søndag den 1. december 2024

2024 - Nummer 4 - December

   
  3    Opfordring til at betale abonnement for 2025
  4    Kære Læsere
  6    Maria i Ringsted
10    Den hellige Henrik af Uppsala
12    Den hellige Henrik af Cocquet
13    Hvad er et  Jubelår?
16    Mariasalme fra valfartshæfte
18   Assisi-Kredsen  i Danmark ~ 50 års jubilæum
21    Fredens Dronning  ~ Medjugorje som pilgrimsmål
25    Pavens bøn til den hellige Josef
25    Paven om daglig bøn i en travl hverdag
26    Sakramenterne og Helligånden 3. del
29    Budskaber fra Medjugorje
30    Pavens anliggender
31    Jubelårets bøn  

Den hellige Henrik af Uppsala ~ Finlands værnehelgen

Den hellige Henrik
ca. 1100-1160
Festdag 19. januar

Henrik blev født i England, hvor han blev præst. Senere flyttede han til Rom. Man mener, at han rejste til Sverige og Norge sammen med Nikolas Breakspeare, som senere blev pave Hadrian IV. Henrik blev udnævnt til biskop af Uppsala og drog i 1157 på korstog til det sydvestlige Finland sammen med kong Erik den hellige af Sverige (ca. 1120-1160). Finland var den gang en østlig svensk provins og finnerne angreb nogle gange Sverige. Så det handlede ikke kun om at udbrede kristendommen, men også om at stadfæste Sveriges herredømme. Missionsindsatsen i Finland skete fra øst gennem handelsfolk og munke og fra vest gennem Sverige. Kong Erik og Henrik tilbød fred og kristendom til de hedenske finnere, men de afviste det. Der blev kæmpet bravt, men finnenerne tabte slaget. Det berettes, at kong Erik græd over de døde fjender, fordi de døde uden at være blevet døbt. Senere lod Henrik finnere døbe i en kilde i Kubbis, som ligger ved Åbo (på finsk: Turku) Henrik blev i det sydvestlige Finland som missionsbiskop. Det berettes, at han hellere ville leve et liv som forkynder end som en højtstående biskop. Henrik lod bygge en lille kirke i Nousis. Der blev senere oprettet et bispesæde i Åbo.

Henriks martyrium
I 1160 led Henrik martyrdøden. Det berettes, at han havde idømt en bonde en streng bod, fordi bonden havde dræbt en svensk soldat. Henrik ville ikke give ham adgang til at modtage kommunion, før han havde udført boden. Bonden blev rasende, så han forfulgte Henrik, der drog rundt på ski i området. Da bonden fandt Henrik, dræbte han ham med en økse. I sejrsrusen tog han den hue, som Henrik bar, og satte den på sit eget hoved. Det skulle han aldrig have gjort. Huen groede nemlig fast på hans hovedbund, så han ikke kunne fjerne den uden at trække både hud og hår af. Så drabsmanden måtte beholde huen på sommer og vinter, dag og nat som straf for sin udåd. Derudover blev han forfulgt af mus, som gnavede i hans ben. Han levede kun et år efter mordet. Hans død var også dramatisk. Han kravlede op i et træ for at undgå musene, men de gnavede stammen over og både soldaten og musene faldt i en sø og druknede. Søen hedder den dag Hirijärvi, som betyder Musesøen.
    Henrik havde givet sine folk instrukser om, hvad de skulle gøre, hvis han døde. I overensstemmelse med disse spændte de et par okser foran biskoppens båre og lod dem gå, hvorhen de ville. Okserne gjorde et kort ophold i Repola, hvor der blev rejst et kors af sten. Næste stop var Moisi bakke. Der byggede man et lille kapel. Til slut standsede okserne i Nousis, hvor Henrik blev begravet.

Mirakler
Der berettes om mange mirakler på Henriks forbøn. En blind mand fik synet igen, flere børn blev genopvakt fra de døde, der skete helbredelser for alvorlige sygdomme og lammelser og en gruppe fiskere overlevede en storm. Man kunne også opleve en slags straf for at håne Henrik, som det skete for en svensker, som fik en slem mavepine bagefter.

Henriks eftermæle
Man mener, at legenden om Henrik blev skrevet omkring år 1300 i forbindelse med at Henriks relikvier blev overført til domkirken i Åbo. Kirken fik navnet Vor Frues og Henriks Kirke. Senere blev Henriks første gravsted, kirken i Nousis, forsynet med et monument, hvorpå hele Henrikslegenden er indgraveret. I Dalarna i Sverige kan man også finde Henriks-billeder. Det er på alterskabet i Amsbergs kapel, som viser Den hellige Erik og Den hellige Henrik side om side og et sejlskib, der styrer ind mod et landskab, som hentyder til deres korstog til Finland.

Skrevet af Anne Balleby.
Kilder: Donald Attwater helgenleksikon,
den norske katolske kirkes hjemmeside
og internettet


Fredens Dronning ~ Medjugorje som pilgrimsmål

Tiden er inde til at afslutte den lange og komplekse historie, der har omgivet de åndelige fænomener i Medjugorje. Det er en historie, hvor biskopper, teologer, kommissioner og analytikere har udtrykt en række modstridende opfattelser.

Sådan indledes erklæringen Fredens Dronning, der er underskrevet både af Dikasteriet for troslære og pave Frans. Erklæringen ser på budskaberne og deres frugter, og ender med at anerkende de mange, gode åndelige frugter, der er knyttet til Medjugorje, og med at tillade de troende at tage på pilgrimsrejser derhen og at oprette kirkelige fællesskaber og bønsgrupper i stedets ånd.
    Den generelle vurdering af budskaberne er positiv, men teksten understreger også, at den ikke vurderer det moralske liv hos de påståede seere, og det præciserer, at åndelige gaver ikke nødvendigvis kræver, at seerne selv er perfekte i moralsk henseende.

De positive frugter
MlR - fred
har lige fra begyndelsen
været et af de centrale
budskaber i Medjugorje.
Her fra et glasvindue i kirken.

De positive frugter kommer tydeligst til udtryk i et sundt trosliv i overensstemmelse med Kirkens tradition, i de mange omvendelser hos mennesker, der har opdaget eller genopdaget deres tro, i at mange er vendt tilbage til skriftemålet og det sakramentale fællesskab, og i at adskillige kald er blevet bekræftet, samt i mange forsoninger mellem ægtefæller og fornyelse af ægteskab og familieliv.
    Ydermere bemærkes det, at alt dette sker i forbindelse med pilgrimsrejser til Medjugorje snarere end i møder med seerne.
    Der er også blevet rapporteret om talrige helbredelser, men folk ser ud til at besøge Medjugorje primært for at forny deres tro snarere end for at søge hjælp i specifikke anledninger.

De centrale budskaber
De centrale aspekter i Medjugorje har helt fra den spæde begyndelse været: Fred, Gud i centrum, Helligånden, omvendelse fra synd, messe og kommunion, vidnesbyrd, bøn, bod og faste og det evige liv.

Fred
Fred er ikke kun fravær af krig, men en åndelig, familiær og social tilstand. Den mest originale titel, som Maria beskriver sig selv med i Medjugorje, er faktisk "Fredens Dronning".
Sand lykke og livets fylde findes i Gud. Jeg er kommet her som Fredens Dronning for at fortælle verden, at fred er nødvendig for verdens frelse. I Gud finder man den sande glæde, hvorfra den sande fred kommer
 (16. juni 1983).
    Denne fred er frugten af levet næstekærlighed, som også indebærer en kærlighed til dem, der ikke er katolikker, et budskab, der vækker genklang i Bosnien-Hercegovina, som har været præget af en frygtelig krig med stærke religiøse komponenter.

Gud i centrum
Budskaberne fra Medjugorje rummer hyppige invitationer til tillidsfuld overgivelse til Gud, som er kærlighed. Vor Frue placerer ikke sig selv i centrum, men peger på vores forening med Gud.
    Desuden ses Marias forbøn og arbejde tydeligt som underordnet Jesus Kristus, der er ophav til nåde og frelse for ethvert menneske. Maria går i forbøn, men det er Kristus, der giver styrken. Derfor består hele hendes moderlige arbejde i at motivere os til at omvende os til Kristus. Han vil give jer styrke og glæde i denne tid. Jeg er tæt på jer med min forbøn (25. november 1993).

Helligånden
Mange af budskaberne opfordrer de troende til at søge Helligåndens hjælp:
Det vigtige er at bede til Helligånden, så han kan komme ned over jer. Når man har ham, har man alt. Folk begår en fejl, når de kun henvender sig til helgenerne for at bede om noget    (21. oktober 1983).

Omvendelse
Budskaberne indeholder også en stadig opfordring til at opgive en verdslig livsstil og overdreven tilknytning til verdslige goder. De opfordrer til omvendelse som kilden til sand fred i verden. Omvendelse er omdrejningspunktet i Medjugorjes budskab, der også insisterer på ondskabens og syndens alvor og på Guds opfordring til at kæmpe mod Satans indflydelse, der er oprindelsen til had, vold og splittelse.
Omvend jer, mine kære børn, og knæl i jeres hjertes stilhed. Sæt Gud i centrum af jeres liv   (25. maj 2001).

Bøn og faste
Bøn og faste er, sammen med messen, også centrale elementer i budskabet fra Medjugorje. Samtidig betones vigtigheden af et broderligt fællesskab og det at søge den ultimative mening med tilværelsen i det evigt liv.
Jeg opfordrer jer til at fylde jeres dag med korte, inderlige bønner. Når I beder, er jeres hjerte åbent, og Gud elsker jer med en særlig kærlighed og giver jer særlige nådegaver. Gør derfor god brug af denne nådens tid og dediker den til Gud som aldrig før  (25. juli 2005).

Nødvendige præciseringer
 Anden del af teksten ser på, hvordan nogle få budskaber kan læses på måder, der modsiger Kirkens lære, især hvis de læses ude af sammen¬hæng.
    I nogle tilfælde synes Vor Frue at udvise irritation, fordi nogle af hendes instruktioner ikke er blevet fulgt. Så advarer hun om truende tegn og muligheden for, at hun ikke længere vis vise sig.
    Andre gange insisterer Maria på, at alle skal lytte til og acceptere hendes budskaber, sandsynligvis provokeret af kærligheden og iveren hos seerne, som i god tro frygtede, at Gospas opfordringer til omvendelse og fred ville blive ignoreret.
     I virkeligheden sætter Maria selv sådanne budskaber på deres rette plads ved at underordne dem Evangeliet. Gå ikke på jagt efter ekstraordinære ting. Tag i stedet evangeliet, læs det, og alt vil stå klart for dig (12. november 1982); Hvorfor stiller I så mange spørgsmål?  Alle svar findes i evangeliet  (19. september 1981); Tro ikke på de løgnagtige stemmer, der taler til jer om falske ting, et falsk lys.  I, mine børn, vend tilbage til Skriften! (2. februar, 2018).

Nihil obstat - hvad betyder det?
Når Dikasteriet og paven giver deres Nihil obstat (ingen hindringer) er det nu udtrykkeligt tilladt de troende at give udtryk for deres tilslutning til budskabet fra Medjugorje. Det indebærer ikke en godkendelse af fænomenets direkte overnaturlige oprindelse, og det forpligter heller ikke nogen til at tro på det.
    Selv om der stadig er forskellige meninger om Medjugorje, så opfordres de kirkelige myndigheder til at værdsætte dets pastorale værdi og til at fremme dets udbredelse. De pilgrimme, der tager til Medjugorje, bør - ligesom på alle andre valfarter - huske på, at pilgrimsrejser ikke foretages for at mødes med påståede seere, men for at møde Maria, Fredens Dronning, og for - tro mod hendes kærlighed til sin Søn - at møde Kristus og lytte til ham gennem meditation over Ordet, deltagelse i eukaristien og eukaristisk tilbedelse, som det sker så mange steder over hele jorden, hvor Jomfru Maria æres med de mest forskellige titler.
    Erklæringen opfordrer til at læse budskabet fra den 2. september 2018, som opsummerer den værdifulde kristocentriske betydning af budskabet fra Medjugorje og udtrykker dets mest autentiske ånd:
"Kære børn, mine ord er enkle [...]. Jeg kalder jer til min Søn. Kun han kan forvandle fortvivlelse og lidelse til fred og afklarethed. Kun han kan give håb i de dybeste sorger. Min Søn er verdens liv. Jo mere I lærer ham at kende, desto tættere kommer I på ham, og desto mere vil I elske ham, fordi min Søn er Kærlighed. Kærlighed forandrer alt; selv det, der virker ubetydeligt for jer uden kærlighed, bliver gjort smukt i kærlighed."  (2. september 2018).


Oversat og bearbejdet af Charlotte Olden-Jørgensen
efter vatican.va og vaticannews.va