tirsdag den 1. december 2015

Et litani til Maria.

Marias milde gaver

Forbeder: Maria blev af Gud rigt overøst med gaver. Hun vil skænke disse gaver til alle, hvis hænder tillidsfuldt rækker ud efter dem.
Lad os derfor påkalde hende: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver! 
 
1.     At din Søns kirke må indrømme sin fattigdom.
Åbn dine hænder og del med Kirken de guddommelige gaver, som du har modtaget!
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver! 

2.      Så mange mennesker lukker hjerte og hænder for hinanden.
Lad alle betragte dig, du kærlige Moder, og varm dem for hinanden ved din godhed.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

3.      Mange mennesker er mærket af nød på krop og sjæl.
Følg du dem ind i deres lidelses ensomhed og skænk dem tillidens gave.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

4.      Alle klager vi over skæbnens slag og menneskelige utilstrækkeligheder.
Borttag nøden som trykker vore hjerter og vis os vejen til vort evige hjem.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

5.      Vore afdøde længes efter den evige frelses overstrømmende fylde.
Lad dem erfare kraften i din forbøn.
Alle: Guds Moder, skænk os af dine milde gaver!

Forbeder: Gode Gud! Du har udvalgt Maria blandt alle mennesker, for at hele skabningen gennem hendes nådegaver kan blive rigt overøst med gaver. Giv, at hun må uddele dine nådegaver iblandt os, for at Guds ord kan tage skikkelse i vort liv, og hele verden til din ære kan blive frelst.
Amen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar