Kære brødre og søstre!
Kristi legemes og blods fest fejres i år den 11. juni. Eukaristien, der blev indstiftet skærtorsdag ved den sidste nadver, var som endestationen for en rejse. I løbet af rejsen havde Jesus antydet dette mål gennem flere tegn, først og fremmest mangfoldiggørelsen af brødene, som vi hører om i dagens evangelium. Jesus tager sig af de store skarer, der var fulgt efter Ham for at lytte til Hans ord og for at blive befriet fra forskellige dårligdomme. Han velsigner fem brød og to fisk, og bryder dem. Disciplene deler dem ud, og "og alle spiste og blev mætte", står der i evangeliet. I eukaristien kan alle opleve denne kærlige og konkrete opmærksomhed fra Herren. De, der modtager Kristi legeme og blod med tro, spiser ikke kun, men bliver mætte. At spise og at blive mæt: det er to grundlæggende behov, som opfyldes i Eukaristien.
At spise. "Og alle spiste", skriver den hellige Lukas. Da aftenen falder på, råder disciplene Jesus til at sende folkemængden af sted, så de kan gå ud og lede efter mad. Men mesteren ønsker også at sørge for det - han ønsker også at give mad til dem, der havde lyttet til ham. Miraklet med brødene og fiskene sker ikke på en spektakulær måde, men næsten diskret, ligesom ved brylluppet i Kana - brødet bliver til mere efterhånden som det går fra hånd til hånd. Og mens folkemængden spiser, indser de, at Jesus tager sig af det hele. Det er Herren, der er til stede i eukaristien. Han kalder os til at blive borgere i himlen, men samtidig tager Han sig af os på vor rejse her på jorden. Hvis jeg næsten ikke har noget brød i min pose, ved Han det og tager sig af det.
Nogle gange er der risiko for at forvise eukaristien til en vag, fjern dimension, måske lys og fuld af røgelsesdufte, men langt væk fra hverdagens trængsler. I virkeligheden tager Herren alle vore behov til sig, begyndende med de mest grundlæggende. Og han ønsker at sætte et eksempel for sine disciple ved at sige: "Giv I dem noget at spise!" til de mennesker, der havde lyttet til Ham i løbet af dagen. Vores eukaristiske tilbedelse bliver levende, når vi tager os af vor næste, som Jesus gør det. Der er sult efter mad omkring os, men også efter fællesskab; der er sult efter trøst, venskab, godt humør; der er sult efter opmærksomhed, der er sult efter at blive evangeliseret.
Alt det finder vi i det eukaristiske brød - Kristi opmærksomhed på vore behov og opfordringen til at gøre det samme over for vore medmennesker. Vi har brug for at spise og mætte andre.
Ud over at spise må vi dog ikke glemme at blive mætte. Skarerne bliver mætte på grund af den rigelige mængde mad og også på grund af glæden og forundringen over det, de modtog fra Jesus! Vi har bestemt brug for at få næring, men vi har også brug for at blive mætte, for at vide, at den næring er givet os i kærlighed. I Kristi legeme og blod finder vi Hans nærvær, Hans liv, som er givet for hver enkelt af os. Han giver os ikke kun hjælp til at vandre fremad, Han giver os sig selv - Han gør sig selv til vor rejseledsager, Han blander sig i vores anliggender, Han besøger os, når vi er ensomme, og gengiver os en følelse af begejstring. Det mætter os, når Herren giver mening til vort liv, til vort mørke og vor tvivl. Men Han ser meningen, og denne mening, som Herren giver os, mætter os. Det giver os det "mere", som vi søger - nemlig Herrens nærvær! For i varmen fra Hans nærvær forandres vort liv. Uden Ham ville alting virkelig være gråt. Lad os tilbede Kristi legeme og blod og bede Ham med hjertet: "Herre, giv mig det daglige brød til at gå fremad, Herre, mæt mig med dit nærvær!"
Måtte Jomfru Maria lære os at tilbede Jesus, der er levende tilstede i Eukaristien, og at dele Ham med vore brødre og søstre.
Kristi legemes og blods fest fejres i år den 11. juni. Eukaristien, der blev indstiftet skærtorsdag ved den sidste nadver, var som endestationen for en rejse. I løbet af rejsen havde Jesus antydet dette mål gennem flere tegn, først og fremmest mangfoldiggørelsen af brødene, som vi hører om i dagens evangelium. Jesus tager sig af de store skarer, der var fulgt efter Ham for at lytte til Hans ord og for at blive befriet fra forskellige dårligdomme. Han velsigner fem brød og to fisk, og bryder dem. Disciplene deler dem ud, og "og alle spiste og blev mætte", står der i evangeliet. I eukaristien kan alle opleve denne kærlige og konkrete opmærksomhed fra Herren. De, der modtager Kristi legeme og blod med tro, spiser ikke kun, men bliver mætte. At spise og at blive mæt: det er to grundlæggende behov, som opfyldes i Eukaristien.
At spise. "Og alle spiste", skriver den hellige Lukas. Da aftenen falder på, råder disciplene Jesus til at sende folkemængden af sted, så de kan gå ud og lede efter mad. Men mesteren ønsker også at sørge for det - han ønsker også at give mad til dem, der havde lyttet til ham. Miraklet med brødene og fiskene sker ikke på en spektakulær måde, men næsten diskret, ligesom ved brylluppet i Kana - brødet bliver til mere efterhånden som det går fra hånd til hånd. Og mens folkemængden spiser, indser de, at Jesus tager sig af det hele. Det er Herren, der er til stede i eukaristien. Han kalder os til at blive borgere i himlen, men samtidig tager Han sig af os på vor rejse her på jorden. Hvis jeg næsten ikke har noget brød i min pose, ved Han det og tager sig af det.
Nogle gange er der risiko for at forvise eukaristien til en vag, fjern dimension, måske lys og fuld af røgelsesdufte, men langt væk fra hverdagens trængsler. I virkeligheden tager Herren alle vore behov til sig, begyndende med de mest grundlæggende. Og han ønsker at sætte et eksempel for sine disciple ved at sige: "Giv I dem noget at spise!" til de mennesker, der havde lyttet til Ham i løbet af dagen. Vores eukaristiske tilbedelse bliver levende, når vi tager os af vor næste, som Jesus gør det. Der er sult efter mad omkring os, men også efter fællesskab; der er sult efter trøst, venskab, godt humør; der er sult efter opmærksomhed, der er sult efter at blive evangeliseret.
Alt det finder vi i det eukaristiske brød - Kristi opmærksomhed på vore behov og opfordringen til at gøre det samme over for vore medmennesker. Vi har brug for at spise og mætte andre.
Ud over at spise må vi dog ikke glemme at blive mætte. Skarerne bliver mætte på grund af den rigelige mængde mad og også på grund af glæden og forundringen over det, de modtog fra Jesus! Vi har bestemt brug for at få næring, men vi har også brug for at blive mætte, for at vide, at den næring er givet os i kærlighed. I Kristi legeme og blod finder vi Hans nærvær, Hans liv, som er givet for hver enkelt af os. Han giver os ikke kun hjælp til at vandre fremad, Han giver os sig selv - Han gør sig selv til vor rejseledsager, Han blander sig i vores anliggender, Han besøger os, når vi er ensomme, og gengiver os en følelse af begejstring. Det mætter os, når Herren giver mening til vort liv, til vort mørke og vor tvivl. Men Han ser meningen, og denne mening, som Herren giver os, mætter os. Det giver os det "mere", som vi søger - nemlig Herrens nærvær! For i varmen fra Hans nærvær forandres vort liv. Uden Ham ville alting virkelig være gråt. Lad os tilbede Kristi legeme og blod og bede Ham med hjertet: "Herre, giv mig det daglige brød til at gå fremad, Herre, mæt mig med dit nærvær!"
Måtte Jomfru Maria lære os at tilbede Jesus, der er levende tilstede i Eukaristien, og at dele Ham med vore brødre og søstre.
Pave Frans 19. juni 2022. Oversat efter
www.vatican.va af Charlotte Olden-Jørgensen
www.vatican.va af Charlotte Olden-Jørgensen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar