lørdag den 1. marts 2008

2008 - Nummer 1 Marts

4 Kære Læsere
5 Maria - den skønne kærligheds mor
7 Den hellige Dominic Savio
10 Den gode røver
11 Den gode røver - en helgen for vor tid
16 Julebillede
18 Et eukaristisk mirakel
19 Angelusbønnen
21 En bog til præsteåret
22 Hjemmets velsignelse
25 Syndernes forladelse
27 Budskaberne fra Medjugorje
28 Hyrdebrev om helligholdelse af søndagen
29 Pavens Anliggender
30 Fester i den kommende tid
31 Bønner

Velsignelse af hjemmet til Hellig Trekongers fest

     I Rom plejede man at få hjemmet velsignet på en af de største højtider. Således påskelørdag, men også gerne ved Epifani, Hellig Trekongers fest. Det var i samfundet den største højtidelighed i julen, ikke juleaften, men "Be fanja", det er den dag, børnene får gaver. Ligesom til påskelørdag havde man en særlig ritus til velsignelse af hjemmet på Epifani. Var huset blevet velsignet, fik man med kridt skrevet over døren: C M B.
    Vi kan få vort hjem velsignet når som helst i den almindelige ritus og da fået strimlen med + C * M  * B +
sat op over døren. Vigtigere end strimlen med de tre bogstaver er jo selve velsignelsen.




Fra det romerske ritual

    Velsignelse af kridt på Epifanifesten
V/ Vor hjælp er i Herrens navn.    
R/ Han, som har skabt himmel og jord.
V/ Herren være med jer.
R/ Og med din ånd.

    Lad os bede.
Vel\sign, Gud Herre, denne skabning af kridt, så den må være frelsebrin gende for menneskeslægten; og giv ved påkaldelsen af dit højhellige navn, at alle, der derfra har taget, eller dermed på deres huses døre har skrevet dine helgener Caspar, Melchior og Balthazars navne, ved deres forbøn og fortjenester må modtage helse for legemet og beskyttelse for sjælen. Det beder vi om ved Kristus vor Herre.
R/ Amen.

Bestænkning med vievand
    Velsignelse af huse på Epifanifesten
Når man træder ind:
V/ Fred være med dette hus.     
R/ Og med alle, der bor deri.

Antifon. Fra Østen kom vismænd til Betlehem for at tilbede Herren. De lukkede op for deres skatte og frembar kostbare gaver: guld for den store Konge, røgelse for den sande Gud, myrra for hans begravelse. Halleluja.

Den salige Jomfru Marias lovsang (Luk 1, 46 - 55)
Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser!
Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig,
thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn,
og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt.
Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker;
han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe;
sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort.
Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed
- som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Imens bestænkes huset med vievand og incenseres og til sidst gentages antifonen: Fra Østen kom, osv.

Fader vor ... men frels os fra det onde.
V/ De vil alle komme fra Saba    
R/ og frembære guld og røgelse.

    Lad os bede.
Gud, i dag åbenbarede du din enbårne Søn for hedningerne, som stjernen viste vej. Vi har allerede lært dig at kende ved troen; giv nådigt, at vi må føres frem til engang at skue dig ansigt til ansigt i din herlighed.
Det beder vi dig om ved vor Herre Jesus Kristus, din Søn, som lever og råder med dig i Helligåndens enhed, Gud i al evighed.
R/ Amen.

Vekselsang. Bliv lys, bliv lys, Jerusalem, dit lys er kommet. Herrrens her lighed er oprundet over dig, Jesus Kristus født af Jomfru Maria.
V/ Folkeslagene skal vandre i dit lys, og konger i din opgangs stråler.
R/ Og Herrens herlighed er gået op over dig.

    Lad os bede.
Vel\sign, Herre, almægtige Gud, dette sted/hus, så deri må være helse, renhed, sejrens kraft, ydmyghed, godhed og sagtmodighed, lovens fylde og taksigelse til Gud Fader, Søn og Helligånd, og lad denne velsignelse forblive over dette sted /hus og over dem, der bor deri.
Det beder vi om ved Kristus vor Herre.
R/ Amen.

Skrevet af p. August Ziggelaar

Hyrdebrev om søndagens helligholdelse

Biskopperne i de nordiske lande indledte deres hyrdebrev med at citere pave Benedikt XVI: Sine dominico non possumus! (Uden denne gave fra Herren, uden Herrens dag kan vi ikke leve). Et citat fra pavens prædiken i Stephansdomen som vi bragte i sidste nummer af Ave Maria.

Afslutningen lyder:
    Helligholdelse af søndagen er en uomgængelig del af vor katolske identitet. Derfor må alle gøre alt, hvad der er muligt, for at denne dags sakrale karakter kan komme til udtryk; eksempelvis ved at man afholder sig fra unødvendigt arbejde, men først og fremmest ved at man søger Gud i Eukaristien; og lader dette sig ikke gøre, må man på andre måder vende sig til Gud. Som katolikker har vi brug for søndagen for at kunne nære vor tro og derved aflægge vidnesbyrd. Med vort forsvar for søndagen som hvile- og festdag styrker vi ikke kun det indre kirkelige liv. Holder vi søndagen hellig, viser vi vore medmennesker, hvorledes den tiltrængte fritid meningsfyldt kan udformes og udnyttes som en tid med fysisk og åndelig hvile.
    Troen på den opstandne Herre er grundpillen i vort kristne liv. Søndagen og dens eukaristifejring uddyber denne tro og bringer den til udfoldelse indenfor rammerne af det liturgiske fællesskab - dér hvor vi i særlig grad bør føle os som Kirke. Derfor opfordrer vi alle vore troende til igen at fejre søndagen som en nådens og en frelsens tid (jf. 2 Kor 6,2) og til at forstå dens helligholdelse som en bekræftelse af troen og som anledning til en forstærket indsats for udbredelsen af det glade budskab i verden.

Tallinn på festen for den hellige Matthæus, 21. september 2009
Oversat fra tysk af Hans Thulstrup