Ordene til månedens salme stammer fra Esajas kapitel 45 vers 8. Denne tekst læses en eller flere gange i adventstidens messer. I år er teksten 1. læsning til onsdag i 3. uge i advent, som er den 14. december.
Teksten fra Esajas lyder: "Lad det dryppe fra oven, himmel, lad retfærd strømme ned fra skyerne! Jorden skal åbne sig, frelsen gro frem, og retfærd skal spire. Jeg, Herren, skaber det."
Før 2. Vatikankoncil brugtes dette vers til indledning af fjerde søndag i advent, der derfor kaldes søndag Rorate.
Den latinske hymne, som vi synger fjerde søndag i advent (Lovsang 155) tilskrives traditionelt Prudentius (348 - 405). Teksten lyder på dansk:
I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!
Vær ikke vred, Herre, og kom ikke vore misgerninger i hu.
Se den Hellige stad er blevet øde, Sion er blevet øde, Jerusalem er forladt
din helligheds og herligheds bolig, hvor vore forfædre lovpriste dig.
I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!
Vi har syndet, og er blevet som en uren, vi er alle faldet som løvet,
og vore misgerninger har hvirvlet os bort som vinden.
Du har skjult dit åsyn for os og givet os i vore ugerningers vold.
I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!
Herre, se til dit folks trængsler og send Ham, du vil sende.
Send Lammet, verdens hersker, fra klippen i ørkenen til Sions datters bjerg,
for at han selv må fri os fra vor fangenskabs åg.
I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!
Trøst dig, trøst dig, mit folk. Snart kommer din frelse.
Hvorfor lader du dig hentære af sorgen fordi smerten atter har grebet dig?
Jeg vil frelse dig, frygt ikke, for jeg er Herren, din Gud, Israels Hellige, din frelser.
I Himle, nedsend jeres dug fra oven og lad skyerne nedregne den Retfærdige!
Halfdan Kejser underviste i dansk ved Sankt Andreas kollegium. Han oversatte og gendigtede i årene fra sin konversion i 1893 til sin død som kun 48-årig i 1916 en stor mængde af de katolske salmer, hymer og litanier, vi kender og elsker i dag. Han digtede også en salme med udgangspunkt i denne latinske hymne.
1. Lad, o Himle, duggen falde,
læsk den tørre jord på ny;
send som regn, der kvæger alle,
den retfærdige fra sky;
lad den mark, som før lå øde,
åbnes og en frelser føde -
sådan med profetens ord
bad til Gud hans folk på jord.
2. Og Gud Herren i det høje
hørte jødefolkets bøn,
så vor nød med faderøje,
skænked os sin egen søn.
Gabriel på stærke vinge
steg herned for bud at bringe:
Hil dig, jomfru! dig har Gud
til sin moder kåret ud.
3. Da Maria gav sit minde,
lytted himlens engle til:
"Jeg er Herrens tjenerinde;
ske med mig, som Han det vil."
Dette svar, så ydmygt, stille,
er al glædes rene kilde,
dette lille kvindeord
kaldte Himlens dug til jord.
4. Lad, o himle, duggen falde,
send os regnen nådefuld;
Hør, o Herre, os, som kalde,
læsk vort hjertes tørre muld;
er den stenet, gold og mager,
gør den til en frugtbar ager,
så du selv om stakket frist
dér kan fødes, Herre Krist!
Lovsang 288
