at hvis man ikke kan tage til Rom, så kan man allige vel deltage i fejringen og opnå de åndelige goder, der er knyttet til jubelåret, ved at tage på valfart til det Hellige Land, til domkirken i det bispedømme, man bor i, eller til en anden kirke eller valfartssted, som den lokale biskop ud peger. Der er fra Roms side lagt op til, at alle større kirker og valfartssteder skal udpeges. Ja, selv hvis man af denne ene eller anden grund – forpligtelser, helbred, fattigdom, sikkerhed – må blive hjemme, kan man også i sin lokale kirke eller kapel deltage i jubelåret.
På den måde er der lagt op til, at jubelåret kan fejres på alle niveauer, og at ingen skal føle sig udelukket. Det udtrykker en dyb sandhed: Kirken beder på Guds vegne ikke de troende om at påtage sig noget umuligt. Den kræver helt bogstaveligt kun, at man gør, hvad man kan, og gør det af et oprigtigt hjerte. Så gør Gud resten, og Kirkens rolle er at stille det til rådighed for alle.
Hellige døre - en enkel og dyb symbolik
De hellige døre åbnes som sagt kun, når der fejres et jubelår, og her spiller de en helt central rolle. Jubelåret begynder nemlig traditionelt efter vesperen juleaften den 24. december året før - i det hellige år 2025 altså juleaften 2024 - ved at paven ceremonielt åbner Peterskirkens hellige dør og som den første går gennem den.
På samme måde som paven indleder det hellige år ved at åbne og gå gennem Peterskirkens hellige dør juleaften 2024, afslutter han det ved at lukke døren på festen for Herrens åbenbarelse den 6. januar 2026. De tre andre hellige døre vil allerede være blevet lukket søndag den 28. december 2025, samme dag som jubelåret afsluttes i alle øvrige kirker i verden. (se også Ave Maria 2024, nummer 3 side 12).
Symbolikken i de hellige døre er så enkel, så enhver umiddelbart fatter det: Det er en særlig adgang, en særlig lejlighed, en særlig nåde, som be gynder og står åben, ja vidåben for enhver, der ønsker at træde over tærsklen.
Symbolikken er dog ikke kun enkel. Den er også rig, for den har en dyb bibelsk klangbund. Jesus siger jo om sig selv i Johannesevangeliet: ”Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9). Og et andet sted: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb 3,20). Og et tredje sted: ”Den, som banker på, lukkes der op for” (Luk 7,8).
For slet ikke at tale om det berømte sted i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger til apostlen Peter: ”Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene” (Matt 16,19). Denne pavelige ”nøglemagt” er mange ting, men i forbindelse med de hellige døre viser den sig fra den smukkeste side: Det er frem for alt magten til at åbne og give adgang – i dette tilfælde også bogstaveligt talt til flere millioner pilgrimme.
Pave Frans har givet jubelåret overskriften håbets pilgrimme og den bulle, som udråber jubelåret, bærer efter indledningsordene titlen Spes non confundit. Det er et citat fra Romerbrevet 5,5 (”Og det håb gør ikke til skamme”), som lidt mere mundret kunne lyde: Håbet skuffer ikke. Denne overskrift og dette citat fra Romer brevet er en smuk hilsen til den hellige pave Johannes Paul II, der på mange måder overraskede verden og fornyede kirken.
En af hans overraskelser var den per sonlige bog, han i 1994 skrev sammen med journalisten Vittorio Messori, og som på dansk bærer titlen Over håbets tærskel.
Hermed begyndte Johannes Paul II traditionen for, at paven ikke kun taler på sit embedes vegne, men også som person. Det var en tradition, pave Benedikt XVI fortsatte med teologiske værker, og som vores nuværende pave Frans efter sigende vil videreføre med en selvbiografi i begyndelsen af 2025. Den bærer - selvfølgelig fristes man til at sige - titlen Håb.
HVAD ER ET JUBELÅR?
Skåret ind til benet handler et jubelår om at tage på valfart til Rom, gå gennem den hellige dør i Peters kirken og de tre andre romerske hovedkirker med hellige døre, Laterankirken, Sankt Paul uden for Murene og Marias Maggiore, gå til messe, omvende sig til Gud, skrifte sine synder, modtage kommunion, bede i pavens intention og vinde aflad for sig selv og som forbøn for sine kære afdøde.
Jubelår - helligt år?
Hedder det et helligt år eller et jubelår? Det korte svar er: begge dele, og de bruges ofte i flæng. Lidt mere præcist kan man sige, at et jubelår er et helligt år, men et helligt år ikke nødvendigvis er et jubelår! For eksempel fejres der helligt år i Santiago de Compostela, hver gang apostlen Jakobs festdag den 25. juli falder på en søndag (se Ave Maria 2021 nummer 1 side 25). Jubelår er derimod knyttet til Rom og fejres regelmæssigt hvert 25 år. Det er de ordinære jubelår som f.eks. det seneste i år 2000 - også kaldet det store jubelår - og det aktuelle i 2025. Derudover har der været en serie ekstraordinære jubelår, hvoraf ikke alle efterfølgende er blevet regnet som egentlige jubelår.
Jubelår i Biblen
”Jubelår” er et lidt mangetydigt ord. Det betyder både et glædeligt år, et jubilæumsår og et helligt år (jubelår). Forvirringen skyldes en sammen blanding af to ord, det latinske jubilum (glædesråb) og det hebraiske jobel (vædderhorn) Vædderhornet skulle man ifølge bestemmelserne i 3. Mosebog kapitel 25 blæse i hvert 50. år for at markere indledningen på jubelåret. Bestemmelserne i 3. Mosebog foreskriver også, at man hvert syvende år skulle lade markene ligge brak og hverken så eller høste. Landet skulle have en ”sabbat” (hviledag). Når så der så var gået syv gange syv år, skulle al jordejendom på landet gives tilbage til sin oprindelige ejermand, gæld skulle slettes, og alle slaver (hvis de var jøder) gives fri. Alle ejendomsforhold i Israel skulle så at sige nulstilles. Intet tyder på, at disse bestemmelser nogensinde blev virkeliggjort, men de har været et inspirerende ideal.
Ikke kun i Rom!
Kernen i fejringen af jubelåret er at tage på valfart til Rom, og det er der mange. der gør. Ved det store jubilæum i 2000 besøgte ca. 25 millioner pilgrimme byen, og i 2025 regner man med ca. 35 millioner. Men det er en misforståelse at tro, at jubelåret kun foregår i Rom. Det er ikke paven eller byen Rom, der fejrer jubelår, men hele Kirken. Derfor markeres åbningen og afslutningen af jubelåret i alle katolske bispedømmer over hele jorden.
Det er nemlig sådan, at hvis man ikke kan tage til Rom, så kan man allige vel deltage i fejringen og opnå de åndelige goder, der er knyttet til jubelåret, ved at tage på valfart til det Hellige Land, til domkirken i det bispedømme, man bor i, eller til en anden kirke eller valfartssted, som den lokale biskop ud peger. Der er fra Roms side lagt op til, at alle større kirker og valfartssteder skal udpeges. Ja, selv hvis man af denne ene eller anden grund – forpligtelser, helbred, fattigdom, sikkerhed – må blive hjemme, kan man også i sin lokale kirke eller kapel deltage i jubelåret.
På den måde er der lagt op til, at jubelåret kan fejres på alle niveauer, og at ingen skal føle sig udelukket. Det udtrykker en dyb sandhed: Kirken beder på Guds vegne ikke de troende om at påtage sig noget umuligt. Den kræver helt bogstaveligt kun, at man gør, hvad man kan, og gør det af et oprigtigt hjerte. Så gør Gud resten, og Kirkens rolle er at stille det til rådighed for alle.
Hellige døre - en enkel og dyb symbolik
De hellige døre åbnes som sagt kun, når der fejres et jubelår, og her spiller de en helt central rolle. Jubelåret begynder nemlig traditionelt efter vesperen juleaften den 24. december året før - i det hellige år 2025 altså juleaften 2024 - ved at paven ceremonielt åbner Peterskirkens hellige dør og som den første går gennem den.
På samme måde som paven indleder det hellige år ved at åbne og gå gennem Peterskirkens hellige dør juleaften 2024, afslutter han det ved at lukke døren på festen for Herrens åbenbarelse den 6. januar 2026. De tre andre hellige døre vil allerede være blevet lukket søndag den 28. december 2025, samme dag som jubelåret afsluttes i alle øvrige kirker i verden. (se også Ave Maria 2024, nummer 3 side 12).
Symbolikken i de hellige døre er så enkel, så enhver umiddelbart fatter det: Det er en særlig adgang, en særlig lejlighed, en særlig nåde, som be gynder og står åben, ja vidåben for enhver, der ønsker at træde over tærsklen.
Symbolikken er dog ikke kun enkel. Den er også rig, for den har en dyb bibelsk klangbund. Jesus siger jo om sig selv i Johannesevangeliet: ”Jeg er døren. Den, der går ind gennem mig, skal blive frelst; han skal gå ind og gå ud og finde græsgange” (Joh 10,9). Og et andet sted: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (Åb 3,20). Og et tredje sted: ”Den, som banker på, lukkes der op for” (Luk 7,8).
For slet ikke at tale om det berømte sted i Matthæusevangeliet, hvor Jesus siger til apostlen Peter: ”Jeg vil give dig nøglerne til Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene” (Matt 16,19). Denne pavelige ”nøglemagt” er mange ting, men i forbindelse med de hellige døre viser den sig fra den smukkeste side: Det er frem for alt magten til at åbne og give adgang – i dette tilfælde også bogstaveligt talt til flere millioner pilgrimme.
Pave Frans har givet jubelåret overskriften håbets pilgrimme og den bulle, som udråber jubelåret, bærer efter indledningsordene titlen Spes non confundit. Det er et citat fra Romerbrevet 5,5 (”Og det håb gør ikke til skamme”), som lidt mere mundret kunne lyde: Håbet skuffer ikke. Denne overskrift og dette citat fra Romer brevet er en smuk hilsen til den hellige pave Johannes Paul II, der på mange måder overraskede verden og fornyede kirken.
En af hans overraskelser var den per sonlige bog, han i 1994 skrev sammen med journalisten Vittorio Messori, og som på dansk bærer titlen Over håbets tærskel.
Hermed begyndte Johannes Paul II traditionen for, at paven ikke kun taler på sit embedes vegne, men også som person. Det var en tradition, pave Benedikt XVI fortsatte med teologiske værker, og som vores nuværende pave Frans efter sigende vil videreføre med en selvbiografi i begyndelsen af 2025. Den bærer - selvfølgelig fristes man til at sige - titlen Håb.
Sebastian Olden-Jørgensen
JUBELÅRETS BØN
Fader i Himlen!
Lad den tro på din Søn Jesus Kristus, vor bror,
som du har givet os,
og den kærlighedens flamme,
som Helligånden har udgydt i vore hjerter,
i os forny det salige håb
om dit riges komme.
Lad din nåde forvandle os
til flittige dyrkere af evangeliets sædekorn,
som vil gennemsyre menneskeheden og hele kosmos
i tillidsfuld forventning
om nye himle og en ny jord,
hvor ondskabens magt er besejret,
og din herlighed stråler for evigt.
Lad jubelårets nåde
genopvække længslen efter de himmelske goder
i os, håbets pilgrimme,
og lad den over hele jorden
udgyde vor Frelsers
glæde og fred.
Dig, evigt velsignede Gud,
tilkommer lov og ære i evighed.
Amen
Pave Frans
Oversat af Sebastian Olden-Jørgensen
JUBELÅRETS HYMNE
Du er håbets klare, stærke flamme,
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
Alle lande, tunger og nationer
finder lys i Ordet talt fra Himlen.
Døtre, sønner, svage og forsagte,
samles kærligt af den Søn, du elsker.
Du er håbets klare, stærke flamme
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
Gud vil vogte, kærligt og tålmodigt.
Morgengryet gløder med vor fremtid:
nye himle og en jord fornyet.
Bryd du mure ned med Åndens styrke!
Du er håbets klare, stærke flamme
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
Løft nu blikket, og løb rask med vinden,
farten op, snart kommer Gud i tiden.
Se på Ham, på Sønnen, som blev men'ske.
Millioner finder vejen fremad.
Du er håbets klare, stærke flamme
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
mine sange stiger op til dig!
Livets kilde, evig og barmhjertig,
på min vandring stoler jeg på dig.
Oversættelse Charlotte Olden-Jørgensen 2024
Ingen kommentarer:
Send en kommentar