onsdag den 1. september 2021

2021 - nummer 3 September

Vor Frue af Roskilde
  4    Kære Læsere
  5    Vor Frue af Laus
10    Den hellige Johannes Eudes
13    Jomfru Maria - vor Dronning
15    Thérèse af Lisieux' breve 
         Ny udgivelse på Forlaget Ave Maria
16    Sakramentstilbedelse
18    Vor Frue af Roskilde
24    Livets Brød
26    Helbredende mørke
28    Budskaberne fra Medjugorje
29    Pavens intentioner
30    Søg Gud. Ny bog fra Katolsk Forlag
31    En karmelits bøn til Sankt Josef  

LIvets brød af pave Frans

Evangeliet til søndag den 8. august - Joh 6,41-51:
Jøderne stod og skumlede over ham, fordi han havde sagt: Jeg er det brød, som er kommet ned fra himlen. Og de sagde: »Er det ikke Jesus, Josefs søn, hvis far og mor vi kender? Hvordan kan han så sige: Jeg er kommet ned fra himlen?« Jesus svarede dem: »I skal ikke stå dér og skumle! Ingen kan komme til mig, hvis ikke Faderen, som har sendt mig, drager ham, og jeg skal oprejse ham på den yderste dag. Der står skrevet hos profeterne: ›Alle skal være oplært af Gud.‹ Enhver, som har hørt og lært af Faderen, kommer til mig. Ikke at nogen har set Faderen, undtagen den, der er fra Gud; han har set Faderen. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der tror, har evigt liv. Jeg er livets brød. Jeres fædre spiste manna i ørkenen, og de døde. Men det brød, som kommer ned fra himlen, gør, at den, der spiser af det, ikke dør. Jeg er det levende brød, som er kommet ned fra himlen; den, der spiser af det brød, skal leve til evig tid. Og det brød, jeg vil give, er mit kød, som gives til liv for verden.«
Kære brødre og søstre!
I dagens evangelium fortsætter Jesus med at prædike for de mennesker, som havde set miraklet med mangfoldiggørelsen af brødene. Og han opfordrer disse mennesker til at foretage et kvalitativt spring: efter at have mindet dem om den manna, Gud havde givet deres forfædre at spise på den lange vandring gennem ørkenen, anvender Han nu symbolet om brødet på sig selv. Han siger klart og tydeligt: "Jeg er livets brød" (Joh 6,48).
      Hvad betyder "livets brød"? Vi har brug for brød for at leve. De, der er sultne, beder ikke om fornem eller dyr mad, de beder om brød. De arbejdsløse beder ikke om enorme lønninger, men om "brød" - beskæftigelse. Jesus åbenbarer sig som brød, dvs. det væsentlige, det, der er nødvendigt for hverdagen; uden Ham fungerer det ikke. Men ikke som et brød blandt mange andre, men som livets brød. Med andre ord, uden Ham lever vi ikke, vi overlever kun; fordi Han alene nærer sjælen; Han alene tilgiver os det onde, som vi ikke kan overvinde på egen hånd; Han alene lader os føle os elskede, selv om alle andre skuffer os; Han alene giver os styrke til at elske, og Han alene giver os styrke til at tilgive i vanskeligheder; Han alene giver hjertet den fred, som det søger; Han alene giver det evige liv, når livet her på jorden slutter. Han er livets uundværlige brød
      Jeg er livets brød, siger Han. Lad os standse op ved dette smukke billede af Jesus. Han kunne have givet en begrundelse, en demonstration, men - vi ved det godt - Jesus taler i lignelser, og med dette udtryk: "Jeg er livets brød", opsummerer Han hele sit væsen og sin mission. Det vil vi se i sin fylde ved enden af Hans liv, ved den sidste nadver. Jesus ved, at Faderen beder ham ikke kun om at give mad til mennesker, men om at give sig selv, at bryde sig selv, sit eget liv, sit eget kød, sit eget hjerte, for at vi kan få liv. Disse Herrens ord vækker i os igen vores forundring over eukaristiens gave. Ingen i denne verden, hvor meget de end elsker et andet menneske, kan få sig selv til at blive mad for det. Gud gjorde det, og gør det for os. Lad os forny denne forundring. Lad os gøre det, mens vi tilbeder Livets Brød, for tilbedelse fylder livet med forundring.
      I evangeliet er folkeskarerne imidlertid ikke forundrede, men forargede, de flår deres tøj i stykker. De tænker: "Vi kender denne Jesus, vi kender hans familie. Hvordan kan han sige: 'Jeg er det brød, der er kommet ned fra himlen'?" (jf. Joh 6, 41-42). Måske bliver vi også forargede. Det kan gøre os tryggere at have en Gud, der bliver i Himlen uden at blande sig i vores liv, mens vi klarer tingene her på jorden. I stedet blev Gud menneske for at træde ind i denne verdens konkrete virkelighed. Gud blev menneske for mig, for dig, for os alle sammen, for at træde ind i vores liv. Og han er interesseret i alle aspekter af vores liv. Vi kan fortælle Ham om vores følelser, om vores arbejde, vores dag, vores hjertesorger, vores angst og mange andre ting. Vi kan fortælle Ham alt, fordi Jesus ønsker denne fortrolighed med os. Hvad er det så, Han ikke ønsker? At blive betragtet som bare et kuvertbrød - Han, der er Brød - at blive overset og sat til side eller kun at blive hentet frem, når vi har brug for Ham.
      Jeg er livets brød. Mindst en gang om dagen spiser vi sammen, måske om aftenen med familien, efter en arbejds- eller studiedag. Det ville være dejligt, før vi bryder brødet, at invitere Jesus, Livets Brød, til helt enkelt at bede Ham om at velsigne det, vi har gjort, og det, vi har undladt at gøre. Lad os invitere Ham ind i vores hjem; lad os bede i en "hjemlig" stil. Jesus vil sidde med os ved bordet, og vi vil blive mættet af en større kærlighed.
      Måtte Jomfru Maria, i hvem Ordet blev kød, hjælpe os med at vokse dag for dag i venskabet med Jesus, Livets Brød.

Lovprisning af Altrets Sakramente
I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære.





Pavens Angelus søndag 8. august 2021, Peterspladsen.
Oversat efter vatican.va af Charlotte Olden-Jørgensen
Foto: David Eucaristía fra Pexels.


Jomfru Maria - vor Dronning

Søndag den 22. august er en mindedag for Jomfru Maria, Vor Dronning. Da det var en søndag i år, blev den ikke fejret liturgisk. En del kender ikke til denne fest, hvorfor vi bringer en lille tekst om den.


Historisk
Titlen Himlens Dronning har længe været en tradition. Man finder temaet mange steder i kunsten i middelalderen.
Festen for Jomfru Maria, vor Dronning blev også fejret mange steder i Sydeuropa og Latinamerika, længe før den fik formel status i Kirken. Måske udsprang disse fejringer af profetiske tekster fra Det gamle testamente, f.eks. Salme 45, som taler om Guds kongerige og om dets dronning. Det må ses i sammenhæng med, at på det gamle testamentes tid var kongens mor også dronning. Kongen havde den gang mange hustruer, som ikke havde samme autoritet som kongens mor. Ofte skulle kongens mor også agere som regent på vegne af en mindreårig konge. I Luk, 1,32-33 bekræftes, at Jesus skal være konge over Jakobs hus. Så når Jesus var konge, måtte Maria jo være dronning.
Efter gammel katolsk tradition blev Maria ved sin død optaget med både legeme og sjæl til Himlen, og der blev hun kronet som dronning.

Festen
Først i 1954 blev fejringen af denne titel formelt godkendt af Kirken. Pave Pius XII lod det ske i encyklikaen Ad Caeli Reginam (Til Himlens Dronning). Der blev fastsat en mindedag for Jomfru Maria, Himlens Dronning den 31. maj. Det er den sidste dag i maj måned, som fejres som Marias måned. I 1969 blev mindedagen flyttet til den 22. august. Det er otte dage efter, at Kirken fejrer Jomfru Marias optagelse i Himlen. Samtidig flyttede man fejringen af Marias Hjerte til lørdagen efter Jesu Hjerte fest.
I encyklikaen skriver paven, at Maria fortjener titlen som Himlens Dronning, fordi hun er Guds Moder, fordi hun er nært forbundet med Jesu forløsningsværk som den nye Eva, på grund af hendes fortræffelige liv og på grund hendes forbøns styrke. Han fastslår, at Jomfru Maria er dronning på grund af den enestående måde, hvorpå hun var medhjælper til vor forløsning. Igennem sit eget kød og blod gav hun Ham til os. Hun blev valgt til at være Guds Moder, så hun kunne hjælpe med at Guds plan om at forløse menneskeheden kunne blive opfyldt.
Johannes Åbenbaringer
Den katolske Kirke ser også Maria kronet som Himlens Dronning i Johannes Åbenbaring 12, 1-5.
“Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone.”

Maria-antifoner
I forbindelse med det liturgiske år synger vi i Kirken forskellige Maria-antifoner, hvor vi ærer Maria som Dronning og Moder.
  • I advent indtil Jesu fremstilling i templet (kyndelmisse) synger vi Alma Redemptoris Mater (Kristi hellige Moder).
  • Fra kyndelmisse til onsdag i den stille uge synger vi Ave, Regina caelorum (Hil dig, Himmeldronning skære).
  • I påsketiden samt på Maria Optagelse i Himlen (15. august, synger vi Regina caeli lætare (Nu glæd og fryd dig).
  • Fra Den hellige Treenigheds fest indtil advent synger vi Salve Regina (Hil dig, o Dronning).




Anne Balleby
Kilder: Den norske katolske kirkes hjemmeside og wikipedia