December 2017 - nummer 4

4    Kære Læsere
5    Hvordan beder man rosenkrans?
8    Den salige Villana de'Botti
10    Vor Frue af Fetal
13    Stilhed og stille bøn i Jesu Hjerte kirke
14    Ave, Maris Stella - Månedens salme
16    Simeons lovsang - Billede
18    Et besøg i Fatima 2017
20    Eukaristisk mirakel i Weiten-Raxendorf
21    Den undergørende medalje  og pigen i brønden
24    Den franciskanske ordensfamilies   rosenkrans
26    Om at holde sig vågen
27    Budskaber fra Medjugorje
28    Årets valfart til Lourdes
29    Pavens anliggender
30    Af kalenderen
31     Bønnen fra Fatima - igen 

Simeons lovsang - Et lys, der skal åbenbares for hedninger.

Fyrre dage efter sin fødsel bragte Maria og Josef Jesus til templet for at præsentere Ham for Herren i henhold til, hvad der er skrevet i Moseloven: "Alt det første af mandkøn, der kommer ud af moderlivet, skal helliges Herren" og for at ofre "et par turtelduer eller to dueunger" "sådan som det er foreskrevet i Herrens lov".
    Der er tre vigtige elementer i den begivenhed, der fejres denne dag: Kommet, mødet og profetien.

     Først og fremmest kommet: Herrens komme. Bibel teksterne understreger Guds kommes ekstraordinære karakter. Hans komme forkyndes med glæde af profeten Malakias, lovsynges i vekselsangen og beskrives i Lukasevangeliet.
    Mødet: Selv om ingen havde ventet på Maria og Josef, da de som så mange andre kom til tempelet med Jesus, skete der noget usædvanligt. De mødte to mennesker, der repræsenterer den gamle pagt og kan siges at have levet hele deres liv for det øjeblik, hvor tempelet ville få besøg af den ventede Messias. Simeon og Anna forstod at øjeblikket omsider var inde og at de efter dette møde kunne gå døden i møde med fred i hjertet.  Simeon, der lod sin lovsang bryde frem, og Anna, der "trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning."
    Profetien: Hver dag i tidebønnen afslutter Kirken dagen med Simeons lovsang:

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord.

For mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk:

Et lys til åbenbaring for hedninger og en herlighed for dit folk Israel.

I Lukasevangeliet hører vi ham tilføje: "Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges ja, også din egen sjæl skal et sværd gennemtrænge."
    Således er vi allerede ved begyndelsen af Jesu liv rettet ind mod Golgata, mod korset, hvor Jesus bekræftes som et modsigelsens tegn, og smertens sværd for alvor gennemtrænger Marias hjerte. Intet er skjult, alt ligger åbent allerede på den 40. dag. Og netop derfor er Fremstillingen i templet en vigtig dag i Kirkens liturgi.

Pave Johanees Paul IIs prædiken på Herrens fremstilling i templet den 2. februar 1997. 

Oversat og beatbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen.

Dagens læsninger: 1. læsning: Malakias 3,1-4. Vekselsang: Salme 24

2. læsning: Hebræerbrevet 2,14-18. Evangelium: Lukas 2,22-40

Eukaristisk mirakel i Weiten-Raxendorf

Vor tro bygger ikke på Eukaristiske mirakler. Derfor behøver vi heller ikke at tro på miraklerne for at være kristne. Nogle gange har miraklerne dog styrket menneskers tro på, at det virkelig er Jesus selv, som vi modtager i Den hellige Eukaristi. For Gud er ingenting umuligt.

I året 1411 brød en indbrudstyv ind i sakristiet i sognekirken i Weiten i Østrig.  Tyven fik blandt andet stjålet en konsekreret hostie. Han gemte hostien i sin ene handske.
    Tyven steg op på sin hest for at ride hjemad. Han valgte ikke hovedvejen hjem, men red ad en mindre vej.  Pludselig ville hesten ikke gå mere. Flere mennesker kom til for at hjælpe, men det var umuligt at få hesten til at tage et eneste skridt. Med eet satte hesten af i galop og så faldt hostien ud af tyvens handske. Ingen lagde mærke til det.
    Nogle dage senere kom fru Scheck forbi stedet og opdagede hostien. Den var omgivet af et stærkt lys. Stærkt forundret tog fru Scheck hostien op og så, at den var brækket over i to dele. De var forbundet med tråde af blødende kød. Kvinden blev naturligvis meget bevæget. Bagefter lod hun for egen regning bygge et lille kapel på stedet som tak.

Efterhånden blev historien kendt og mange pilgrimme kom dertil. Senere blev det derfor nødvendigt at bygge en større kirke, som kunne rumme den store mængde pilgrimme, som hvert år kom for at ære den mirakuløse hostie.

Antikt billede af miraklet

Skrevet af Anne Balleby

Kilde: Real Presence Education and Adoration Association,

Eucharistic Miracles of the World