4 Kære Læsere
5 Vor Frue af Akita
8 Den ærværdige Hermann Cohen
12 Johannes af Korset er stadig aktuel
16 Jesu dåb - Billede
18 Julesalme af den hellige Alfons Maria de' Liguori
20 Den hellige Odilie af Alsace
22 Om Birgittas 15 bønner til den korsfæstede frelser
24 Pilgrimsrejse til det hellige land
27 Budskaberne fra Medjugorje
28 Helgenkåringen af Kardinal Newman
30 Pavens intentioner
31 Bøn: Led, milde lys
Statuen af Vor Frue af Akita. Statuen er en kopi af Vor Frue af alle folkeslag i Amsterdam. Udskåret af et enkelt stykke træ af en lokal billedhugger og buddhist Saburo Wakasa i 1965 - fotografi: SICDAMOME.
Næsten alle danske katolikker kender salmen: "Led, milde lys", som vi
bringer som bagsidebøn i dette nummer af Ave Maria, men de færreste
kender dens forfatter: Kardinal John Henry Newman.
Ikke desto
mindre blev samme kardinal John Henry Newman helgen kåret på
Peterspladsen i Rom den 13. oktober 2019. Prinsen af Wales deltog i
begivenheden.
Det er 50 år siden, der sidst blev kåret en
engelsk helgen. Det var ikke kun een, men 40, nemlig de 40 engelske
martyrer, som blev tortureret og dræbt under forfølgelserne af
katolikker i England i årene 1535 til 1679. De blev helgenkåret i 1970.
John Henry Newman var den ældste af seks børn. Hans far var bankmand.
Familien var medlemmer af den anglikanske kirke. “Papist” var i familien
et skældsord for katolikker. Allerede som 15-årig havde han en
gudsoplevelse, som han beskrev som et møde med Gud hans skaber. Det
bestemte hans livsvej.
Da han var 16 år indskrev han sig på
universitetet i Oxford for at uddanne sig til anglikansk præst. 24 år
gammel blev han præst. Under studierne blev han tiltrukket af den
højkirkelige fløj i den anglikanske kirke og var bl.a. med til at starte
Oxford bevægelsen. Bevægelsen opstod som en reaktion på, at man fra
statens side ønskede at forenkle den angli kanske kirke. Bevægelsen
lagde vægt på bevarelse af præsteembedet ifølge traditionen, højtidelig
liturgi og sakramenterne. Den mente, at den angli kanske kirke havde
bevæget sig væk fra sine katolske og oldkirkelige rødder og fået for
mange træk fra den protestantiske kirke.
John Henry Newman
studerede kirkefædrene. Det gav ham en længsel efter en kirke, som havde
et mere oprindeligt præg. Han kaldte det “den sande kirke”. Efter en
del års i indre kamp, endte han med at konvertere til den katolske
kirke. Det skete i 1845, da han var 44 år gammel. Det var bestemt ikke
en populær beslutning, og mange anglikanere anså ham for at være en
forræder. Hans teologi byggede på den kristnes behov for et personligt
møde med Gud. Han mødte også modstand hos nogle i den katolske kirke.
Han havde også forbehold mod dogmet om pavens ufejlbarlighed (Når paven
taler ex cathedra, hvilket sjældent sker.).
Det endte dog med, at han i 1879 blev udnævnt til kardinal af pave Leo XIII. Da var han 78 år gammel.
Newman tilsluttede sig oratiorianerordenen, som var grundlagt af den
hellige Philip Neri (1515-1595). Ordenen består af både gejstlige og
lægfolk. I et såkaldt Oratorium, som også omfatter et kapel, samles
medlemmerne til bøn og messe. Medlemmerne arbejder især blandt de
udstødte og syge. John Henry Newman oprettede et sådant i Oxford. Der er
han også begravet.
Han var en vellidt mand blandt rige,
fattige, høj og lav. Han sørgede for at styrke kirkens arbejde i
fængsler, på hospitaler og skoler.
To mirakler ved anråbelse
af hans forbøn er lagt til grund for hans helgenkåring. Den ene er en
helbredelse af en lammende rygskade hos en mand og den anden en
helbredelse af alvorlige blødninger hos en gravid kvinde. Blødningerne
stoppede straks og varigt. Graviditeten forløb uden problemer derefter,
og kvinden fødte et sundt barn. Både den helbredte mand og den helbredte
kvinde var med ved helgenkåringen.
John Henry Newman har
mindedag den 9. oktober. Egentlig skulle han have haft den 11. august,
der er hans himmelske fødselsdag (dødsdag), men den dag fejres Clara af
Assisi. Derfor har han fået en dag ved indledningen af det engelske
akademiske år, der var et af hans interesseområder.
Er man så heldig at overvære julens midnatsmesse fra Rom, vil man kunne høre den smukke italienske julesalme:Tu scendi dalle stelle, sunges af det børnekor som medvirker under højmessen. Salmen er en slags julepastorale, det vil sige en instrumental eller vokal komposition i tredelt rytme og med et pastoralt (landligt eller hyrde-tema). Pastoraler bliver ofte udført af den traditionelle sækkepibe zampogna og af rørpibe piffera og kendes derfor også som Canzone di zampognari (sækkepibespillernes julesalme).
Melodien og de teksten til salmen blev skrevet af den hellige Alfons Maria af Liguori, en fremtrædende napolitansk præst, biskop og skolastisk filosof, der blandt andet grundlagde Redemptoristordenen (1732). Han blev kanoniseret af pave Gregor XVl 26. maj 1839 og udnævnt til kirkelærer af Pius IX i 1871. Han er en af de kendteste og mest læste katolske forfattere overhovedet og skytshelgen for skriftefædre.
Alfons af Liguori blev født i Marianella, i kongeriget Napoli som den første af syv børn. Han læste til advokat og blev en meget velkendt advokat. Som 27-råig besluttede han sig imidlertid for at forlade advokatembedet, for, som han skrev til en ven "jeg vil afslutte denne karriere som ikke passer mig, for jeg ønsker at sikre min sjæls frelse". Han ville gerne have trådt ind i Oratorianerordenen, (ligesom kardinal Newman), men hans far var imod det, så han bev boende hjemme mens han studrede til præst.
I 1732 skrev han en julesalme på napolitansk med titlen `I anledning af Jesu fødsel`. Den begynder med ordene: Quanno nascette Ninno (da barnet blev født). Nogle siger at det er pave Pius IX der har oversat salmen fra neapolitansk til italiensk.
Denne smukke salme er siden blevet en populær salme i Italien og mange komponister har benyttet de kønne melodiske fraser i deres kompositioner. Det gælder f.eks. Domenico Scarlatti i hans sonate i Cdur.
Normalt er det kun de to første vers, der bliver sunget. Derfor har vi også valgt kun at gengive dem her. Først på italiensk:
Tu scendi dalle stelle, o Re del cielo,
e vieni in una grotta al freddo e al gelo,
O Bambino mio divino,
io ti vedo qui tremar;
o Dio beato!
Ahi quanto ti costò l'avermi amato!
A te, che sei del mondo il Creatore,
mancano panni e foco, o mio Signore,
Caro eletto pargoletto,
quanto questa povertà
più m'innamora,
giacché ti fece amor povero ancora!
En ordret oversættelse lyder sådan her:
Du kom til os fra stjernerne, o himmelkonge,
og kom til en grotte, i kulde og i frost.
O mit barn, guddommelige,
Jeg ser dig ryste (af kulde) her
O velsignede Gud!
Hvad har det dog kostet dig at elske mig?
Du som er verdens skaber
manglede klæder og ild, o min Herre
Kæreste udvalgte. lille barn
Hvor denne fattigdom
dog lader mig elske dig endnu mere
fordi du gjorde dig til kærlighed, endog fattig!
En sangbar version:
Du kom til os fra Himlen, o konge ovenfra
|: kom til os i en grotte, i kulde og i frost. :|
O du lille, guddommelige,
Jeg ser dig skælve af kulde her
Oh kære, milde Gud
|: Hvad har det kostet dig, at du har elske mig? :|
Og du som skabte verden, min Herre, dyrebar
|: kom uden tøj og klæder og ild til grotten der, :|
Oh, du milde, udvalgte lille,
Hvor denne fattigdom gør dig
så dyrebar for mig.
|: Du gjorde dig til barn af kærlighed til mig. :|
Hør Andrea Bocelli synge her:
Eller med et barnekor som i Peterskirken julenat:
Tekst: Margrethe Dupont, versene ved Charlotte Olden-Jørgensen
